image
imagewidth (px) 87
13.7k
| text
stringlengths 1
233
|
---|---|
Men da stykket ikke kommer til at |
|
at tilbringe sommeren. |
|
Jeg likte ogsaa Eva og Hattefjæren godt - men frk. Danell |
|
64 The Grove |
|
er aftenpustets repræsentant herover. Det var saanne pene folk |
|
og rike – eller ikke de rike, men de velsituerte -. |
|
bare tre ægte par. Det var bare Det var jo første gang |
|
Sverdrup? eller en anden dame? - hadde utstyret hende med. |
|
jeg hadde den ære at regnes med blant de officielt autori |
|
har læst den høit - og vi var svært glad for den begge to. |
|
fik samtalen denne gifte karakter - herregud vi var jo |
|
23.11.12 |
|
serte fruer da vet du. Forresten hadde jeg et indtryk av |
|
se hende igjen, befriet for de skjønhetspletter som - var det Maren |
|
har jeg altid beundret svært og det var en nydelse at |
|
Gid du maa faa megen glæde av den. Mademoiselle Thalie |
|
Forleden - eller det er et par maaneder siden, |
|
er jo perlen. Den gjorde det samme indtryk paa mig som |
|
vi har netop læst boken din - d.v.s. jeg |
|
var vi ute hos en norsk familje - en Mr. Kittelsen, som forøvrig |
|
og vi hadde det rigtig hyggelig. Det var bare vi og saa Peter |
|
livet oftest gjør – vakte det samme bitre hat til de trygge |
|
Egge og hans frue - som jeg ogsaa liker rigtig godt. Men saa |
|
Kjære Nini |
|
Fru Magdalene Thoresen. |
|
Herr Cancelliraad Hegel |
|
Kjøbenhavn. |
|
til os, da Kaja -?" du havde bedre af det nu - "Jeg |
|
jeg stod ved havegjærdet udenfor vinduerne i det værel- |
|
ind paa hende og fik hende efterhaanden mildere stemt. |
|
var rørt over at se mig igjen efter den lange syg- |
|
delse med kommandørens død. - Jeg syntes, Kaja og |
|
folk. Det gjorde et dybt indtryk paa mig, da jeg en |
|
livløs nedenfor trappen, der førte op til øverste etage, hvor |
|
idé hos hende at gaa paa kirkegaarden; og fru Geel- |
|
muyden var rent fortvivlet over hendes besynderlige, |
|
Frk. Wang var vist næsten den eneste, der kom lidt |
|
har større pligter mod papa." Det blev en ren fiks |
|
var som forstenet og viste sig i lang tid ikke blandt |
|
kunde gaa hen i værftschefsboligen. Fru Geelmuyden |
|
tre ugerstid efter denne sørgelige tildragelse endelig |
|
gaarden," var svaret. "Vil du aldrig mere komme bort |
|
En besynderlig drøm paa den tid stod i forbin- |
|
dom, men Kaja - aldeles ligegyldig; hun var frygtelig |
|
me hen til os om eftermiddagen, - "skal paa kirke- |
|
se, hvor kommandøren laa. Pludselig blev der rystet |
|
apathiske tilstand, - græde, tror jeg ikke, hun kunde. |
|
hans soveværelse var. - Det var forfærdelig - - Kaja |
|
bleg, men rolig og talte meget lidet. Jeg bad hende kom- |
|
Tak for Deres hilsen til min fødsels- |
|
Mange hilsener |
|
Lillehammer 28. mai 1932. |
|
Sigrid Undset. |
|
dag – jeg blev saa glad for at høre fra Dem! |
|
Deres hengivne |
|
Kjære Nils Collett Vogt, |
|
nu ogsaa et underligt træf, at |
|
som jeg i fire aar har skrevet til |
|
Og muligens har flere interesser |
|
at skrive til hinanden. |
|
besynderligt, at jeg ikke en eneste |
|
Jeg blir ganske skamfuld, |
|
naar jeg tænker paa dig der arbeider |
|
netop vi to skulde komme til |
|
fælles med en nogen anden. Det er |
|
og forladt) og jeg har medført |
|
gang har seet og talt med dig, |
|
i Nordland, saa jeg er aldeles ene |
|
talt med et eneste andet menneske. |
|
daglig og endda læser – Jeg er flyttet |
|
i sommerpensionat (mama og Signe |
|
er reist til Danmark og Ragnhild |
|
om ting, hvorom jeg ikke vilde |
|
– det vil vel sige skriver – 3 timer |
|
at gjøre sådan Ret gjeldende, kun und- |
|
som Du husker, |
|
betalte, og jeg måtte aftigge B. mine knappe |
|
Gjeld jeg derved måtte sætte mig i, voldte |
|
til Stockh. og der eqriperede de 100 Spd |
|
Skrifter af Tønsberg, havde forstrakt Emil |
|
havde overtaget Eiendommen af sine |
|
Gange. Det glippede jo netop med denne |
|
mig flere såre År bagefter, inden de bleve |
|
men det skulde aldrig faldt mig ind |
|
Emil, har måske været den bedst farne her, |
|
retfærdigere at den der både havde renog- |
|
med sin Part. Det havde måske været |
|
mod |
|
Månedsrationer – Klattevis. Senere hørte |
|
da han på en Måde har modtaget det 2 |
|
jeg til min Forundring, at Hefty, der |
|
medens |
|
ret har det mig, at slige Offere tages, |
|
seret og offret, havde fået lidt Vederlag, |
|
påregnede Forstrækning, netop da han skulde |
|
spurte mig ut om "På ærens mark." |
|
Vi var på Skaugum sammen |
|
kan lese stykket og på forhånd avgjøre, |
|
Vi var også i middag hos den |
|
gjøre nervøs ja. Og når en vet, hvad |