image
imagewidth (px)
87
13.7k
text
stringlengths
1
233
Men da stykket ikke kommer til at
at tilbringe sommeren.
Jeg likte ogsaa Eva og Hattefjæren godt - men frk. Danell
64 The Grove
er aftenpustets repræsentant herover. Det var saanne pene folk
og rike – eller ikke de rike, men de velsituerte -.
bare tre ægte par. Det var bare Det var jo første gang
Sverdrup? eller en anden dame? - hadde utstyret hende med.
jeg hadde den ære at regnes med blant de officielt autori
har læst den høit - og vi var svært glad for den begge to.
fik samtalen denne gifte karakter - herregud vi var jo
23.11.12
serte fruer da vet du. Forresten hadde jeg et indtryk av
se hende igjen, befriet for de skjønhetspletter som - var det Maren
har jeg altid beundret svært og det var en nydelse at
Gid du maa faa megen glæde av den. Mademoiselle Thalie
Forleden - eller det er et par maaneder siden,
er jo perlen. Den gjorde det samme indtryk paa mig som
vi har netop læst boken din - d.v.s. jeg
var vi ute hos en norsk familje - en Mr. Kittelsen, som forøvrig
og vi hadde det rigtig hyggelig. Det var bare vi og saa Peter
livet oftest gjør – vakte det samme bitre hat til de trygge
Egge og hans frue - som jeg ogsaa liker rigtig godt. Men saa
Kjære Nini
Fru Magdalene Thoresen.
Herr Cancelliraad Hegel
Kjøbenhavn.
til os, da Kaja -?" du havde bedre af det nu - "Jeg
jeg stod ved havegjærdet udenfor vinduerne i det værel-
ind paa hende og fik hende efterhaanden mildere stemt.
var rørt over at se mig igjen efter den lange syg-
delse med kommandørens død. - Jeg syntes, Kaja og
folk. Det gjorde et dybt indtryk paa mig, da jeg en
livløs nedenfor trappen, der førte op til øverste etage, hvor
idé hos hende at gaa paa kirkegaarden; og fru Geel-
muyden var rent fortvivlet over hendes besynderlige,
Frk. Wang var vist næsten den eneste, der kom lidt
har større pligter mod papa." Det blev en ren fiks
var som forstenet og viste sig i lang tid ikke blandt
kunde gaa hen i værftschefsboligen. Fru Geelmuyden
tre ugerstid efter denne sørgelige tildragelse endelig
gaarden," var svaret. "Vil du aldrig mere komme bort
En besynderlig drøm paa den tid stod i forbin-
dom, men Kaja - aldeles ligegyldig; hun var frygtelig
me hen til os om eftermiddagen, - "skal paa kirke-
se, hvor kommandøren laa. Pludselig blev der rystet
apathiske tilstand, - græde, tror jeg ikke, hun kunde.
hans soveværelse var. - Det var forfærdelig - - Kaja
bleg, men rolig og talte meget lidet. Jeg bad hende kom-
Tak for Deres hilsen til min fødsels-
Mange hilsener
Lillehammer 28. mai 1932.
Sigrid Undset.
dag – jeg blev saa glad for at høre fra Dem!
Deres hengivne
Kjære Nils Collett Vogt,
nu ogsaa et underligt træf, at
som jeg i fire aar har skrevet til
Og muligens har flere interesser
at skrive til hinanden.
besynderligt, at jeg ikke en eneste
Jeg blir ganske skamfuld,
naar jeg tænker paa dig der arbeider
netop vi to skulde komme til
fælles med en nogen anden. Det er
og forladt) og jeg har medført
gang har seet og talt med dig,
i Nordland, saa jeg er aldeles ene
talt med et eneste andet menneske.
daglig og endda læser – Jeg er flyttet
i sommerpensionat (mama og Signe
er reist til Danmark og Ragnhild
om ting, hvorom jeg ikke vilde
– det vil vel sige skriver – 3 timer
at gjøre sådan Ret gjeldende, kun und-
som Du husker,
betalte, og jeg måtte aftigge B. mine knappe
Gjeld jeg derved måtte sætte mig i, voldte
til Stockh. og der eqriperede de 100 Spd
Skrifter af Tønsberg, havde forstrakt Emil
havde overtaget Eiendommen af sine
Gange. Det glippede jo netop med denne
mig flere såre År bagefter, inden de bleve
men det skulde aldrig faldt mig ind
Emil, har måske været den bedst farne her,
retfærdigere at den der både havde renog-
med sin Part. Det havde måske været
mod
Månedsrationer – Klattevis. Senere hørte
da han på en Måde har modtaget det 2
jeg til min Forundring, at Hefty, der
medens
ret har det mig, at slige Offere tages,
seret og offret, havde fået lidt Vederlag,
påregnede Forstrækning, netop da han skulde
spurte mig ut om "På ærens mark."
Vi var på Skaugum sammen
kan lese stykket og på forhånd avgjøre,
Vi var også i middag hos den
gjøre nervøs ja. Og når en vet, hvad