Datasets:

indsigt-ai
/

region_hovedstaden_text

Dataset card Viewer Files Files and versions Community

Split (1)

train · 24.8k rows

Name stringlengths 23 169	cleaned stringlengths 0 152k	raw stringlengths 11 1.55M
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_DEXA skanning af b¢rn og unge.	DEXA skanning af børn og unge i JMC Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Dexa-skanning: DEXA-skanneren befinder sig i Afdeling for Vækst og Reproduktion GR, afsnit 9541 3.sal (på den anden side af Blegdamsvej i samme bygning som blodbanken). Børn og unge, som følges på Rigshospitalets børneafdeling, kan henvises til helkropsskanning, skanning af columna lumbalis eller hofter. Undersøgelsen kræver ingen forberedelse. Bookning af patienter kan ske via telefonisk kontakt til sekretær i ###TELEFON### (###TELEFON###. Hvis der opstår akut behov / behov for andre skanningstider for at tilgodese specielt patienter med stor bopælsafstand kan afdelingen kontaktes per telefon på lokal ###TELEFON### mandag til torsdag mellem kl. 8 og 15, fredage 8-13. DEXA-skanning af børn og unge som led i videnskabelige projekter kan kun foregå efter forudgående aftale med Cheflæge ###NAVN### (###TELEFON###). DEXA-skanningen udføres af sundhedsfagligt personale, men der foretages ingen lægelig vurdering af resultatet, dette påhviler den henvisende læge. Udprint af resultatet medgives patienten umiddelbart efter undersøgelsen og indeholder oplysninger om knoglemasse, knogledensitet, muskelmasse og fedtprocent. Bemærk: - Der optages ingen kostanamnese og gives ingen diætvejledning i sammenhæng med skanningen. - Sengeliggende patienter og patienter i kørestol kan desværre ikke tilbydes skanning, da der ikke forefindes elevator til senge eller til forsvarlige løft af patienter. Disse patienter kan få foretaget DEXA skanning på Klinisk Fysiologisk afdeling. - Gravide patienter scannes ikke. Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578866142">DEXA skanning af børn og unge i JMC</div></h1><div id="BodyWeb#1699578866142"><p><a name="1699578866142Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578866142Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Dexa-skanning:</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">DEXA-skanneren befinder sig i Afdeling for Vækst og Reproduktion GR, afsnit 9541 3.sal (på den anden side af Blegdamsvej i samme bygning som blodbanken). Børn og unge, som følges på Rigshospitalets børneafdeling, kan henvises til helkropsskanning, skanning af columna lumbalis eller hofter. Undersøgelsen kræver ingen forberedelse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Bookning af patienter kan ske via telefonisk kontakt til sekretær i ###TELEFON### (###TELEFON###.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis der opstår akut behov / behov for andre skanningstider for at tilgodese specielt patienter med stor bopælsafstand kan afdelingen kontaktes per telefon på lokal ###TELEFON### mandag til torsdag mellem kl. 8 og 15, fredage 8-13.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">DEXA-skanning af børn og unge som led i videnskabelige projekter kan kun foregå efter forudgående aftale med Cheflæge ###NAVN### (###TELEFON###).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">DEXA-skanningen udføres af sundhedsfagligt personale, men der foretages ingen lægelig vurdering af resultatet, dette påhviler den henvisende læge. Udprint af resultatet medgives patienten umiddelbart efter undersøgelsen og indeholder oplysninger om knoglemasse, knogledensitet, muskelmasse og fedtprocent.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Bemærk:</p> <ul> <li>Der optages ingen kostanamnese og gives ingen diætvejledning i sammenhæng med skanningen.</li> <li>Sengeliggende patienter og patienter i kørestol kan desværre ikke tilbydes skanning, da der ikke forefindes elevator til senge eller til forsvarlige løft af patienter. Disse patienter kan få foretaget DEXA skanning på Klinisk Fysiologisk afdeling.</li> <li>Gravide patienter scannes ikke.</li> </ul> <p> </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578866142Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578866142Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578866142Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578866142Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578866142Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578866142Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578866142Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Diabetes insipidus.	Diabetes insipidus Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Baggrund Diabetes insipidus (DI) er en sjælden sygdom (prævalens 1/25.000), som er kendetegnet ved at patienterne har en ekstrem tørst (polydipsi) og store vandladninger (polyuri). Årsagen er enten total eller partiel mangel på anti-diuretisk hormon (ADH, vasopressin) som dannes i neurohypofysen (central diabetes insipidus), eller at nyrerne er insensitive over for ADH (nefrogen diabetes insipidus). Sekretionen af ADH stiger som respons på stigende plasma-osmolalitet, hvilket øger den renale reabsorption af vand. Mangel på ADH eller manglende følsomhed for ADH i nyrerne gør at der ikke bliver reabsorberet vand fra urinen, hvilket medfører store, ukoncentrerede vandladninger. Dette fører til en hyperosmolær plasma osmolalitet, hvilket frembringer et kraftigt tørsterespons, og det deraf store væskeindtag. Såfremt patienten har et normalt tørsterespons, og patienten er i stand til at indtage tilstrækkelig væske, holdes plasma-osmolaliteten normal, bare med et større “flow” gennem systemet. Hos patienter, hvor tørst-responset også er forstyrret (f.eks. ved hypothalamisk skade), eller hvor de ikke selv er i stand til at styre væskeindtaget fysisk (f.eks hos små børn), kan manglende væskeindtag lede til hyperosmolaliteten, hypernatriæmi og svær dehydrering. Hos patienter med central DI kan årsagerne være inflammatoriske eller infiltrative læsioner (fx Langerhanscelle histiocytose) i hypothalamus eller hypofyse eller sequelae efter operation i hypothalamus/hypofyseområdet. Årsagen kan også skyldes manglende neurohypofyse (malformation), det kan være familiært/genetisk eller idiopatisk. Nefrogen diabetes insipidus er en ekstremt sjælden tilstand, som skyldes enten specifikke genetiske defekter (sjældent) eller er sekundær til anden nyresygdom, f.eks. obstruktiv uropati, cystinose, amyloidose, etc. Primær polydipsi, også kaldet psykogen polydipsi, kan give samme symptomer som DI og det kan være svært at skelne, men det er en vigtig differentialdiagnose. Definitioner Mangel på anti-diuretisk hormon (ADH) enten på grund af manglende sekretion (central) eller insensitivitet (nefrogen). Fremgangsmåde Udredning - Måling af blodsukker for at udelukke Type 1 diabetes - Døgnregistrering af væskeindtag og vandladning for at verificere at der er polyuri og polydipsi. Polyuri er defineret som et urinvolumen > 4ml/kg/time Ved verificeret polyuri måles samtidig plasma og urin osmolalitet (spoturin). Mistanke om DI ved: - Øget plasmaosmolalitet (>295 mOsmol/kg) - Nedsat urinosmolalitet (<290 mOsmol/kg) s-Na: patienter med DI kan have hypernatriæmi (> 147mmol/L). Men normal Na udelukker ikke DI. Lav Na (> 135 mmol/L) kan ses ved patienter med primær polydipsi. Valg af test for diagnosticering af DI (se flowchart 1) Ved mistanke om DI er Copeptin-test førstevalg (Flowchart 1, rød ramme). Det er velkendt at arginin stimulerer adenohypofysen til GH sekretion, men arginin stimulerer også neurohypofysen til ADH sekretion (mekanisme ukendt). Copeptin er den c-terminale del af pre-pro-vasopressin og fraspaltes i ækvimolære mængder med ADH. P-copeptin bestemmes ved immunoassay på Nordsjællands Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling. Arginin testen er anvendt på børn gennem mange år som GH-stimulationstest. Der er ingen absolutte kontraindikationer for Arginin test. På voksen population er Copeptin-testen sensitiv og specifik mhp. diagnosticering af nefrogen DI samt differentiering mellem central DI vs primær polydipsi (Winzeler et al, Lancet). Testen er ikke valideret på pædiatrisk population. Alternativt kan forsøges tørsteprøve. Mere specialiseret hypernatriæmi- copeptin test bliver aktuelt kun udført på Skejby. Figur 1. Modificeret fra Stankovic et al 2020, UFL. Copeptin test Forberedelse til test: Testen skal planlægges til at starte senest kl 10.00 om morgenen. Fastende 8t inden test Tørstende: Børn må drikke frem til test start. Som udgangspunkt skal alle patienter tørste under testen. Der skal dog tages lægelig stilling til om dette synes forsvarligt. Arginin 0,5 g/kg (max 30g) opløst i NaCl (9 mg/mL) (kommer som færdigblandet opløsning: 10% Arginin infusionsvæske). Identisk med vanlig Arginin- GH stim test. Indgives over 30 min. Herefter skal NaCl (9 mg/mL) infunderes med minimalt indløbshastighed for at holde droppet åbent til senere blodprøve (børn < 20kg: 5ml/kg/t og børn > 20kg: 100ml/t). p-copeptin skal måles 2 gange: Basalprøve inden start af arginin-indgift 60 min efter start af arginin-indgift (dvs 30 min efter endt indgift). Tolkning: Basal p-copeptin > 21,4 pM: Nefrogen diabeters insipidus Stimuleret p-copeptin < 3,8 pM: Central diabetes insipidus Stimuleret p-copeptin > 3,8 pM: Primær polydipsi Tørsteprøve Hvis Copeptin-test ikke kan gennemføres, eller hvis tolkning af test-resultatet er vanskeligt, kan Tørsteprøve forsøges: Nyfødte og små børn med mistanke om nefrogen diabetes insipidus bør ikke have foretaget tørsteprøve. Ved mangel på ADH kan tørsteprøven være ubehagelig og udfordrende for barnet. Kontaktlægen bør derfor være i huset og kunne tilkaldes for at tage stilling til om testen skal stoppes. Barnet indlægges efter aftale med børneungeklinikken i daghospitalet. Der lægges en plan i SP og der ordineres blodprøver og urinprøver. Der kan anlægges PVK ved testens start, som kan bruges til at trække blodprøver. Tørsteprøven startes efter morgenmaden, barnet må ikke drikke, men må spise kiks og lignende mad. Følgende observationer gøres løbende: puls, vægt, tegn på dehydrering, tørstfornemmelse, serum natrium, plasma osmolalitet, urin osmolalitet (se skema – tomme felter udfyldes til de forskellige tider). Diureser måles og registreres, der analyseres urin osmolalitet hver gang der har været diurese. ###TABEL_1### Testen stoppes ved: - Urin osmolalitet >600 mosmol/kg - Plasma osmolalitet > 295 mosmol/kg eller se-natrium > 145 mmol/l - Vægttab over 5% - Ved svært ubehag hos patienten bør man overveje at stoppe testen Minirintest Ved afslutning af tørsteprøven udføres minirintesten før barnet får noget at drikke. Inden testen måles s-Na, s-K, plasma osmolalitet, samt urin osmolalitet. Der gives Minirin 20 mikrogram nasalt (1 pust á 10 mikrogram i hvert næsebor). Børn < 2 år: 10 mikrogram eller 0,5 mikrogram/m2. Efter indgift af Minirin tages urin fra ved minimum en vandladning efterfølgende med henblik på urin osmolalitet. Tolkning af Tørsteprøve + minirintest: Central DI: Urin osmolaliteten stiger efter Minirin indgift. Nefrogen DI: Urin osmolaliteten stiger ikke efter Minirin indgift (kontakt børnenefrolog). Normalt kan børn koncentrere urinen til ca. 1000 mosm/kg, spædbørn til 500 mosm/kg. Behandling Behandling af central diabetes insipidus består af ADH-substitution, som administreres enten som Minirin/Desmopressin næsespray (2,5 µg eller 10 µg) eller Minirin/Desmopressin smeltetablet (25 µg, 60 µg eller 120 µg). Der startes med en mindre dosis til natten, og denne øges langsomt til den administreres 2-3 gange i døgnet. Den intranasale dosis varierer mellem 2,5-20 µg/dag, mens den ækvivalente perorale dosis er cirka 20 gange højere og varierer mellem 60-400 µg/dag (1). Den intravenøse dosis (kun anvendt postoperativt) ligger mellem 0.1–1 µg/dag og gives i meget små refrakte doser svarende til 0,05- 0,1 µg (2). Målet er at kunne sove natten igennem uden at skulle op på toilettet, at have sufficient substitution i løbet af dagen således at det ikke er forstyrrende for patienten, og vedligeholdelse af normale serum-elektrolytter. Underdosering medfører polyuri og polydipsi, mens overdosering indebærer risiko for væskeophobning og hyponatriæmi. Symptomer på hyponatriæmi er hovedpine, kvalme og opkastninger. Hyponatriæmi kan ubehandlet medføre et generaliseret krampeanfald. Hos små børn, som ikke selv kan styre deres væskeindtag, og hos patienter med manglende tørstfornemmelse, kan der indtræde særlige vanskeligheder med at styre elektrolytbalancen. Hos alle patienter anbefales det, at forældrene i en periode holder godt øje med barnets vægt, diurese og væskeindtag i hjemmet for at finde den rette dosering. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil 1. Jain V, Ravindranath A. Diabetes insipidus in children. Journal of Pediatric Endocrinology and Metabolism 2016;29(1):39–45. 2. Di Iorgi N, Napoli F, Allegri AEM, Olivieri I, Bertelli E, Gallizia A, Rossi A, Maghnie M. Diabetes insipidus - Diagnosis and management. Hormone Research in Paediatrics 2012;77(2):69–84. 3. Winzeler et al. Arginine-stimulated copeptin measurements in the differential diagnosis of diabetes insipidus: a prospective diagnostic study. The Lancet, 2019. 4. Stankovic et al. Copeptin er en ny diagnostisk biomarkør for diabetes insipidus. Ugeskrift for Læger, 2020 Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578769288">Diabetes insipidus</div></h1><div id="BodyWeb#1699578769288"><p><a name="1699578769288Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578769288Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <h3><strong>Baggrund</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Diabetes insipidus (DI) er en sjælden sygdom (prævalens 1/25.000), som er kendetegnet ved at patienterne har en ekstrem tørst (polydipsi) og store vandladninger (polyuri). Årsagen er enten total eller partiel mangel på anti-diuretisk hormon (ADH, vasopressin) som dannes i neurohypofysen (central diabetes insipidus), eller at nyrerne er insensitive over for ADH (nefrogen diabetes insipidus). </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Sekretionen af ADH stiger som respons på stigende plasma-osmolalitet, hvilket øger den renale reabsorption af vand. Mangel på ADH eller manglende følsomhed for ADH i nyrerne gør at der ikke bliver reabsorberet vand fra urinen, hvilket medfører store, ukoncentrerede vandladninger. Dette fører til en hyperosmolær plasma osmolalitet, hvilket frembringer et kraftigt tørsterespons, og det deraf store væskeindtag. Såfremt patienten har et normalt tørsterespons, og patienten er i stand til at indtage tilstrækkelig væske, holdes plasma-osmolaliteten normal, bare med et større “flow” gennem systemet. Hos patienter, hvor tørst-responset også er forstyrret (f.eks. ved hypothalamisk skade), eller hvor de ikke selv er i stand til at styre væskeindtaget fysisk (f.eks hos små børn), kan manglende væskeindtag lede til hyperosmolaliteten, hypernatriæmi og svær dehydrering. Hos patienter med central DI kan årsagerne være inflammatoriske eller infiltrative læsioner (fx Langerhanscelle histiocytose) i hypothalamus eller hypofyse eller sequelae efter operation i hypothalamus/hypofyseområdet. Årsagen kan også skyldes manglende neurohypofyse (malformation), det kan være familiært/genetisk eller idiopatisk.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Nefrogen diabetes insipidus er en ekstremt sjælden tilstand, som skyldes enten specifikke genetiske defekter (sjældent) eller er sekundær til anden nyresygdom, f.eks. obstruktiv uropati, cystinose, amyloidose, etc.<br> Primær polydipsi, også kaldet psykogen polydipsi, kan give samme symptomer som DI og det kan være svært at skelne, men det er en vigtig differentialdiagnose.  </p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578769288Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Mangel på anti-diuretisk hormon (ADH) enten på grund af manglende sekretion (central) eller insensitivitet (nefrogen).</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578769288Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3><strong><strong>Udredning</strong></strong></h3> <ul> <li style="text-align: justify;">Måling af blodsukker for at udelukke Type 1 diabetes</li> <li style="text-align: justify;">Døgnregistrering af væskeindtag og vandladning for at verificere at der er polyuri og polydipsi. Polyuri er defineret som et urinvolumen > 4ml/kg/time </li> </ul> <p style="text-align:justify">Ved verificeret polyuri måles samtidig plasma og urin osmolalitet (spoturin).</p> <p style="text-align:justify">Mistanke om DI ved:</p> <ul> <li style="text-align: justify;">Øget plasmaosmolalitet (>295 mOsmol/kg)</li> <li style="text-align: justify;">Nedsat urinosmolalitet (<290 mOsmol/kg)</li> </ul> <p>s-Na: patienter med DI kan have hypernatriæmi (> 147mmol/L). Men normal Na udelukker ikke DI. Lav Na (> 135 mmol/L) kan ses ved patienter med primær polydipsi.</p> <p><br> <strong>Valg af test for diagnosticering af DI (se flowchart 1)</strong></p> <p>Ved mistanke om DI er Copeptin-test førstevalg (Flowchart 1, rød ramme). <br> Det er velkendt at arginin stimulerer adenohypofysen til GH sekretion, men arginin stimulerer også neurohypofysen til ADH sekretion (mekanisme ukendt). Copeptin er den c-terminale del af pre-pro-vasopressin og fraspaltes i ækvimolære mængder med ADH. P-copeptin bestemmes ved immunoassay på Nordsjællands Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling. Arginin testen er anvendt på børn gennem mange år som GH-stimulationstest. Der er ingen absolutte kontraindikationer for Arginin test. </p> <p>På voksen population er Copeptin-testen sensitiv og specifik mhp. diagnosticering af nefrogen DI samt differentiering mellem central DI vs primær polydipsi (Winzeler et al, Lancet). Testen er ikke valideret på pædiatrisk population.<br> Alternativt kan forsøges tørsteprøve. </p> <p>Mere specialiseret hypernatriæmi- copeptin test bliver aktuelt kun udført på Skejby. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/130161.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-CHCFJQ/$FILE/fig 1.jpg" style="height:1868px; width:1652px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p>Figur 1. Modificeret fra Stankovic et al 2020, UFL.</p> <p><strong>Copeptin test</strong></p> <p>Forberedelse til test:</p> <p style="margin-left:80px">Testen skal planlægges til at starte senest kl 10.00 om morgenen.</p> <p style="margin-left:80px">Fastende 8t inden test</p> <p style="margin-left:80px">Tørstende: Børn må drikke frem til test start. Som udgangspunkt skal alle patienter tørste under testen. Der skal dog tages lægelig stilling til om dette synes forsvarligt.</p> <p>Arginin 0,5 g/kg (max 30g) opløst i NaCl (9 mg/mL) (kommer som færdigblandet opløsning: 10% Arginin infusionsvæske). Identisk med vanlig Arginin- GH stim test. </p> <p>Indgives over 30 min. Herefter skal NaCl (9 mg/mL) infunderes med minimalt indløbshastighed for at holde droppet åbent til senere blodprøve (børn < 20kg: 5ml/kg/t og børn > 20kg: 100ml/t).</p> <p>p-copeptin skal måles 2 gange:</p> <p style="margin-left:80px">Basalprøve inden start af arginin-indgift </p> <p style="margin-left:80px">60 min efter start af arginin-indgift (dvs 30 min efter endt indgift).</p> <p>Tolkning:    Basal p-copeptin > 21,4 pM: Nefrogen diabeters insipidus</p> <p style="margin-left:80px">Stimuleret p-copeptin < 3,8 pM: Central diabetes insipidus</p> <p style="margin-left:80px">Stimuleret p-copeptin > 3,8 pM: Primær polydipsi</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Tørsteprøve</strong></p> <p>Hvis Copeptin-test ikke kan gennemføres, eller hvis tolkning af test-resultatet er vanskeligt, kan Tørsteprøve forsøges: </p> <p>Nyfødte og små børn med mistanke om nefrogen diabetes insipidus bør ikke have foretaget tørsteprøve. Ved mangel på ADH kan tørsteprøven være ubehagelig og udfordrende for barnet. Kontaktlægen bør derfor være i huset og kunne tilkaldes for at tage stilling til om testen skal stoppes. </p> <p>Barnet indlægges efter aftale med børneungeklinikken i daghospitalet. Der lægges en plan i SP og der ordineres blodprøver og urinprøver. Der kan anlægges PVK ved testens start, som kan bruges til at trække blodprøver.  </p> <p>Tørsteprøven startes efter morgenmaden, barnet må ikke drikke, men må spise kiks og lignende mad. </p> <p>Følgende observationer gøres løbende: puls, vægt, tegn på dehydrering, tørstfornemmelse, serum natrium, plasma osmolalitet, urin osmolalitet (se skema – tomme felter udfyldes til de forskellige tider). </p> <p>Diureser måles og registreres, der analyseres urin osmolalitet hver gang der har været diurese. </p> <p> </p> ###TABEL_1### <p> </p> <p>Testen stoppes ved: <br> •    Urin osmolalitet >600 mosmol/kg<br> •    Plasma osmolalitet > 295 mosmol/kg eller se-natrium > 145 mmol/l<br> •    Vægttab over 5%<br> •    Ved svært ubehag hos patienten bør man overveje at stoppe testen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Minirintest</strong></p> <p>Ved afslutning af tørsteprøven udføres minirintesten før barnet får noget at drikke. Inden testen måles s-Na, s-K, plasma osmolalitet, samt urin osmolalitet.</p> <p>Der gives Minirin 20 mikrogram nasalt (1 pust á 10 mikrogram i hvert næsebor). Børn < 2 år: 10 mikrogram eller 0,5 mikrogram/m2.  </p> <p>Efter indgift af Minirin tages urin fra ved minimum en vandladning efterfølgende med henblik på urin osmolalitet. </p> <p><strong>Tolkning af Tørsteprøve + minirintest: </strong></p> <p><strong>Central DI:</strong> Urin osmolaliteten stiger efter Minirin indgift.</p> <p><strong>Nefrogen DI:</strong> Urin osmolaliteten stiger ikke efter Minirin indgift (kontakt børnenefrolog).</p> <p>Normalt kan børn koncentrere urinen til ca. 1000 mosm/kg, spædbørn til 500 mosm/kg. <br>  </p> <h3><strong>Behandling</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Behandling af central diabetes insipidus består af ADH-substitution, som administreres enten som Minirin/Desmopressin næsespray (2,5 µg eller 10 µg) eller Minirin/Desmopressin smeltetablet (25 µg, 60 µg eller 120 µg).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Der startes med en mindre dosis til natten, og denne øges langsomt til den administreres 2-3 gange i døgnet. Den intranasale dosis varierer mellem 2,5-20 µg/dag, mens den ækvivalente perorale dosis er cirka 20 gange højere og varierer mellem 60-400 µg/dag (1). Den intravenøse dosis (kun anvendt postoperativt) ligger mellem 0.1–1 µg/dag og gives i meget små refrakte doser svarende til 0,05- 0,1 µg (2).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Målet er at kunne sove natten igennem uden at skulle op på toilettet, at have sufficient substitution i løbet af dagen således at det ikke er forstyrrende for patienten, og vedligeholdelse af normale serum-elektrolytter. Underdosering medfører polyuri og polydipsi, mens overdosering indebærer risiko for væskeophobning og hyponatriæmi. Symptomer på hyponatriæmi er hovedpine, kvalme og opkastninger. Hyponatriæmi kan ubehandlet medføre et generaliseret krampeanfald.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Hos små børn, som ikke selv kan styre deres væskeindtag, og hos patienter med manglende tørstfornemmelse, kan der indtræde særlige vanskeligheder med at styre elektrolytbalancen. Hos alle patienter anbefales det, at forældrene i en periode holder godt øje med barnets vægt, diurese og væskeindtag i hjemmet for at finde den rette dosering.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578769288Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578769288Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1. <strong>Jain V, Ravindranath A.</strong> Diabetes insipidus in children. <em>Journal of Pediatric Endocrinology and Metabolism</em> 2016;29(1):39–45.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2. <strong>Di Iorgi N, Napoli F, Allegri AEM, Olivieri I, Bertelli E, Gallizia A, Rossi A, Maghnie M.</strong> Diabetes insipidus - Diagnosis and management. <em>Hormone Research in Paediatrics</em> 2012;77(2):69–84.</p> <p><span style="background-color:white"><span style="color:black">3. <strong>Winzeler et al.</strong> </span><span style="color:#212121">Arginine-stimulated copeptin measurements in the differential diagnosis of diabetes insipidus: a prospective diagnostic study. </span><em><span style="color:#212121">The Lancet</span></em><span style="color:#212121">, 2019.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">4. <strong>Stankovic et al.</strong> Copeptin er en ny diagnostisk biomarkør for diabetes insipidus. <em>Ugeskrift for Læger</em>, 2020</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578769288Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578769288Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578769288Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Diabetes insipidus_TABEL_1.	Tid (timer) Puls Vægt S-natrium p-osmolalitet Dehydratio Tørst Diurese (ml) -tid og mængde 0 2 4 5 6 7 8	<table border="1" cellspacing="0" class="MsoTableGrid" style="border-collapse:collapse; border:solid windowtext 1.0pt; width:517.15pt"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Tid (timer)</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Puls</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Vægt</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">S-natrium</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">p-osmolalitet</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Dehydratio</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Tørst</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Diurese (ml) -tid og mængde</p> </td> </tr> <tr> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">0</p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="height:20.65pt; vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">2</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="background-color:black; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="background-color:black; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">4</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">5</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="background-color:black; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="background-color:black; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">6</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">7</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="background-color:black; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="background-color:black; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:31.5pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">8</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:33.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:36.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:60.85pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:49.6pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> <td style="vertical-align:top; width:5.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> </td> </tr> </tbody> </table>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Differences of sex development (DSD).	Differences of sex development (DSD) Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Denne vejledning omhandler udredning af DSD tilstande, også kaldet variationer i kønskarakteristika. Udredning og behandling er en ekspertopgave og skal individualiseres efter patientens/familiens behov og ønsker. Denne opgave varetages af medlemmer af det multidisciplinære DSD team på Rigshospitalet. Teamet har medlemmer fra flere specialer, centre og afdelinger. Baggrund: Tilstande med atypiske kønsorganer eller manglende/atypisk hormondannelse og nedsat fertilitet kan vise sig hos nyfødte, ældre børn, unge og voksne. Ofte ses manglende virilisering af drenge eller for kraftig virilisering af piger. Hos nyfødte kan det kliniske billede være tvetydige genitalia externa, mens billedet hos ældre børn kan f.eks. være tiltagende virilisering (piger), for tidlig kønsbehåring, lyskebrok, manglende højdevækst eller vækstacceleration, udebleven/ukomplet pubertetsudvikling. Voksne kan henvende sig på grund af godartede tumorer i testikler eller nedsat fertilitet. Den hyppigste tilgrundliggende årsag er Adrenogenitalt syndrom (AGS), men andre muligheder er f.eks androgenreceptor-defekt, testosteronbiosyntese-defekt, gonadedysgenesi og kønskromosomanomalier såsom Turner syndrom (45,X) eller Klinefelter syndrom (47,XXY). Udredning og behandling af DSD kræver betydelig individualisering, hvorfor denne instruks kun kan bruges som en vejledning. Ofte skal flere specialister involveres. Definitioner Fremgangsmåde Objektiv undersøgelse: - Almindelig undersøgelse (inkl. anthropometri og registrering af evt. andre medfødte misdannelser), evt. anogenital distance - Anamnese vedr. prænatal eksponering til hormoner (f.eks. p-piller) eller hormonforstyrrende stoffer, komplikationer i graviditeten, psykomotoriske milepæle - Familieanamnese - Inguinal-region: Grundig palpation mhp. hernie og evt. gonader - Genitalia externa: Phallos/ klitoris udseende og størrelse, ostium urethra externa’s placering (tilstedeværelse af sinus urogenitalis), evt. vaginal-åbning, scrotums og perineums udseende. Undersøgelse af kønsorganer foretages under hensyntagen til patientens alder evt. i narkose, børnekirurg eller gynækolog eller begge involveres i dette. Overvej evt. laparaskopi med biopsi fra gonaderne. Blodprøver og urinprøver - S-kalium, s-natrium, ACTH og s-17-hydroxyprogesteron, evt. indhentes svar fra og gentages PKU test hos nyfødte - Karyotype: Aneuploidi screening med MLPA (48 timer), kromosom-analyse inklusive mosaik screening - DNAanalyse (specifikke gener, array CGH eller DSD panel, husk samtykke til NGC) - Reproduktionshormoner (kan hos nyfødte evt. tages i minipuberteten 2-3 mdr efter fødslen), FSH, LH, androgener, østrogener, SHBG, inhibin B, AMH, INSL3 evt. andre hypofysehormoner - Døgnurin mhp. Steroidmetabolitter. Billeddiagnostik - Ultralyd af det lille bækken på afsnit 4002 (mhp uterus, vagina, follikeldannelse i gonader), UL er IKKE velegnet til lokalisering af intraabdominale testes - MR scanning af lille bækken - Evt. screening for nyre og hjertemisdannelser - Evt. røntgen af columna lumbalis/sacralis for spina bifida occulta - Evt. CT af binyrer ved mistanke om binyretumor (ekstremt sjældent!) Stimulationstests human-choriongonadotropin test, hCG (100 IU/kg. s.c.). Testosteron måles før samt hhv. 72 og 96 timer efter injektion, se særskilt instruks hCG stimulations test Evt. synachten-test med måling af s-kortisol og s-17-hydroxyprogesteron ved alle tidspunkter, se særskilt instruks Synacthen stimulationstest Evt. GnRH stimulationstest, se særskilt instruks Operation Hvis der skal tages biopsi fra gonade, skal dette koordineres med Histolaboratoriet, Afdeling for Vækst og Reproduktion, med henblik på planlægning af eventuelle specialfarvninger. Inden operation bør det overvejes, om patienten kan sæddeponere, eller om der kan tilbydes TESE (postpubertal dreng) eller kryopræservering af ovarie. Afdeling for Vækst og Reproduktion kan kontaktes for yderligere vejledning (###NAVN### ###TELEFON### eller Ana Nielsen ###TELEFON###). Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer: - Consensus Statement on Management of Intersex Disorders. Lee PA, Houk CP, Ahmed SF, Hughes IA; International Consensus Conference on Intersex organized by the Lawson Wilkins Pediatric Endocrine Society and the European Society for Paediatric Endocrinology. Pediatrics. 2006;118:e488-500. doi: 10.1542/peds.2006-0738. - Sex Differences in Reproductive Hormones During Mini-Puberty in Infants With Normal and Disordered Sex Development. Johannsen TH, Main KM, Ljubicic ML, Jensen TK, Andersen HR, Andersen MS, Petersen JH, Andersson AM, Juul A. J Clin Endocrinol Metab. 2018;103:3028-3037. doi: 10.1210/jc.2018-0048 - Anti-Müllerian hormone (AMH) and its clinical use in pediatrics with special emphasis on disorders of sex development. Johansen ML, Hagen CP, Johannsen TH, Main KM, Picard JY, Jørgensen A, Rajpert-De Meyts E, Juul A. Int J Endocrinol. 2013;2013:198698. doi: 10.1155/2013/198698. - Diagnostik og behandling af patienter med ‘Differences (Disorders) of Sex Development’. Main KM, Ljubicic ML, Pedersen AT, Johansen TH, Thorup J, Ifaoui IBR, Aksglæde L, Brodtkorb P, Rasmussen B, Jørgensen A, Jørgensen N, Rasmussen ÅK, Thomasen MV, Juul A. Ugeskr Læger 2019; 181: 133-137 - Peptide Hormone Analysis in Diagnosis and Treatment of Differences of Sex Development: Joint Position Paper of EU COST Action “DSDnet” and European Reference Network on Rare Endocrine Condition. Johannsen TH, Andersson AM, Ahmed SF, de Rijke YB, Greaves RF, Hartmann MF, Hiort O, Holterhus PM, Krone N, Kulle A, Mastorakos G, McNeilly J, Pereira AM, Saba A, Wudy SA, Main KM, Juul A. Eur J Endocrinol. 2020; 182: P1-P15 - Dansk Pædiatrisk Selvskab National vejledning: National vejledning - Anogenital Distance in Healthy Infants: Method-, Age- and Sex-related Reference Ranges Margit Bistrup Fischer, Marie Lindhardt Ljubicic, Casper P Hagen, Ajay Thankamony, Ken Ong, Ieuan Hughes, Tina Kold Jensen, Katharina M Main, Jørgen Holm Petersen, Alexander S Busch, Emmie N Upners, Sheela Sathyanarayana, Shanna H Swan, Anders Juul. J Clin Endocrinol Metab. 2020 Sep 1;105(9):2996-3004. doi: 10.1210/clinem/dgaa393. - A Biphasic Pattern of Reproductive Hormones in Healthy Female Infants: The COPENHAGEN Minipuberty Study Marie L Ljubicic, Alexander S Busch, Emmie N Upners, Margit B Fischer, Jørgen H Petersen, Lars L Raket, Hanne Frederiksen, Trine H Johannsen, Anders Juul, Casper P Hagen. J Clin Endocrinol Metab. 2022 Aug 18;107(9):2598-2605. doi: 10.1210/clinem/dgac363. - Dynamic Changes of Reproductive Hormones in Male Minipuberty: Temporal Dissociation of Leydig and Sertoli Cell Activity Alexander Siegfried Busch, Marie Lindhardt Ljubicic, Emmie N Upners, Margit Bistrup Fischer, Lars Lau Raket, Hanne Frederiksen, Jakob Albrethsen, Trine Holm Johannsen, Casper P Hagen, Anders Juul.J Clin Endocrinol Metab. 2022 May 17;107(6):1560-1568. doi: 10.1210/clinem/dgac115. - I A Hughes, C Houk, S F Ahmed, P A Lee; LWPES Consensus Group; ESPE Consensus Group. Consensus statement on management of intersex disorders. Arch Dis Child 2006; 91: 554-63. https://doi:10.1136/adc.2006.098319 - Clinical practice guidelines for the care of girls and women with Turner syndrome: proceedings from the 2016 Cincinnati International Turner Syndrome Meeting Claus H Gravholt, Niels H Andersen, Gerard S Conway, Olaf M Dekkers, Mitchell E Geffner, Karen O Klein, Angela E Lin, Nelly Mauras, Charmian A Quigley, Karen Rubin, David E Sandberg, Theo C J Sas, Michael Silberbach, Viveca Söderström-Anttila, Kirstine Stochholm, Janielle A van Alfen-van derVelden, Joachim Woelfle, Philippe F Backeljauw On behalf of the International Turner Syndrome Consensus Group*. European Journal of Endocrinology 2017; 177: G1-G70. https://doi.org/10.1530/EJE-17-0430 - Johannsen TH, Andersson AM, Ahmed SF, de Rijke YB, Greaves RF, Hartmann MF, Hiort O, Holterhus PM, Krone NP, Kulle A, Ljubicic ML, Mastorakos G, McNeilly J, Pereira AM, Saba A, Wudy SA, Main KM, Juul A. Peptide hormone analysis in diagnosis and treatment of Differences of Sex Development: joint position paper of EU COST Action 'DSDnet' and European Reference Network on Rare Endocrine Conditions. Eur J Endocrinol. 2020;182(6): P1-P15. https://doi.org/10.1530/EJE-19-0831 - Approaches to molecular genetic diagnosis in the management of differences/disorders of sex development (DSD): position paper of EU COST Action BM 1303 ‘DSDnet’ L Audí1, S F Ahmed2, N Krone3, M Cools4, K McElreavey5, P M Holterhus6, A Greenfield7, A Bashamboo5, O Hiort8, S A Wudy9 and R McGowan2,10 on behalf of the EU COST Action. European Journal of Endocrinology 2018; 179: R197-R206. https://doi.org/10.1530/EJE-18-0256 Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578857344">Differences of sex development (DSD)</div></h1><div id="BodyWeb#1699578857344"><p><a name="1699578857344Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <p> </p> <h2><a name="1699578857344Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p>Denne vejledning omhandler udredning af DSD tilstande, også kaldet variationer i kønskarakteristika. Udredning og behandling er en ekspertopgave og skal individualiseres efter patientens/familiens behov og ønsker. Denne opgave varetages af medlemmer af det multidisciplinære DSD team på Rigshospitalet. Teamet har medlemmer fra flere specialer, centre og afdelinger.   </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tilstande med atypiske kønsorganer eller manglende/atypisk hormondannelse og nedsat fertilitet kan vise sig hos nyfødte, ældre børn, unge og voksne. Ofte ses manglende virilisering af drenge eller for kraftig virilisering af piger. Hos nyfødte kan det kliniske billede være tvetydige genitalia externa, mens billedet hos ældre børn kan f.eks. være tiltagende virilisering (piger), for tidlig kønsbehåring, lyskebrok, manglende højdevækst eller vækstacceleration, udebleven/ukomplet pubertetsudvikling. Voksne kan henvende sig på grund af godartede tumorer i testikler eller nedsat fertilitet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den hyppigste tilgrundliggende årsag er <a href="###FOLDER###" target="_blank">Adrenogenitalt syndrom (AGS)</a>, men andre muligheder er f.eks androgenreceptor-defekt, testosteronbiosyntese-defekt, gonadedysgenesi og kønskromosomanomalier såsom Turner syndrom (45,X) eller Klinefelter syndrom (47,XXY).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Udredning og behandling af DSD kræver betydelig individualisering, hvorfor denne instruks kun kan bruges som en vejledning. Ofte skal flere specialister involveres.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578857344Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578857344Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <p><strong>Objektiv undersøgelse:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Almindelig undersøgelse (inkl. anthropometri og registrering af evt. andre medfødte misdannelser), evt. anogenital distance</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Anamnese vedr. prænatal eksponering til hormoner (f.eks. p-piller) eller hormonforstyrrende stoffer, komplikationer i graviditeten, psykomotoriske milepæle</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Familieanamnese</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Inguinal-region: Grundig palpation mhp. hernie og evt. gonader</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Genitalia externa: Phallos/ klitoris udseende og størrelse, ostium urethra externa’s placering (tilstedeværelse af sinus urogenitalis), evt. vaginal-åbning, scrotums og perineums udseende.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Undersøgelse af kønsorganer foretages under hensyntagen til patientens alder evt. i narkose, børnekirurg eller gynækolog eller begge involveres i dette. Overvej evt. laparaskopi med biopsi fra gonaderne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Blodprøver og urinprøver </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· S-kalium, s-natrium, ACTH og s-17-hydroxyprogesteron, evt. indhentes svar fra og gentages PKU test hos nyfødte </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Karyotype: Aneuploidi screening med MLPA (48 timer), kromosom-analyse inklusive mosaik screening</p> <ul> <li>DNAanalyse (specifikke gener, array CGH eller DSD panel, husk samtykke til NGC)</li> <li>Reproduktionshormoner (kan hos nyfødte evt. tages i minipuberteten 2-3 mdr efter fødslen), FSH, LH, androgener, østrogener, SHBG, inhibin B, AMH, INSL3 evt. andre hypofysehormoner<br>  </li> <li>Døgnurin mhp. Steroidmetabolitter.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Billeddiagnostik</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Ultralyd af det lille bækken på afsnit 4002 (mhp uterus, vagina, follikeldannelse i gonader), UL er IKKE velegnet til lokalisering af intraabdominale testes</p> <ul> <li>MR scanning af lille bækken</li> <li>Evt. screening for nyre og hjertemisdannelser</li> <li>Evt. røntgen af columna lumbalis/sacralis for spina bifida occulta</li> <li>Evt. CT af binyrer ved mistanke om binyretumor (ekstremt sjældent!)</li> </ul> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Stimulationstests</strong></p> <p style="margin-left:40px"><strong>human-choriongonadotropin test, hCG</strong> (100 IU/kg. s.c.). Testosteron måles før samt hhv. 72 og 96 timer efter injektion, se særskilt instruks <a href="###FOLDER###" target="_blank">hCG stimulations test</a></p> <p style="margin-left:40px">Evt. <strong>synachten-test</strong> med måling af s-kortisol og s-17-hydroxyprogesteron ved alle tidspunkter, se særskilt instruks <a href="###FOLDER###" target="_blank">Synacthen stimulationstest</a></p> <p style="margin-left:40px">Evt. <a href="###FOLDER###" target="_blank">GnRH stimulationstest</a>, se særskilt instruks</p> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><strong><span style="color:black">Operation</span></strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Hvis der skal tages biopsi fra gonade, skal dette koordineres med Histolaboratoriet, Afdeling for Vækst og Reproduktion, med henblik på planlægning af eventuelle specialfarvninger.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Inden operation bør det overvejes, om patienten kan sæddeponere, eller om der kan tilbydes TESE (postpubertal dreng) eller kryopræservering af ovarie.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Afdeling for Vækst og Reproduktion kan kontaktes for yderligere vejledning (###NAVN### ###TELEFON### eller Ana Nielsen ###TELEFON###).</span></span></p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578857344Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578857344Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Referencer:</strong></p> <ol> <li><span style="background-color:white"><strong><span style="color:black">Consensus Statement on Management of Intersex Disorders.</span></strong><br> <span style="color:black"><span style="background-color:white">Lee PA, Houk CP, Ahmed SF, Hughes IA; International Consensus Conference on Intersex organized by the Lawson Wilkins Pediatric Endocrine Society and the European Society for Paediatric Endocrinology. </span><span style="background-color:white">Pediatrics. 2006;118:e488-500. doi: 10.1542/peds.2006-0738. </span></span></span></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:#2f5496"><strong><span style="color:black">Sex Differences in Reproductive Hormones During Mini-Puberty in Infants With Normal and Disordered Sex Development. </span></strong><span style="color:black">Johannsen TH, Main KM, Ljubicic ML, Jensen TK, Andersen HR, Andersen MS, Petersen JH, Andersson AM, Juul A. J Clin Endocrinol Metab. 2018;103:3028-3037. doi: 10.1210/jc.2018-0048</span></span></span></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="3"> <li><strong><span style="background-color:white">Anti-Müllerian hormone (AMH) and its clinical use in pediatrics with special emphasis on disorders of sex development. </span></strong>Johansen ML, Hagen CP,<strong> </strong>Johannsen TH, Main KM, Picard JY, Jørgensen A, Rajpert-De Meyts E, Juul A. Int J Endocrinol. 2013;2013:198698. doi: 10.1155/2013/198698.</li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <ol start="4"> <li><strong>Diagnostik og behandling af patienter med ‘Differences (Disorders) of Sex Development’. </strong>Main KM, Ljubicic ML, Pedersen AT, Johansen TH, Thorup J, Ifaoui IBR, Aksglæde L, Brodtkorb P, Rasmussen B, Jørgensen A, Jørgensen N, Rasmussen ÅK, Thomasen MV, Juul A. Ugeskr Læger 2019; 181: 133-137</li> </ol> <p> </p> <ol start="5"> <li><strong>Peptide Hormone Analysis in Diagnosis and Treatment of Differences of Sex Development: Joint Position Paper of EU COST Action “DSDnet” and European Reference Network on Rare Endocrine Condition. </strong>Johannsen TH, Andersson AM, Ahmed SF, de Rijke YB, Greaves RF, Hartmann MF, Hiort O, Holterhus PM, Krone N, Kulle A, Mastorakos G, McNeilly J, Pereira AM, Saba A, Wudy SA, Main KM, Juul A. Eur J Endocrinol. 2020; 182: P1-P15</li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <ol start="6"> <li><strong>Dansk Pædiatrisk Selvskab </strong>National vejledning: <a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/DSD_retningslinje_Januar_2019.pdf" target="_blank">National vejledning</a></li> </ol> <p> </p> <ol start="7"> <li><strong>Anogenital Distance in Healthy Infants: Method-, Age- and Sex-related Reference Ranges</strong><br> Margit Bistrup Fischer, Marie Lindhardt Ljubicic, Casper P Hagen, Ajay Thankamony, Ken Ong, Ieuan Hughes, Tina Kold Jensen, Katharina M Main, Jørgen Holm Petersen, Alexander S Busch, Emmie N Upners, Sheela Sathyanarayana, Shanna H Swan, Anders Juul. J Clin Endocrinol Metab. 2020 Sep 1;105(9):2996-3004. doi: 10.1210/clinem/dgaa393.</li> </ol> <p> </p> <ol start="8"> <li><strong>A Biphasic Pattern of Reproductive Hormones in Healthy Female Infants: The COPENHAGEN Minipuberty Study </strong>Marie L Ljubicic, Alexander S Busch, Emmie N Upners, Margit B Fischer, Jørgen H Petersen, Lars L Raket, Hanne Frederiksen, Trine H Johannsen, Anders Juul, Casper P Hagen. J Clin Endocrinol Metab. 2022 Aug 18;107(9):2598-2605. doi: 10.1210/clinem/dgac363.</li> </ol> <p> </p> <ol start="9"> <li><strong>Dynamic Changes of Reproductive Hormones in Male Minipuberty: Temporal Dissociation of Leydig and Sertoli Cell Activity </strong>Alexander Siegfried Busch, Marie Lindhardt Ljubicic, Emmie N Upners, Margit Bistrup Fischer, Lars Lau Raket, Hanne Frederiksen, Jakob Albrethsen, Trine Holm Johannsen, Casper P Hagen, Anders Juul.J Clin Endocrinol Metab. 2022 May 17;107(6):1560-1568. doi: 10.1210/clinem/dgac115.</li> </ol> <ol start="10"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">I A Hughes</span><span style="color:black">, </span><span style="color:black">C Houk</span><span style="color:black">, </span><span style="color:black">S F Ahmed</span><span style="color:black">, </span><span style="color:black">P A Lee</span><span style="color:black">; </span><span style="color:black">LWPES Consensus Group</span><span style="color:black">; </span><span style="color:black">ESPE Consensus Group</span><span style="color:black">.  Consensus statement on management of intersex disorders. Arch Dis Child </span><span style="color:black">2006; 91: 554-63. </span><a href="https://doi:10.1136/adc.2006.098319" target="_blank"><span style="color:black">https://doi:10.1136/adc.2006.098319</span></a></span></li> </ol> <ol start="11"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Clinical practice guidelines for the care of girls and women with Turner syndrome: proceedings from the 2016 Cincinnati International Turner Syndrome Meeting Claus H Gravholt, Niels H Andersen, Gerard S Conway, Olaf M Dekkers, Mitchell E Geffner, Karen O Klein, Angela E Lin, Nelly Mauras, Charmian A Quigley, Karen Rubin, David E Sandberg, Theo C J Sas, Michael Silberbach, Viveca Söderström-Anttila, Kirstine Stochholm, Janielle A van Alfen-van derVelden, Joachim Woelfle, Philippe F Backeljauw On behalf of the International Turner Syndrome Consensus Group*. </span><span style="color:black">European Journal of Endocrinology 2017; 177: G1-G70. </span><a href="https://doi.org/10.1530/EJE-17-0430" target="_blank"><span style="color:black">https://doi.org/10.1530/EJE-17-0430</span></a></span></li> </ol> <ol start="12"> <li>Johannsen TH, Andersson AM, Ahmed SF, de Rijke YB, Greaves RF, Hartmann MF, Hiort O, Holterhus PM, Krone NP, Kulle A, Ljubicic ML, Mastorakos G, McNeilly J, Pereira AM, Saba A, Wudy SA, Main KM, Juul A. Peptide hormone analysis in diagnosis and treatment of Differences of Sex Development: joint position paper of EU COST Action 'DSDnet' and European Reference Network on Rare Endocrine Conditions<span style="color:#0563c1"><u><em><span style="background-color:white">. </span></em></u></span>Eur J Endocrinol. 2020;182(6): P1-P15. <a href="https://doi.org/10.1530/EJE-19-0831" target="_blank">https://doi.org/10.1530/EJE-19-0831</a></li> </ol> <ol start="13"> <li><span style="background-color:white"><span style="color:black">Approaches to molecular genetic diagnosis in the management of differences/disorders of sex development (DSD): position paper of EU COST Action BM 1303 ‘DSDnet’ L Audí1, S F Ahmed2, N Krone3, M Cools4, K McElreavey5, P M Holterhus6, A Greenfield7, A Bashamboo5, O Hiort8, S A Wudy9 and R McGowan2,10 on behalf of the EU COST Action. European Journal of Endocrinology 2018; 179: R197-R206. </span><a href="https://doi.org/10.1530/EJE-18-0256" target="_blank"><span style="color:black">https://doi.org/10.1530/EJE-18-0256</span></a></span></li> </ol> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578857344Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578857344Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578857344Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Farlige stoffer.	Farlige stoffer Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Leverandøren af farlige stoffer vedlægger altid en leverandørbrugsanvisning, som beskriver hvordan stoffet skal opbevares, håndteres og bortskaffes. Afsnit 5071 Molokylærlaboratorium: Brugsanvisningerne er samlet i en mappe i rum 7316(computerrum). Forrest i mappen findes en liste over alle farlige stoffer i molekylærlaboratoriet. Desuden findes der i mappen en oversigt, som beskriver hvor stofferne anvendes og opbevares, og hvor førstehjælpsudstyr er anbragt. Mappe holdes ajour af bioanalytiker ###NAVN###. Kemilaboratorium: I rum 7306 findes 2 mapper med APBA (arbejdspladsbrugsanvisninger) og leverandørbrugsanvisningerover farlige stoffer som bruges i kemilaboratoriet. Forrest i mappe 1 findes en liste over alle stoffer. Mappen holdes ajour af bioanalytiker ###NAVN### Afsnit 5064 Histolaboratoriet: i rum 6474 findes mapper med ABPA (arbejdspladsbrugsanvisninger)og leverandørbrugsanvisninger over alle farlige stoffer, som anvendes fortrinsvis i histolaboratoriet. Desuden findes i mappen en oversigt for afsnittet, som beskriver hvor stofferne anvendes og opbevares, og hvor førstehjælpsudstyr er anbragt. Mappe holdes ajour af laborant ###NAVN###. Hormonlaboratoriet: I dette laboratorie findes en mappe over de stoffer, som bruges her. Mappe holdes ajour af ledende bioanalytiker i laboratoriet. Hvis et stof kræver bortskaffelse via Kommune Kemi, opsamles dette i beholdere af passende størrelse, påsættes udfyldt etiket (rekvireres fra affaldsteamet lokal ###TELEFON###). Beholderen anbringes i plastkasse i rum 6480 og bliver afhentet af affaldsteamet. Se også Procedurevejledning for Affaldshåndtering på Rigshospitalet. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578850698">Farlige stoffer</div></h1><div id="BodyWeb#1699578850698"><p> <a name="1699578850698Top"></a></p> <h3> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> <a name="1699578850698Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578850698Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578850698Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p>  </p> <p> Leverandøren af farlige stoffer vedlægger altid en leverandørbrugsanvisning, som beskriver hvordan stoffet skal opbevares, håndteres og bortskaffes.</p> <p>  </p> <p> <strong>Afsnit 5071</strong></p> <p> <strong>Molokylærlaboratorium: </strong>Brugsanvisningerne er samlet i en mappe i rum 7316(computerrum). Forrest i mappen findes en liste over alle farlige stoffer i molekylærlaboratoriet. Desuden findes der i mappen en oversigt, som beskriver hvor stofferne anvendes og opbevares, og hvor førstehjælpsudstyr er anbragt.</p> <p> Mappe holdes ajour af bioanalytiker ###NAVN###.</p> <p> <strong>Kemilaboratorium: </strong>I rum 7306 findes 2 mapper med APBA (arbejdspladsbrugsanvisninger) og leverandørbrugsanvisningerover farlige stoffer som bruges i kemilaboratoriet. Forrest i mappe 1 findes en liste over alle stoffer.</p> <p> Mappen holdes ajour af bioanalytiker ###NAVN### </p> <p>  </p> <p> <strong>Afsnit 5064 </strong></p> <p> <strong>Histolaboratoriet: </strong>i rum 6474 findes mapper med ABPA (arbejdspladsbrugsanvisninger)og leverandørbrugsanvisninger over alle farlige stoffer, som anvendes fortrinsvis i histolaboratoriet. Desuden findes i mappen en oversigt for afsnittet, som beskriver hvor stofferne anvendes og opbevares, og hvor førstehjælpsudstyr er anbragt.</p> <p> Mappe holdes ajour af laborant ###NAVN###.</p> <p> <strong>Hormonlaboratoriet: </strong>I dette laboratorie findes en mappe over de stoffer, som bruges her.</p> <p> Mappe holdes ajour af ledende bioanalytiker i laboratoriet.  </p> <p> Hvis et stof kræver bortskaffelse via Kommune Kemi, opsamles dette i beholdere af passende størrelse, påsættes udfyldt etiket (rekvireres fra affaldsteamet lokal ###TELEFON###). Beholderen anbringes i plastkasse i rum 6480 og bliver afhentet af affaldsteamet. Se også Procedurevejledning for <a href="###FOLDER###" target="_blank">Affaldshåndtering på Rigshospitalet</a>.</p> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578850698Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578850698Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578850698Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578850698Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578850698Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Glucosemåling under væksthormon-stimulationstests.	Glucosemåling under væksthormon-stimulationstests Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde På baggrund af rapporter fra litteraturen om mulig patologisk lav blodglukose under arginin- og klonidintest får alle patienter får målt blodsukker (BS) under testen til alle blodprøvningstidspunkter. For at minimere ubehag for patienten tages BS ikke kapillært, men trækkes venøst fra venflon eller sommerfugl. Prøven analyseres straks på hormonlaboratoriets BS-apparat. Vær opmærksom på at den venøse prøve er cirka 10 % lavere end kapillærprøven. Risikopatienter (hvor lave BS kan opstå): - Børn med ekstrem lav vægt for højde - Patienter med kendt tendens til hypoglykæmi - Patienter med mistænkt panhypopituitarisme, specielt kombineret GH og ACTH-mangel - Langvarig faste (over 8 timer for spædbørn, 12 timer for større børn og over 18 timer for unge og voksne) Ved BS under 2.5 mmol/L kontaktes vagthavende stimlæge (DECT 5-1373). Obs!!! Træk en blodprøve til analyse af væksthormon mens der er lavt BS. Hypoglykæmi giver stigning af væksthormon, hvis sekretionen er normal. Bibehold i.v. adgang indtil situationen er stabil. Ved BS 2.0 – 2.4 mmol/L: - Sukkerholdige drikke (saft, juice e.l.) og mad - Ny BS-kontrol efter 20 og 60 min. Ved BS 1.5 - 2.0 mmol/L: - Bolusindgift af 10% glucose iv. (1ml/kg (max 20 ml)) - Herefter sukkerholdige drikke og mad - Ny BS kontrol efter 10, 30 og 60 min. Hvis BS efter 10 min fortsat er under 2.5 mmol/L gentages iv proceduren. Ved BS under 1.5 mmol/L: - Bolusindgift af 10% glucose iv (1ml/kg (max 20 ml)) - Herefter opsættes isoton glucose 55g/L drop eller Glucose Darrow - Der gives om muligt mad og drikke - Barnet indlægges til observation på Afdeling for Børn og Unge indtil situationen er stabil (vagthavende pædiater 5-1358). Efter initial BS stigning kan der komme et fornyet fald p.g.a. insulin stimulation, især hvis patienten ikke kan spise p.g.a. kvalme. BS skal ved mindst 2 målinger ligge over 2.5 mmol/L før patienten sendes hjem. Alle patienter med påvirket bevidsthedsniveau og kramper behandles med iv glukose uanset BS niveau og indlægges herefter til observation. Såfremt patienten normalt får morgenmedicin, især antiepileptisk medicin, hydrokortison og kardiovaskulære præparater, skal denne medicin om muligt gives sammen med maden. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578824221">Glucosemåling under væksthormon-stimulationstests</div></h1><div id="BodyWeb#1699578824221"><p><a name="1699578824221Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578824221Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578824221Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578824221Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">På baggrund af rapporter fra litteraturen om mulig patologisk lav blodglukose under arginin- og klonidintest får alle patienter får målt blodsukker (BS) under testen til alle blodprøvningstidspunkter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For at minimere ubehag for patienten tages BS ikke kapillært, men trækkes venøst fra venflon eller sommerfugl. Prøven analyseres straks på hormonlaboratoriets BS-apparat.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vær opmærksom på at den venøse prøve er cirka 10 % lavere end kapillærprøven.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Risikopatienter (hvor lave BS kan opstå): </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Børn med ekstrem lav vægt for højde</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Patienter med kendt tendens til hypoglykæmi</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Patienter med mistænkt panhypopituitarisme, specielt kombineret GH og ACTH-mangel</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Langvarig faste (over 8 timer for spædbørn, 12 timer for større børn og over 18 timer for unge og voksne)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved BS under 2.5 mmol/L kontaktes vagthavende stimlæge (DECT 5-1373). </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Obs!!! Træk en blodprøve til analyse af væksthormon mens der er lavt BS. Hypoglykæmi giver stigning af væksthormon, hvis sekretionen er normal. </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bibehold i.v. adgang indtil situationen er stabil. </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved BS 2.0 – 2.4 mmol/L:</strong></p> <ul> <li>Sukkerholdige drikke (saft, juice e.l.) og mad</li> <li>Ny BS-kontrol efter 20 og 60 min.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved BS 1.5 - 2.0 mmol/L:</strong></p> <ul> <li>Bolusindgift af 10% glucose iv.  (1ml/kg (max 20 ml))</li> <li>Herefter sukkerholdige drikke og mad</li> <li>Ny BS kontrol efter 10, 30 og 60 min. Hvis BS efter 10 min fortsat er under 2.5 mmol/L gentages iv proceduren.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved</strong> <strong>BS under 1.5 mmol/L:</strong></p> <ul> <li>Bolusindgift af 10% glucose iv (1ml/kg (max 20 ml))</li> <li>Herefter opsættes isoton glucose 55g/L drop eller Glucose Darrow</li> <li>Der gives om muligt mad og drikke</li> <li>Barnet indlægges til observation på Afdeling for Børn og Unge indtil situationen er stabil (vagthavende pædiater 5-1358). Efter initial BS stigning kan der komme et fornyet fald p.g.a. insulin stimulation, især hvis patienten ikke kan spise p.g.a. kvalme.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>BS skal ved mindst 2 målinger ligge over 2.5 mmol/L før patienten sendes hjem.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Alle patienter med påvirket bevidsthedsniveau og kramper behandles med iv glukose uanset BS niveau og indlægges herefter til observation. </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Såfremt patienten normalt får morgenmedicin, især antiepileptisk medicin, hydrokortison og kardiovaskulære præparater, skal denne medicin om muligt gives sammen med maden.  </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578824221Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578824221Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578824221Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578824221Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578824221Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Glukosebelastning oral.	Glukosebelastning, oral Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Det anbefales at starte med en faste blodprøve for glukose og insulin samt HbA1c, derved vil en test kunne undgås hos mange. Fortolkning af disse prøver beskrives under Test II nedenfor. Oral belastningstest med Glukose udføres i to kliniske situationer: I: Mistanke om Type 2 diabetes (Type 1 diabetes børn < 15 år henvises til Herlev børneafdeling). II: Mistanke om insulinresistens evt. ledsaget af en eller flere af følgende tilstande: hyperandrogenisme, PCOS, hirsutisme, overvægt, metabolisk syndrom. Kontraindikationer: Ingen, med mindre patienten ikke tåler faste Målinger: Venøst blodsukker målinger er ca. 10% lavere end kapillært. Venøs plasmaglukose måling (på 3011) er mere præcist end venøs fuldblodmåling på MediSense. En fuldblodsværdi på 6.1 svarer til en plasmaværdi på 7.0 mmol/ (plasma værdi er 15% højere). Procedure: Testen bestilles i SP via sekretariatet. Testen kræver forudgående faste i minimum 8 timer, der må dog gerne drikkes vand. Patienten må ikke have haft væsentlige interkurrente sygdomme inden for den sidste måned før testen, f.eks. kirurgisk indgreb, stort traume, svær infektion. Behandling med orale antidiabetika skal være seponeret 3 døgn før testen. Blodprøvetagning: Test I (standardtest): Ved tidspunkt 0 og 120 min måles blodglukose, og insulin testen skal suppleres med HbA1c Testen kan med fordel suppleres med følgende blodprøver: Lipidstatus, HbA1c, androgenstatus, testosteron, østradiol, SHBG, inhibin A og B, LH, FSH, IGF-1, BP-3 Analyser: Serum IGF-I, IGFBP-3, testosteron, østradiol, FSH. LH, SHBG, inhibin B og androgenstatus analyseres på Afdeling for Vækst og Reproduktion. Alle øvrige analyser inkl. Insulin og glucose analyseres laves på Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet. Testens udførelse: Der anlægges venflon eller sommerfugl, evt. tilkoblet saltvandsdrop (isotonisk NaCl). Patienten må ikke spise under testen. Til tiden 0 gives peroralt 1.75 g Glukose / kg (max 75 g) Der bruges færdig glukoseopløsning tilsat citronsmag fra apoteket indeholdende 75 g glukose i 250 ml. Dosis er: 250 ml. x dosis i gram / 75 ml Eksempel: Patienten vejer 25 kg Dosis er 1,75g x 25 = 43,75 g Antal ml: 250 x 43,75 / 75 = 146 ml Bivirkninger: Kvalme, opkastning Tolkning af resultatet: Test I: Patienten har diabetes mellitus hvis faste kapillær blodglukose er >=6.1 mmol/L og/eller 2-timers værdi (evt. ikke-fastende spotprøve) er >=11.1 mmol/L (WHO 2006). Nedsat glucose tolerance foreligger hvis faste kapillær blodglukose er under 6.1 mmol/L, men 2-timers værdi ligger mellem 7.8 og 11.1 mmol/L. Behandling med thiazider og glucocorticoider har indflydelse på resultatet. Der kan fra fasteprøverne beregnes mål for insulinresistens: HOMA-IR = (faste insulin (μU/ml) x faste glukose (mmol/l)) / 22.5 En person med normal vægt og normal betacellefunktion har en insulinfølsomhed på 1. Jo lavere værdien, desto bedre er insulinfølsomheden For at konvertere insulin fra pmol/L til μIU/mL skal man dividere med 7.17 Quicki: 1 / (log(fasting insulin μU/mL) + log(fasting glucose mg/dL)) OBS: Der findes flere gratis beregnere af Quicki på nettet. Resultatet af quicki resultatet ligger mellem 0,45 for raske individer og 0,30 for personer med diabetes. Lavere værdier indikerer en højere grad af insulinresistens, grænsen for insulinresistens er 0,34. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Reference: Schwartz B et al: Measurement of insulin sensitivity in children. Diabetes Care 2008; 31 (4): 783-788 Classification of diabetes mellitus WHO Report 2019 Vuguin P et al: Fasting glucose insulin ratio: a useful measure of insulin resistance in girls with premature adrenarche. J Clin Endocrinol Metab 2001; 86: 4618-21 Yeckel C et al: Validation of insulin sensitivity indices from OGTT parameters in obese children and adolescents. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 1096-1101. Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578767101">Glukosebelastning, oral</div></h1><div id="BodyWeb#1699578767101"><p><a name="1699578767101Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578767101Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578767101Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578767101Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det anbefales at starte med en faste blodprøve for glukose og insulin samt HbA1c, derved vil en test kunne undgås hos mange. Fortolkning af disse prøver beskrives under Test II nedenfor.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Oral belastningstest med Glukose udføres i to kliniske situationer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>I:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mistanke om Type 2 diabetes (Type 1 diabetes børn < 15 år henvises til Herlev børneafdeling).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>II:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mistanke om insulinresistens evt. ledsaget af en eller flere af følgende tilstande: hyperandrogenisme, PCOS, hirsutisme, overvægt, metabolisk syndrom.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontraindikationer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ingen, med mindre patienten ikke tåler faste</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Målinger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Venøst blodsukker målinger er ca. 10% lavere end kapillært.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Venøs plasmaglukose måling (på 3011) er mere præcist end venøs fuldblodmåling på MediSense. En fuldblodsværdi på 6.1 svarer til en plasmaværdi på 7.0 mmol/ (plasma værdi er 15% højere).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testen bestilles i SP via sekretariatet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testen kræver forudgående faste i minimum 8 timer, der må dog gerne drikkes vand.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten må ikke have haft væsentlige interkurrente sygdomme inden for den sidste måned før testen, f.eks. kirurgisk indgreb, stort traume, svær infektion.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Behandling med orale antidiabetika skal være seponeret 3 døgn før testen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Blodprøvetagning:     </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Test I (standardtest):</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved tidspunkt 0 og 120 min måles blodglukose, og insulin</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">testen skal suppleres med HbA1c</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Testen kan med fordel suppleres med følgende blodprøver:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Lipidstatus, HbA1c, androgenstatus, testosteron, østradiol, SHBG, inhibin A og B, LH, FSH, IGF-1, BP-3</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Analyser:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Serum IGF-I, IGFBP-3, testosteron, østradiol, FSH. LH, SHBG, inhibin  B og androgenstatus analyseres på Afdeling for Vækst og Reproduktion. Alle øvrige analyser inkl. Insulin og glucose analyseres laves på Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Testens udførelse:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der anlægges venflon eller sommerfugl, evt. tilkoblet saltvandsdrop (isotonisk NaCl).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten må ikke spise under testen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Til tiden 0 gives peroralt 1.75 g Glukose / kg (max 75 g)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der bruges færdig glukoseopløsning tilsat citronsmag fra apoteket indeholdende 75 g glukose i 250 ml.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Dosis er: 250 ml. x dosis i gram / 75 ml</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Eksempel:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten vejer 25 kg</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Dosis er 1,75g x 25 = 43,75 g</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Antal ml: 250 x 43,75 / 75 = 146 ml</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Bivirkninger: Kvalme, opkastning</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning af resultatet:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong> </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Test I:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten har diabetes mellitus hvis faste kapillær blodglukose er >=6.1 mmol/L og/eller 2-timers værdi (evt. ikke-fastende spotprøve) er >=11.1 mmol/L (WHO 2006). Nedsat glucose tolerance foreligger hvis faste kapillær blodglukose er under 6.1 mmol/L, men 2-timers værdi ligger mellem 7.8 og 11.1 mmol/L. Behandling med thiazider og glucocorticoider har indflydelse på resultatet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Der kan fra fasteprøverne beregnes mål for insulinresistens:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong> </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>HOMA-IR</strong> = (faste insulin (μU/ml) x faste glukose (mmol/l)) / 22.5</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">En person med normal vægt og normal betacellefunktion har en insulinfølsomhed på 1. Jo lavere værdien, desto bedre er insulinfølsomheden</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For at konvertere insulin fra pmol/L til μIU/mL skal man dividere med 7.17</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><span style="background-color:white"><span style="color:#202122">Quicki: 1</span></span></strong><span style="background-color:white"><span style="color:#202122"> / (log(fasting insulin μU/mL) + log(fasting glucose mg/dL))</span></span> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">OBS: Der findes flere gratis beregnere af Quicki på nettet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Resultatet af quicki resultatet ligger mellem 0,45 for raske individer og 0,30 for personer med diabetes. Lavere værdier indikerer en højere grad af insulinresistens, grænsen for insulinresistens er 0,34.</p> <p>  </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578767101Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578767101Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Reference:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Schwartz B et al: Measurement of insulin sensitivity in children. Diabetes Care 2008; 31 (4): 783-788</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Classification of diabetes mellitus WHO Report 2019</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vuguin P et al: Fasting glucose insulin ratio: a useful measure of insulin resistance in girls with premature adrenarche. J Clin Endocrinol Metab 2001; 86: 4618-21</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Yeckel C et al: Validation of insulin sensitivity indices from OGTT parameters in obese children and adolescents. J Clin Endocrinol Metab 2004; 89: 1096-1101.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578767101Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578767101Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578767101Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_GnRH agonist behandling.	GnRH agonist behandling Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen omfatter piger og drenge med pubertas præcox. Definitioner Pubertas præcox defineres som udvikling af sekundære kønskarakterer før 8-års alderen hos piger og før 9-års alderen hos drenge. Pubertas præcox er ofte ledsaget af vækstacceleration og avanceret knoglealder, hvilket kan medføre reduceret sluthøjde. Central pubertas præcox (CPP) (gonadotropin afhængig, stimuleret LH>5) kan behandles med langtidsvirkende depot af gonadotropin releasing hormone agonist (GnRHa). Behandling: Behandling iværksættes efter gældende retningslinjer (se link til pubertas præcox VIP nedenfor). GnRHa er tilgængeligt som et depotpræparat Prostap® (Leuprorelin) 11.25 mg, som gives subkutant hver 84. dag med et enkelt boost 1 mdr efter 1. injektion. Alternativt til dette præparat er depotpræparat Pamorelin® (Triptorelin), som også gives hver 84. dag (i.m.), og som især anvendes ved allergisk reaktion eller bivirkninger ved Prostap (Leuprorelin behandling. Hos børn med overfølsomhed overfor Prostap® og Pamorelin® kan VANTAS® (Histrelin) implantat 50 mg bruges. Ligeledes kan VANTAS overvejes hos børn med svær nålefobi og til små børn med udsigt til mange års behandling med GnRHa. VANTAS kræver en individuel udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, er ikke markedsført i Danmark, men kan bestilles fra USA. Præparatet anlægges subkutant i generel anæstesi eller lokalbedøvelse, og virkningen holder omkring 24 måneder. Vantas stav skal fjernes i generel anæstesi eller lokalbedøvelse ved behandlingsophør. Pamorelin® (Triptorelin) 22,5 mg er godkendt til brug hos patienter med CPP i Danmark. Pamorelin® 22,5 mg er en langtidsvirkende GnRHa, der skal injiceres hver 24. uge i.m. uden boost i starten af behandlingen. Forlængelse af injektionsintervallet fra 3 (11,25 mg) til 6 måneder (22,5 mg) har en potentiel gavnlig effekt på compliance, og formindsker ubehag for barnet ved mindre hyppige injektioner. Pamorelin® 22,5 mg er det eneste tilgængelige seks måneders depot præparat registreret til denne indikation i Danmark. Effekt og bivirkninger Der er kun få kendte bivirkninger til behandlingen. Allergisk reaktion eller steril absces på injektionsstedet, og hos nogle piger kan ses en vaginalblødning efter første injektion. Der foreligger få studier på børn med brug af seks måneders depot Triptorelin. Et internationalt (non-komparativt) multicenter studie af 44 børn med CPP (Klein K et al) rapporterer, at LH blev supprimeret hos 93% af børnene til præpubertale værdier (stimuleret LH ≤ 5 U/L) efter seks måneders behandling (én injektion), og 97.7% efter 12 måneders behandling (to injektioner). Ligeledes faldt serum østrogen hos piger og serum testosteron hos drenge til præpubertale værdier under behandling. Patienterne opnåede den ønskede kliniske stagnation eller remission af pubertetsudviklingen. To piger fik en let vaginal blødning, hvilket er en kendt bivirkning. Der blev kun rapporteret om milde reaktioner omkring indstiksstedet (lette smerter). Der fandtes en reduktion af ratioen knoglealder/kronologisk alder hos 95,5% af patienterne efter 12 måneders behandling. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen erfaring vedrørende langtidsbivirkninger for Triptorelin. Fremgangsmåde Kontrol Patienten følges klinisk med vækst og pubertetsvurdering. Der tages blodprøve før 2. injektion (6 mdr) og før 3.injektion (12 mdr), som analyseres for FSH, LH, østrogengruppe (piger), androgengruppe (drenge), inhibin B, AMH, og IGF-I. Herefter kun blodprøver ved kliniske tegn på progression af puberteten (brystudvikling, vækst af testikler, vækstspurt). Klinisk kontrol hver 6. måned. Knoglealder hver 12 måned. Ved manglende behandlingsrespons bedømt ved - klinik (vækstspurt, sekundære kønskarakterer, knoglealder) og/eller, - s-østradiol > 40 pmol/l eller s-testosteron > 0.5 nmol/l (begge målt med LCMS/MS), og/eller, - peak LH > 5 IU/l efter GnRH test eller spontan LH > 2 IU/L revurderes behandlingen. Ophør af behandling og opfølgning efter endt behandling adskiller sig ikke fra de øvrige præparater. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Link til DPS’ ”Pubertas præcox” vejledning: Pubertas_præcox_DP_maj2017publiceret.pdf VIP instruks RegionH: Pubertas præcox - udredning og behandling Referenceliste Efficacy and safety of triptorelin 6-month formulation in patients with central precocious puberty. Klein K, Yang J, Aisenberg J, Wright N, Kaplowitz P, Lahlou N, Linares J, Lundström E, Purcea D, Cassorla F. J Pediatr Endocrinol Metab. 2016 Nov 1;29(11):1241-1248. Consensus statement on the use of Gonadotropin-releasing Hormone Analogs in Children. Carel JC et al. Pediatrics 2009;123 e752-762. Comparison of three doses of leuprolide acetate in the treatment of central precocious puberty: preliminary results. V. Mericq et al. Clin. Endocrin. 2009; 71, 686-690. Treatment and Outcomes of Precocious Puberty: An Update. Fuqua LS J Clin Endocrinol Metab 2013 Jun;98(6):2198-207 Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578879304">GnRH agonist behandling</div></h1><div id="BodyWeb#1699578879304"><p><a name="1699578879304Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578879304Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <span><span><span>Instruksen omfatter piger og drenge med pubertas præcox.</span></span></span></div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Definitioner</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black">Pubertas præcox defineres som udvikling af sekundære kønskarakterer før 8-års alderen hos piger og før 9-års alderen hos drenge. Pubertas præcox er ofte ledsaget af vækstacceleration og avanceret knoglealder, hvilket kan medføre reduceret sluthøjde. Central pubertas præcox (CPP) (gonadotropin afhængig, stimuleret LH>5) kan behandles med langtidsvirkende depot af gonadotropin releasing hormone agonist (GnRHa).</span><br>  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:black"><strong>Behandling: </strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Behandling iværksættes efter gældende retningslinjer (se link til pubertas præcox VIP nedenfor). GnRHa er tilgængeligt som et depotpræparat Prostap<sup>®</sup> (Leuprorelin) 11.25 mg, som gives subkutant hver 84. dag med et enkelt boost 1 mdr efter 1. injektion. Alternativt til dette præparat er depotpræparat Pamorelin<sup>®</sup> (Triptorelin), som også gives hver 84. dag (i.m.), og som især anvendes ved allergisk reaktion eller bivirkninger ved Prostap (Leuprorelin behandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hos børn med overfølsomhed overfor Prostap<sup>®</sup> og Pamorelin<sup>® </sup>kan VANTAS<sup>®</sup> (Histrelin) implantat 50 mg bruges. Ligeledes kan VANTAS overvejes hos børn med svær nålefobi og til små børn med udsigt til mange års behandling med GnRHa. VANTAS kræver en individuel udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, er ikke markedsført i Danmark, men kan bestilles fra USA. Præparatet anlægges subkutant i generel anæstesi eller lokalbedøvelse, og virkningen holder omkring 24 måneder. Vantas stav skal fjernes i generel anæstesi eller lokalbedøvelse ved behandlingsophør. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Pamorelin<sup>® </sup>(Triptorelin)</strong> 22,5 mg er godkendt til brug hos patienter med CPP i Danmark. Pamorelin<sup>® </sup>22,5 mg er en langtidsvirkende GnRHa, der skal injiceres hver 24. uge i.m. uden boost i starten af behandlingen. Forlængelse af injektionsintervallet fra 3 (11,25 mg) til 6 måneder (22,5 mg) har en potentiel gavnlig effekt på compliance, og formindsker ubehag for barnet ved mindre hyppige injektioner. Pamorelin<sup>® </sup>22,5 mg er det eneste tilgængelige seks måneders depot præparat registreret til denne indikation i Danmark.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Effekt og bivirkninger</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er kun få kendte bivirkninger til behandlingen. Allergisk reaktion eller steril absces på injektionsstedet, og hos nogle piger kan ses en vaginalblødning efter første injektion.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der foreligger få studier på børn med brug af seks måneders depot Triptorelin. Et internationalt (non-komparativt) multicenter studie af 44 børn med CPP (Klein K et al) rapporterer, at LH blev supprimeret hos 93% af børnene til præpubertale værdier (stimuleret LH ≤ 5 U/L) efter seks måneders behandling (én injektion), og 97.7% efter 12 måneders behandling (to injektioner). Ligeledes faldt serum østrogen hos piger og serum testosteron hos drenge til præpubertale værdier under behandling. Patienterne opnåede den ønskede kliniske stagnation eller remission af pubertetsudviklingen. To piger fik en let vaginal blødning, hvilket er en kendt bivirkning. Der blev kun rapporteret om milde reaktioner omkring indstiksstedet (lette smerter). Der fandtes en reduktion af ratioen knoglealder/kronologisk alder hos 95,5% af patienterne efter 12 måneders behandling. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen erfaring vedrørende langtidsbivirkninger for Triptorelin.  </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578879304Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontrol</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten følges klinisk med vækst og pubertetsvurdering. Der tages blodprøve før 2. injektion (6 mdr) og før 3.injektion (12 mdr), som analyseres for FSH, LH, østrogengruppe (piger), androgengruppe (drenge), inhibin B, AMH, og IGF-I. Herefter kun blodprøver ved kliniske tegn på progression af puberteten (brystudvikling, vækst af testikler, vækstspurt). Klinisk kontrol hver 6. måned. Knoglealder hver 12 måned.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved manglende behandlingsrespons bedømt ved</p> <ol> <li>klinik (vækstspurt, sekundære kønskarakterer, knoglealder) og/eller,</li> <li>s-østradiol > 40 pmol/l eller s-testosteron > 0.5 nmol/l (begge målt med LCMS/MS), og/eller,</li> <li>peak LH > 5 IU/l efter GnRH test eller spontan LH > 2 IU/L</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">revurderes behandlingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><br> <strong>Ophør af behandling og opfølgning efter endt behandling </strong>adskiller sig ikke fra de øvrige præparater.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578879304Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2> </h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578879304Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578879304Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <h2> </h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Link til DPS’ ”Pubertas præcox” vejledning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Pubertas_præcox_DP_maj2017publiceret.pdf</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>VIP instruks RegionH: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Pubertas præcox - udredning og behandling</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><br> <strong>Referenceliste</strong></p> <p><strong>Efficacy and safety of triptorelin 6-month formulation in patients with central precocious puberty.</strong> Klein K, Yang J, Aisenberg J, Wright N, Kaplowitz P, Lahlou N, Linares J, Lundström E, Purcea D, Cassorla F. J Pediatr Endocrinol Metab. 2016 Nov 1;29(11):1241-1248.</p> <p><br> <strong>Consensus statement on the use of Gonadotropin-releasing Hormone Analogs in Children.</strong> Carel JC et al. Pediatrics 2009;123 e752-762.</p> <p><br> <strong>Comparison of three doses of leuprolide acetate in the treatment of central precocious puberty: preliminary results.</strong> V. Mericq et al. Clin. Endocrin. 2009; 71, 686-690.</p> <p><br> <strong>Treatment and Outcomes of Precocious Puberty: An Update.</strong> Fuqua LS J Clin Endocrinol Metab 2013 Jun;98(6):2198-207</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578879304Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578879304Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_GnRH stimulationstest.	GnRH stimulationstest Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Kort stimulationstest Baggrund: Vurdering af hypofysens sekretion af FSH og LH på mistanke om pubertas præcox eller hypofyseinsufficiens. Præparat: GnRH = Relefact Procedure: Faste er ikke nødvendig. Testen kan udføres på alle tider af dagen. Der anlægges saltvandsdrop. Tid=0 min: Der tages blodprøve: Børn: FSH, LH, SHBG, AMH, prolaktin samt på drenge Androgener og inhibin B og på piger østrogener og inhibin A og B. Voksne mænd: Der tages prøve til LH. Der gives injektion GnRH 100 µg i.v. Til børn under 1 år doseres GnRH med 2,5 µg/kg. Tid=30 min: Børn: Der tages prøve til FSH og LH Voksne mænd: Der tages prøve til LH Tolkning: Stigningen i FSH og LH afhænger af køn og alder. Se også procedurevejledningen om pubertas præcox behandling. Voksne mænd: Stigning i LH med ≥3,3 IU/1 i forhold til udgangsværdien og en samtidig stigning til en absolut værdi af ≥7,4 IU/1. Ændring i FSH indgår ikke i fortolkningen. Bivirkninger Ingen kendte Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Literatur: Ranke MB: Diagnostics of endocrine function in children and adolescents, Heidelberg 3rd edition 2003 Nieschlag E & Behre HM: Andrology, Springer Verlag 2000 Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578852930">GnRH stimulationstest</div></h1><div id="BodyWeb#1699578852930"><p><a name="1699578852930Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578852930Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578852930Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578852930Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kort stimulationstest</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vurdering af hypofysens sekretion af FSH og LH på mistanke om pubertas præcox eller hypofyseinsufficiens.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Præparat:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">GnRH = Relefact</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Faste er ikke nødvendig.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testen kan udføres på alle tider af dagen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der anlægges saltvandsdrop.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tid=0 min: Der tages blodprøve:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn: FSH, LH, SHBG, AMH, prolaktin samt på drenge Androgener og inhibin B og på piger østrogener og inhibin A og B.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Voksne mænd: Der tages prøve til LH.</u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der gives injektion GnRH 100 µg i.v. Til børn under 1 år doseres GnRH med 2,5 µg/kg.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tid=30 min: Børn: Der tages prøve til FSH og LH</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">                      Voksne mænd: Der tages prøve til LH</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Stigningen i FSH og LH afhænger af køn og alder. Se også procedurevejledningen om pubertas præcox behandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Voksne mænd: Stigning i LH med ≥3,3 IU/1 i forhold til udgangsværdien og en samtidig stigning til en absolut værdi af ≥7,4 IU/1. Ændring i FSH indgår ikke i fortolkningen.</u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ingen kendte</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578852930Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578852930Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><strong>Literatur:</strong></p> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ranke MB: Diagnostics of endocrine function in children and adolescents, Heidelberg 3rd edition 2003</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Nieschlag E & Behre HM: Andrology, Springer Verlag 2000</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578852930Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578852930Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578852930Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Graves’ sygdom.	Graves’ sygdom Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Thyroidea: Gravide og børn Baggrund: Grave's sygdom forekommer hos ca. 0.2% af alle gravide og omkring 1-5% af deres nyfødte kan udvikle thyreotoksikose. Behandling af Graves’ sygdom hos gravide er monoterapi med antithyroid medicin (methimazol, carbimazol eller propylthiouracil) og ikke kombinationsbehandling med eltroxin, da thycapzol/PTU passerer placenta fuldt ud og eltroxin i mindre grad, hvorfor kombinationsbehandling indebærer en overdosering med det antithyroide stof. Generelt anbefales PTU som førstevalg fremfor methimazol/carbimazol, sidstnævnte kan have teratogen effekt, herunder aplasia cutis congenita. Thyreoideahormoner, naturligt forekommende eller taget som medicin, passerer kun placenta i beskedne mængder, hvorimod TSH receptorstimulerende antistoffer (TRab) såvel som de antithyroide medikamina passerer placenta og påvirker den føtale thyreoideafunktion. Moderens thyreoideafunktion og behandling er meget væsentlig for fosteret. I de første 12 uger har fosteret ingen thyreoidea, og er derfor helt afhængig af moderens thyreoideahormonkoncentrationer, men også derefter er moderens behandlingskombination afgørende. Ved behandling med antithyroid medicin ses et fald i fosterets thyreoideafunktion parallelt med moderens og med en tendens til lidt lavere værdier hos fosteret. Derfor bør den gravide kvinde med Graves’ sygdom gives den mindst mulige dosis af thycapzol eller propylthiouracil, der kan holde hendes thyreoideafunktion i den øvre del af normalområdet. Efter fødslen bliver den antithyroide medicin udskilt fra fosteret i løbet af de første dage, mens TSH receptor antistofferne (TRAb) har en halveringstid, der er betydeligt længere og dette kan påvirke barnets thyreoideafunktion i de første uger til måneder efter fødslen. Risikoen for føtal eller neonatal hyperthyreose afhænger af niveauet af TRAb hos moderen, således at jo højere koncentration af TRAb hos moderen i 3. trimester desto højere er risikoen. Graviditet medfører som oftest et fald i den autoimmune aktivitet generelt og hos kvinder med Graves’ sygdom kan spontan remission i graviditeten ses. Derimod er der en risiko for postpartum recidiv eller forværring af hyperthyreose udløst af en autoimmun eksacerbation efter fødslen. Thyreoideafunktionen bør kontrolleres månedligt under graviditeten og op til 1 år efter en fødsel. Når en gravid tidligere er behandlet for Graves’ thyreotoksikose med radioaktivt iod eller kirurgi kan stadig producere store mængder TRAb, som herefter kan påvirke fosterets thyreoideafunktion og medføre intrauterin eller neonatal thyreotoksikose, selvom hun ikke selv er udsat for denne risiko p.g.a. reduktion af thyreoideavævsmængden. Med andre ord moderens thyreoideafunktion er ikke længere et bioassay for fosterets thyreoideafunktion. Medicinsk behandling af Graves’ thyreotoksikose med thycapzol eller propylthiouracil i mindst mulige dosis, der holder thyreoideafunktionen normal, kontraindicerer ikke amning. Ved behov for meget høje doser antithyroid medicin kan det blive nødvendigt at anbefale ophør med amning eller hyppig kontrol af thyreoideafunktionen hos barnet. Retningslinier for måling af TSH receptor antistoffer hos gravide: En euthyroid gravid aktuelt uden medicinering, men som tidligere har modtaget antithyroid medicin for Graves’ sygdom: Risikoen for føtal og neonatal tyreotoksikose er lille. Såfremt den gravide har TRAb antistoffer selvom hun er euthyroid og uden aktuel antithyroid medicin kan der være risiko for at disse kan påvirke fosterets thyreoideafunktion og give anledning til hyperthyreose ved TSH receptor stimulerende antistoffer eller hypothyreose ved TSH receptor blokerende antistoffer. Hvis der er positiv TRAb i 1. trimester må målingen gentages i 3. trimester. En euthyroid gravid (med eller uden thyreoideasubstitutionsbehandling) som tidligere har modtaget radioaktivt iod eller har fået udført thyreoideakirurgi for Graves’ sygdom: Risikoen for føtal eller neonatal hyperthyreose afhænger af niveauet af TRAb hos moderen. Lav TRAb i 1. trimester (< 15 U/l) – minimal risiko. Høj TRAb i 1. trimester (> 15 U/l) – kontrol i 3. trimester. Høj TRAb i 3. trimester – risiko. Jo højere TRAb desto højere risiko. En gravid som aktuelt behandles med antithyroid medicin for Graves’ sygdom for at holde thyreoideafunktionen normal (behandlingen er startet før eller under graviditeten): TRAb bør måles i 3. trimester. Såfremt antistoffer ikke er til stede eller niveauet er lavt er neonatal hyperthyreose usandsynlig. Hvis derimod antistofniveauet er højt, er evaluering for neonatal hyperthyreose nødvendig. TRAb kan eventuelt måles i 1. trimester – er værdien høj skal målingen gentages i 3. trimester. Føtal tachykardi og IUGR evt. med hydrops: Overvej måling af TRAb hos mater selv om hun ikke har kliniske symptomer Retningslinjer for undersøgelse af barnet uanset kliniske symptomer: Ved klinisk mistanke om hyperthyreose eller forhøjede TRAb hos moderen i 3. trimester måles thyreoidea funktion hos barnet (i prioriteret rækkefølge: s-TSH, total T4, frit T4, total T3 og frit T3 ). Dette kan evtl. gøres i navlesnorsblod ved fødslen. Der er IKKE grund til at måle antistoffer hos den nyfødte. Der er intrauterint og ved fødslen god overensstemmelse mellem målinger hos mor og barn. Prøven kontrolleres igen dag 5 (eller tages her første gang alt afhængig af barnets symptomer) og dag 10 for at diagnosticere tidlig og/eller forsinket tyreotoksikose. Den første prøve (dag 5) kan af praktiske grunde evt. allerede tages dag 4 sammen med barnets obligatoriske PKU prøve, så familien ikke behøver at møde 2 gange. PKU erstatter IKKE ovenstående prøver, da der her kun bestemmes TSH. Hvis behandling ikke er nødvendigt orienteres egen læge og sundhedsplejerske om øget klinisk kontrol indtil 6 ugers alderen. Føtal og neonatal hyperthyreose: Symptomer: Præmatur fødsel, intrauterin vækst retardering, føtal og postnatal takykardi, hypertension, struma, hyperexcitabilitet, øget aktivitet, temperaturforhøjelse, dårlig trivsel, for tidlig suturlukning, manglende konglekernemodning. Kan blive truende pga hjerteinkompensation. Diagnostik: Serum TSH, T4, frit T4, T3 og frit T3 (i prioriteret rækkefølge) ved klinisk mistanke. Akut Behandling: Parenteral væske Propranolol 2 mg/kg/d fordelt på 3 doser (indtil effekt af PTU) PTU (propyltiouracil) 5-10 mg/kg/d fordelt på 3 doser. Ved thyreotoksisk krise suppleres med 1 dr kaliumjodid (5%) p.o. hver 8.time Videre behandling: Når barnet er euthyreoidt foregår videre kontrol på lokal børneafdeling, for H-S børn på Afdeling for Vækst og Reproduktion GR, Rigshospitalet. Behandling kan oftest ophøre efter 6 mdr. (eliminationstid for maternelle antistoffer). Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Marx H et al BMJ 2008; 336: 663-7 Polak M et al Horm Res 2006; 65: 235-42 Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578826445">Graves’ sygdom</div></h1><div id="BodyWeb#1699578826445"><p><a name="1699578826445Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Formaal"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Formål</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h3><strong>Thyroidea: Gravide og børn</strong></h3> <p> </p> <p><strong>Baggrund:</strong></p> <p>Grave's sygdom forekommer hos ca. 0.2% af alle gravide og omkring 1-5% af deres nyfødte kan udvikle thyreotoksikose. Behandling af Graves’ sygdom hos gravide er monoterapi med antithyroid medicin (methimazol, carbimazol eller propylthiouracil) og ikke kombinationsbehandling med eltroxin, da thycapzol/PTU passerer placenta fuldt ud og eltroxin i mindre grad, hvorfor kombinationsbehandling indebærer en overdosering med det antithyroide stof. Generelt anbefales PTU som førstevalg fremfor methimazol/carbimazol, sidstnævnte kan have teratogen effekt, herunder aplasia cutis congenita.</p> <p>Thyreoideahormoner, naturligt forekommende eller taget som medicin, passerer kun placenta i beskedne mængder, hvorimod TSH receptorstimulerende antistoffer (TRab) såvel som de antithyroide medikamina passerer placenta og påvirker den føtale thyreoideafunktion. Moderens thyreoideafunktion og behandling er meget væsentlig for fosteret. I de første 12 uger har fosteret ingen thyreoidea, og er derfor helt afhængig af moderens thyreoideahormonkoncentrationer, men også derefter er moderens behandlingskombination afgørende. Ved behandling med antithyroid medicin ses et fald i fosterets thyreoideafunktion parallelt med moderens og med en tendens til lidt lavere værdier hos fosteret. Derfor bør den gravide kvinde med Graves’ sygdom gives den mindst mulige dosis af thycapzol eller propylthiouracil, der kan holde hendes thyreoideafunktion i den øvre del af normalområdet. Efter fødslen bliver den antithyroide medicin udskilt fra fosteret i løbet af de første dage, mens TSH receptor antistofferne (TRAb) har en halveringstid, der er betydeligt længere og dette kan påvirke barnets thyreoideafunktion i de første uger til måneder efter fødslen. Risikoen for føtal eller neonatal hyperthyreose afhænger af niveauet af TRAb hos moderen, således at jo højere koncentration af TRAb hos moderen i 3. trimester desto højere er risikoen. Graviditet medfører som oftest et fald i den autoimmune aktivitet generelt og hos kvinder med Graves’ sygdom kan spontan remission i graviditeten ses. Derimod er der en risiko for postpartum recidiv eller forværring af hyperthyreose udløst af en autoimmun eksacerbation efter fødslen. Thyreoideafunktionen bør kontrolleres månedligt under graviditeten og op til 1 år efter en fødsel.</p> <p>Når en gravid tidligere er behandlet for Graves’ thyreotoksikose med radioaktivt iod eller kirurgi kan stadig producere store mængder TRAb, som herefter kan påvirke fosterets thyreoideafunktion og medføre intrauterin eller neonatal thyreotoksikose, selvom hun ikke selv er udsat for denne risiko p.g.a. reduktion af thyreoideavævsmængden. Med andre ord moderens thyreoideafunktion er ikke længere et bioassay for fosterets thyreoideafunktion.</p> <p>Medicinsk behandling af Graves’ thyreotoksikose med thycapzol eller propylthiouracil i mindst mulige dosis, der holder thyreoideafunktionen normal, kontraindicerer ikke amning. Ved behov for meget høje doser antithyroid medicin kan det blive nødvendigt at anbefale ophør med amning eller hyppig kontrol af thyreoideafunktionen hos barnet.</p> <p> </p> <p><strong>Retningslinier for måling af TSH receptor antistoffer hos gravide:</strong></p> <p><em><u>En euthyroid gravid aktuelt uden medicinering, men som tidligere har modtaget antithyroid medicin for Graves’ sygdom</u></em><u>:</u> Risikoen for føtal og neonatal tyreotoksikose er lille. Såfremt den gravide har TRAb antistoffer selvom hun er euthyroid og uden aktuel antithyroid medicin kan der være risiko for at disse kan påvirke fosterets thyreoideafunktion og give anledning til hyperthyreose ved TSH receptor stimulerende antistoffer eller hypothyreose ved TSH receptor blokerende antistoffer. Hvis der er positiv TRAb i 1. trimester må målingen gentages i 3. trimester.</p> <p> </p> <p><em><u>En euthyroid gravid (med eller uden thyreoideasubstitutionsbehandling) som tidligere har modtaget radioaktivt iod eller har fået udført thyreoideakirurgi for Graves’ sygdom</u></em><u>:</u><br> Risikoen for føtal eller neonatal hyperthyreose afhænger af niveauet af TRAb hos moderen.</p> <p>Lav TRAb i 1. trimester (< 15 U/l) – minimal risiko.</p> <p>Høj TRAb i 1. trimester (> 15 U/l) – kontrol i 3. trimester.</p> <p>Høj TRAb i 3. trimester – risiko. Jo højere TRAb desto højere risiko.</p> <p> </p> <p><em><u>En gravid som aktuelt behandles med antithyroid medicin for Graves’ sygdom for at holde</u></em></p> <p> </p> <p><em><u>thyreoideafunktionen normal (behandlingen er startet før eller under graviditeten)</u></em><u>:</u><br> TRAb bør måles i 3. trimester. Såfremt antistoffer ikke er til stede eller niveauet er lavt er neonatal hyperthyreose usandsynlig. Hvis derimod antistofniveauet er højt, er evaluering for neonatal hyperthyreose nødvendig. TRAb kan eventuelt måles i 1. trimester – er værdien høj skal målingen gentages i 3. trimester.</p> <p> </p> <p><em><u>Føtal tachykardi og IUGR evt</u></em><u>. <em>med hydrops</em></u>:<br> Overvej måling af TRAb hos mater selv om hun ikke har kliniske symptomer</p> <p> </p> <p><strong>Retningslinjer for undersøgelse af barnet uanset kliniske symptomer:</strong></p> <p>Ved klinisk mistanke om hyperthyreose eller forhøjede TRAb hos <u>moderen</u> i 3. trimester måles thyreoidea funktion hos barnet (i prioriteret rækkefølge: s-TSH, total T4, frit T4, total T3 og frit T3 ). Dette kan evtl. gøres i navlesnorsblod ved fødslen. Der er IKKE grund til at måle antistoffer hos den nyfødte. Der er intrauterint og ved fødslen god overensstemmelse mellem målinger hos mor og barn.</p> <p>Prøven kontrolleres igen dag 5 (eller tages her første gang alt afhængig af barnets symptomer) og dag 10 for at diagnosticere tidlig og/eller forsinket tyreotoksikose. Den første prøve (dag 5) kan af praktiske grunde evt. allerede tages dag 4 sammen med barnets obligatoriske PKU prøve, så familien ikke behøver at møde 2 gange. PKU erstatter IKKE ovenstående prøver, da der her kun bestemmes TSH. Hvis behandling ikke er nødvendigt orienteres egen læge og sundhedsplejerske om øget klinisk kontrol indtil 6 ugers alderen.</p> <p> </p> <p><strong>Føtal og neonatal hyperthyreose:</strong></p> <p><em><u>Symptomer</u></em><u>:</u><br> Præmatur fødsel, intrauterin vækst retardering, føtal og postnatal takykardi, hypertension, struma, hyperexcitabilitet, øget aktivitet, temperaturforhøjelse, dårlig trivsel, for tidlig suturlukning, manglende konglekernemodning.</p> <p>Kan blive truende pga hjerteinkompensation.</p> <p><em><u>Diagnostik</u></em>:<br> Serum TSH, T4, frit T4, T3 og frit T3 (i prioriteret rækkefølge) ved klinisk mistanke.</p> <p><em><u>Akut Behandling</u></em>:</p> <p>Parenteral væske</p> <p>Propranolol 2 mg/kg/d fordelt på 3 doser (indtil effekt af PTU)</p> <p>PTU (propyltiouracil) 5-10 mg/kg/d fordelt på 3 doser.</p> <p>Ved thyreotoksisk krise suppleres med 1 dr kaliumjodid (5%) p.o. hver 8.time</p> <p><em><u>Videre behandling:</u></em><br> Når barnet er euthyreoidt foregår videre kontrol på lokal børneafdeling, for H-S børn på Afdeling for Vækst og Reproduktion GR, Rigshospitalet. Behandling kan oftest ophøre efter 6 mdr. (eliminationstid for maternelle antistoffer).</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p><strong>Marx H et al BMJ 2008; 336: 663-7</strong></p> <p><strong>Polak M et al Horm Res 2006; 65: 235-42</strong></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578826445Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578826445Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Gynækomasti hos voksne mænd.	Gynækomasti hos voksne mænd Målgrupper og anvendelsesområde Instruks for læger Definitioner Gynækomasti hos voksne mænd: Gynækomasti er en hyppig klinisk tilstand med uni- eller bilateral brystudvikling hos mænd som følge af hormonel stimulation af brystkirtelvævet. Helt overordnet skyldes denne hormonelle stimulation en ubalance mellem testosteron og østrogen. Dette kan have en lang række forskellige årsager: - Primær eller sekundær testosteronmangel - Medikamina: - Psykofarmaka: SSRI-præparater, TCA-præparater, Antipsykotika - Hormonpræparater: Antiandrogener, Østrogener, væksthormon - Blodtryks/hjerte medicin: spironolacton, digoxin, amiodaron, verapamil, isoniazid - Andre: Metochlopramid, ketoconazol, finasterid, cimitidin etc. - Endokrint aktive tumores i testis, binyrer eller andre steder i kroppen (kan producere hCG, østrogener eller androgener) - Lever-, nyre-, stofskiftesygdom - Misbrug af anabole steroider, marihuana, hash, heroin, alkohol - Genetiske sygdomme (Klinefelter syndrom, Kallmann syndrom, PAIS, Kennedy syndrom) - Fysiologisk gynækomasti siden puberteten Endokrinologisk udredning på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion: Udredningen forløber som følgende: 1/ Efter modtagelse af henvisningen visiteres patienterne til blodprøvetagning inden for 1-2 uger. 2/ Den første ambulante konsultation bør finde sted 3-4 uger efter blodprøvetagning Ved den indledende vurdering optages anamnese, foretages klinisk undersøgelse inklusiv ultralydsundersøgelse af testikler, og blodprøvesvar gennemgås. 3/ Der lægges plan for eventuel yderligere udredning. Evt. henvises til plastikkirurgisk afdeling mhp. operativ vurdering Udredning af gynækomasti Udredningen journalføres i SP med anvendelse af Smartphrasen ”GRANDROAGYNÆKOMASTIUDREDNING”. Anamnese: Udvikling i gynækomasti over tid, ømhed, kosmetiske gener, evt. sammenfald med ændring i medicin Kroniske sygdomme Misbrugs-, alkohol- og medicinanamnese Symptomer på testosteronmangel (træthed, nedsat energiniveau, nedsat koncentrationsevne, humørsvingninger, nedsat libido, erektil dysfunktion, hedeture, muskelsvaghed) Andrologisk anamnese inkl. kryptorkisme, pubertetsudvikling, fertilitetsproblemer og genitale operationer Objektiv undersøgelse: Beskrivelse af brystudviklingen: Gynækomasti er karakteriseret ved en koncentrisk forstørrelse af brystkirtelvævet bag areola mamma. Kirtelvævet kan palperes og kan samtidig være ømt. Ømheden kan være tegn på nylig hormonpåvirkning af brystvævet. Graden af gynækomasti beskrives i henhold til Tanners stadier, samt hvor mange cm kirtelvævet er i diameter. Lipomasti er en tilstand med øget fedtvæv i brystregionen uden tilstedeværelse af kirtelvæv. Mammacancer er en sjælden differentialdiagnose, som må mistænkes, hvis brystforstørrelsen er hård af konsistens, har excentrisk placering, der forekommer palpable axillære lymfeknuder eller hudforandringer (blødning, hudindtrækninger, eksem, sår). Andrologisk undersøgelse inklusiv scrotal ultralydscanning I øvrigt fokus på objektive tegn på lever-, nyre-, stofskifte- og hjertesygdom. Parakliniske undersøgelser: ”Gynækomasti-pakke”: levertal, nyretal, thyroideatal, hCG, alpha-føtoprotein, prolaktin samt kønshormoner (Androgen-gruppe, SHBG, Østradiol, LH, FSH, inhibin-B, Inhibibin-B/FSH-ratio). Ved tegn på testosteronmangel foretages supplerende udredning for primær eller sekundær testisinsufficiens. I tilfælde af forhøjet androstendion og/eller østradiol >+2SD suppleres med østrogen-gruppe. Hvis alle de initiale hormoner er normale, er der ikke indikation for at supplere med østrogen-gruppe. Ved mistanke om mammacancer henvises til mammakirurgisk afdeling. Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om gynækomasti eller lipomasti, kan patienten eventuelt henvises til UL/mammografi på radiologisk afdeling. Hvis der rejses mistanke om underliggende årsag iværksættes relevant supplerende udredning. Fremgangsmåde Behandling: Erfaringsmæssigt vil ovenstående udredning resultere i fund af en eller flere specifikke årsager til gynækomasti hos ca. 50% af de henviste patienter. Gynækomastien er hos en stor del af disse patienter et symptom på anden ikke-erkendt endokrinologisk sygdom. Hvis gynækomastien findes at være sekundær til anden sygdom, skal behandlingen primært rettes mod denne sygdom. For de patienter, hvor der findes anden sygdom som forklaring på gynækomastien, skal der tidligst foretages henvisning til operativ vurdering 1 år efter behandling mod den udløsende årsag er iværksat. Hos ca. 50% af samtlige henviste patienter findes ingen forklaring på gynækomastien. Det er dog hos denne patientgruppe, at spontan regression af en nyopstået gynækomasti ofte forekommer inden for 3-4 måneder. Generelt er spontan regression af gynækomastien mindre sandsynligt såfremt gynækomastien har været til stede i mere end 1 år grundet dannelse af fibrøst væv. Henvisning til operativ vurdering på plastikkirurgisk afdeling kan overvejes hos patienter, hvor der ikke findes muligheder for anden behandling (medicinomlægning mv.). Operation i offentlig regi kan overvejes ved BMI < 25 og enten unilateral gynækomasti Tanner stadium B3 eller bilateral B4 eller større. Hvis årsagen til gynækomastien er misbrug, skal al misbrug være ophørt mindst 2 år før henvisning til operativ vurdering. Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om gynækomasti eller lipomasti, kan patienten eventuelt henvises til UL/mammografi på radiologisk afdeling. Hvis der rejses mistanke om underliggende årsag iværksættes relevant supplerende udredning. Ansvar og organisering Kontaktperson Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Overlæge ###NAVN### Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Blegdamsvej 9, afsnit 5064 Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer: Kanakis GA, Nordkap L, Bang AK, Calogero AE, BÃ¡rtfai G, Corona G, Forti G, Toppari J, Goulis DG, and JÃ¸rgensen N (2019) EAA clinical practice guidelines-gynecomastia evaluation and management. Andrology, 7, 778-793. Mieritz MG, Christiansen P, Jensen MB, Joensen UN, Nordkap L, Olesen IA, Bang AK, Juul A, and Jorgensen N (2017) Gynaecomastia in 786 adult men: clinical and biochemical findings. Eur J Endocrinol, 176, 555-566. Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578859588">Gynækomasti hos voksne mænd</div></h1><div id="BodyWeb#1699578859588"><p><a name="1699578859588Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a></h3> <h3><strong>Instruks for læger</strong></h3> <h3><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Definitioner">Definitioner</a></h3> <h3><strong>Gynækomasti hos voksne mænd:</strong></h3> <p>Gynækomasti er en hyppig klinisk tilstand med uni- eller bilateral brystudvikling hos mænd som følge af hormonel stimulation af brystkirtelvævet. Helt overordnet skyldes denne hormonelle stimulation en ubalance mellem testosteron og østrogen. Dette kan have en lang række forskellige årsager:</p> <ul> <li>Primær eller sekundær testosteronmangel</li> <li>Medikamina: <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:square"> <li>Psykofarmaka: SSRI-præparater, TCA-præparater, Antipsykotika</li> <li>Hormonpræparater: Antiandrogener, Østrogener, væksthormon</li> <li>Blodtryks/hjerte medicin: spironolacton, digoxin, amiodaron, verapamil, isoniazid</li> <li>Andre: Metochlopramid, ketoconazol, finasterid, cimitidin etc.</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Endokrint aktive tumores i testis, binyrer eller andre steder i kroppen (kan producere hCG, østrogener eller androgener)</li> <li style="text-align:justify">Lever-, nyre-, stofskiftesygdom</li> <li>Misbrug af anabole steroider, marihuana, hash, heroin, alkohol</li> <li>Genetiske sygdomme (Klinefelter syndrom, Kallmann syndrom, PAIS, Kennedy syndrom)</li> <li>Fysiologisk gynækomasti siden puberteten</li> </ul> <p style="margin-left:65.2pt; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Endokrinologisk udredning på </strong><strong>Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Udredningen forløber som følgende:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">1/     Efter modtagelse af henvisningen visiteres patienterne til blodprøvetagning inden for 1-2 uger.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">2/     Den første ambulante konsultation bør finde sted 3-4 uger efter blodprøvetagning     </p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm; text-align:justify">Ved den indledende vurdering optages anamnese, foretages klinisk undersøgelse inklusiv ultralydsundersøgelse af testikler, og blodprøvesvar gennemgås.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">3/     Der lægges plan for eventuel yderligere udredning. Evt. henvises til plastikkirurgisk afdeling mhp. operativ vurdering</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Udredning af gynækomasti</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Udredningen journalføres i SP med anvendelse af Smartphrasen ”GRANDROAGYNÆKOMASTIUDREDNING”.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Anamnese:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Udvikling i gynækomasti over tid, ømhed, kosmetiske gener, evt. sammenfald med ændring i medicin</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Kroniske sygdomme</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Misbrugs-, alkohol- og medicinanamnese</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Symptomer på testosteronmangel (træthed, nedsat energiniveau, nedsat koncentrationsevne, humørsvingninger, nedsat libido, erektil dysfunktion, hedeture, muskelsvaghed)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Andrologisk anamnese inkl. kryptorkisme, pubertetsudvikling, fertilitetsproblemer og genitale operationer</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Objektiv undersøgelse:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Beskrivelse af brystudviklingen:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><em>Gynækomasti</em> er karakteriseret ved en koncentrisk forstørrelse af brystkirtelvævet bag areola mamma. Kirtelvævet kan palperes og kan samtidig være ømt. Ømheden kan være tegn på nylig hormonpåvirkning af brystvævet. Graden af gynækomasti beskrives i henhold til Tanners stadier, samt hvor mange cm kirtelvævet er i diameter.  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><em>Lipomasti</em> er en tilstand med øget fedtvæv i brystregionen uden tilstedeværelse af kirtelvæv.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><em>Mammacancer</em> er en sjælden differentialdiagnose, som må mistænkes, hvis brystforstørrelsen er hård af konsistens, har excentrisk placering, der forekommer palpable axillære lymfeknuder eller hudforandringer (blødning, hudindtrækninger, eksem, sår).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Andrologisk undersøgelse inklusiv scrotal ultralydscanning</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">I øvrigt fokus på objektive tegn på lever-, nyre-, stofskifte- og hjertesygdom.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Parakliniske undersøgelser:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">”Gynækomasti-pakke”: levertal, nyretal, thyroideatal, hCG, alpha-føtoprotein, prolaktin samt kønshormoner (Androgen-gruppe, SHBG, Østradiol, LH, FSH, inhibin-B, Inhibibin-B/FSH-ratio).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Ved tegn på testosteronmangel foretages supplerende udredning for primær eller sekundær testisinsufficiens.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">I tilfælde af forhøjet androstendion og/eller østradiol >+2SD suppleres med østrogen-gruppe. Hvis alle de initiale hormoner er normale, er der ikke indikation for at supplere med østrogen-gruppe.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Ved mistanke om mammacancer henvises til mammakirurgisk afdeling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om gynækomasti eller lipomasti, kan patienten eventuelt henvises til UL/mammografi på radiologisk afdeling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Hvis der rejses mistanke om underliggende årsag iværksættes relevant supplerende udredning.</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a></h3> <h3><strong>Behandling:</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Erfaringsmæssigt vil ovenstående udredning resultere i fund af en eller flere specifikke årsager til gynækomasti hos ca. 50% af de henviste patienter. Gynækomastien er hos en stor del af disse patienter et symptom på anden ikke-erkendt endokrinologisk sygdom.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Hvis gynækomastien findes at være sekundær til anden sygdom, skal behandlingen primært rettes mod denne sygdom. For de patienter, hvor der findes anden sygdom som forklaring på gynækomastien, skal der tidligst foretages henvisning til operativ vurdering 1 år efter behandling mod den udløsende årsag er iværksat.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Hos ca. 50% af samtlige henviste patienter findes ingen forklaring på gynækomastien. Det er dog hos denne patientgruppe, at spontan regression af en nyopstået gynækomasti ofte forekommer inden for 3-4 måneder. Generelt er spontan regression af gynækomastien mindre sandsynligt såfremt gynækomastien har været til stede i mere end 1 år grundet dannelse af fibrøst væv.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Henvisning til operativ vurdering på plastikkirurgisk afdeling kan overvejes hos patienter, hvor der ikke findes muligheder for anden behandling (medicinomlægning mv.). Operation i offentlig regi kan overvejes ved BMI < 25 og enten unilateral gynækomasti Tanner stadium B3 eller bilateral B4 eller større.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Hvis årsagen til gynækomastien er misbrug, skal al misbrug være ophørt mindst 2 år før henvisning til operativ vurdering. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:left"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om gynækomasti eller lipomasti, kan patienten eventuelt henvises til UL/mammografi på radiologisk afdeling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Hvis der rejses mistanke om underliggende årsag iværksættes relevant supplerende udredning.</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Ansvar">Ansvar og organisering</a></h3> <h3>Kontaktperson</h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Overlæge ###NAVN###</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Afdeling for Vækst og Reproduktion</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Rigshospitalet</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Blegdamsvej 9, afsnit 5064</p> <h3><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a></h3> <h3>Referencer:</h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">        Kanakis GA, Nordkap L, Bang AK, Calogero AE, BÃ¡rtfai G, Corona G, Forti G, Toppari J, Goulis DG, and JÃ¸rgensen N (2019) EAA clinical practice guidelines-gynecomastia evaluation and management. Andrology, 7, 778-793.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">        Mieritz MG, Christiansen P, Jensen MB, Joensen UN, Nordkap L, Olesen IA, Bang  AK, Juul A, and Jorgensen N (2017) Gynaecomastia in 786 adult men: clinical and biochemical findings. Eur J Endocrinol, 176, 555-566.</p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </h3> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Bilag">Bilag</a></h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578859588Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578859588Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578859588Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578859588Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578859588Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578859588Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578859588Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_hCG stimulations test.	hCG stimulations test Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Baggrund: Testen udføres med henblik på: - Differentialdiagnosen mellem kryptorkisme og anorki ved bilateralt impalpable testes hos børn. - Vurdering af Leydig-cellefunktionen hos børn og voksne. - Diagnostik af forstyrrelser i testosteronbiosyntesen, specielt 5α-reduktase og 17-ketosteroidreduktase-defekt, som kan medføre undervirilisering og derved DSD-lignende tilstande. Rekvisition af test: Der tages blodprøve forud for indgift af hCG samt efter 72 og 96 timer (forskelligt for børn og voksne, se nedenfor). Ved mistanke om forstyrrelser i testosteronbiosyntesen hos voksne bestilles hCG-pakken til børn mhp. måling af androgengruppen. Voksne: I SP bestilles: - RH HCG-TEST VOKSNE (GR) – DAG 0 Indeholder: Testosteron (Access), LH, SHBG og hCG - RH HCGTEST VOKSNE (GR) – DAG 3 Indeholder: Testosteron (Access) Børn: I SP bestilles: - RH HCG-TEST BØRN (GR) – DAG 0 Indeholder: Androgengruppe, LH, SHBG og ekstraserum - RH HCG-TEST BØRN (GR) – DAG 3 Indeholder: Androgengruppe og ekstraserum - RH HCG-TEST BØRN (GR) – DAG 4 Indeholder: Androgengruppe og ekstraserum Procedure: NB: såfremt hCG testen udføres samtidig med anden testning (f.eks. GnRH test), må hCG IKKE gives før anden testning samt blodprøver i forbindelse m anden testning er udført. Voksne: hCG indgives intramuskulært. Dosis: 5000 IE. Børn: hCG indgives intramuskulært. Dosis: 100 IE/kg, max. 5000 IE. Efter injektion af hCG skal patienten observeres i 30 min. En evt. i.v.-adgang bevares. Bivirkninger: Ingen kendte hos voksne, enkelte børn kan dog kortvarigt få psykiske reaktioner (aggression, uligevægt, søvnproblemer), specielt hvis testosteron stiger kraftigt. Tolkning: - Vejledende tolkning (børn): Klar stigning i plasma-T niveauet tages som udtryk for, at en eller begge testes er tilstede, se [1]. - Vejledende tolkning (voksne): Total-testosteron bør stige mindst 7,6 nmol/l, for at testresultatet kan betragtes som normalt. Stigningen i kontrolgruppen af mænd med normalt fungerende testes var mediant 20,7 nmol/l [2]. Ved samtidige andre tests: Vær opmærksom på, at hvis der er bestilt flere tests på samme dag, udføres hCG-testen med Pregnyl-injektion først, når alle blodprøver fra øvrige tests er taget. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer: Referencer: - Ranke M: Diagnostics of endocrine function in children and adolescents, Johann Ambrosius Barth Edition J&J, 3rd ed. 2003 - Bang AK, Nordkap L, Almstrup K, Priskorn L, Petersen JH, Rajpert-De Meyts E, Andersson A-M, Juul A and Jørgensen N. Dynamic GnRH- and hCG-testing: establishment of new diagnostic reference levels. European Journal of Endocrinology, 2017; 176: 379-391 (doi: 10.1530/ EJE-16-0912). - Wylie C Hembree, Peggy T Cohen-Kettenis, Louis Gooren, Sabine E Hannema, Walter J Meyer, M Hassan Murad, Stephen M Rosenthal, Joshua D Safer, Vin Tangpricha, Guy G T’Sjoen. Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society* Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2017; 102: 3869-3903. https://doi.org/10.1210/jc.2017-01658 Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578846287">hCG stimulations test</div></h1><div id="BodyWeb#1699578846287"><p><a name="1699578846287Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578846287Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578846287Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578846287Fremgangsmaade"></a></h2> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Fremgangsmåde</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testen udføres med henblik på:</p> <ol> <li>Differentialdiagnosen mellem kryptorkisme og anorki ved bilateralt impalpable testes hos børn.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li>Vurdering af Leydig-cellefunktionen hos børn og voksne.</li> </ol> <p style="margin-left:36pt; margin-right:0cm"> </p> <ol start="3"> <li>Diagnostik af forstyrrelser i testosteronbiosyntesen, specielt 5α-reduktase og 17-ketosteroidreduktase-defekt, som kan medføre undervirilisering og derved DSD-lignende tilstande.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Rekvisition af test:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der tages blodprøve forud for indgift af hCG samt efter 72 og 96 timer (forskelligt for børn og voksne, se nedenfor). Ved mistanke om forstyrrelser i testosteronbiosyntesen hos voksne bestilles hCG-pakken til børn mhp. måling af androgengruppen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Voksne:</u> I SP bestilles:</p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul> <li><strong>RH HCG-TEST VOKSNE (GR) – DAG 0</strong></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indeholder: </strong>Testosteron (Access), LH, SHBG og hCG</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul> <li><strong>RH HCGTEST VOKSNE (GR) – DAG 3</strong></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Indeholder: Testosteron (Access)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Børn: </u>I SP bestilles:</p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul> <li><strong>RH HCG-TEST BØRN (GR) – DAG 0</strong></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indeholder: </strong>Androgengruppe, LH, SHBG og ekstraserum</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul> <li><strong>RH HCG-TEST BØRN (GR) – DAG 3</strong></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indeholder: </strong>Androgengruppe og ekstraserum</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul> <li><strong>RH HCG-TEST BØRN (GR) – DAG 4</strong></li> </ul> </li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indeholder: </strong>Androgengruppe og ekstraserum</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">NB: såfremt hCG testen udføres samtidig med anden testning (f.eks. GnRH test), må hCG IKKE gives før anden testning samt blodprøver i forbindelse m anden testning er udført.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Voksne:        hCG indgives intramuskulært. Dosis: 5000 IE.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Børn:            </strong>hCG indgives intramuskulært. Dosis: 100 IE/kg, max. 5000 IE.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Efter injektion af hCG skal patienten observeres i 30 min. En evt. i.v.-adgang bevares.      </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ingen kendte hos voksne, enkelte børn kan dog kortvarigt få psykiske reaktioner (aggression, uligevægt, søvnproblemer), specielt hvis testosteron stiger kraftigt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol> <li><strong>Vejledende tolkning (børn): </strong></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Klar stigning i plasma-T niveauet tages som udtryk for, at en eller begge testes er tilstede, se [1].</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li><strong>Vejledende tolkning (voksne):</strong></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Total-testosteron bør stige mindst 7,6 nmol/l, for at testresultatet kan betragtes som normalt. Stigningen i kontrolgruppen af mænd med normalt fungerende testes var mediant 20,7 nmol/l [2].</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved samtidige andre tests:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><br> Vær opmærksom på, at hvis der er bestilt flere tests på samme dag, udføres hCG-testen med Pregnyl-injektion først, når alle blodprøver fra øvrige tests er taget.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578846287Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578846287Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><strong>Referencer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Referencer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol> <li>Ranke M: Diagnostics of endocrine function in children and adolescents, Johann Ambrosius Barth Edition J&J, 3rd ed. 2003</li> </ol> <ol start="2"> <li>Bang AK, Nordkap L, Almstrup K, Priskorn L, Petersen JH, Rajpert-De Meyts E, Andersson A-M, Juul A and Jørgensen N. Dynamic GnRH- and hCG-testing: establishment of new diagnostic reference levels. European Journal of Endocrinology, 2017; 176: 379-391 (doi: 10.1530/ EJE-16-0912).</li> </ol> <ol start="2"> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; text-align: justify;"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Wylie C Hembree</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Peggy T Cohen-Kettenis</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Louis Gooren</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Sabine E Hannema</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Walter J Meyer</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">M Hassan Murad</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Stephen M Rosenthal</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Joshua D Safer</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Vin Tangpricha</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Guy G T’Sjoen</span><span style="color:black">. Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society</span><span style="color:black"></span><span style="color:black"> Clinical Practice Guideline. <em>The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2017; </em>102: 3869-3903.</span></span></li> </ol> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm; text-align:justify"><a href="http://Wylie C Hembree, Peggy T Cohen-Kettenis, Louis Gooren, Sabine E Hannema, Walter J Meyer, M Hassan Murad, Stephen M Rosenthal, Joshua D Safer, Vin Tangpricha, Guy G T’Sjoen. Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2017; 102: 3869-3903. https://doi.org/10.1210/jc.2017-01658" target="_blank"><span style="background-color:white"><span style="color:black">https://doi.org/10.1210/jc.2017-01658</span></span></a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578846287Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578846287Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578846287Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Hormonbehandling af transk¢nnede unge under 18.	Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år Udredning og behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsforhold er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark Juni 2015 og etableret i Region Hovedstaden Januar 2016. Udredning og opfølgning varetages af Sexologisk klinik, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, og børne-ungdomspsykiatrisk afdeling Bispebjerg Hospital, som også afdækker evt. morbiditet. Alle patienter drøftes ved de månedlige team møder med deltagelse af alle involverede afdelinger samt ad hoc ved behov. Denne vejledning beskriver udelukkende den hormonelle behandling af transkønnede unge under 18 år på Afdeling for Vækst og Reproduktion og deres overgang til Center for Kønsidentitet København (CKI) under Afdeling for Kvindesygdomme, Rigshospitalet, eller centre i Ålborg og Odense. Vejledningen tager udgangspunkt i gældende internationale guidelines se artikel under bilag (Hembree et al. 2017) og website http://www.wpath.org; SOC Version 8.0 Principperne i den hormonelle behandling bygger på velkendte behandlingsalgoritmer og medicin som anvendes hos patienter med for tidlig og forsinket pubertet. Nomenklatur AMAB: Assigned Male at Birth, også kaldet transpiger/transkvinder eller Male-to-female AFAB: Assigned Female at Birth, også kaldet transdrenge/transmænd eller Female-to-male Standardforløb Nedenstående skabelon beskriver de overordnede principper i et behandlingsforløb, som dog kun er vejledende. Der kan opstå behov for individualiserede forløb, som afviger fra nedenstående hos f.eks. individer med meget tidlig eller sen pubertet eller unge som først henvender sig sent. Disse forløb drøftes ved tværfaglig konference. Pubertetsbremsende behandling med GnRH analog kan startes når mindst Tanner stadie 2 for puberteten er opnået. Behandling med mandligt/kvindeligt (kryds)hormon påbegyndes individuelt og optrappes over 6-24 mdr. til voksendosis mens der sideløbende gives GnRH analog. Når vækst og puberteten er afsluttet og voksendosis opnået, foretages transition til voksenregi. AMAB (Assigned Male at Birth) henvises til CKI København, Odense eller Ålborg. AFAB (Assigned Female at Birth) fra Region H og Region Sjælland fortsætter på GR (henvis til link VIP:Andrologisk opfølgning af transmænd på Afdeling for Vækst og Reproduktion), de andre henvises til CKI Odense og Ålborg. Egne AFAB skal sideløbende have en tilknytning til CKI København ved behov. HUSK at søge medicintilskud til testosteronbehandling. Når testosterondosis er trappet op til voksen dosis, seponeres GnRH analog. Hvis der opleves gennembrudsblødning, kan GnRH analog behandling genoptages eller testosteron suppleres med kontinuerlig gestagen. Hos alle AMAB bibeholdes GnRH analog sideløbende med østrogen. Unge mellem ca. 8-15 år (piger) og 9-16 år (drenge) kan have brug for tidlig vurdering af vækst og pubertet, når der ved de indledende samtaler findes tegn på pubertet eller der er tvivl om pubertetsudviklingen. Den initiale vurdering ved GnRH start indeholder vækstkurve, pubertetsvurdering a.m. Tanner (kun hvor det er klinisk relevant), eventuelt knoglealder (kun hvor det er klinisk relevant) mhp. sluthøjdeprognose og blodtryksmåling. Blodprøver: Labka pakke ’Transudredning’. Positive fund udredes efter vanlige retningslinjer. Afh. af alder og pubertetsstadier kan der tilbydes sæddeponering til AMAB. Denne kan foregå på egen afdelingen eller 2 steder i Region Midtjylland. Marianne Daniel Rohde Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Horsens E-mail: ###EMAIL### Telefon: ###TELEFON### ###NAVN### Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive E-mail ###EMAIL###.dk Telefon: ###TELEFON### Afdeling for Vækst og reproduktion tilbyder derudover sæddeponering for voksne AMAB fra Region H og Region Sjælland. De andre 3 regioner har egne tilbud. ###TABEL_1### LABKA pakker Kopi af Nye blodprøver transkønnede REV 2019.03.05.jpg Under GnRHa behandling kan den kliniske kontrol varetages hos sygeplejerske. Under krydshormonbehandling ses patienter af lægen hver gang under optrapning af dosis, herefter mindst 2 gange årligt Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Medicinsk behandling Al medicin udleveres fra Afdeling for Vækst og Reproduktion, så længe patienten behandles der og er under 18 år. Ved transition til voksenafdeling (AMAB) eller alder over 18 år (AFAB) afholdes medicinudgift af patienter og der skal søges tilskud til testosteron. GnRH analog Prostap 11,25 mg hver 3. måned s.c.(ved start 0-1-3 mdr) eller Pamorelin 22,5 mg hver 24. uge i.m. Pubertas præcox - udredning og behandling (0-24-48 uger) GnRH agonist behandling Der gives tilskud med vitamin D/ calcium sideløbende til behandlingen, dosering afhængigt af 25OH vitamin D niveau. Der anbefales sund livsstil efter KRAM kriterier. Behandling med kønshormoner, Dosis trappes op under hensyntagen til alder, vækst og kosmetisk resultat under monitorering af subjektive, objektive og biokemiske bivirkninger. Behandling med GnRH analog fortsættes, mens kønshormon optrappes til fuld voksendosis for at sikre suppression af gonadotropiner. Dosering af kønshormoner reguleres ved hjælp af serumniveau og klinisk effekt, da absorption og metabolisering kan variere betydeligt mellem individer. Derfor er nedenstående doser kun vejledende. Testosteron: Tostran: Startdosis 10 mg t.d. dagligt, trappes op + 10 mg ca. hver 3. måned, evt. skift til Nebido 1000 mg i.m. hver 12. uge eller med andet interval som voksen Der stiles mod s-testosteron og fri testosteron mellem 0 og +2 SD under hensyntagen af Hgb, Hkt, s-østradiol og blodtryk Østradiol: Østradiol: Vivelle Dot t.d. 12,5-25 mikrogram/døgn, trappes (fordobles) op ca. hver 3. måned indtil 50-100 mikrogram/døgn, som voksen evt. overgang til Estrogel Alternativ: Østradioltabletter hvis patienten ikke ønsker eller ikke tåler transdermal behandling (Startdosis: 0.5-1 mg). Der stiles mod s-østradiol omkring 0 til +2 SD under hensyntagen til effekt og blodtryk. Individualiserede behandlingsforløb Unge, som henvender sig sent og hos hvem pubertet og vækst er afsluttet, kan have behov for medicinsk behandling i deres diagnostiske udredningsfase, f.eks. behov for at stoppe menstruationer med f.eks. Mini-Pe. Dette er en konferencebeslutning i teamet. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Wylie C Hembree, Peggy T Cohen-Kettenis, Louis Gooren, Sabine E Hannema, Walter J Meyer, M Hassan Murad, Stephen M Rosenthal, Joshua D Safer, Vin Tangpricha, Guy G T’Sjoen. Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society* Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2017; 102: 3869-3903. https://doi.org/10.1210/jc.2017-01658 Akkrediteringsstandarder Bilag jc.2017-01658.pdf	<h1><div id="Afsnit#1699578837449">Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år</div></h1><div id="BodyWeb#1699578837449"><p><a name="1699578837449Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <p><a name="1699578837449Formaal"></a></p> <h2>Formål</h2> <h2>Hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Udredning og behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsforhold er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark Juni 2015 og etableret i Region Hovedstaden Januar 2016.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Udredning og opfølgning varetages af Sexologisk klinik, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, og børne-ungdomspsykiatrisk afdeling Bispebjerg Hospital, som også afdækker evt. morbiditet. Alle patienter drøftes ved de månedlige team møder med deltagelse af alle involverede afdelinger samt ad hoc ved behov.          </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Denne vejledning beskriver udelukkende den hormonelle behandling af transkønnede unge under 18 år på Afdeling for Vækst og Reproduktion og deres overgang til Center for Kønsidentitet København (CKI) under Afdeling for Kvindesygdomme, Rigshospitalet, eller centre i Ålborg og Odense. Vejledningen tager udgangspunkt i gældende internationale guidelines se artikel under bilag (Hembree et al. 2017) og website </span><a href="http://www.wpath.org/" target="_blank"><span style="color:blue">http://www.wpath.org</span></a><span style="color:#222222">; SOC Version 8.0</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Principperne i den hormonelle behandling bygger på velkendte behandlingsalgoritmer og medicin som anvendes hos patienter med for tidlig og forsinket pubertet.     </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Nomenklatur</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">AMAB: Assigned Male at Birth, også kaldet transpiger/transkvinder eller Male-to-female</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">AFAB: Assigned Female at Birth, også kaldet transdrenge/transmænd eller Female-to-male </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Standardforløb</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Nedenstående skabelon beskriver de overordnede principper i et behandlingsforløb, som dog kun er vejledende. Der kan opstå behov for individualiserede forløb, som afviger fra nedenstående hos f.eks. individer med meget tidlig eller sen pubertet eller unge som først henvender sig sent. Disse forløb drøftes ved tværfaglig konference.      </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Pubertetsbremsende behandling med GnRH analog kan startes når mindst Tanner stadie 2 for puberteten er opnået. Behandling med mandligt/kvindeligt (kryds)hormon påbegyndes individuelt og optrappes over 6-24 mdr. til voksendosis mens der sideløbende gives GnRH analog. Når vækst og puberteten er afsluttet og voksendosis opnået, foretages transition til voksenregi. AMAB (Assigned Male at Birth)  henvises til CKI København, Odense eller Ålborg. AFAB (Assigned Female at Birth) fra Region H og Region Sjælland fortsætter på GR (henvis til link VIP:</span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Andrologisk opfølgning af transmænd på Afdeling for Vækst og Reproduktion</a><span style="color:#222222">), de andre henvises til CKI Odense og Ålborg. Egne AFAB skal sideløbende have en tilknytning til CKI København ved behov. HUSK at søge medicintilskud til testosteronbehandling. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Når testosterondosis er trappet op til voksen dosis, seponeres GnRH analog. Hvis der opleves gennembrudsblødning, kan GnRH analog behandling genoptages eller testosteron suppleres med kontinuerlig gestagen. Hos alle AMAB bibeholdes GnRH analog sideløbende med østrogen.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><br> <span style="color:#222222">Unge mellem ca. 8-15 år (piger) og 9-16 år (drenge) kan have brug for tidlig vurdering af vækst og pubertet, når der ved de indledende samtaler findes tegn på pubertet eller der er tvivl om pubertetsudviklingen.   </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Den initiale vurdering ved GnRH start indeholder vækstkurve, pubertetsvurdering a.m. Tanner (kun hvor det er klinisk relevant), eventuelt knoglealder (kun hvor det er klinisk relevant) mhp. sluthøjdeprognose og blodtryksmåling. Blodprøver: Labka pakke ’Transudredning’. Positive fund udredes efter vanlige retningslinjer. Afh. af alder og pubertetsstadier kan der tilbydes sæddeponering til AMAB. Denne kan foregå på egen afdelingen eller 2 steder i Region Midtjylland. </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Marianne Daniel Rohde<br> Fertilitetsklinikken <br> Regionshospitalet Horsens <br> E-mail: ###EMAIL###<br> Telefon: ###TELEFON###</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">###NAVN###<br> Fertilitetsklinikken<br> Regionshospitalet Skive<br> E-mail ###EMAIL###.dk<br> Telefon: ###TELEFON###</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Afdeling for Vækst og reproduktion tilbyder derudover sæddeponering for voksne AMAB fra Region H og Region Sjælland. De andre 3 regioner har egne tilbud. </span></p> <p> </p> ###TABEL_1### <p> </p> <p>LABKA pakker</p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Kopi af Nye blodprøver transkønnede REV 2019.03.05.jpg</a></p> <p><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/130161.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-BZ7BJB/$FILE/BP_2021.jpg" style="height:547px; width:800px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p><span style="color:#222222">Under GnRHa behandling kan den kliniske kontrol varetages hos sygeplejerske. Under krydshormonbehandling ses patienter af lægen hver gang under optrapning af dosis, herefter mindst 2 gange årligt </span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u><span style="color:#222222">Medicinsk behandling</span></u></strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Al medicin udleveres fra Afdeling for Vækst og Reproduktion, så længe patienten behandles der og er under 18 år. Ved transition til voksenafdeling (AMAB) eller alder over 18 år (AFAB) afholdes medicinudgift af patienter og der skal søges tilskud til testosteron.   </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="background-color:#ff00cc"><span style="color:#222222">GnRH analog</span></span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Prostap 11,25 mg hver 3. måned s.c.(ved start 0-1-3 mdr) eller Pamorelin 22,5 mg hver 24. uge i.m. </span><a href="###FOLDER###" target="_blank">Pubertas præcox - udredning og behandling</a><span style="color:#222222"> (0-24-48 uger) <a href="https://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130161.nsf/XF7956F98B38ED5ECC1258699002F9F75?OpenDocument&level=130161&ref=internalVIP" target="_blank"><span style="color:blue">GnRH agonist behandling</span></a></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Der gives tilskud med vitamin D/ calcium sideløbende til behandlingen, dosering afhængigt af 25OH vitamin D niveau. Der anbefales sund livsstil efter KRAM kriterier.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="color:#222222">Behandling med kønshormoner,</span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Dosis trappes op under hensyntagen til alder, vækst og kosmetisk resultat under monitorering af subjektive, objektive og biokemiske bivirkninger. Behandling med GnRH analog fortsættes, mens kønshormon optrappes til fuld voksendosis for at sikre suppression af gonadotropiner. Dosering af kønshormoner reguleres ved hjælp af serumniveau og klinisk effekt, da absorption og metabolisering kan variere betydeligt mellem individer. Derfor er nedenstående doser kun vejledende.</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="background-color:lime"><span style="color:#222222">Testosteron:</span></span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Tostran: Startdosis 10 mg t.d. dagligt, trappes op + 10 mg ca. hver 3. måned, evt. s<span style="background-color:yellow">kift til Nebido 1000 mg i.m. hver 12. uge eller med andet interval som voksen</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Der stiles mod s-testosteron og fri testosteron mellem 0 og +2 SD under hensyntagen af Hgb, Hkt, s-østradiol og blodtryk </span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u><span style="background-color:lime"><span style="color:#222222">Østradiol:</span></span></u></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Østradiol: Vivelle Dot t.d. 12,5-25 mikrogram/døgn, trappes (fordobles) op ca. hver 3. måned indtil 50-100 mikrogram/døgn, som voksen evt. overgang til Estrogel</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Alternativ: Østradioltabletter hvis patienten ikke ønsker eller ikke tåler transdermal behandling (Startdosis: 0.5-1 mg). Der stiles mod s-østradiol omkring 0 til +2 SD under hensyntagen til effekt og blodtryk.</span></p> <h2><u>Individualiserede behandlingsforløb</u></h2> <p><span style="color:#222222">Unge, som henvender sig sent og hos hvem pubertet og vækst er afsluttet, kan have behov for medicinsk behandling i deres diagnostiske udredningsfase, f.eks. behov for at stoppe menstruationer med f.eks. Mini-Pe. Dette er en konferencebeslutning i teamet. </span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><span style="background-color:white"><span style="color:black">Wylie C Hembree</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Peggy T Cohen-Kettenis</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Louis Gooren</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Sabine E Hannema</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Walter J Meyer</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">M Hassan Murad</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Stephen M Rosenthal</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Joshua D Safer</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Vin Tangpricha</span><span style="color:black">,</span> <span style="color:black">Guy G T’Sjoen</span><span style="color:black">. Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society</span><span style="color:black"></span><span style="color:black"> Clinical Practice Guideline. <em>The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2017; </em>102: 3869-3903.</span></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><a href="http://Wylie C Hembree, Peggy T Cohen-Kettenis, Louis Gooren, Sabine E Hannema, Walter J Meyer, M Hassan Murad, Stephen M Rosenthal, Joshua D Safer, Vin Tangpricha, Guy G T’Sjoen. Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 2017; 102: 3869-3903. https://doi.org/10.1210/jc.2017-01658" target="_blank"><span style="background-color:white"><span style="color:black">https://doi.org/10.1210/jc.2017-01658</span></span></a></p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Akkrediteringsstandarder"></a></h2> <h2>Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578837449Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">jc.2017-01658.pdf</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578837449Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Hypothyreose.	Hypothyreose Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Hypothyreose Baggrund: Primær hypothyreose optræder med en incidens på 1/4000 nyfødte, og sekundær (hypofysær/hypothalamisk) optræder med en incidens på 1/100.000 nyfødte. Den erhvervede, primære hypothyreose skyldes næsten altid en autoimmun thyreoiditis. I sjældne tilfælde er autoimmun thyreoiditis led i polyglandular autoimmun sygdom. Primær hypothyreose har følgende symptomer, der udvikler sig gradvist over uger til måneder og kan være diskrete: træthed, sløvhed, aftagende væksthastighed, tørhed af huden og obstipation. Hos piger kan ses uregelmæssig menstruation. Hos nyfødte kan yderligere ses hæs stemme, hypothermi, stor tunge og navlebrok. Knoglemodning og lukning af fontanellen er forsinket. Diagnose: Diagnosen primær hypothyreose stilles altid ved en forhøjet s-TSH koncentration ( > 2 SD for normalreference). Total T4 er mindre egnet som primært diagnostisk redskab, men Frit T4 vil ofte være nedsat. Hos ældre børn suppleres med antistofmålinger: Thyroideaperoxidase (TPO) antistoffer og i sjældnere tilfælde Thyroglobulin antistoffer. Central hypothyreose: Perifere thyroideahormoner er lave uden tilsvarende TSH forhøjelse (TSH er lav, normal eller kun let forhøjet). Dette kan skyldes hypofysære eller hypothalamiske lidelser, hvorfor udredning af de andre hypofyseakser er påkrævet. Ved yderligere mistanke om hypofyseinsufficiens anbefales det at supplere med MR skanning af cerebrum. OBS: central hypothyreose diagnosticeres ikke på den neonatale screening, da det er forhøjet TSH på PKU kortet der screenes for. Sjældne tilstande: Lave perifere hormoner kan skyldes TBG mangel og hos præmature nyfødte transitorisk hypothyroxinæmi. NB Talrige medikamina påvirker serumniveau af perifere thyroideahormoner, f.eks. nogle antiarytmika , psykofarmaka, epilepsimedicin og p-piller. Kongenit hypothyreose: Alle nyfødte i Danmark screenes for kongenit hypothyreose ved en analyse af TSH koncentrationen på PKU-kort, taget i 48-72 timer efter fødslen. Analysen udføres på Statens Seruminstitut, som giver en tilbagemelding til afdelingen i alle tilfælde, hvor TSH koncentrationen er forhøjet, ("positivt screeningsresultat''). Positivt screeningsresultat indicerer følgende: - telefonkontakt med fødestedet, hvor PKU-kortet er taget og identifikation af mater og patient - telefonkontakt med familien (patienten bør indkaldes til klinisk vurdering og en veneblodprøve SAMME DAG). I weekenden er dette vagtarbejde. - veneblodprøven sendes til bestemmelse af serum TSH, total T4, frit T-3 og frit T4 koncentrationer. - der gennemføres en klinisk vurdering af barnet med puls, temperaturmåling, længde- og vægtmåling. Barnet kan frembyde prolongeret ikterus. - der bestilles en ultralyd med henblik på glandula thyreoidea's størrelse og lokalisation. Undersøgelsen må ikke udsætte opstart af eltroxin! Behandling: Levothyroxin (L-T4) behandling skal opstartes så hurtigt som muligt og senest 2 uger efter fødslen. L-T4 markedsføres som Euthyrox® (25,50,100 µkg) med delekærv og Eltroxin® (50,100 µkg). Initial dosis er 10-15 µkg/kg/dag. Ved meget lav FT4 vælges altid højeste dosering. L-T4 bør administreres opløst i lidt vand f.eks. i en 2 ml sprøjte. - Er TSH>20 mU/l skal behandling startes selv om FT4 er normal. - Er TSH i niveau mellem 6- 20 og FT4 normal udredes som ovenfor beskrevet og der retestes efter senest 14 dage. - Er Frit T4 under normalen for alder startes behandling straks. Farmaceutisk fremstillet flydende L-T4 bør ikke anvendes pga inhomogenitet i opløsningen. Patienten monitoreres klinisk ved psykomotorisk udvikling, højde, vægt, puls, og biokemisk ved normalisering af s-TSH og frit T4 indenfor normalområdet. Der bør derfor anvendes aldersspecifikke referencer. Prognose: Prognosen for primær hypothyreose er god, hvis behandling iværksættes indenfor de første 1-2 uger efter fødslen. Det gælder også for de akvisitte former. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Luca Persani, Georg Brabant, Mehul Dattani, Marco Bonomi, Ulla Feldt-Rasmussen, Eric Fliers, Annette Gruters, Dominique Maiter, Nadia Schoenmakers, A S Paul van Trotsenburg. 2018 European Thyroid Association (ETA) Guidelines on the Diagnosis and Management of Central Hypothyroidism. Eur Thyroid J 2018; 7: 225-237. https://doi.org/10.1159/000491388 Paul van Trotsenburg, Athanasia Stoupa, Juliane Léger, Tilman Rohrer, Catherine Peters, Laura Fugazzola, Alessandra Cassio, Claudine Heinrichs, Veronique Beauloye, Joachim Pohlenz, Patrice Rodien, Regis Coutant, Gabor Szinnai, Philip Murray, Beate Bartés, Dominique Luton, Mariacarolina Salerno, Luisa de Sanctis, Mariacristina Vigone, Heiko Krude, Luca Persani, and Michel Polak. Congenital Hypothyroidism: A 2020–2021 Consensus Guidelines Update—An ENDO-European Reference Network Initiative Endorsed by the European Society for Pediatric Endocrinology and the European Society for Endocrinology. Thyroid 2021; 31: 387-419. https://doi.org/10.1089/thy.2020.0333 Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578861776">Hypothyreose</div></h1><div id="BodyWeb#1699578861776"><p><a name="1699578861776Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578861776Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578861776Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578861776Fremgangsmaade"></a></h2> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hypothyreose</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Primær hypothyreose optræder med en incidens på 1/4000 nyfødte, og sekundær (hypofysær/hypothalamisk) optræder med en incidens på 1/100.000 nyfødte. Den erhvervede, primære hypothyreose skyldes næsten altid en autoimmun thyreoiditis. I sjældne tilfælde er autoimmun thyreoiditis led i polyglandular autoimmun sygdom.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Primær hypothyreose har følgende symptomer, der udvikler sig gradvist over uger til måneder og kan være diskrete: træthed, sløvhed, aftagende væksthastighed, tørhed af huden og obstipation. Hos piger kan ses uregelmæssig menstruation. Hos nyfødte kan yderligere ses hæs stemme, hypothermi, stor tunge og navlebrok. Knoglemodning og lukning af fontanellen er forsinket.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Diagnose:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Diagnosen primær hypothyreose stilles altid ved en forhøjet s-TSH koncentration ( > 2 SD for normalreference). Total T4 er mindre egnet som primært diagnostisk redskab, men Frit T4 vil ofte være nedsat. Hos ældre børn suppleres med antistofmålinger: Thyroideaperoxidase (TPO) antistoffer og i sjældnere tilfælde Thyroglobulin antistoffer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Central hypothyreose: Perifere thyroideahormoner er lave uden tilsvarende TSH forhøjelse (TSH er lav, normal eller kun let forhøjet). Dette kan skyldes hypofysære eller hypothalamiske lidelser, hvorfor udredning af de andre hypofyseakser er påkrævet. Ved yderligere mistanke om hypofyseinsufficiens anbefales det at supplere med  MR skanning af cerebrum. OBS: central hypothyreose diagnosticeres ikke på den neonatale screening, da det er forhøjet TSH på PKU kortet der screenes for.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sjældne tilstande: Lave perifere hormoner kan skyldes TBG mangel og hos præmature nyfødte transitorisk hypothyroxinæmi.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">NB Talrige medikamina påvirker serumniveau af perifere thyroideahormoner, f.eks. nogle antiarytmika , psykofarmaka, epilepsimedicin og p-piller.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kongenit hypothyreose:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Alle nyfødte i Danmark screenes for kongenit hypothyreose ved en analyse af TSH koncentrationen på PKU-kort, taget i 48-72 timer efter fødslen. Analysen udføres på Statens Seruminstitut, som giver en tilbagemelding til afdelingen i alle tilfælde, hvor TSH koncentrationen er forhøjet, ("positivt screeningsresultat'').</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Positivt screeningsresultat indicerer følgende:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol> <li>telefonkontakt med fødestedet, hvor PKU-kortet er taget og identifikation af mater og patient</li> </ol> <ol start="2"> <li>telefonkontakt med familien (patienten bør indkaldes til klinisk vurdering og en veneblodprøve SAMME DAG). I weekenden er dette vagtarbejde.</li> </ol> <ol start="3"> <li>veneblodprøven sendes til bestemmelse af<br> serum TSH, total T4, frit T-3 og frit T4 koncentrationer.</li> </ol> <ol start="4"> <li>der gennemføres en klinisk vurdering af barnet med puls, temperaturmåling, længde- og vægtmåling. Barnet kan frembyde prolongeret ikterus.</li> </ol> <ol start="5"> <li>der bestilles en ultralyd med henblik på glandula thyreoidea's størrelse og lokalisation. Undersøgelsen må ikke udsætte opstart af eltroxin! </li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Levothyroxin (L-T4) behandling skal opstartes så hurtigt som muligt og senest 2 uger efter fødslen. L-T4 markedsføres som Euthyrox® (25,50,100 µkg) med delekærv og Eltroxin® (50,100 µkg).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Initial dosis er 10-15 µkg/kg/dag.</strong> Ved meget lav FT4 vælges altid højeste dosering. L-T4 bør administreres opløst i lidt vand f.eks. i en 2 ml sprøjte.</p> <ul> <li>Er TSH>20 mU/l skal behandling startes selv om FT4 er normal.</li> <li>Er TSH i niveau mellem 6- 20 og FT4 normal udredes som ovenfor beskrevet og der retestes efter senest 14 dage.</li> <li>Er Frit T4 under normalen for alder startes behandling straks.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Farmaceutisk fremstillet flydende L-T4 bør ikke anvendes pga inhomogenitet i opløsningen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten monitoreres klinisk ved psykomotorisk udvikling, højde, vægt, puls, og biokemisk ved normalisering af s-TSH og frit T4 indenfor normalområdet. Der bør derfor anvendes aldersspecifikke referencer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Prognose:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Prognosen for primær hypothyreose er god, hvis behandling iværksættes indenfor de første 1-2 uger efter fødslen. Det gælder også for de akvisitte former.</p> <p>  </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578861776Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578861776Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black"><span style="color:black">Luca Persani</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Georg Brabant</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Mehul Dattani</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Marco Bonomi</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Ulla Feldt-Rasmussen</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Eric Fliers</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Annette Gruters</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Dominique Maiter</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">Nadia Schoenmakers</span></span><span style="color:black">, </span><span style="color:black"><span style="color:black">A S Paul van Trotsenburg</span></span><span style="color:black">. 2018 European Thyroid Association (ETA) Guidelines on the Diagnosis and Management of Central Hypothyroidism. Eur Thyroid J 2018; </span><span style="color:black">7: 225-237. </span><a href="https://doi.org/10.1159/000491388" target="_blank"><span style="color:#212121">https://doi.org/10.1159/000491388</span></a></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="background-color:white"><span style="color:black"><span style="color:black">Paul van Trotsenburg</span>, <span style="color:black">Athanasia Stoupa</span>, <span style="color:black">Juliane Léger</span>, <span style="color:black">Tilman Rohrer</span>, <span style="color:black">Catherine Peters</span>, <span style="color:black">Laura Fugazzola</span>, <span style="color:black">Alessandra Cassio</span>, <span style="color:black">Claudine Heinrichs</span>, <span style="color:black">Veronique Beauloye</span>, <span style="color:black">Joachim Pohlenz</span>, <span style="color:black">Patrice Rodien</span>, <span style="color:black">Regis Coutant</span>, <span style="color:black">Gabor Szinnai</span>, <span style="color:black">Philip Murray</span>, <span style="color:black">Beate Bartés</span>, <span style="color:black">Dominique Luton</span>, <span style="color:black">Mariacarolina Salerno</span>, <span style="color:black">Luisa de Sanctis</span>, <span style="color:black">Mariacristina Vigone</span>, <span style="color:black">Heiko Krude</span>, <span style="color:black">Luca Persani</span>, </span><span style="color:black">and </span><span style="color:black"><span style="color:black">Michel Polak</span></span><span style="color:black">. </span><span style="color:black">Congenital Hypothyroidism: A 2020–2021 Consensus Guidelines Update—An ENDO-European Reference Network Initiative Endorsed by the European Society for Pediatric Endocrinology and the European Society for Endocrinology. </span><span style="color:black"><span style="color:black">Thyroid</span></span><span style="color:black"> 2021; 31: 387-419. </span><a href="https://doi.org/10.1089/thy.2020.0333" target="_blank"><span style="color:black">https://doi.org/10.1089/thy.2020.0333</span></a></span></p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578861776Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578861776Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578861776Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Hormonbehandling af transk¢nnede unge under 18_TABEL_1.	Kliniske undersøgelser Billeddiagnostik Blodprøver Andet Start GnRHa behandling Vækst inkl. siddehøjde (Pubertetsstadie) Blodtryk Knoglealder (hvis mere end 1 år gammel) og ikke udvokset. DXA scanning Labkapakke ’TransGnRHStart’ Kromosomer på indikation (fra 01.11.20) Drøftelse af fertilitet / evt. sæddeponering Under GnRHa behandling Vækst (Pubertetsstadie) Blodtryk Hver 3.-6. måned (Knoglealder hvert år) DXA scanning hvert år og ved start af krydshormon Labkapakke ’TransGnRH’ Hver 3.-6. måned GnRHa injektion s.c. / i.m. Krydshormonbehandling + GnRHa Vækst (Pubertetsstadie) Blodtryk Hver 3.-6. måned (Knoglealder hvert år) DXA scanning hvert 2. år og ved afslutning UL genitalia interna biologiske piger på indikation fra 01.11.20 Labkapakke ’Transkrydshormoner’ Hver 3.-6. måned GnRHa injektion s.c. / i.m.	<table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0"> <tbody> <tr> <td style="width:162px"> <p> </p> </td> <td style="width:137px"> <p>Kliniske undersøgelser</p> </td> <td style="width:137px"> <p>Billeddiagnostik</p> </td> <td style="width:138px"> <p>Blodprøver</p> </td> <td style="width:137px"> <p>Andet</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:162px"><span style="color:#222222">Start GnRHa behandling</span></td> <td style="width:137px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Vækst inkl. siddehøjde</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">(Pubertetsstadie)</span></p> <span style="color:#222222">Blodtryk</span></td> <td style="width:137px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Knoglealder (hvis mere end 1 år gammel) og ikke udvokset.</span></p> <span style="color:#222222">DXA scanning</span></td> <td style="width:138px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Labkapakke ’TransGnRHStart’</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <span style="color:#222222">Kromosomer på indikation (fra 01.11.20)</span></td> <td style="width:137px"><span style="color:#222222">Drøftelse af fertilitet / evt. sæddeponering</span></td> </tr> <tr> <td style="width:162px"><span style="color:#222222">Under GnRHa behandling</span></td> <td style="width:137px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Vækst</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">(Pubertetsstadie)</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Blodtryk</span></p> <span style="color:#222222">Hver 3.-6. måned</span></td> <td style="width:137px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">(Knoglealder hvert år)</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">DXA scanning hvert år og ved start af krydshormon</span></p> <p> </p> </td> <td style="width:138px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Labkapakke</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">’TransGnRH’</span></p> <span style="color:#222222">Hver 3.-6. måned</span></td> <td style="width:137px"> <p><span style="color:#222222">GnRHa injektion s.c. / i.m.</span> </p> </td> </tr> <tr> <td style="width:162px"><span style="color:#222222">Krydshormonbehandling + GnRHa</span></td> <td style="width:137px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Vækst</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">(Pubertetsstadie)</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Blodtryk</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Hver 3.-6. måned</span></p> </td> <td style="width:137px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">(Knoglealder hvert år)</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">DXA scanning hvert 2. år og ved afslutning</span></p> <span style="color:#222222">UL genitalia interna biologiske piger på indikation fra 01.11.20</span></td> <td style="width:138px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">Labkapakke</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">’Transkrydshormoner’</span></p> <span style="color:#222222">Hver 3.-6. måned</span></td> <td style="width:102.75pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:#222222">GnRHa injektion s.c. / i.m.</span></p> </td> </tr> </tbody> </table>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Håndtering af svar på pr¢ver og.	Håndtering af svar på prøver og undersøgelser - Molekylærbiologisk Laboratorium Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Sikre rettidig reaktion på prøvesvar. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale, der er involveret i patientbehandling og patientforløb. Definitioner Prøver: Omfatter rutineblodprøver (DNA oprenset fra blodprøver) som analyseres for Y-deletioner, DAZ genkopiantal-analyser og specifikke genvarianter i FSHB og FSHR. Fremgangsmåde For at sikre, at alle rekvirerede blodprøver bliver analyseret, udskrives fra DNAsys-databasen én gang om ugen Y-deletions-arbejdsliste og én gang om måneden arbejdslister på DAZ genkopi antal- analyserne. Fra modtagelse af prøvemateriale, er der en svartid på 14 dage for Y-deletions-analysen og 1 måned for DAZ genkopi antal- analyserne og FSH genpolymorfianalyserne. Overholdes svartiderne ikke, kontaktes rekvirerende læger af laboratoriet med orientering om forventet svartid. Alle svar afleveres udprintet til dueslag i Hormonlaboratoriets kasse på afsnit 5064 i Afdeling for Vækst og Reproduktion, GR5064. . Ansvar for eletronisk udstyr Det er bioanalytikernes ansvar, at Molekylærbiologisk Laboratoriums printer fungerer. Ansvar og organisering Det er sekretariatets ansvar at fordele prøvesvar til lægerne. Det er lægernes ansvar at kvittere for modtagelse af prøve- og undersøgelsesresultater. Kvittering sker ved påføring af initialer og dato enten manuelt eller ved stempling. Det er endvidere lægens ansvar at informere patienten om prøve- og undersøgelsesresultater. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578780280">Håndtering af svar på prøver og undersøgelser - Molekylærbiologisk Laboratorium</div></h1><div id="BodyWeb#1699578780280"><p><a name="1699578780280Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <p><a name="1699578780280Formaal"></a></p> <h2>Formål</h2> <p>Sikre rettidig reaktion på prøvesvar.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578780280Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Klinisk personale, der er involveret i patientbehandling og patientforløb.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578780280Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>Prøver: Omfatter rutineblodprøver (DNA oprenset fra blodprøver) som analyseres for Y-deletioner, DAZ genkopiantal-analyser og specifikke genvarianter i FSHB og FSHR.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578780280Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For at sikre, at alle rekvirerede blodprøver bliver analyseret, udskrives fra DNAsys-databasen én gang om ugen Y-deletions-arbejdsliste og én gang om måneden arbejdslister på DAZ genkopi antal- analyserne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Fra modtagelse af prøvemateriale, er der en svartid på 14 dage for Y-deletions-analysen og 1 måned for DAZ genkopi antal- analyserne og FSH genpolymorfianalyserne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Overholdes svartiderne ikke, kontaktes rekvirerende læger af laboratoriet med orientering om forventet svartid.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Alle svar afleveres udprintet til dueslag i Hormonlaboratoriets kasse på afsnit 5064 i Afdeling for Vækst og Reproduktion, GR5064.</p> <p>.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2>Ansvar for eletronisk udstyr</h2> <p>Det er bioanalytikernes ansvar, at Molekylærbiologisk Laboratoriums printer fungerer.</p> <p><a name="1699578780280Ansvar"></a></p> <h2>Ansvar og organisering</h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er sekretariatets ansvar at fordele prøvesvar til lægerne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er lægernes ansvar at kvittere for modtagelse af prøve- og undersøgelsesresultater. Kvittering sker ved påføring af initialer og dato enten manuelt eller ved stempling. Det er endvidere lægens ansvar at informere patienten om prøve- og undersøgelsesresultater.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578780280Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578780280Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578780280Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578780280Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_IGF generations test.	IGF generations test Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde IGF generations test Formål: At undersøge for væksthormonsensitivitet herunder for evt. væksthormonreceptordefekt (GHRD). Procedure: Der er beskrevet adskillige protokoller for IGF1 generationstest og den diagnostiske værdi er usikker. Nedenstående test er foreslået af JM Wits gruppe (1). Inden testen udføres, bør patient være drøftet ved intern konference. Dosis af væksthormon: Blodprøver: Uge 1 0,7 mg/m2 IGF1 og IGF1BP3 dag 0 og 8 Herefter ”wash-out” periode på 4 uger Uge 6 1,4 mg/m2 IGF1 og IGF1BP3 dag 0 og 8 Herefter ”wash-out” periode på 4 uger Uge 11 2,8 mg/m2 IGF1 og IGF1BP3 dag 0 og 8 Response er defineret som en stigning i IGF1 niveau på mindst 1 SD på dag 8 Tolkning: Kan være vanskelig og skal altid drøftes på konference. Nedenstående ”flow-chart” fra JM Witt’s gruppe (1) kan evt. indgå i vurderingen af responset. Bivirkninger: Der kan særligt ved den høje dosis af væksthormon (0,2 IE/kg) ses ødemer, specielt omkring øjnene. I tilfælde af at sådanne ødemer optræder, reduceres dosis til 0,1 IE/kg. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Walenkamp MJE et al. Horm Res 2006; 66: 221-30 Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578819824">IGF generations test</div></h1><div id="BodyWeb#1699578819824"><p> <a name="1699578819824Top"></a></p> <h3> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> <a name="1699578819824Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578819824Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578819824Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3> IGF generations test</h3> <p> <strong>Formål:</strong></p> <p> At undersøge for væksthormonsensitivitet herunder for evt. væksthormonreceptordefekt (GHRD).</p> <p> <strong>Procedure:</strong></p> <p> Der er beskrevet adskillige protokoller for IGF1 generationstest og den diagnostiske værdi er usikker.</p> <p> Nedenstående test er foreslået af JM Wits gruppe (1). Inden testen udføres, bør patient være drøftet  ved intern konference.</p> <p>                                                       Dosis af væksthormon:                                        Blodprøver:</p> <p> Uge 1                                              0,7 mg/m2                                                          IGF1 og IGF1BP3 dag 0 og 8</p> <p> Herefter ”wash-out” periode på 4 uger</p> <p> Uge 6                                              1,4 mg/m2                                                          IGF1 og IGF1BP3 dag 0 og 8</p> <p> Herefter ”wash-out” periode på 4 uger</p> <p> Uge 11                                            2,8 mg/m2                                                          IGF1 og IGF1BP3 dag 0 og 8</p> <p> Response er defineret som en stigning i IGF1 niveau på mindst 1 SD på dag 8 </p> <p> <strong>Tolkning:</strong></p> <p> Kan være vanskelig og skal altid drøftes på konference. Nedenstående ”flow-chart” fra JM Witt’s gruppe (1) kan evt. indgå i vurderingen af responset.</p> <p> <img alt="" src="/VIP/Redaktoer/130161.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-9P8GEK/$FILE/IGF.jpg" style="width: 664px; height: 385px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p> <strong>Bivirkninger:</strong></p> <p> Der kan særligt ved den høje dosis af væksthormon (0,2 IE/kg) ses ødemer, specielt omkring øjnene.<br> I tilfælde af at sådanne ødemer optræder, reduceres dosis til 0,1 IE/kg.</p> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578819824Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578819824Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> Walenkamp MJE et al. Horm Res 2006; 66: 221-30</p> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578819824Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p> <h2> <a name="1699578819824Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p>  </p> <p> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578819824Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Indikation for Testesbiopsi.	Indikation for Testesbiopsi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Indikation for Testesbiopsi HENVISNING TIL TESTISBIOPSIER – KLINISK VEJLEDNING Baggrund: Testisbiopsi bruges diagnostisk til vurdering af spermatogenese og ved øget risiko for forstadiet til testikelkræft (seminom og non-seminom), Germinal celle neoplasi in situ ”Germ cell neoplasia in situ” (GCNIS), tidligere kaldt carcinoma in situ (CIS) testis. Biopsierne kan bruges som repræsentativt billede af det histologiske mønster i hele testiklen. Indikationer for testisbiopsi: 1. Øget risiko for GCNIS, herunder: - Tidligere kryptorkisme og ekkoscore 3 eller 4 ved ultralydsscanning af testes - Non-obstruktiv azoospermi - Ekkoscore 4 (inkl. mikrolitiasis) i en/begge testes, - vurderes individuelt afhængig af andre risikofaktorer - - (Kontrol af tidligere bestrålet testis, onkologisk opgave) - (Kontralateral biopsi ved c. testis, urologisk opgave) 2. Vurdering af spermatogenese ved: - Azoospermi - Mistanke om komplet eller delvis obstruktion af fraførende sædveje Man kan overveje at undlade testisbiopsi ved klart obstruktivt mønster og oplagt årsag, f.eks. vasektomi eller CBAVD (Congenital Bilateral Absence of Vas Deferens) ved påvist CF mutation (evt. genetisk us. af uxor!). Klart obstruktivt mønster indebærer: - Sædprøve: azoospermi, lav volumen, evt. lav fruktose og lav pH - Høj Inhibin B, normal FSH - Store testikler (mindst 20 ml), normal konsistens, normalt ekkomønster ved UL scanning Metode: Som hovedregel bilaterale åbne, kirurgiske biopsier. Udføres på urologisk afdeling, som regel ambulant og i lokalbedøvelse, ved 1 eller 2 små incisioner på forsiden af scrotum. Biopsierne er mindst 3x3mm bilateralt, lægges i GR fiksativ, alternativt Bouins fiksativ, og sendes til afdeling GR til histologisk vurdering. Pt. skal påregne 1-2 dages sygemelding efterfølgende. Henvisningsprocedure: Overvej om biopsier obs. GCNIS skal afvente afsluttet fertilitetsbehandling. Patienten skal så følges tæt med UL scanninger hver 4.-6. måned, og instrueres i akut henvendelse hvis han føler en forandring i en testikel. Henvisningsbrev til urologisk afdeling på Rigshospitalet, der foretager biopsier på alle patienter tilknyttet Afdeling for Vækst og Reproduktion. Det gælder også patienter bosat i Region Sjælland. Brevet indeholder mindst følgende informationer: - Pt. bedes indkaldt til bilaterale testisbiopsier - Indikation (obs. GCNIS eller vurdering af spermatogenese ved mistanke om obstruktion) - Evt. forhold som tænkes at gøre operationen særlig vanskelig (f.eks. arvæv, hudforandringer, meget lille testis på få ml, stort varicocele eller lign.) - Biopsierne bedes fikseret i GR-fix (fiksativ fra Afdeling for Vækst og Reproduktion) tilsendt histolaboratoriet på afdeling GR - Pt. indkaldes til svar 3 uger efter biopsitagningen på afdeling GR Tolkning og svar til patienten: Histologisk beskrivelse fra GR lægges til henvisende læge. - Påvist GCNIS: henvisning straks til onkologisk/urologisk afdeling. Husk hCG-test før behandling (se GCNIS vejledning/CIS vejledning) og evt. sæddeponering. - Ingen mistanke om GCNIS: Minimal risiko for senere testiscancer, opfølgning ej nødvendig - Spermatogenese: Afhængigt af den kliniske situation. Drøftes med patienten ved konsultation. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578833056">Indikation for Testesbiopsi</div></h1><div id="BodyWeb#1699578833056"><p><a name="1699578833056Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578833056Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578833056Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578833056Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h4 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><strong>Indikation for Testesbiopsi</strong></strong></h4> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>HENVISNING TIL TESTISBIOPSIER – KLINISK VEJLEDNING</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testisbiopsi bruges diagnostisk til <strong><u>vurdering af spermatogenese</u></strong> og ved øget risiko for forstadiet til testikelkræft (seminom og non-seminom), <strong>Germinal celle neoplasi in situ </strong>”Germ cell neoplasia in situ” (<strong>GCNIS</strong>), tidligere kaldt <strong><u>carcinoma </u></strong><em><u>in sit<strong>u </strong></u></em><strong><u>(CIS) testis</u>.</strong> Biopsierne kan bruges som repræsentativt billede af det histologiske mønster i hele testiklen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indikationer for testisbiopsi:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>1. Øget risiko for GCNIS, herunder:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Tidligere kryptorkisme og ekkoscore 3 eller 4 ved ultralydsscanning af testes</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Non-obstruktiv azoospermi</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Ekkoscore 4 (inkl. mikrolitiasis) i en/begge testes, - vurderes individuelt afhængig af andre risikofaktorer</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">·</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· (Kontrol af tidligere bestrålet testis, onkologisk opgave)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· (Kontralateral biopsi ved c. testis, urologisk opgave)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>2. Vurdering af spermatogenese ved:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Azoospermi</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Mistanke om komplet eller delvis obstruktion af fraførende sædveje</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Man kan<strong> overveje at undlade testisbiopsi ved klart obstruktivt mønster og oplagt årsag, </strong>f.eks.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">vasektomi eller CBAVD (Congenital Bilateral Absence of Vas Deferens) ved påvist CF mutation (evt. genetisk us. af uxor!). Klart obstruktivt mønster indebærer:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Sædprøve: azoospermi, lav volumen, evt. lav fruktose og lav pH</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Høj Inhibin B, normal FSH</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Store testikler (mindst 20 ml), normal konsistens, normalt ekkomønster ved UL scanning</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Metode:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Som hovedregel bilaterale åbne, kirurgiske biopsier. Udføres på urologisk afdeling, som regel ambulant og i lokalbedøvelse, ved 1 eller 2 små incisioner på forsiden af scrotum. Biopsierne er mindst 3x3mm bilateralt, lægges i GR fiksativ, alternativt Bouins fiksativ, og sendes til afdeling GR til histologisk vurdering. Pt. skal påregne 1-2 dages sygemelding efterfølgende.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Henvisningsprocedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Overvej om biopsier obs. GCNIS skal afvente afsluttet fertilitetsbehandling. Patienten skal så følges tæt med UL scanninger hver 4.-6. måned, og instrueres i akut henvendelse hvis han føler en forandring i en testikel.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Henvisningsbrev til urologisk afdeling på Rigshospitalet, der foretager biopsier på alle patienter tilknyttet Afdeling for Vækst og Reproduktion. Det gælder også patienter bosat i Region Sjælland.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Brevet indeholder mindst følgende informationer:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Pt. bedes indkaldt til <strong>bilaterale</strong> testisbiopsier</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Indikation (obs. GCNIS eller vurdering af spermatogenese ved mistanke om obstruktion)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Evt. forhold som tænkes at gøre operationen særlig vanskelig (f.eks. arvæv, hudforandringer, meget lille testis på få ml, stort varicocele  eller lign.)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Biopsierne bedes fikseret i GR-fix (fiksativ fra Afdeling for Vækst og Reproduktion) tilsendt histolaboratoriet på afdeling GR</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Pt. indkaldes til svar 3 uger efter biopsitagningen på afdeling GR</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning og svar til patienten</strong>:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Histologisk beskrivelse fra GR lægges til henvisende læge.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· <strong>Påvist GCNIS</strong>: henvisning straks til onkologisk/urologisk afdeling. Husk hCG-test før behandling (se GCNIS vejledning/CIS vejledning) og evt. sæddeponering.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· <strong>Ingen mistanke om GCNIS: </strong>Minimal risiko for senere testiscancer, opfølgning ej nødvendig</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· <strong>Spermatogenese</strong>: Afhængigt af den kliniske situation. Drøftes med patienten ved konsultation.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578833056Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578833056Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578833056Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578833056Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578833056Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Infertilitet mandlig.	Infertilitet, mandlig Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Infertilitet, mandlig Mandlig infertilitet skyldes et bredt spektrum af årsager: 1) manglende testisvæv (anorchi, bilateral orchiectomi) 2) nedsat sædcelledannelse: - hypothalamisk defekt (Kallman’s syndrom, hypofysetumor, opioidbehandling) - genetiske årsager inkl. kromosomabnormiteter: Klinefelter syndrom - kryptorkisme - c. testis eller GCNIS - medicin (sulphasalazin, cytostatika), bestråling - varicocele 3) autoimmunitet 4) obstruktion f.eks. pga. tidl. infektion, agenesi af vas deferens Procedure: 2-3 sædanalyser inkl. undersøgelse for autoantistoffer og evt. fruktose serum analyser for FSH, LH, testosteron, østradiol, SHBG, inhibin B Kromosomanalyse ved azoospermi, oligozoospermi, planlagt ICSI-behandling UL-scanning af testes Testisbiopsi på indikation Tolkning: Sædanalysen: udover oplysninger om spermatozokoncentration, morfologi og motilitet, der tilsammen giver et udtryk for sædkvaliteten fås oplysning om autoantistoffer, evt leucocytter (bakteriel infektion) og indhold af fruktose (lavt fruktose og sur pH tyder på manglende vas deferens og vesiculae seminales). Ved azoospermi tyder forhøjet FSH og nedsat inhibin B på defekt spermatogenese/destruktion af tubuli (non-obstruktiv azoospermi, NOA), hvorimod normal FSH kan ses bl.a. ved obstruktion (obstruktiv azoospermi, OA). FSH og inhibin B kan dog være normale ved spermatogenic arrest. UL-scanning kan lokalisere testes, beskrive ekkomønster og påvise evt. cyster, tumorer og abnormiteter i scrotum. Ved Dopplerflow kan et varicocele verificeres. Testisbiopsi er indiceret til udelukkelse af GCNIS samt vurdering af spermatogenesen. Behandling: Afhænger af årsag: ad 1) ingen behandling ud over androgensubstitution og evt. testisproteser ad 2) hypogonadotrop hypogonadisme: hCG- og FSH behandling med henblik på at fremme spermatogense, ellers androgensubstitution. Kryptorkisme og varicocele behandles operativt. Ad 3) ingen kausal behandling. ad 4) Ved NOA kan man forsøge m-TESE ved Klinefelter syndrom, bilateral kryptorkisme eller TESE-failure. Ellers er TESE primærbehandling med NOA. Ved OA kan man forsøge refertilisationsoperation eller TESA. Spermatozoer isoleret ved disse procedurer anvendes til IVF med ICSI. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578848493">Infertilitet, mandlig</div></h1><div id="BodyWeb#1699578848493"><p><a name="1699578848493Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578848493Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578848493Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578848493Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3>Infertilitet, mandlig</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mandlig infertilitet skyldes et bredt spektrum af årsager:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1) manglende testisvæv (anorchi, bilateral orchiectomi)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2) nedsat sædcelledannelse:</p> <ul> <li>hypothalamisk defekt (Kallman’s syndrom, hypofysetumor, opioidbehandling)</li> </ul> <ul> <li>genetiske årsager inkl. kromosomabnormiteter: Klinefelter syndrom</li> </ul> <ul> <li>kryptorkisme</li> </ul> <ul> <li>c. testis eller GCNIS</li> </ul> <ul> <li>medicin (sulphasalazin, cytostatika), bestråling</li> </ul> <ul> <li>varicocele</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">3) autoimmunitet</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">4) obstruktion f.eks. pga. tidl. infektion, agenesi af vas deferens</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2-3 sædanalyser inkl. undersøgelse for autoantistoffer og evt. fruktose</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">serum analyser for FSH, LH, testosteron, østradiol, SHBG, inhibin B</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Kromosomanalyse ved azoospermi, oligozoospermi, planlagt ICSI-behandling</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">UL-scanning af testes</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testisbiopsi på indikation</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sædanalysen: udover oplysninger om spermatozokoncentration, morfologi og motilitet, der tilsammen giver et udtryk for sædkvaliteten fås oplysning om autoantistoffer, evt leucocytter (bakteriel infektion) og indhold af fruktose (lavt fruktose og sur pH tyder på manglende vas deferens og vesiculae seminales).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved azoospermi tyder forhøjet FSH og nedsat inhibin B på defekt spermatogenese/destruktion af tubuli (non-obstruktiv azoospermi, NOA), hvorimod normal FSH kan ses bl.a. ved obstruktion (obstruktiv azoospermi, OA). FSH og inhibin B kan dog være normale ved spermatogenic arrest.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">UL-scanning kan lokalisere testes, beskrive ekkomønster og påvise evt. cyster, tumorer og abnormiteter i scrotum. Ved Dopplerflow kan et varicocele verificeres.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Testisbiopsi er indiceret til udelukkelse af GCNIS samt vurdering af spermatogenesen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Afhænger af årsag:<br>  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">ad 1) ingen behandling ud over androgensubstitution og evt. testisproteser<br>  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">ad 2) hypogonadotrop hypogonadisme: hCG- og FSH behandling med henblik på at fremme spermatogense, ellers androgensubstitution. Kryptorkisme og varicocele behandles operativt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ad 3) ingen kausal behandling.<br>  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">ad 4) Ved NOA kan man forsøge m-TESE ved Klinefelter syndrom, bilateral kryptorkisme eller TESE-failure. Ellers er TESE primærbehandling med NOA. Ved OA kan man forsøge refertilisationsoperation eller TESA. Spermatozoer isoleret ved disse procedurer anvendes til IVF med ICSI.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578848493Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578848493Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578848493Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578848493Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578848493Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Instruktion af Bioanalytiker i Stimulationstests.	Instruktion af Bioanalytiker i Stimulationstests Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Bioanalytikere ansat på Afdeling for Vækst og Reproduktion. Definitioner Fremgangsmåde Fremgangsmåde Der henvises til særskilte instrukser vedr. stimulationstests på afdelingen. Ved mindste tvivl eller afvigelser fra standardproceduren skal stimvagten kontaktes på DECT 5-1373. Bioanalytikeren/laboranten, som udfører stimulationstesten, skal have fået en praktisk instruktion af en af afdelingens fastansatte læger. Bioanalytikerens opgaver: - Kontrollere patientens identitet vha. navn og CPR-nummer. Der må kun anbringes papirer fra én patient på hvert bord i stim-rummet, og papirerne skal befinde sig i stimulationsrummet under hele testen. - Kontrollere medicin/stoffets navn og styrke for følgende præparater: - 0.9% NaCl - Glukose oralt - Arginin - Clonidin - Observere ved oral indgift (clonidin eller glukose) at patienten indtager medicinen med et glas vand - Intravenøs indgift: Skal foretages sterilt; infusionssættet skylles igennem, så luftbobler fjernes. Kun 0.9% NaCl og Arginin må tilsluttes af bioanalytiker. Al øvrigt injektion/infusion foretages af stim-vagten. - Ved ordination af blodsukkerkontrol under testen (udover standard ved GH-test): Blodsukker måles af bioanalytikeren og konfereres med vagthavende læge, hvis det er under 3,0 mmol/L. Observationer: Bioanalytikeren har ansvar for at observere patienten, herunder særligt (men ikke begrænset til) følgende: - Fejlsynkning - Allergiske reaktioner (udslet, åndenød) - Akut reaktion med blodtryksfald - Drophastighed, specielt ved svær hjertesygdom - Subkutan infusion - Hæmatom - Koagulation i dropsystemet - Tab af venflon / sommerfugl Stimvagtens opgaver: - Beregne dosis af medicin i SP ved at bruge smart set som også omfatter anafylaksi-profylakse. - Medicinindgift / blodprøvetagning via centralvenøse katetre (kun læger) - Indgift af følgende farmaka: GnRH, GHRH, ACTH, hCG og clonidin - hCG kan også administreres af sygeplejersken. - Blodtryksmåling under clonidintest. Patienten skal til enhver tid kunne tilkalde bioanalytikeren for assistance. Praktiske aspekter: - Al afspritning skal foretages med sterile swabs. - Alt udstyr skal være sterilt engangsudstyr i ubrudt emballage. - Al til- og frakobling af infusionsdele skal foregå uden berøring af kontaktflader. Hvis dette sker, skal delene sprittes af. Der bruges ren adapter til hver patient. - Infusionsvæsker: Kobles til infusionssæt inkl. 3-vejs hane. Efter fjernelse af låget på proppen skal denne afsprittes. Slangen skylles igennem, undgå luftlommer. - Patienten udstyres med sommerfugl eller venflon afhængigt af alder, særlige behov og testens længde. Der skal sprittes af, før venflonanlæggelse. Venflon fikseres godt med dropplaster, Sleek eller Tegaderm. Trevejshanen plus adapter skal hos børn understøttes for at undgå træk i venflon. Hos børn bør i.v.-adgang og drop i de fleste tilfælde yderligere fikseres med skinne og elastisk bind. - Infusionssystemet holdes så vidt muligt som et lukket system. Adapter til blodprøvetagning skal sidde tættest på venflon, undgå i.v.-administration i samme port. Intravenøs medicin og arginin administeres gennem ekstra tilkoblingsstuds på infusionsslangen. Hvis der bruges små venflon (ch 22 og derover), dvs. blå venflon eller neoflon, kan det blive nødvendigt med åben blodprøvetagning (1 og 2 ml sprøjter), fordi vacutainere skaber for stort undertryk. - Efter blodprøvetagning skylles systemet med saltvand. Luftbobler fjernes ved aspiration ved enhver tilkobling. - Ved korte tests kan man i stedet for infusionssystemet vælge at skylle venflonet efter hver blodprøvetagning med sterilt saltvand. I så fald skal NaCl-hætteglasset være forsynet med patientens label / CPR-nummer og KUN anvendes til denne patient. Kanylen til aspiration må ikke sidde i hætteglasset imellem aspirationerne, og før hver aspiration afsprittes hættelåget. Der skal ikke skylles med heparin i perifert drop. - Kobles infusionssystemet fra patienten, f.eks. under toiletbesøg, skal infusionsflasken forsynes med patientens CPR-nummer, og både infusionssystemet og venflon / sommerfugl skal være sterilt lukket med prop eller kanyle. Oplæring stimulationstest.pdf Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578855154">Instruktion af Bioanalytiker i Stimulationstests</div></h1><div id="BodyWeb#1699578855154"><p><a name="1699578855154Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578855154Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Bioanalytikere ansat på Afdeling for Vækst og Reproduktion.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578855154Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578855154Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Fremgangsmåde</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Der henvises til særskilte instrukser vedr. stimulationstests på afdelingen. Ved mindste tvivl eller afvigelser fra standardproceduren skal stimvagten kontaktes på DECT 5-1373.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Bioanalytikeren/laboranten, som udfører stimulationstesten, skal have fået en praktisk instruktion af en af afdelingens fastansatte læger.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Bioanalytikerens opgaver:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ol> <li style="text-align:justify">Kontrollere patientens identitet vha. navn og CPR-nummer. Der må kun anbringes papirer fra én patient på hvert bord i stim-rummet, og papirerne skal befinde sig i stimulationsrummet under hele testen.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ol start="2"> <li style="text-align:justify">Kontrollere medicin/stoffets navn og styrke for følgende præparater:</li> </ol> <ul> <li style="text-align:justify">0.9% NaCl</li> <li style="text-align:justify">Glukose oralt</li> <li style="text-align:justify">Arginin</li> <li style="text-align:justify">Clonidin</li> </ul> <ol start="3"> <li style="text-align:justify"><u>Observere ved oral indgift (clonidin eller glukose)</u> at patienten indtager medicinen med et glas vand</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ol start="4"> <li style="text-align:justify"><u>Intravenøs indgift</u>: Skal foretages sterilt; infusionssættet skylles igennem, så luftbobler fjernes. Kun 0.9% NaCl og Arginin må tilsluttes af bioanalytiker. Al øvrigt injektion/infusion foretages af stim-vagten.</li> </ol> <ol start="5"> <li style="text-align:justify">Ved ordination af blodsukkerkontrol under testen (udover standard ved GH-test): Blodsukker måles af bioanalytikeren og konfereres med vagthavende læge, hvis det er under 3,0 mmol/L.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Observationer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Bioanalytikeren har ansvar for at observere patienten, herunder særligt (men ikke begrænset til) følgende:</p> <ul> <li style="text-align:justify">Fejlsynkning</li> <li style="text-align:justify">Allergiske reaktioner (udslet, åndenød)</li> <li style="text-align:justify">Akut reaktion med blodtryksfald</li> <li style="text-align:justify">Drophastighed, specielt ved svær hjertesygdom</li> <li style="text-align:justify">Subkutan infusion</li> <li style="text-align:justify">Hæmatom</li> <li style="text-align:justify">Koagulation i dropsystemet</li> <li style="text-align:justify">Tab af venflon / sommerfugl</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Stimvagtens opgaver: </strong></p> <ol> <li style="text-align:justify">Beregne dosis af medicin i SP ved at bruge smart set som også omfatter anafylaksi-profylakse.</li> <li style="text-align:justify">Medicinindgift / blodprøvetagning via centralvenøse katetre (kun læger)</li> <li style="text-align:justify">Indgift af følgende farmaka: GnRH, GHRH, ACTH, hCG og clonidin</li> <li style="text-align:justify">hCG kan også administreres af sygeplejersken.</li> <li style="text-align:justify">Blodtryksmåling under clonidintest.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify">Patienten skal til enhver tid kunne tilkalde bioanalytikeren for assistance.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"><strong>Praktiske aspekter:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Al afspritning skal foretages med sterile swabs.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Alt udstyr skal være sterilt engangsudstyr i ubrudt emballage.</li> </ul> <p style="text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Al til- og frakobling af infusionsdele skal foregå uden berøring af kontaktflader. Hvis dette sker, skal delene sprittes af. Der bruges ren adapter til hver patient.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Infusionsvæsker: Kobles til infusionssæt inkl. 3-vejs hane. Efter fjernelse af låget på proppen skal denne afsprittes. Slangen skylles igennem, undgå luftlommer.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Patienten udstyres med sommerfugl eller venflon afhængigt af alder, særlige behov og testens længde. Der skal sprittes af, før venflonanlæggelse. Venflon fikseres godt med dropplaster, Sleek eller Tegaderm. Trevejshanen plus adapter skal hos børn understøttes for at undgå træk i venflon. Hos børn bør i.v.-adgang og drop i de fleste tilfælde yderligere fikseres med skinne og elastisk bind.</li> </ul> <p style="text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Infusionssystemet holdes så vidt muligt som et lukket system. Adapter til blodprøvetagning skal sidde tættest på venflon, undgå i.v.-administration i samme port. Intravenøs medicin og arginin administeres gennem ekstra tilkoblingsstuds på infusionsslangen. Hvis der bruges små venflon (ch 22 og derover), dvs. blå venflon eller neoflon, kan det blive nødvendigt med åben blodprøvetagning (1 og 2 ml sprøjter), fordi vacutainere skaber for stort undertryk.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Efter blodprøvetagning skylles systemet med saltvand. Luftbobler fjernes ved aspiration ved enhver tilkobling.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Ved korte tests kan man i stedet for infusionssystemet vælge at skylle venflonet efter hver blodprøvetagning med sterilt saltvand. I så fald skal NaCl-hætteglasset være forsynet med patientens label / CPR-nummer og KUN anvendes til denne patient. Kanylen til aspiration må ikke sidde i hætteglasset imellem aspirationerne, og før hver aspiration afsprittes hættelåget. Der skal ikke skylles med heparin i perifert drop.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:justify"> </p> <ul> <li style="text-align:justify">Kobles infusionssystemet fra patienten, f.eks. under toiletbesøg, skal infusionsflasken forsynes med patientens CPR-nummer, og både infusionssystemet og venflon / sommerfugl skal være sterilt lukket med prop eller kanyle.</li> </ul> <p> </p> <p> <img src="http://vip.regionh.dk/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130161.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-8U3FJW/$FILE/Oplæring%20stimulationstest.pdf" target="_blank">Oplæring stimulationstest.pdf</a></p> <p> </p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578855154Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578855154Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578855154Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578855154Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578855154Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Introduktion på Afdeling GR.	Introduktion på Afdeling GR Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Introduktion på Afdeling GR Inden ansættelsen defineres det, hvem der er medarbejderens nærmeste overordnede og evt. underordnede. Introduktionen skal sikre et grundlæggende kendskab til alle funktioner på afdelingen. Aftalt program til introduktionen bør foreligge før den nye medarbejder starter. Vejledninger gælder ALLE ansatte, også timeansatte medhjælpere og udenlandske medarbejdere der arbejder med forskning over en længere periode, da disse ansatte ofte er på afdelingen udenfor almindelig arbejdstid. Afhængigt af funktionen kan enkelte dele fravælges, undtagen punkterne under 'obligatorisk'. Nærmeste overordnede er ansvarlige for (obligatorisk, minimum): - at udarbejde en stillingsbeskrivelse med særlige arbejdsopgaver og ansvarsområder. Dette gælder alle ansatte, også fondslønnet personale i forskningsprojekter. Der benyttes godkendt skema som underskrives og sendes til personalefunktionen JMC, kopi opbevares hos den personaleansvarlige i sekretariatet GR. Skemaer findes på intranettet under JMC centret, centerinformation, personalefunktionen. https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/stillingsbeskrivelser.aspx - Indhentet dokumentation indsendes via HRU for relevant uddannelse i forbindelse med nyansættelse, samt sendes til personalefunktionen i JMC. - Alle nyansatte skal deltage i elementær brandbekæmpelse og Trykbrand e-læring. - Afhængigt af jobfunktion er herudover en række relevante obligatoriske kurser såsom: f.eks. basal genoplivning/hjertestop, håndhygiejne e-læring, beredskab Kursustilmelding sker via Kursusportalen. - at afholde en medarbejdersamtale inden 3 måneder, derefter én gang årligt. Stillingsbeskrivelsen evalueres, hvis der er behov, og sendes til personalefunktionen JMC. Dokumentation for afholdt MUS-samtale udfyldes og sendes til den personaleansvarlige i sekretariatet GR som sender til HRU. Skemaer findes på intranettet under JMC centret, centerinformation, personalefunktionen. https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/personalefunktionen.aspx#ansaettelse På forhånd planlægges introduktionsprogrammet, som organiseres automatisk via RH/JMC via personaleadministration ved at aftale nedenstående program med de respektive kollegaer. Medarbejderen deltager i den obligatoriske introduktion til JMC og RH. Besked herom sendes til medarbejderen i ansættelsesbrevet. Se nærmere om introduktion til JMC og RH her: https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/introduktion-for-nye-medarbejdere.aspx Lokal introduktion Velkomstmail sendes til medarbejderen indeholdende praktiske informationer samt pjecen ”Velkommen til GR” - Klinikkens opgaver og målsætninger - Klinikkens økonomi - nøgleydelser og personaleressourcer - Kommunikationssystemer inkl. VIP i klinikken (møder, instrukser, opslagstavler mv.) - De(n) ansattes konkrete arbejdsopgaver og arbejdsgange samt dertil relaterede instrukser - Klinikkens retningslinjer for hygiejne herunder retningslinjer for brug af uniform - Klinikkens arbejdsmiljøarbejde inkl. præsentation af arbejdsmiljørepræsentant(er) og rapportering af utilsigtede hændelser - Orientering om patienters klageadgang - Orientering om håndtering af farligt affald, forholdsregler arbejdet med kemikalier, stikskader mv. under hensyntagen til hvilke retningslinjer og procedurer, der er gældende på funktionsmatriklen - Orientering om konkrete politikker og procedurer for infektionshygiejne og kontrol i klinikken - Introduktion til timeregistrering - Forevisning af køkken- og kafferegler/ gavekasse m.m. - Introduktion til RH’s intranet og GR’s website, oprettelse i fælles GR-mail, foto til billedvæg. - Kvalitetshåndbog b) Introduktion i sikkerhed/arbejdsmiljø Forevisning af brandslukningsudstyr, flugtveje (evakuering) Forevisning af affaldshåndtering Forevisning af depothåndtering Introduktion til sikkerhedsprocedurer i laboratorier og på afdeling, inkl. kemidatabaser (ansatte med funktion i laboratorier modtager denne instruktion via deres arbejdsleder) Ansatte med direkte kontakt til biologisk materiale skal evt. tilbydes Hepatitis B vaccination hvis denne ikke haves i forvejen og hvis vedkommende er hepatitis B negativ (dette checkes via blodprøve) c) Rundvisning og præsentation på afdelingen - Forevisning af placering af medicin til anafylaktisk chok/ ventilationsudstyr/ hjertebræt - Oversigt over afdelingens konferencer - Anvisning af kontorplads/arbejdsplads _______________________________________________________________ Derudover bør der tages individuel stilling til om vedkommende også bør gennemgå nedenstående program helt eller delvist Indenfor de 3 første måneder: Introduktion til afdelingens aktiviteter og laboratorier - Hormonlaboratorium inkl. stimulationsrum - Histologi laboratorium og sædbank - Molekylærbiologisk laboratorium - Kemisk-analytisk laboratorium - Sekretariatet: Journalhåndtering, prøvesvar og registrering - Ambulatorium 9541 og sædlab 9532 - Certificering stim. tests, dexa skanning, ultralyd Ekstra Introduktionsprogram for læger Indenfor de første 14 dage: Introduktion til afdelingens pædiatriske ambulatorium - Formiddag: Føl i ambulatorium - Eftermiddag: Introduktion til stimulationstest og vagt Introduktion til afdelingens andrologiske ambulatorium - Formiddag: Føl i ambulatorium - Certificering UL skanning Ekstra Introduktionsprogram for forskere Introduktioner til forskningsprojekter ved seniorforskere og stipendiater Aftale om udførelse aflønnet arbejde på Rigshospitalet underskrives videnskabelige medarbejdere datahåndtering.pdf UloennetarbejdepaaRH.pdf Velkommen_til_afd_GR_2021.pdf Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578830866">Introduktion på Afdeling GR</div></h1><div id="BodyWeb#1699578830866"><p><a name="1699578830866Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578830866Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578830866Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578830866Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Introduktion på Afdeling GR</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Inden ansættelsen defineres det, hvem der er medarbejderens nærmeste overordnede og evt. underordnede. Introduktionen skal sikre et grundlæggende kendskab til alle funktioner på afdelingen. Aftalt program til introduktionen bør foreligge før den nye medarbejder starter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Vejledninger gælder ALLE ansatte, også timeansatte medhjælpere og udenlandske medarbejdere der arbejder med forskning over en længere periode, da disse ansatte ofte er på afdelingen udenfor almindelig arbejdstid.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Afhængigt af funktionen kan enkelte dele fravælges, undtagen punkterne under 'obligatorisk'.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u>Nærmeste overordnede er ansvarlige for (obligatorisk, minimum):</u></strong></p> <ol> <li>at udarbejde en <em><strong>stillingsbeskrivelse </strong></em>med særlige arbejdsopgaver og ansvarsområder. Dette gælder alle ansatte, også fondslønnet personale i forskningsprojekter. Der benyttes godkendt skema som underskrives og sendes til personalefunktionen JMC, kopi opbevares hos den personaleansvarlige i sekretariatet GR. Skemaer findes på intranettet under JMC centret, centerinformation, personalefunktionen. <a href="https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/stillingsbeskrivelser.aspx" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/stillingsbeskrivelser.aspx</a></li> <li>Indhentet <strong>dokumentation</strong> indsendes via HRU for relevant uddannelse i forbindelse med nyansættelse, samt sendes til personalefunktionen i JMC.</li> </ol> <ul> <li>Alle nyansatte skal deltage i elementær brandbekæmpelse og Trykbrand e-læring.</li> <li>Afhængigt af jobfunktion er herudover en række relevante obligatoriske kurser såsom: f.eks. basal genoplivning/hjertestop, håndhygiejne e-læring, beredskab</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Kursustilmelding sker via Kursusportalen.</p> <ol start="3"> <li>at afholde en <strong>medarbejdersamtale</strong> inden 3 måneder, derefter én gang årligt. Stillingsbeskrivelsen evalueres, hvis der er behov, og sendes til personalefunktionen JMC.<br> <strong>Dokumentation</strong> for afholdt MUS-samtale udfyldes og sendes til den personaleansvarlige i sekretariatet GR som sender til HRU. Skemaer findes på intranettet under JMC centret, centerinformation, personalefunktionen. <a href="https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/personalefunktionen.aspx#ansaettelse" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/personalefunktionen.aspx#ansaettelse</a></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">På forhånd planlægges <strong>introduktionsprogrammet</strong>,<strong> </strong>som organiseres automatisk via RH/JMC via personaleadministration ved at aftale nedenstående program med de respektive kollegaer. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medarbejderen deltager i den obligatoriske introduktion til JMC og RH. Besked herom sendes til medarbejderen i ansættelsesbrevet. <strong>Se nærmere om introduktion til JMC og RH her:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><a href="https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/introduktion-for-nye-medarbejdere.aspx" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/introduktion-for-nye-medarbejdere.aspx</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Lokal introduktion </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Velkomstmail sendes til medarbejderen indeholdende praktiske informationer samt pjecen ”Velkommen til GR” </p> <ul> <li>Klinikkens opgaver og målsætninger</li> <li>Klinikkens økonomi - nøgleydelser og personaleressourcer</li> <li>Kommunikationssystemer inkl. VIP i klinikken (møder, instrukser, opslagstavler mv.)</li> <li>De(n) ansattes konkrete arbejdsopgaver og arbejdsgange samt dertil relaterede instrukser</li> <li>Klinikkens retningslinjer for hygiejne herunder retningslinjer for brug af uniform</li> <li>Klinikkens arbejdsmiljøarbejde inkl. præsentation af arbejdsmiljørepræsentant(er) og rapportering af utilsigtede hændelser</li> <li>Orientering om patienters klageadgang</li> <li>Orientering om håndtering af farligt affald, forholdsregler arbejdet med kemikalier, stikskader mv. under hensyntagen til hvilke retningslinjer og procedurer, der er gældende på funktionsmatriklen</li> <li>Orientering om konkrete politikker og procedurer for infektionshygiejne og kontrol i klinikken</li> <li>Introduktion til timeregistrering</li> <li>Forevisning af køkken- og kafferegler/ gavekasse m.m.</li> <li>Introduktion til RH’s intranet og GR’s website, oprettelse i fælles GR-mail, foto til billedvæg. </li> <li>Kvalitetshåndbog</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">b) Introduktion i sikkerhed/arbejdsmiljø</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forevisning af brandslukningsudstyr, flugtveje (evakuering)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forevisning af affaldshåndtering</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forevisning af depothåndtering</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Introduktion til sikkerhedsprocedurer i laboratorier og på afdeling, inkl. kemidatabaser (ansatte med funktion i laboratorier modtager</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">denne instruktion via deres arbejdsleder)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ansatte med direkte kontakt til biologisk materiale skal evt. tilbydes Hepatitis B vaccination hvis denne ikke</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">haves i forvejen og hvis vedkommende er hepatitis B negativ (dette checkes via blodprøve)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> c) Rundvisning og præsentation på afdelingen</p> <ul> <li>Forevisning af placering af medicin til anafylaktisk chok/ ventilationsudstyr/ hjertebræt</li> </ul> <ul> <li>Oversigt over afdelingens konferencer</li> </ul> <ul> <li>Anvisning af kontorplads/arbejdsplads</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> <strong>_______________________________________________________________</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Derudover bør der tages individuel stilling til om vedkommende også bør gennemgå nedenstående program helt eller delvist </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Indenfor de 3 første måneder:</strong> Introduktion til afdelingens aktiviteter og laboratorier</p> <ul> <li>Hormonlaboratorium inkl. stimulationsrum</li> <li>Histologi laboratorium og sædbank</li> <li>Molekylærbiologisk laboratorium</li> <li>Kemisk-analytisk laboratorium</li> <li>Sekretariatet: Journalhåndtering, prøvesvar og registrering</li> <li>Ambulatorium 9541 og sædlab 9532</li> <li>Certificering stim. tests, dexa skanning, ultralyd</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> <strong><u>Ekstra Introduktionsprogram for læger</u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> <strong>Indenfor de første 14 dage:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Introduktion til afdelingens pædiatriske ambulatorium</p> <ul> <li>Formiddag: Føl i ambulatorium</li> </ul> <ul> <li>Eftermiddag: Introduktion til stimulationstest og vagt</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Introduktion til afdelingens andrologiske ambulatorium</p> <ul> <li>Formiddag: Føl i ambulatorium</li> <li>Certificering UL skanning</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u>Ekstra Introduktionsprogram for forskere</u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Introduktioner til forskningsprojekter ved seniorforskere og stipendiater</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Aftale om udførelse aflønnet arbejde på Rigshospitalet underskrives</p> <p> </p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">videnskabelige medarbejdere datahåndtering.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">UloennetarbejdepaaRH.pdf</a></p> <p><img src="/icons/vwicn005.gif" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"><a href="###FOLDER###" target="_blank">Velkommen_til_afd_GR_2021.pdf</a></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578830866Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578830866Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578830866Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578830866Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578830866Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Klinefelter Syndrom.	Klinefelter Syndrom Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Klinefelter Syndrom Baggrund: Klinefelter’s syndrom (47,XXY og variationer heraf inkl. kromosommosaik 47,XXY/46,XY) forekommer hos 1:660 nyfødte drenge og ses hos 11% af mænd med azoospermi. Symptomerne er varierende grader af androgeninsufficiens og infertilitet, indlæringsvanskeligheder og psykosociale udfordringer. Følgende patienter bør undersøges for Klinefelter syndrom: 1. Mænd med små testikler (typisk under 5 ml) og eventuelt nedsat virilisering samt eventuelt gynækomasti. Biokemisk ses typisk (stærkt) forhøjet FSH og LH kombineret med lavt eller normalt testosteron. 2. Drenge med øget vækst siden den tidlige barndom, en højde over det genetiske potentiale, samt eventuelt lille hovedomfang, eunukoide kropsproportioner indlærings-og adfærdsproblemer. Procedure: Indledningsvis bestemmelse af FSH, LH, testosteron, SHBG, østradiol og Inhibin B samt kromosomanalyse. Når diagnosen verificerers endvidere DEXA scanning. Hos patienter. som er i stand til at levere en sædprøve, udføres sædanalyse mhp mulig deponering. Patienten informeres forud om, at sandsynligheden for fund af sædceller er meget lille. Tolkning: Hos voksne er serum FSH og LH næsten altid stærkt forhøjede og inhibin B umålelig. Serum testosteron ligger i nederste del af normalområdet og serum østradiol indenfor normalområdet. Hormonundersøgelser hos præpubertale drenge er ofte inkonklusive. Spermaanalysen viser som oftest azoospermi. Diagnosen bekræftes med kromosomanalyse. Behandling: Androgeninsufficiens behandles med testosteron (tabletter, injektioner eller creme). Ved azoospermien skal patienten orienteres om tilbud om mikroTESE. Ved behov rådgivning til skoler og daginstitutioner. Ved behov henvisning til visiterende psykologsamtale hos psykolog ###NAVN### ###NAVN### Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578841890">Klinefelter Syndrom</div></h1><div id="BodyWeb#1699578841890"><p><a name="1699578841890Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578841890Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578841890Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578841890Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3>Klinefelter Syndrom</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Klinefelter’s syndrom (47,XXY og variationer heraf inkl. kromosommosaik 47,XXY/46,XY) forekommer hos 1:660 nyfødte drenge og ses hos 11% af mænd med azoospermi. Symptomerne er varierende grader af androgeninsufficiens og infertilitet, indlæringsvanskeligheder og psykosociale udfordringer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Følgende patienter bør undersøges for Klinefelter syndrom:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1. Mænd med små testikler (typisk under 5 ml) og eventuelt nedsat virilisering samt eventuelt gynækomasti. Biokemisk ses typisk (stærkt) forhøjet  FSH og LH kombineret med lavt eller normalt testosteron.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2. Drenge med øget vækst siden den tidlige barndom, en højde over det genetiske potentiale, samt eventuelt lille hovedomfang, eunukoide kropsproportioner indlærings-og adfærdsproblemer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Indledningsvis bestemmelse af FSH, LH, testosteron, SHBG, østradiol og Inhibin B samt kromosomanalyse. Når diagnosen verificerers endvidere DEXA scanning. Hos patienter. som er i stand til at levere en sædprøve, udføres sædanalyse mhp mulig deponering. Patienten informeres forud om, at sandsynligheden for fund af sædceller er meget lille.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hos voksne er serum FSH og LH næsten altid stærkt forhøjede og inhibin B umålelig. Serum testosteron ligger i nederste del af normalområdet og serum østradiol indenfor normalområdet. Hormonundersøgelser hos præpubertale drenge er ofte inkonklusive.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Spermaanalysen viser som oftest azoospermi.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Diagnosen bekræftes med kromosomanalyse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Androgeninsufficiens behandles med testosteron (tabletter, injektioner eller creme).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved azoospermien skal patienten orienteres om tilbud om mikroTESE.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved behov rådgivning til skoler og daginstitutioner.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved behov henvisning til visiterende psykologsamtale hos psykolog ###NAVN### ###NAVN###</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578841890Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578841890Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578841890Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578841890Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578841890Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Kvalitetskontrol spermalaboratoriet.	Kvalitetskontrol, spermalaboratoriet Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Kvalitetskontrol, spermalaboratoriet Spermatozokoncentration, -morfologi og –motilitet: Laboratoriet deltager i to kvalitetskontrolprogrammer, der har til formål at sikre måling af sædcellekoncentration, -morfologi og –motilitet: 1. 5 gange årligt, sædcellekoncentration. 2. Halvårlig kontrol, sædcellekoncentration, –morfologi, -motilitet samt vitalitet - 5 gange årligt, sædcellekoncentration. Programmet koordineres og kontrolleres af afdelingen for Vækst og Reproduktion (afd. GR). I programmet deltager et eller flere udenlandsk andrologisk laboratorium, foruden afd. GR selv. Det deltagende laboratorie er samarbejdspartner til afd. GR i forskellige sædkvalitetsprojekter. Programmet har til formål at bestemme inter-laboratorie forskelle såvel som at detektere eventuelle ændringer over tid i laboratoriernes niveau. Fem gange årligt, nogenlunde jævnt fordelt på året, sendes sædprøver fra afd. GR til deltagende laboratorier. Hvis nødvendigt blandes to eller flere friske sædprøver fra donorer for at opnå tilstrækkeligt prøvevolumen. Til hver sædprøve tilsættes 10 µl 3M (cirka 20%) natrium azide pr. 1 ml. ejakulat. Hvert deltagende laboratorium modtager ca. 1,5 ml af hver sædprøve, som sendes i 1,8 ml. cryorør. Derved udføreralle laboratorier koncentrationstælling på de modtagne prøver 4-8 dage efter den oprindelige præparering, inklusive laboratoriet på GR. Resultater rapporteres til GR, hvor den videre statistiske analyse foretages. Bioanalytikerne i spermalaboratoriet foretager alle koncentrationstælling af de fremstillede prøver. Derved opnås også intra-laboratorie kontrol vedr. bestemmelse af sædcellekoncentration. Da der er usikkerhed forbundet med udportioneringen af de fremstillede spermaprøver og da et af formålene er at detektere eventuelle tidsmæssige ændringer i enkelte laboratoriers niveauer, foretages statistisk analyse af de indsamlede data rutinemæssigt i slutningen af hvert kalenderår samt i forbindelse med opgørelse af projektresultater. - Halvårlig kontrol, sædcellekoncentration,–morfologi, – motilitet samt vitalitet To gange årligt modtager afd. GR prøvemateriale fra European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE) til bestemmelse af sædparametre. Fire sædprøver modtages til bestemmelse af sædcellekoncentration Fire præparater modtages til morfologibedømmelse Videooptagelser af fire sædprøver modtages til motilitetsbedømmelse To præparater modtages til bedømmelse af vitalitet Svar på ovenstående sendes til ESHRE og efter hver indrapportering modtages statistisk bearbejdet svar derfra. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578870514">Kvalitetskontrol, spermalaboratoriet</div></h1><div id="BodyWeb#1699578870514"><p><a name="1699578870514Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578870514Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578870514Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578870514Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3>Kvalitetskontrol, spermalaboratoriet</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><strong>Spermatozokoncentration, -morfologi og –motilitet:</strong></em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Laboratoriet deltager i to kvalitetskontrolprogrammer, der har til formål at sikre måling af sædcellekoncentration, -morfologi og –motilitet:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">1. 5 gange årligt, sædcellekoncentration.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2. Halvårlig kontrol, sædcellekoncentration, –morfologi,  -motilitet samt vitalitet</p> <ol> <li><strong><em>5 gange årligt, sædcellekoncentration</em></strong>.</li> </ol> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Programmet koordineres og kontrolleres af afdelingen for Vækst og Reproduktion (afd. GR). I programmet deltager et eller flere udenlandsk andrologisk laboratorium, foruden afd. GR selv. Det deltagende laboratorie er samarbejdspartner til afd. GR i forskellige sædkvalitetsprojekter. Programmet har til formål at bestemme inter-laboratorie forskelle såvel som at detektere eventuelle ændringer over tid i laboratoriernes niveau.</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Fem gange årligt, nogenlunde jævnt fordelt på året, sendes sædprøver fra afd. GR til deltagende laboratorier. Hvis nødvendigt blandes to eller flere friske sædprøver fra donorer for at opnå tilstrækkeligt prøvevolumen. Til hver sædprøve tilsættes 10 µl 3M (cirka 20%) natrium azide pr. 1 ml. ejakulat. Hvert deltagende laboratorium modtager ca. 1,5 ml af hver sædprøve, som sendes i 1,8 ml. cryorør. Derved udføreralle laboratorier koncentrationstælling på de modtagne prøver 4-8 dage efter den oprindelige præparering, inklusive laboratoriet på GR. Resultater rapporteres til GR, hvor den videre statistiske analyse foretages.</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Bioanalytikerne i spermalaboratoriet foretager alle koncentrationstælling af de fremstillede prøver. Derved opnås også intra-laboratorie kontrol vedr. bestemmelse af sædcellekoncentration.</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Da der er usikkerhed forbundet med udportioneringen af de fremstillede spermaprøver og da et af formålene er at detektere eventuelle tidsmæssige ændringer i enkelte laboratoriers niveauer, foretages statistisk analyse af de indsamlede data rutinemæssigt i slutningen af hvert kalenderår samt i forbindelse med opgørelse af projektresultater.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li><strong><em>Halvårlig kontrol, sædcellekoncentration,–morfologi, – motilitet samt vitalitet</em></strong></li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">To gange årligt modtager afd. GR prøvemateriale fra European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE) til bestemmelse af sædparametre.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Fire sædprøver modtages til bestemmelse af sædcellekoncentration</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Fire præparater modtages til morfologibedømmelse</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Videooptagelser af fire sædprøver modtages til motilitetsbedømmelse</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">To præparater modtages til bedømmelse af vitalitet</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Svar på ovenstående sendes til ESHRE og efter hver indrapportering modtages statistisk bearbejdet svar derfra.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578870514Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578870514Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578870514Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578870514Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578870514Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR.	Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR Der henvises til VIP for Region Hovedstaden: Medarbejderudviklingssamtalen - MUS -, Stillingsbeskrivelse og kvalifikationsevaluering Skemaer og vejledninger til MUS i ###NAVN### Centret kan desuden findes her: https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/personalefunktionen.aspx (under Info for ledere – MUS) Lederen er ansvarlig for at rapportere afholdt MUS til afdelingens administration. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578797886">Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR</div></h1><div id="BodyWeb#1699578797886"><p><a name="1699578797886Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578797886Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578797886Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578797886Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3><strong><span style="font-size: 13px; line-height: 20px;">Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR</span></strong></h3> <h4><strong>Medarbejder-udviklingssamtale afdeling GR</strong></h4> <p>Der henvises til VIP for Region Hovedstaden: <em>Medarbejderudviklingssamtalen - MUS -, Stillingsbeskrivelse og kvalifikationsevaluering </em></p> <p>Skemaer og vejledninger til MUS i ###NAVN### Centret kan desuden findes her: <a href="https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/personalefunktionen.aspx">https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/juliane-marie-centret/personale-og-arbejdsmiljoe/Sider/personalefunktionen.aspx</a>  (under Info for ledere – MUS)</p> <p>Lederen er ansvarlig for at rapportere afholdt MUS til afdelingens administration.</p> <h4><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></h4> <h2><a name="1699578797886Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578797886Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578797886Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578797886Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578797886Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Medicin rekvirering og udlevering.	Medicin, rekvirering og udlevering Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Procedure ved rekvirering af medicin: Patientens medicin og dosis/styrke kontrolleres i Sundhedsplatformen under amb/best. Ord - FMK Procedure for udlevering af medicin: CPR-nummer og navn kontrolleres - ligeledes optælles medicinen og det tjekkes, at præparat samt dosis/styrke er rigtig. Holdbarheden tjekkes. Den udleverede medicin registreres i Sundhedsplatformen, via FMK og under aktuelle sygepleje findes Hjemmemedicin til dispensering, hvor udleveret medicin registreres Procedure ved forsendelse af medicin: Navn, CPR-nummer og adresse kontrolleres i Sundhedsplatformen Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578811064">Medicin, rekvirering og udlevering</div></h1><div id="BodyWeb#1699578811064"><p><a name="1699578811064Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578811064Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578811064Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578811064Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:null"><strong>Procedure ved rekvirering af medicin:</strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:null">Patientens medicin og dosis/styrke kontrolleres i Sundhedsplatformen under <em>amb/best. Ord - FMK</em></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:null"><strong>Procedure for udlevering af medicin:</strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:null">CPR-nummer og navn kontrolleres - ligeledes optælles medicinen og det tjekkes, at præparat samt dosis/styrke er rigtig. Holdbarheden tjekkes. Den udleverede medicin registreres i Sundhedsplatformen, via FMK og under <em>aktuelle sygepleje </em>findes<em> Hjemmemedicin til dispensering</em>, hvor udleveret medicin registreres</span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:null"><strong>Procedure ved forsendelse af medicin:</strong></span></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><span style="color:null">Navn, CPR-nummer og adresse kontrolleres i Sundhedsplatformen </span></p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578811064Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578811064Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578811064Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578811064Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578811064Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Medicinhåndtering i Afdeling for Vækst og.	Medicinhåndtering i Afdeling for Vækst og Reproduktions laboratorium Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Fremgangsmåde Denne vejledning vedrører KUN levering af medicin til afsnit 5064, IKKE til ambulatoriet. Afdelingen benytter sig af apotekets TOP UP-ordning. Al medicin leveret til afsnit 5065 sættes på fryseren ved stim-rummet. Medicinen sættes på plads af afdelingens farmakonom eller af en bioanalytiker fra Hormonlaboratoriet. Medicinen forefindes i: - Aflåst køleskab: - Medicin til stimulationstest - Medicin til allergiske reaktioner - aflåst højskab til højre i stimrummet: - Medicin til stimulationstest - Medicin til allergiske reaktioner - Medicin til krampeanfald - ulåst højskab til venstre i stimrum: - Akutkasser - Epipen Nøgleansvarlige til medicinkøleskabet er: - Bioanalytiker i stimulationsrum - Vagthavende læge, som varetager stimulationstest Ekstranøgle til medicinkøleskab er anbragt i aflåst skab i administrationen på afsnit 5064. Kontaktpersoner til apoteket er: ###TABEL_1### Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578822020">Medicinhåndtering i Afdeling for Vækst og Reproduktions laboratorium</div></h1><div id="BodyWeb#1699578822020"><p><a name="1699578822020Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578822020Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578822020Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578822020Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Fremgangsmåde</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Denne vejledning vedrører KUN levering af medicin til afsnit 5064, IKKE til ambulatoriet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Afdelingen benytter sig af apotekets TOP UP-ordning. Al medicin leveret til afsnit 5065 sættes på fryseren ved stim-rummet. Medicinen sættes på plads af afdelingens farmakonom eller af en bioanalytiker fra Hormonlaboratoriet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicinen forefindes i:</p> <ol> <li>Aflåst køleskab: <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:square"> <li>Medicin til stimulationstest      </li> <li>Medicin til allergiske reaktioner</li> </ul> </li> </ul> </li> </ol> <ol start="2"> <li>aflåst højskab til højre i stimrummet: <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:square"> <li>Medicin til stimulationstest      </li> <li>Medicin til allergiske reaktioner</li> <li>Medicin til krampeanfald</li> </ul> </li> </ul> </li> </ol> <ol start="3"> <li>ulåst højskab til venstre i stimrum: <ul> <li style="list-style-type:none"> <ul style="list-style-type:square"> <li>Akutkasser</li> <li>Epipen                 </li> </ul> </li> </ul> </li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Nøgleansvarlige til medicinkøleskabet er:</p> <ul> <li>Bioanalytiker i stimulationsrum</li> <li>Vagthavende læge, som varetager stimulationstest</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ekstranøgle til medicinkøleskab er anbragt i aflåst skab i administrationen på afsnit 5064.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Kontaktpersoner til apoteket er:</p> ###TABEL_1### <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578822020Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578822020Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578822020Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578822020Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578822020Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Medicinhåndtering i Afdeling for Vækst og_TABEL_1.	Titel Navn Telefon-nr. Farmakonom ###NAVN### ###NAVN### ###TELEFON### Farmaceut ###NAVN### ###TELEFON###	<table border="1" cellspacing="0" class="MsoTableGrid" style="border-collapse:collapse; border:solid windowtext 1.0pt"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top; width:91.9pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Titel</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:155.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Navn</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Telefon-nr.</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:91.9pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Farmakonom</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:155.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">###NAVN### ###NAVN###</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">###TELEFON###</p> </td> </tr> <tr> <td style="vertical-align:top; width:91.9pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Farmaceut</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:155.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">###NAVN###</p> </td> <td style="vertical-align:top; width:3.0cm"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">###TELEFON###</p> </td> </tr> </tbody> </table>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Oplæring af b¢rn og forældre i.	Oplæring af børn og forældre i selvadministration af væksthormon Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Oplæring af børn og forældre i selvadministration af væksthormon Afdelingens læge har ordineret væksthormonbehandlingen, og skønner familien i stand til selvadministration af væksthormon. Undervisningen varetages af en af ambulatoriets sygeplejersker. Tilstede er patienten og helst begge forældre. Der afsættes ca. 1½ time til oplæringen. Ved skilsmissebørn tilbydes oplæring til begge forældre samt andre relevante personer. Ved fremmedsprogede børn bestilles videotolk. Efter oplæringen udfyldes checkskema og dette lægges i mappen ”Tjekskema til oplæring I at tage væksthormon”, som står i medicinrummet, samt registreres i Sundhedsplatformen under Pædspecialer. Der noteres ”GH-opstart” i Growth XP Håndhygiejne: Der vaskes altid hænder i henhold til instruks for almindelig sygehus hygiejne. Steril teknik: Der vejledes i ikke at berøre ampullens gummieprop samt kanylens spids. Der sættes ny nål på ved hver injektion – den brugte kasseres efter brug. Pennen må ikke opbevares med nålen på, da man kan risikere opløsningen siver ud, at der opstår luftbobler og/eller at krystaller tilstopper nålen samt af hygiejniske grunde. Pennen opbevares altid med beskyttelseshætten på. Det sted injektionen gives skal være helt rent. Injektionssteder: Indsprøjtningerne gives på lårene, maven på begge sider af navlen eller i hoftens øverste, yderste del eller overarmen Injektionsstederne varieres for at få en mere jævn optagelse af væksthormon og for at undgå at få fordybninger i huden som følge af, at det subkutane fedt forsvinder Irritation/rødme på indstikstedet kan opstå, - men er oftest forbigående. Det kan til tider bløde lidt, og der kan komme et lille blåt mærke – dette betyder ikke noget. Injektionsteknik: Injektionen gives subkutant i en 90 graders vinkel Når nålen er i underhuden, og der er injiceret tælles langsomt til 10 Dette for at sikre at væksthormonet bliver i underhuden. I tilfælde hvor barnet ikke kan holde ud at se nålen, kan der anvendes en nåleskjuler. For at barnet kan få indtryk af, hvor lille en mængde væske der skal sprøjtes ind, kan man sprøjte den ordinerede mængde placebo ud i en lille plastikæske eller andet. Vedligeholdelse: Pennen kræver ingen speciel vedligeholdelse. Den kan eventuelt tørres af med en fugtig klud, uden brug af rengøringsmidler eller sprit. Der udleveres til patienten: - Der udleveres en pen. Typen afhænger af licitationens udfald. Kun i særlige tilfælde kan andre penne udleveres. - Nåle der passer til pennen samt til barnets subkutane fedtlag. - Bestillingskort til nåle. - Køletaske. - Dukke/tøjhund og/eller taske til børnene afhængig af alder. - Gul affaldsbøtte til brugte nåle. - Telefonnumre til sygeplejetelefonen og afdelingen. PRATISK OPLÆRING: Klargøring af pennen: Der udleveres demonstrations pen til alle tilstedeværende- også barnet selvfølgelig afhængig af alder. Sygeplejersken foreviser pennen ud fra den skriftlige vejledning, der følger med til hver enkelt pen system. Der øves med placebopenne Ovenstående gentages til forældre og barn er fortrolige med pennen. Ud fra barnets alder /motivation/interesse injiceres i ”stikkedukke”. Forældrene opfordres til at stikke hinanden, sig selv eller lade barnet eller sygeplejersken gøre det. Det er vigtigt at de har prøvet det så de ved, hvad barnet dagligt skal igennem. Målet er at barnet er stukket med væksthormon inden de går hjem. Små råd der kan lette den daglige injektion: Det er vigtigt barnets forældre går helt ind for behandlingen, for derved at kunne støtte barnet bedst muligt i de perioder, hvor han/hun syntes det er allermest surt at skulle stikke sig. Det er vigtigt at barnet, så snart det er parat overdrages så meget ansvar for den daglige injektion som muligt, dvs. klargøre pennen og stikke sig selv. Lad så vidt muligt barnet selv bestemme, hvornår om aftenen det vil stikkes – men træk ikke i langdrag. Det er en god ide at indføre små ritualer i forbindelse med injektionen - en lille sang, et rim eller godnathistorie. Ispose/køleelement/kold sten kan lægges på det udvalgte injektionssted nogle minutter inden injektionen gives. Ved angst for smerte kan man bruge et ”stikkepindsvin”, som ligner en perleplade og ved tryk på huden snyder nervesystemet og barnet mærker ikke, hvor det bliver stukket. Se filmen Voksedråbekongen på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=ZGUHQF2ACYk Eller ###NAVN### film: hvordan man tager væksthormon YouTube https://www.youtube.com/watch?v=bhriTHx2n3o Hvornår tages væksthormon: Væksthormon tages om aftenen, dette for at efter ligne naturen mest muligt. (Evt. vise illustrationen om udskillelse af væksthormon). Tale med familien om at gøre det til en fast daglig rutine efter aftensmaden eller i forbindelse med tandbørstning. Skal familien eller det unge menneske til fest, er det bedre at tage væksthormon inden de tager af sted. Der er ingen, der syntes det er sjovt at skulle stikkes sent om aftenen. Alternativt kan de tage væksthormonet med. Opbevaring: Væksthormon skal opbevares i køleskab, er holdbar 2 timer udenfor køleskab. Mini Quick (rejsemedicin) er holdbart ved stuetemperatur (max. 25 grader) i 6 måneder efter det er taget ud af køleskabet, medmindre udløbsdatoen er kortere Anbrudt væksthormon er kølet holdbart i 28 dage, et væksthormon mærke er holdbar udenfor køleskab i 3 uger under 25C grader. Holdbarheden af uanbrudte ampuller fremgår af udløbsdatoen på pakken. Under lang transport og afhængig af temperaturen opbevares væksthormon i køletaske. Bivirkninger: Væskeretention f.eks. hævede øjenomgivelser, ødematøse fingre og ankelled og hovedpine. Smerter i hofte, OBS Calvé-Perthes sygdom Vokseværk Der er en lille risiko for at udvikle type 2 diabetes, hvis der er diabetes i familien. Meget sjældent hovedpine, kvalme og synsforstyrrelser. Ved bivirkninger kontaktes en af ambulatoriets sygeplejersker, som giver besked videre til barnets læge. Ofte vil dosis blive reduceret, hvorved symptomerne forsvinder. Forholdsregler ved rejser: Det er vigtigt at vide om der er køleskab, der hvor familien rejser hen. Medicinen transporteres i køletaske. Væksthormon skal altid transporteres som håndbagage. Væksthormon skal altid transporteres i original emballage. Der udstedes rejsebrev på engelsk. Der kan evt. i rejseperioden medgives Mini Quick i stedet for det normale væksthormon. Barnet/den unge rejser alene: Skal barnet på f.eks. koloni/lejrskole eller andet i få dage, kan det være i orden at undlade injektionerne. Dette aftales med barnets læge. Man skal være opmærksomme på, det kan være af stor betydning for barnet at det ikke skiller sig ud fra mængden. Det er vigtigt at fortælle, hvis barnet i en periode op til den ambulante kontrol ikke har fået væksthormon, da det kan påvirke eventuelle blodprøver. Udlevering af væksthormon: De børn der oplæres i at tage væksthormon får udleveret fra afdelingen. Børn fra Færøerne og Grønland får 2-3 ampuller til opstart af behandlingen så de kan klare sig, derefter skal der udleveres på hjemstedet. Normalt udleveres væksthormon til 4 måneder – dog med individuelle hensyn. Udleveringen registreres i SP Der aftales ny tid til næste ambulante kontrol, oftest efter 4 måneder. Der tages individuelle hensyn og ved behov aftales tid tidligere. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578863966">Oplæring af børn og forældre i selvadministration af væksthormon</div></h1><div id="BodyWeb#1699578863966"><p><a name="1699578863966Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578863966Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578863966Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578863966Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Oplæring af børn og forældre i selvadministration af væksthormon</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Afdelingens læge har ordineret væksthormonbehandlingen, og skønner familien i stand til selvadministration af væksthormon.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Undervisningen varetages af en af ambulatoriets sygeplejersker.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tilstede er patienten og helst begge forældre.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Der afsættes ca. 1½ time til oplæringen.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved skilsmissebørn tilbydes oplæring til begge forældre samt andre relevante personer.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved fremmedsprogede børn bestilles videotolk.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Efter oplæringen udfyldes checkskema og dette lægges i mappen ”Tjekskema til oplæring I at tage væksthormon”, som står i medicinrummet, samt registreres i Sundhedsplatformen under Pædspecialer. Der noteres ”GH-opstart” i Growth XP</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Håndhygiejne:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der vaskes <strong>altid </strong>hænder i henhold til instruks for almindelig sygehus hygiejne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Steril teknik:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der vejledes i ikke at berøre ampullens gummieprop samt kanylens spids.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der sættes ny nål på ved hver injektion – den brugte kasseres efter brug.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Pennen må ikke opbevares med nålen på, da man kan risikere opløsningen siver ud, at der opstår luftbobler og/eller at krystaller tilstopper nålen samt af hygiejniske grunde.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Pennen opbevares altid med beskyttelseshætten på.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det sted injektionen gives skal være helt rent.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Injektionssteder:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Indsprøjtningerne gives på lårene, maven på begge sider af navlen eller i hoftens øverste, yderste del eller overarmen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Injektionsstederne varieres for at få en mere jævn optagelse af væksthormon og for at undgå at få fordybninger i huden som følge af, at det subkutane fedt forsvinder</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Irritation/rødme på indstikstedet kan opstå, - men er oftest forbigående.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det kan til tider bløde lidt, og der kan komme et lille blåt mærke – dette betyder ikke noget. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Injektionsteknik:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Injektionen gives subkutant i en 90 graders vinkel</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Når nålen er i underhuden, og der er injiceret tælles langsomt til 10</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Dette for at sikre at væksthormonet bliver i underhuden.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">I tilfælde hvor barnet ikke kan holde ud at se nålen, kan der anvendes en nåleskjuler.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">For at barnet kan få indtryk af, hvor lille en mængde væske der skal sprøjtes ind, kan man sprøjte den ordinerede mængde placebo ud i en lille plastikæske eller andet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Vedligeholdelse: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Pennen kræver ingen speciel vedligeholdelse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den kan eventuelt tørres af med en fugtig klud, <strong>uden brug af rengøringsmidler eller sprit.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Der udleveres til patienten:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Der udleveres en pen. Typen afhænger af licitationens udfald. Kun i særlige tilfælde kan andre  penne udleveres.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Nåle der passer til pennen samt til barnets subkutane fedtlag.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Bestillingskort til nåle.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Køletaske.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Dukke/tøjhund og/eller taske til børnene afhængig af alder.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Gul affaldsbøtte til brugte nåle.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- Telefonnumre til sygeplejetelefonen og afdelingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>PRATISK OPLÆRING:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Klargøring af pennen:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der udleveres demonstrations pen til alle tilstedeværende- også barnet selvfølgelig afhængig af alder.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sygeplejersken foreviser pennen ud fra den skriftlige vejledning, der følger med til hver enkelt pen system.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der øves med placebopenne</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ovenstående gentages til forældre og barn er fortrolige med pennen.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ud fra barnets alder /motivation/interesse injiceres i ”stikkedukke”.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Forældrene opfordres til at stikke hinanden, sig selv eller lade barnet eller sygeplejersken gøre det. Det er vigtigt at de har prøvet det så de ved, hvad barnet dagligt skal igennem.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Målet er at barnet er stukket med væksthormon inden de går hjem.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Små råd der kan lette den daglige injektion:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er vigtigt barnets forældre går helt ind for behandlingen, for derved at kunne støtte barnet bedst muligt i de perioder, hvor han/hun syntes det er allermest surt at skulle stikke sig.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er vigtigt at barnet, så snart det er parat overdrages så meget ansvar for den daglige injektion som muligt, dvs. klargøre pennen og stikke sig selv.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Lad så vidt muligt barnet selv bestemme, <u>hvornår</u> om aftenen det vil stikkes – men træk ikke i langdrag.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er en god ide at indføre små ritualer i forbindelse med injektionen - en lille sang, et rim eller godnathistorie.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ispose/køleelement/kold sten kan lægges på det udvalgte injektionssted nogle minutter inden injektionen gives.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved angst for smerte kan man bruge et ”stikkepindsvin”, som ligner en perleplade og ved tryk på huden snyder nervesystemet og barnet mærker ikke, hvor det bliver stukket.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Se filmen Voksedråbekongen på YouTube: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=ZGUHQF2ACYk" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">https://www.youtube.com/watch?v=ZGUHQF2ACYk</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Eller ###NAVN### film: hvordan man tager væksthormon  YouTube <a href="https://www.youtube.com/watch?v=bhriTHx2n3o" style="color:blue; text-decoration:underline" target="_blank">https://www.youtube.com/watch?v=bhriTHx2n3o</a></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Hvornår tages væksthormon:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Væksthormon tages om aftenen, dette for at efter ligne naturen mest muligt. (Evt. vise illustrationen om udskillelse af væksthormon).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tale med familien om at gøre det til en fast daglig rutine efter aftensmaden eller i forbindelse med tandbørstning.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Skal familien eller det unge menneske til fest, er det bedre at tage væksthormon inden de tager af sted. Der er ingen, der syntes det er sjovt at skulle stikkes sent om aftenen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Alternativt kan de tage væksthormonet med.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Opbevaring: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Væksthormon skal opbevares i køleskab, er holdbar 2 timer udenfor køleskab.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Mini Quick (rejsemedicin) er holdbart ved stuetemperatur (max. 25 grader) i 6 måneder efter det er taget ud af køleskabet, medmindre udløbsdatoen er kortere</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Anbrudt væksthormon er kølet holdbart i 28 dage, et væksthormon mærke er holdbar udenfor køleskab i 3 uger under 25C grader.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Holdbarheden af uanbrudte ampuller fremgår af udløbsdatoen på pakken.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Under lang transport og afhængig af temperaturen opbevares væksthormon i køletaske.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Væskeretention f.eks. hævede øjenomgivelser, ødematøse fingre og ankelled og hovedpine.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Smerter i hofte, OBS Calvé-Perthes sygdom</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vokseværk</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er en lille risiko for at udvikle type 2 diabetes, hvis der er diabetes i familien.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Meget sjældent hovedpine, kvalme og synsforstyrrelser.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved bivirkninger kontaktes en af ambulatoriets sygeplejersker, som giver besked videre til barnets læge.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ofte vil dosis blive reduceret, hvorved symptomerne forsvinder.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Forholdsregler ved rejser:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er vigtigt at vide om der er køleskab, der hvor familien rejser hen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicinen transporteres i køletaske.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Væksthormon skal altid transporteres som håndbagage.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Væksthormon skal altid transporteres i original emballage.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der udstedes rejsebrev på engelsk.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der kan evt. i rejseperioden medgives Mini Quick i stedet for det normale væksthormon.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Barnet/den unge rejser alene:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Skal barnet på f.eks. koloni/lejrskole eller andet i få dage, kan det være i orden at undlade injektionerne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Dette aftales med barnets læge.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Man skal være opmærksomme på, det kan være af stor betydning for barnet at det ikke skiller sig</strong> <strong>ud fra mængden</strong>.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det er vigtigt at fortælle, hvis barnet i en periode op til den ambulante kontrol ikke har fået væksthormon, da det kan påvirke eventuelle blodprøver.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Udlevering af væksthormon:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">De børn der oplæres i at tage væksthormon får udleveret fra afdelingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn fra Færøerne og Grønland får 2-3 ampuller til opstart af behandlingen så de kan klare sig, derefter skal der udleveres på hjemstedet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Normalt udleveres væksthormon til 4 måneder – dog med individuelle hensyn.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Udleveringen registreres i SP</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Der aftales ny tid til næste ambulante kontrol, oftest efter 4 måneder.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Der tages individuelle hensyn og ved behov aftales tid tidligere.</strong></p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578863966Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578863966Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578863966Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578863966Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578863966Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Oplæring af voksne patienter i selvadministration.	Oplæring af voksne patienter i selvadministration af subcutan injektion Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Oplæring af voksne patienter i selvadministration af subkutan injektion Der undervises mænd der skal behandles mod infertilitet med kønshormon. Afdelingens læge har ordineret behandlingen samt vurderet patienten i stand til selvadministration. Undervisningen varetages af en af afdelingens sygeplejersker. Efter oplæringen skrives et notat i patientens journal Teoretisk oplæring Håndhygiejne: Der vaskes altid hænder, i henhold til instruks for almindelig sygehus hygiejne. Steril teknik: Medicinen leveres i ampuller eller engangspen Sprøjte og kanyle sættes sammen så steriliteten bevares. Undgå at røre kanylens spids og nål samt kravens inderside. Undgå at røre sprøjtens studs. Kanylen sættes på sprøjtens studs og drejes, så den sidder fast. Beskyttelseshætten tages af kanylen, og denne føres ned i ampullen uden at gøres u-steril. Ved at knipse på ampullens hals løber væsken, der står i den ned. Ampullen knækkes og toppen brækkes af. Medicinen suges op i sprøjten. Ofte er der kommet luft med op i sprøjten. Luften lukkes ud af sprøjten, ved at denne vendes så kanylen vender opad. Knips på sprøjten så eventuelle luftbobler samles foroven i sprøjten. Stemplet trækkes lidt nedad, så væsken får en samlet overflade. Luften trykkes forsigtigt ud Når injektionsvæsken viser sig i kanylespidsen som en dråbe, er luften ude. Injektionssteder: Patienten oplæres i at give injektionerne på maven i et håndstort område på begge sider af navlen eller på låret. Injektioner gives normalt med 2-3 gange om ugen. Patienten opfordres til at skifte stikkested. Injektionsteknik: Der løftes en tynd hudfold op mellem 2 fingre og stikkes midt i denne i 90 graders vinkel. Slip huden herefter, sørg for at nålen bliver siddende, medicinen injiceres. Medicinen sprøjtes ind ved langsomt at skubbe stemplet i bund og nålen trækkes ud Huden kan efterfølgende masseres lidt. Opbevaring af medicinen: Opbevares i køleskab eller efter producentens anvisning. Praktisk oplæring: Under den praktiske del af oplæringen, er det patienten, der skiller/samler sprøjte/kanyle. Han prøver at trække NaCl op fra en ampul – overholder de hygiejniske/sterile teknikker. Prøver evt. at stikke i stikkepude Trækker medicinen op. Finder injektionsstedet. Patienten giver sig selv injektionen, jævnfør tidligere beskrevet. Patienten informeres om, at han selv skal købe sprøjter og kanyler. Håndtering af affald: Patienten får udleveret gul kanyleboks. Informeres om at alle brugte kanyler placeres dér. Den fyldte boks kan afleveres på apoteket eller i afdelingen. Telefonnummer: Der udleveres telefonnummer på den sygeplejerske, der har oplært patienten. Patienten kan altid ringe ved tvivlsspørgsmål. Rejser: Der kan udfærdiges rejsebrev på engelsk til brug ved udenlandsrejser. Til oplæring i at give intramuskulær injektion bruges: - Sterile sprøjter - Sterile kanyler - Kanyleboks - Sterilt NaCl - Patientfolder angående behandlingen - stikkepude Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578835243">Oplæring af voksne patienter i selvadministration af subcutan injektion</div></h1><div id="BodyWeb#1699578835243"><p><span style="color:null"><a name="1699578835243Top"></a></span></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Maalgrupper"><span style="color:null">Målgrupper og anvendelsesområde</span></a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Definitioner"><span style="color:null">Definitioner</span></a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Fremgangsmaade"><span style="color:null">Fremgangsmåde</span></a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Ansvar"><span style="color:null">Ansvar og organisering</span></a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Referencer"><span style="color:null">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</span></a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Akkrediteringsstandarder"><span style="color:null">Akkrediteringsstandarder</span></a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Bilag"><span style="color:null">Bilag</span></a><br>  </h3> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</span></h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Definitioner"></a><br> Definitioner</span></h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</span></h2> <p> </p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Oplæring af voksne patienter i selvadministration af subkutan injektion</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Der undervises mænd der skal behandles mod infertilitet med kønshormon.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Afdelingens læge har ordineret behandlingen samt vurderet patienten i stand til selvadministration. </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Undervisningen varetages af en af afdelingens sygeplejersker.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Efter oplæringen skrives et notat i patientens journal</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><u>Teoretisk oplæring</u></strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Håndhygiejne: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der vaskes <u>altid</u> hænder, i henhold til instruks for almindelig sygehus hygiejne.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Steril teknik:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicinen leveres i ampuller eller engangspen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sprøjte og kanyle sættes sammen så steriliteten bevares.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Undgå at røre kanylens spids og nål samt kravens inderside.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Undgå at røre sprøjtens studs.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Kanylen sættes på sprøjtens studs og drejes, så den sidder fast.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Beskyttelseshætten tages af kanylen, og denne føres ned i ampullen uden at gøres u-steril.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved at knipse på ampullens hals løber væsken, der står i den ned.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ampullen knækkes og toppen brækkes af.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicinen suges op i sprøjten.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ofte er der kommet luft med op i sprøjten.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Luften lukkes ud af sprøjten, ved at denne vendes så kanylen vender opad.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Knips på sprøjten så eventuelle luftbobler samles foroven i sprøjten.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Stemplet trækkes lidt nedad, så væsken får en samlet overflade.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Luften trykkes forsigtigt ud</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Når injektionsvæsken viser sig i kanylespidsen som en dråbe, er luften ude.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Injektionssteder:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten oplæres i at give injektionerne på maven i et håndstort område på begge sider af navlen eller på låret.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Injektioner gives normalt med 2-3 gange om ugen. Patienten opfordres til at skifte stikkested.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Injektionsteknik:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der løftes en tynd hudfold op mellem 2 fingre og stikkes midt i denne i 90 graders vinkel.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Slip huden herefter, sørg for at nålen bliver siddende, medicinen injiceres.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicinen sprøjtes ind ved langsomt at skubbe stemplet i bund og nålen trækkes ud</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Huden kan efterfølgende masseres lidt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Opbevaring af medicinen:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Opbevares i køleskab eller efter producentens anvisning.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Praktisk oplæring:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Under den praktiske del af oplæringen, er det patienten, der skiller/samler sprøjte/kanyle.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Han prøver at trække NaCl op fra en ampul – overholder de hygiejniske/sterile teknikker.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Prøver evt. at stikke i <em>stikkepude</em></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Trækker medicinen op.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Finder injektionsstedet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten giver sig selv injektionen, jævnfør tidligere beskrevet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten informeres om, at han selv skal købe sprøjter og kanyler.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Håndtering af affald:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten får udleveret gul kanyleboks.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Informeres om at alle brugte kanyler placeres dér.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den fyldte boks kan afleveres på apoteket eller i afdelingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Telefonnummer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der udleveres telefonnummer på den sygeplejerske, der har oplært patienten. Patienten kan altid ringe ved tvivlsspørgsmål.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Rejser:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der kan udfærdiges rejsebrev på engelsk til brug ved udenlandsrejser.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Til oplæring i at give intramuskulær injektion bruges:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Sterile sprøjter</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Sterile kanyler</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Kanyleboks</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Sterilt NaCl</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· Patientfolder angående behandlingen</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">· stikkepude</p> <p><span style="color:null">  </span></p> <p><span style="color:null">  </span></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</span></h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</span></h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</span></h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p> <h2><span style="color:null"><a name="1699578835243Bilag"></a><br> Bilag</span></h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578835243Top"><span style="color:null">Tilbage til top</span></a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Pubertas præcox.	Pubertas præcox Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Pubertas præcox Baggrund: Pubertas præcox defineres som udvikling af sekundære kønskarakterer før 8 års alderen hos piger og før 9 års alderen hos drenge. Definitioner Årsager: Central pubertas præcox (gonadotropin afhængig) skyldes præmatur aktivering af hypothalamus-hypofyse-gonade aksen, og kan enten være idiopatisk eller sekundær til strukturelle intrakranielle forandringer (f.eks. hypothalamiske tumorer, arachnoideacyster). Der ses en overhyppighed af central pubertas præcox hos børn som tidligere har haft episoder med forhøjet intrakraniel tryk (hydrocephalus, myelomeningocele, CNS infektion, tidligere kraniel bestråling), adoptivbørn, og efterkommere af invandrere. Perifer (gonadotropin uafhængig) pubertas præcox skyldes øget sekretion af kønshormoner (østrogen og/eller androgener) f.eks. fra tumor (binyre/ovarie), grundet enzymdefekt (adrenogenital syndrom) eller mutation af Gsα-protein (McCune-Allbright syndrom, testotoxicose). Differentialdiagnoserne præmatur thelarche, præmatur adrenarche og præmatur menarche stilles klinisk og kan kun stilles når central og perifer pubertas præcox er udelukket. Pubertas præcox ses hyppigst hos piger, hvor det mest almindelige er idiopatisk central pubertas præcox (over 90% i forskellige studier). Hos drenge er der meget større sandsynlighed for at finde en tilgrundliggende patologisk årsag. Fremgangsmåde Udredning: Anamnese: er der familiær disposition til tidlig pubertet? Har barnet selv disposition dvs. tidligere forhøjet intrakraniel tryk, tidligere kraniel bestråling? Er der mistanke om eksponering til østrogenholdig kosmetik/medicin? Er barnet adopteret eller barn af indvandrer? Symptomer: tidspunkt for hvornår kliniske pubertetstegn først bemærkedes, tendens til fedtet hud/hår, svedlugt, humørsvingninger. Almene symptomer eller symptomer på intrakraniel proces. Klinisk: Pubertetsvurderes a.m. Tanner, hos drenge vurderes testes størrelse ved hjælp af Praders orkidometer. Vækst: Så vidt muligt indhentes tidligere vækstdata, så det kan ses om der er tegn på vækstacceleration svarende til at pubertetsvækstspurten er indsat. Der tages røntgen af venstre hånd mhp knoglealder. Hos piger kan der evt. foretages ultralyd af lille bækken, for at vurdere størrelse af uterus, bredde af endometrium, ovarier og follikler. Blodprøver: Hvis der klinisk og vækstmæssigt er mistanke om pubertas præcox foretages GnRH stimulationstest. Ved meget avanceret pubertetsstadie kan basale blodprøver evt. give diagnosen. Herudover blodprøver i henhold til pubertas præcox pakke, dvs. østrogengruppe, SHBG, androgengruppe, alfa-foetoprotein, beta-hCG, IGF-1, IGFBP-3, inhibin B, T4, TSH, frit-T4, 17-OH-progesteron. Der suppleres med synacthen test ved mistanke om late-onset AGS med måling af cortisol og 17-OH-progesteron. Hos patienter med dårlig vækst, tidligere kraniel bestråling eller myelomeningocele suppleres med argininstimulation, da der samtidig kan være GH mangel. Tolkning af resultater: Diagnosen central pubertas præcox stilles klassisk ved følgende fund: vækstacceleration, kliniske pubertetstegn, stimuleret LH/FSH ratio over 0,66 og/eller max stimuleret LH værdi over 5 U/l, forhøjet østradiol eller testosteron for alder. Follikler over 6 mm samt forstørrelse af uterus og ovarier på ultralyd støtter diagnosen, det samme gælder fremskreden knoglealder (> 1 år). Hvis diagnosen central pubertas præcox stilles skal der udføres MR-scanning af hypofysen og cerebrum for at udelukke strukturel årsag. HUSK at udfylde kontrolskema for MR. Såfremt GnRH stimulationen ikke viser forhøjelse af gonadotropinerne, eller kun lidt forhøjelse er der følgende muligheder: - der er tale om central pubertas præcox, men det er i en meget tidlig fase. Patienten skal følges tæt og ved klinisk progression af pubertetstegn eller vækstacceleration skal GnRH testen eller basale blodprøver gentages. - der er tale om perifer pubertas præcox. Typisk vil østradiol eller testosteron være kraftigt forhøjet, og LH og FSH fortsat være lave (supprimeret). Udredning for årsagen til den autonome hormonproduktion skal fortsættes: yderligere udredning for enzymdefekt (døgnurin for steroidmetabolitter), UL eller CT-scanning af binyrene, ved mistanke om McCune-Allbright syndrom røntgen af skelettet, ved mistanke om testotoxicose, DNA undersøgelse. - der er tale om præmatur thelarche. Diagnosen omfatter brystudvikling uden elevation af østradiol eller gonadotropiner, normal knoglealder og ingen vækstacceleration. Kan være umulig at skelne fra en tidlig fase af central pubertas præcox, og bør følges klinisk. Der er ingen behandling. - der er tale om præmatur adrenarche, hvilket skyldes tidlig modning af binyrene med produktion af svage androgener, som forårsager pubesbehåring, svedlugt og fedtet hud/hår. Patienten bør følges op med kliniske kontroller da enkelte kan progrediere til sekundær central pubertas præcox. Der er ingen behandling. - der er tale om præmatur menarche. Diagnosen er så sjældent at disse børn altid bør drøftes ved konference. Differentialdiagnoser er her: vaginal tumor (sarkom), vaginal misdannelse, og sexuelt misbrug. Behandling: Medicin udleveres fra sygehus. Central pubertas præcox behandles med langtidsvirkende injicerbar depot GnRH agonist; Prostap depot (leuprorelin) eller Pamorelin depot (triptorelin). Prostap injiceres subkutant dag 0, 28 og 84 og derefter hver 84 dag, dosis 11.25mg. Pamorelin depot (triptorelin) injiceres hver 24. uge i.m. uden boost, dosis 22.5 mg. Injektionerne med Prostap gives som regel hos egen læge. Pamorelin administreres af hospitalet da præparatet er nyt og opfølgning forestås af endokrinologisk sygeplejerske/læge. Der er kun få kendte bivirkninger til behandlingen, mens langtidseffekterne ikke kendes med sikkerhed. Der foreligger få studier, som rapporter normal pubertetsudvikling og cyclus efter endt behandling samt kasuistiske rapporter om graviditeter. Der er ikke fundet øget risiko for osteoporose. Der foreligger ingen erfaringer vedr. cancer risiko eller kadiovasculær risiko. Patienten skal informeres om at der er mulighed for vaginalblødning efter den første injektion, og at der kan forekomme vægtøgning, specielt hos piger som i forvejen er overvægtige. Prostap kan give allergiske reaktioner på injektionsstedet og sterile, subcutane abcesser. De fleste behøver ikke at blive dræneret, men resorberes spontant. Ved cave til både Prostap og Pamorelin eller særlige omstændigheder kan VANTAS (Histrelin) implantat 50 mg bruges efter konference. Der skal søges individuel udleveringstilladelse. Vantas lægges subkutant i G.A. eller lokalbedøvelse og holder 12-18 mdr. Der er endnu ingen langtidserfaring. Kontrol: Evt. GnRH test skal udføres umiddelbart før en GnRH-analog injektion, således at effekten på det tidspunkt, hvor koncentrationen er lavest kan vurderes. Patienten følges klinisk med hensyn til vækst og pubertetstegn hver 4-6 måned. Blodprøver, knoglealder og GnRH-test ved behov. Såfremt der ikke er tilfredsstillende suppression af puberteten bedømt ved - klinik (vækst, sekundære kønskarakterer, knoglealder), og/eller - s-østradiol > 40 pmol/l eller s-testosteron > 0,5 nmol/l (ved LCMS/MS), og/eller - peak LH > 5IU/l efter GnRH test kan intervallerne mellem injektionerne nedsættes. Hvis dette tiltag er uden effekt, skal barnet konfereres. Formålet med behandlingen er: -at undertrykke udviklingen af de kliniske pubertetstegn, hvor man ikke kan forvente sig den store regression, men skulle kunne forhindre videre udvikling (brystvæv, testikelvækst) indtil behandlingen seponeres. Pubesbehåring kan progrediere pga. binyreandrogener. - at bremse knoglemodningen og pubertetsvæksten, med det teoretiske formål at forlænge vækstperioden og bevare patientens sluthøjdeudsigter Om der er indikation for behandling, skal drøftes med familien i hvert enkelt tilfælde. Overvejelserne går på sluthøjdeudsigterne, patientens alder og hvilken effekt pubertetsudviklingen har psykosocialt. Væksten under behandlingen: Vækstraten vil falde i løbet af det første halve til hele år under sufficient behandling. Man tilsigter at vækstraten fortsætter på præpubertalt niveau, men det ses undertiden, at det går helt i stå. Afhængig af sluthøjdeudsigterne kan man i sådanne tilfælde overveje at supplere med GH-behandling (konferencebeslutning). Tidspunkt for seponering af behandling: Der er ingen faste retningslinier. Psykosocialt vil det som regel være passende, når nogle af patientens klassekammerater også er begyndt på deres pubertetsudvikling. Med hensyn til højden anbefaler nogle klinikere at stoppe behandling, når knoglealderen er 11 år (piger). I tvivlstilfælde diskuteres til konference. Kontrol efter afsluttet behandling: Børn og unge følges med kliniske kontroller ca. hver 6.-12. måned mht. klinisk progression af puberteten, hvor der tages blodprøver til reproduktionshormoner ved behov. Der laves GnRH test og evt. UL af genitalia interna hos piger, hvis forløbet afviger fra det forventede. Opfølgning afsluttes hos piger, når menarchen er indtrådt og der har været nogle menstruationer efter dette, hos drenge omkring tidspunktet hvor pubertetsvækstspurten er nedadgående og der har været stemmeovergang. Unge, som sideløbende er i væksthormonbehandling, fortsætter opfølgning indtil sluthøjden er opnået, se særskilt instruks for væksthormonbehandling. Unge med co-morbiditet, f.eks. maligne sygdomme og hjernetumorer, kan have behov for individualiserede opfølgningsforløb sammen med stamafdeling. Behandling af perifer/gonadotropin-uafhængig/ pseudo-pubertas præcox: Tilstanden er langt sjældnere end central pubertas præcox. Hvis muligt søges at kontrollere den tilgrundliggende årsag for den abnorme hormonproduktion, dette kan lade sig gøre i tilfælde af adrenogenital syndrom og tumor som er de hyppigste årsager. Andre tilstande, f.eks. testotoksikose, kan behandles med hormonantagonister med forskellige virkingsprofiler, f.eks. cyproteronacetat, testolactone, ketoconazol, tamoxifen, Femar, Teslac. Behandling foregår efter konferencebeslutning og er en ekspertopgave. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578764912">Pubertas præcox</div></h1><div id="BodyWeb#1699578764912"><p><a name="1699578764912Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578764912Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <h3>Pubertas præcox</h3> <p><strong>Baggrund:</strong></p> <p>Pubertas præcox defineres som udvikling af sekundære kønskarakterer før 8 års alderen hos piger og før 9 års alderen hos drenge.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578764912Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Årsager:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Central pubertas præcox (gonadotropin afhængig) skyldes præmatur aktivering af hypothalamus-hypofyse-gonade aksen, og kan enten være idiopatisk eller sekundær til strukturelle intrakranielle forandringer (f.eks. hypothalamiske tumorer, arachnoideacyster).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der ses en overhyppighed af central pubertas præcox hos børn som tidligere har haft episoder med forhøjet intrakraniel tryk (hydrocephalus, myelomeningocele, CNS infektion, tidligere kraniel bestråling), adoptivbørn, og efterkommere af invandrere.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Perifer (gonadotropin uafhængig) pubertas præcox skyldes øget sekretion af kønshormoner (østrogen og/eller androgener) f.eks. fra tumor (binyre/ovarie), grundet enzymdefekt (adrenogenital syndrom) eller mutation af Gsα-protein (McCune-Allbright syndrom, testotoxicose).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Differentialdiagnoserne præmatur thelarche, præmatur adrenarche og præmatur menarche stilles klinisk og kan kun stilles når central og perifer pubertas præcox er udelukket.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Pubertas præcox ses hyppigst hos piger, hvor det mest almindelige er idiopatisk central pubertas præcox (over 90% i forskellige studier). Hos drenge er der meget større sandsynlighed for at finde en tilgrundliggende patologisk årsag.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578764912Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Udredning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Anamnese: </strong>er der familiær disposition til tidlig pubertet? Har barnet selv disposition dvs. tidligere forhøjet intrakraniel tryk, tidligere kraniel bestråling? Er der mistanke om eksponering til østrogenholdig kosmetik/medicin? Er barnet adopteret eller barn af indvandrer?</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Symptomer: </strong>tidspunkt for hvornår kliniske pubertetstegn først bemærkedes, tendens til fedtet hud/hår, svedlugt, humørsvingninger. Almene symptomer eller symptomer på intrakraniel proces.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Klinisk:</strong> Pubertetsvurderes a.m. Tanner, hos drenge vurderes testes størrelse ved hjælp af Praders orkidometer.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Vækst:</strong> Så vidt muligt indhentes tidligere vækstdata, så det kan ses om der er tegn på vækstacceleration svarende til at pubertetsvækstspurten er indsat. Der tages røntgen af venstre hånd mhp knoglealder. Hos piger kan der evt. foretages ultralyd af lille bækken, for at vurdere størrelse af uterus, bredde af endometrium, ovarier og follikler. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Blodprøver:</strong> Hvis der klinisk og vækstmæssigt er mistanke om pubertas præcox foretages GnRH stimulationstest. Ved meget avanceret pubertetsstadie kan basale blodprøver evt. give diagnosen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Herudover blodprøver i henhold til pubertas præcox pakke, dvs. østrogengruppe, SHBG, androgengruppe, alfa-foetoprotein, beta-hCG, IGF-1, IGFBP-3, inhibin B, T4, TSH, frit-T4, 17-OH-progesteron.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der suppleres med synacthen test ved mistanke om late-onset AGS med måling af cortisol og 17-OH-progesteron.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hos patienter med dårlig vækst, tidligere kraniel bestråling eller myelomeningocele suppleres med argininstimulation, da der samtidig kan være GH mangel.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning af resultater:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Diagnosen central pubertas præcox stilles klassisk ved følgende fund: vækstacceleration, kliniske pubertetstegn, stimuleret LH/FSH ratio over 0,66 og/eller max stimuleret LH værdi over 5 U/l, forhøjet østradiol eller testosteron for alder. Follikler over 6 mm samt forstørrelse af uterus og ovarier på ultralyd støtter diagnosen, det samme gælder fremskreden knoglealder (> 1 år).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis diagnosen central pubertas præcox stilles skal der udføres MR-scanning af hypofysen og cerebrum for at udelukke strukturel årsag. HUSK at udfylde kontrolskema for MR.  </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Såfremt GnRH stimulationen ikke viser forhøjelse af gonadotropinerne, eller kun lidt forhøjelse er der følgende muligheder:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- der er tale om central pubertas præcox, men det er i en meget tidlig fase. Patienten skal følges tæt og ved klinisk progression af pubertetstegn eller vækstacceleration skal GnRH testen eller basale blodprøver gentages.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- der er tale om perifer pubertas præcox. Typisk vil østradiol eller testosteron være kraftigt forhøjet, og LH og FSH fortsat være lave (supprimeret). Udredning for årsagen til den autonome hormonproduktion skal fortsættes: yderligere udredning for enzymdefekt (døgnurin for steroidmetabolitter), UL eller CT-scanning af binyrene, ved mistanke om McCune-Allbright syndrom røntgen af skelettet, ved mistanke om testotoxicose, DNA undersøgelse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- der er tale om præmatur thelarche. Diagnosen omfatter brystudvikling uden elevation af østradiol eller gonadotropiner, normal knoglealder og ingen vækstacceleration. Kan være umulig at skelne fra en tidlig fase af central pubertas præcox, og bør følges klinisk. Der er ingen behandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- der er tale om præmatur adrenarche, hvilket skyldes tidlig modning af binyrene med produktion af svage androgener, som forårsager pubesbehåring, svedlugt og fedtet hud/hår. Patienten bør følges op med kliniske kontroller da enkelte kan progrediere til sekundær central pubertas præcox. Der er ingen behandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- der er tale om præmatur menarche. Diagnosen er så sjældent at disse børn altid bør drøftes ved konference. Differentialdiagnoser er her: vaginal tumor (sarkom), vaginal misdannelse, og sexuelt misbrug.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicin udleveres fra sygehus. Central pubertas præcox behandles med langtidsvirkende injicerbar depot GnRH agonist; Prostap depot (leuprorelin) eller Pamorelin depot (triptorelin). Prostap  injiceres subkutant dag 0, 28 og 84 og derefter hver 84 dag, dosis 11.25mg. Pamorelin depot (triptorelin) injiceres hver 24. uge i.m. uden boost, dosis 22.5 mg.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Injektionerne med Prostap gives som regel hos egen læge. Pamorelin administreres af hospitalet da præparatet er nyt og opfølgning forestås af endokrinologisk sygeplejerske/læge.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er kun få kendte bivirkninger til behandlingen, mens langtidseffekterne ikke kendes med sikkerhed. Der foreligger få studier, som rapporter normal pubertetsudvikling og cyclus efter endt behandling samt kasuistiske rapporter om graviditeter. Der er ikke fundet øget risiko for osteoporose. Der foreligger ingen erfaringer vedr. cancer risiko eller kadiovasculær risiko. Patienten skal informeres om at der er mulighed for vaginalblødning efter den første injektion, og at der kan forekomme vægtøgning, specielt hos piger som i forvejen er overvægtige. Prostap kan give allergiske reaktioner på injektionsstedet og sterile, subcutane abcesser. De fleste behøver ikke at blive dræneret, men resorberes spontant.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved cave til både Prostap og Pamorelin eller særlige omstændigheder kan VANTAS (Histrelin) implantat 50 mg bruges efter konference. Der skal søges individuel udleveringstilladelse. Vantas lægges subkutant i G.A. eller lokalbedøvelse og holder 12-18 mdr. Der er endnu ingen langtidserfaring.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontrol:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><em>Evt. GnRH test skal udføres umiddelbart før en GnRH-analog injektion, således at effekten på det tidspunkt, hvor koncentrationen er lavest kan vurderes. </em></strong>Patienten følges klinisk med hensyn til vækst og pubertetstegn hver 4-6 måned. Blodprøver, knoglealder og GnRH-test ved behov. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Såfremt der ikke er tilfredsstillende suppression af puberteten bedømt ved</p> <ol> <li>klinik (vækst, sekundære kønskarakterer, knoglealder), og/eller</li> <li>s-østradiol > 40 pmol/l eller s-testosteron > 0,5 nmol/l (ved LCMS/MS), og/eller</li> <li>peak LH > 5IU/l efter GnRH test</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">kan intervallerne mellem injektionerne nedsættes.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hvis dette tiltag er uden effekt, skal barnet konfereres.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Formålet med behandlingen er: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">-at undertrykke udviklingen af de kliniske pubertetstegn, hvor man ikke kan forvente sig den store regression, men skulle kunne forhindre videre udvikling (brystvæv, testikelvækst) indtil behandlingen seponeres. Pubesbehåring kan progrediere pga. binyreandrogener.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">- at bremse knoglemodningen og pubertetsvæksten, med det teoretiske formål at forlænge vækstperioden og bevare patientens sluthøjdeudsigter</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Om der er indikation for behandling, skal drøftes med familien i hvert enkelt tilfælde. Overvejelserne går på sluthøjdeudsigterne, patientens alder og hvilken effekt pubertetsudviklingen har psykosocialt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Væksten under behandlingen</strong>: Vækstraten vil falde i løbet af det første halve til hele år under sufficient behandling. Man tilsigter at vækstraten fortsætter på præpubertalt niveau, men det ses undertiden, at det går helt i stå. Afhængig af sluthøjdeudsigterne kan man i sådanne tilfælde overveje at supplere med GH-behandling (konferencebeslutning).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tidspunkt for seponering af behandling</strong>:</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er ingen faste retningslinier. Psykosocialt vil det som regel være passende, når nogle af patientens klassekammerater også er begyndt på deres pubertetsudvikling. Med hensyn til højden anbefaler nogle klinikere at stoppe behandling, når knoglealderen er 11 år (piger). I tvivlstilfælde diskuteres til konference.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontrol efter afsluttet behandling:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Børn og unge følges med kliniske kontroller ca. hver 6.-12. måned mht. klinisk progression af puberteten, hvor der tages blodprøver til reproduktionshormoner ved behov. Der laves GnRH test og evt. UL af genitalia interna hos piger, hvis forløbet afviger fra det forventede. Opfølgning afsluttes hos piger, når menarchen er indtrådt og der har været nogle menstruationer efter dette, hos drenge omkring tidspunktet hvor pubertetsvækstspurten er nedadgående og der har været stemmeovergang. Unge, som sideløbende er i væksthormonbehandling, fortsætter opfølgning indtil sluthøjden er opnået, se særskilt instruks for væksthormonbehandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Unge med co-morbiditet, f.eks. maligne sygdomme og hjernetumorer, kan have behov for individualiserede opfølgningsforløb sammen med stamafdeling.   </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Behandling af perifer/gonadotropin-uafhængig/ pseudo-pubertas præcox:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tilstanden er langt sjældnere end central pubertas præcox. Hvis muligt søges at kontrollere den tilgrundliggende årsag for den abnorme hormonproduktion, dette kan lade sig gøre i tilfælde af adrenogenital syndrom og tumor som er de hyppigste årsager. Andre tilstande, f.eks. testotoksikose, kan behandles med hormonantagonister med forskellige virkingsprofiler, f.eks. cyproteronacetat, testolactone, ketoconazol, tamoxifen, Femar, Teslac. Behandling foregår efter konferencebeslutning og er en ekspertopgave.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578764912Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578764912Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578764912Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578764912Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578764912Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Pædiatriske patienter fra Gr¢nland.	Pædiatriske patienter fra Grønland Formål Målgrupper og anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Formål Målgrupper og anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe Til pædiaterne Som situationen for grønlandske patienter er i øjeblikket, skal der foreligge kaution inden en vurdering på afdelingen. Definitioner Fremgangsmåde ###NAVN### og jeg har d. 29.06.22 haft virtuelt møde med pædiaterne på Grønland ###NAVN### og ###NAVN### mhp. drøftelse af den pædiatrisk endokrinologiske service overfor Grønland. Der er truffet aftale om at ###NAVN### og jeg, vil dække en pædiatrisk endokrinologisk konsulent funktion med to årlige besøg på Grønland i Nuuk, typisk forår og efterår. Der er etableret lignende aftaler indenfor andre specialer, f.eks. børne- reumatologi og børnekardiologi. Det hænder, vi bliver kontaktet af læger fra anden afdeling (f.eks. børnekir.), som ønsker at vi skal vurdere en grønlandsk patient, som er til kontrol på den pågældende afdeling. Såfremt det drejer sig om et akut/nødvendigt tilsyn, tilser vi selvfølgelig patient, og der vil efterfølgende blive givet kaution fra Grønland til dette besøg. KM/PC skal så underrettes. Såfremt det ikke drejer sig om et ikke akut nødvendigt tilsyn, skal det i stedet foreslås i udskrivnings notat fra den pågældende afdeling, at patient kan/skal sættes til en opfølgning hos en af de pædiatriske endokrinologiske konsulenter, som kommer til Grønland 2 x om året, typisk forår og efterår. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil	<h1><div id="Afsnit#1699578778044">Pædiatriske patienter fra Grønland</div></h1><div id="BodyWeb#1699578778044"><p><a name="1699578778044Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br>  </h3> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578778044Formaal"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Formål</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578778044Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde samt afgrænsning af patientgruppe</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Til pædiaterne</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Som situationen for grønlandske patienter er i øjeblikket, skal der foreligge kaution inden en vurdering på afdelingen.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578778044Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578778044Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">###NAVN### og jeg har d. 29.06.22 haft virtuelt møde med pædiaterne på Grønland ###NAVN### og ###NAVN### mhp. drøftelse af den pædiatrisk endokrinologiske service overfor Grønland.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der er truffet aftale om at ###NAVN### og jeg, vil dække en pædiatrisk endokrinologisk konsulent funktion med to årlige besøg på Grønland i Nuuk, typisk forår og efterår. Der er etableret lignende aftaler indenfor andre specialer, f.eks. børne- reumatologi og børnekardiologi.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det hænder, vi bliver kontaktet af læger fra anden afdeling (f.eks. børnekir.), som ønsker at vi skal vurdere en grønlandsk patient, som er til kontrol på den pågældende afdeling. Såfremt det drejer sig om et akut/nødvendigt tilsyn, tilser vi selvfølgelig patient, og der vil efterfølgende blive givet kaution fra Grønland til dette besøg. KM/PC skal så underrettes.<br> Såfremt det ikke drejer sig om et ikke akut nødvendigt tilsyn, skal det i stedet foreslås i udskrivnings notat fra den pågældende afdeling, at patient kan/skal sættes til en opfølgning hos en af de pædiatriske endokrinologiske konsulenter, som kommer til Grønland 2 x om året, typisk forår og efterår.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578778044Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578778044Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578778044Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Retningslinjer for bioanalytikeres og laboranters deltagelse.	Retningslinjer for bioanalytikeres og laboranters deltagelse i kurser og kongresser Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer Retningslinjer for bioanalytikeres og laboranters deltagelse i kurser og kongresser. Den enkelte medarbejder kan deltage i ét kursus eller én kongres hvert andet år. I samråd med bioanalytikeren eller laboranten vurderer den daglige leder kurset/kongressen med hensyn til indhold/faglig relevans samt de økonomiske aspekter ved deltagelse. Følgende er besluttet: - Personale i tidsubegrænset stilling kan deltage. - Den daglige leder er med til at prioritere ansøgere. - Den daglige leder afgør, hvor mange medarbejdere, der kan tage afsted samtidig. - Der gives betaling for kursus/kongresafgift, transport og mad mod kvittering. - Der gives frihed til at deltage. - Der udbetales ikke overarbejde. - Der udbetales ikke diæter. Medarbejderne skal efter endt kursus/kongres give et referat af mødet til deres kollegaer.	<h1><div id="Afsnit#1699578800087">Retningslinjer for bioanalytikeres og laboranters deltagelse i kurser og kongresser</div></h1><div id="BodyWeb#1699578800087"><p><a name="1699578800087Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578800087overordnede visioner">Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer</a></h3> <p> </p> <p><a name="1699578800087overordnede visioner"></a></p> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer</strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Retningslinjer for bioanalytikeres og laboranters deltagelse i kurser og kongresser.</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den enkelte medarbejder kan deltage i ét kursus eller én kongres hvert andet år.  I samråd med bioanalytikeren eller laboranten vurderer den daglige leder kurset/kongressen med hensyn til indhold/faglig relevans samt de økonomiske aspekter ved deltagelse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Følgende er besluttet:</p> <ul> <li>Personale i tidsubegrænset stilling kan deltage.</li> <li>Den daglige leder er med til at prioritere ansøgere.</li> <li>Den daglige leder afgør, hvor mange medarbejdere, der kan tage afsted samtidig.</li> <li>Der gives betaling for kursus/kongresafgift, transport og mad mod kvittering.</li> <li>Der gives frihed til at deltage.</li> <li>Der udbetales ikke overarbejde.</li> <li>Der udbetales ikke diæter.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medarbejderne skal efter endt kursus/kongres give et referat af mødet til deres kollegaer.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578800087Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Saltvand infusion.	Saltvand, infusion Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Instruks til saltvand: Saltvand, infusion I Hormonlaboratoriet anvendes saltvand i form af pose eller hætteglas: Pose: Natriumchlorid 9 mg/ml infusionsvæske, 500 ml. Hætteglas: Natriumchlorid 9 mg/ml injektionsvæske, 50 ml. Engangssprøjte: Natriumchlorid 0,9% injektionsvæske, 10 ml. Anvendelse af saltvand ved anlæggelse af intravenøst drop: - Saltvandspose, –hætteglas og -engangssprøjter må kun anvendes til én patient. Ved brug af hætteglas må kun anvendes sterile engangssprøjter til aspiration af saltvand, og sprøjten må kun fyldes én gang fra et hætteglas. Kanylen til aspiration må derfor ikke sidde i hætteglasset imellem aspirationerne, og før hver aspiration afsprittes hættelåget. - Hætteglas engangsmærkes med patientens navn og CPR-nummer, hvis det skal anvendes flere gange. - Efter undersøgelsen kasseres det tiloversblevne saltvand. Lægens rolle ved infusion af saltvand i forbindelse med stimulationstests: - Lægen ordinerer, dispenserer og administrerer NaCl i SP. - Beregning af NaCl-dosis til infusion: - Vægt ≤ 20 kg: 5 ml/kg legemsvægt/time (F.eks. vægt 10 kg: Infusion NaCl=50 ml/t) - Vægt > 20 kg: 100 ml/time (F.eks. vægt 30 kg: Infusion NaCl=100 ml/t). NaCl-ordinationen seponeres automatisk i SP i efterfølgende døgn Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578815426">Saltvand, infusion</div></h1><div id="BodyWeb#1699578815426"><p><a name="1699578815426Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2> </h2> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578815426Maalgrupper"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Målgrupper og anvendelsesområde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578815426Definitioner"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Definitioner</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578815426Fremgangsmaade"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Fremgangsmåde</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Instruks til saltvand:</strong></h3> <h3 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Saltvand, infusion</strong></h3> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">I Hormonlaboratoriet anvendes saltvand i form af pose eller hætteglas:</p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Pose: Natriumchlorid 9 mg/ml infusionsvæske, 500 ml. </p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Hætteglas: Natriumchlorid 9 mg/ml injektionsvæske, 50 ml.   </p> <p style="margin-left:40px; margin-right:0cm">Engangssprøjte: Natriumchlorid 0,9% injektionsvæske, 10 ml.   </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Anvendelse af saltvand ved anlæggelse af intravenøst drop:</strong></p> <ol> <li>Saltvandspose, –hætteglas og -engangssprøjter må kun anvendes til én patient. Ved brug af hætteglas må kun anvendes sterile engangssprøjter til aspiration af saltvand, og sprøjten må kun fyldes én gang fra et hætteglas. Kanylen til aspiration må derfor ikke sidde i hætteglasset imellem aspirationerne, og før hver aspiration afsprittes hættelåget.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li>Hætteglas engangsmærkes med patientens navn og CPR-nummer, hvis det skal anvendes flere gange.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="3"> <li>Efter undersøgelsen kasseres det tiloversblevne saltvand.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Lægens rolle ved infusion af saltvand i forbindelse med stimulationstests:</strong></p> <ol> <li>Lægen ordinerer, dispenserer og administrerer NaCl i SP.</li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <ol start="2"> <li>Beregning af NaCl-dosis til infusion: <ul style="list-style-type:circle"> <li>Vægt ≤ 20 kg: 5 ml/kg legemsvægt/time (F.eks. vægt 10 kg: Infusion NaCl=50 ml/t)</li> <li>Vægt > 20 kg: 100 ml/time (F.eks. vægt 30 kg: Infusion NaCl=100 ml/t).</li> </ul> </li> </ol> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">NaCl-ordinationen seponeres automatisk i SP i efterfølgende døgn</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578815426Ansvar"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Ansvar og organisering</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578815426Referencer"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Top">Tilbage til top</a></p> </div> </div> <div class="collapsible-item" expandedstart="1"><a name="1699578815426Bilag"></a> <div class="collapsible-item-title collapsible-item-active"> <h2>Bilag</h2> </div> <div class="collapsible-item-body" style="display: block;"> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578815426Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Synacthen stimulationstest.	Synacthen stimulationstest Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Baggrund: Vurdering af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen. Der er tale om en indirekte test, som tester binyrernes evne til at producere kortisol. Hypofysens evne til at frigøre ACTH testes altså ikke, dette kræver en ITT (insulintolerance-test), som udføres i samarbejde med medicinsk-endokrinologisk afdeling PE. Præparat: Synacthen = Tetracosactid hexaacetat. Procedure: Faste er ikke nødvendig. Undersøgelsen kan foretages på alle tider af døgnet. Tid = 0 min: Der tages prøve til kortisol og ACTH. Der gives injektion Synacthen 250 µg i.v. (Børn under 7 kg gives 36 µg pr. kg.) Tid = 30 min: Der tages prøve til kortisol Tid = 60 min: Der tages prøve til kortisol. Patienter: Patienter i hydrokortison-behandling: Skal kun undlade at tage morgendosis på testdagen, og prøven kan analyseres på Cobas 8000 (Roche, immunanalyse) på Klinisk Biokemisk Afdeling som vanligt. Hvis patienten har taget hydrokortison mindre end 12 timer før testen, skal en ny tid aftales (syntetisk hydrokortison kan kemisk ikke skelnes fra endogent hydrokortison, heller ikke med LCMS-metoden). Patienter i prednisolon-behandling: Patienter, som er i behandling med prednisolon hver anden dag og uden behandling hver anden dag, skal helst have testen foretaget på dagen uden tabletindtagelse. Dette er for at kunne detektere de laveste steroidkoncentrationer. Dog er det også muligt at udføre test den samme dag, som prednisolon er taget. Hos alle patienter i prednisolon-behandling skal prøven analyseres med LCMS (Rigshospitalet) pga. mulig interferens med immun-analysen på Cobas. Analysen med LCMS koster ca. tre gange mere end standard-analysen på KB3011, og svartiden er forlænget. (x1/uge) Patienter i Calcort- og Dexametason-behandling: Patienterne kan få foretaget testen uafhængigt af, om de har taget morgenmedicin. Prøven skal dog analyseres vha. LCMS-metode – se under ”Patienter i prednisolon-behandling”. En undtagelse herfra er børn med kongenit katarakt, som behandles med Dexametason-øjendråber. Patienter i behandling med inhalationssteroid: Patienterne kan få foretaget testen på vanlig vis med analyse på 3011 (Cobas). Patienter med port-a-kath: Får patienten regelmæssigt steroidinfusioner, hvorfor systemet kan være kontamineret (coatet) med prednisolon/Solu-Medrol, hvilket i testresultatet afspejles som ekstremt høje startværdier af kortisol. I så fald bør testen gentages, eller fra start foretages testen ved anlæggelse af perifer intravenøs adgang. Steroidbehandlingers betydning for synacthentest: ###TABEL_1### Kortisol målt med LCMS: NPU59127 Dropproblemer: Ved uløselige problemer med intravenøs adgang kan ACTH-test udføres med subkutan injektion af ACTH (samme dosis) og derefter måling af kortisol på mikroprøver i finger. Tolkning: Det maksimale kortisol-respons er ens i alle aldre, med undtagelse af børn i alderen 0-6 måneder, hvor responset er større. S-kortisol skal på mindst ét tidspunkt under testen være over 420 nmol/l. Ved borderline resultat skal patienten konfereres mhp. at tage anamnese og klinik i betragtning. Evt. gentages testen. Ved mistanke om late-onset adrenogenitalt syndrom som hyppigst skyldes 21-hydroxylasemangel skal undersøgelsen suppleres med måling af s-17-hydroxyprogesteron til tiderne 0, 30 og 60 minutter. Ifølge producenten ses følgende krydsreaktiviteter for Cobas-analysen: OBS: Producenten oplyser, at patienter med 21-hydroxylasemangel har forhøjet koncentration af 21-deoxykortisol, hvilket kan medføre falsk forhøjede koncentrationer af kortisol. Såfremt anamnese og klinik tyder på adrenogenitalt syndrom grundet 21-hydroxylasemangel, men kortisol-resultat er indenfor normalområdet, bør kortisol re-analyseres med HPLC-metode. Serum fra ACTH-test udført på 5064 opbevares i fryser i 3 måneder for at muliggøre re-analysering ved behov. Bivirkninger: Meget sjældent og typisk kortvarigt: Flushing, sultfornemmelse, evt. kvalme og/eller udslæt. Litteratur: - Ranke MB. Diagnostics of Endocrine Function in Children and Adolescents, 3rd revised and extended edition, Karger 2003. - Kit-insert Elecsys Cortisol II (Cobas), 2017-05, v. 2.0 Dansk. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578791245">Synacthen stimulationstest</div></h1><div id="BodyWeb#1699578791245"><p><a name="1699578791245Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578791245Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578791245Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578791245Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h2 style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><strong>Baggrund:  </strong></strong></h2> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Vurdering af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen. Der er tale om en indirekte test, som tester binyrernes evne til at producere kortisol. Hypofysens evne til at frigøre ACTH testes altså <em>ikke</em>, dette kræver en ITT (insulintolerance-test), som udføres i samarbejde med medicinsk-endokrinologisk afdeling PE.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Præparat:    </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Synacthen = Tetracosactid hexaacetat.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:   </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Faste er ikke nødvendig. Undersøgelsen kan foretages på alle tider af døgnet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>Tid = 0 min:  </em>Der tages prøve til kortisol og ACTH.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Der gives injektion <strong>Synacthen 250 µg i.v. (Børn under 7 kg gives 36 µg pr. kg.)</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>Tid = 30 min: </em>Der tages prøve til kortisol</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>Tid = 60 min: </em>Der tages prøve til kortisol.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Patienter:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><strong>Patienter i</strong> </em><strong><em>hydrokortison-behandling: </em>S</strong>kal kun undlade at tage morgendosis på testdagen, og prøven kan analyseres på Cobas 8000 (Roche, immunanalyse) på Klinisk Biokemisk Afdeling som vanligt. Hvis patienten har taget hydrokortison mindre end 12 timer før testen, skal en ny tid aftales (syntetisk hydrokortison kan kemisk ikke skelnes fra endogent hydrokortison, heller ikke med LCMS-metoden).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><strong>Patienter i prednisolon-behandling: </strong></em>Patienter, som er i behandling med prednisolon hver anden dag og uden behandling hver anden dag, skal helst have testen foretaget på dagen uden tabletindtagelse. Dette er for at kunne detektere de laveste steroidkoncentrationer. Dog er det også muligt at udføre test den samme dag, som prednisolon er taget. Hos alle patienter i prednisolon-behandling skal prøven analyseres med LCMS (Rigshospitalet) pga. mulig interferens med immun-analysen på Cobas. Analysen med LCMS koster ca. tre gange mere end standard-analysen på KB3011, og svartiden er forlænget. (x1/uge)</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><strong>Patienter i Calcort- og Dexametason-behandling:</strong> </em>Patienterne kan få foretaget testen uafhængigt af, om de har taget morgenmedicin. Prøven skal dog analyseres vha. LCMS-metode – se under<strong> ”Patienter i prednisolon-behandling”. En undtagelse herfra er </strong>børn med kongenit katarakt, som behandles med Dexametason-øjendråber. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><strong>Patienter i behandling med inhalationssteroid:</strong> </em>Patienterne kan få foretaget testen på vanlig vis med analyse på 3011 (Cobas).</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em><strong>Patienter med port-a-kath: </strong></em><strong>Får patienten regelmæssigt steroidinfusioner, hvorfor systemet kan være kontamineret (coatet) med prednisolon/Solu-Medrol, hvilket i testresultatet afspejles som ekstremt høje startværdier af kortisol. I så fald bør testen gentages, eller fra start foretages testen ved anlæggelse af perifer intravenøs adgang. </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong><em>Steroidbehandlingers betydning for synacthentest:</em></strong></p> ###TABEL_1### <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Kortisol målt med LCMS: NPU59127</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Dropproblemer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Ved uløselige problemer med intravenøs adgang kan ACTH-test udføres med subkutan injektion af ACTH (samme dosis) og derefter måling af kortisol på mikroprøver i finger.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Tolkning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Det maksimale kortisol-respons er ens i alle aldre, med undtagelse af børn i alderen 0-6 måneder, hvor responset er større.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">S-kortisol skal på mindst ét tidspunkt under testen være over 420 nmol/l. Ved borderline resultat skal patienten konfereres mhp. at tage anamnese og klinik i betragtning. Evt. gentages testen. Ved mistanke om late-onset adrenogenitalt syndrom som hyppigst skyldes 21-hydroxylasemangel skal undersøgelsen suppleres med måling af s-17-hydroxyprogesteron til tiderne 0, 30 og 60 minutter.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ifølge producenten ses følgende krydsreaktiviteter for Cobas-analysen: </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/130161.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-BRABD3/$FILE/Tabel_1.jpg" style="height:145px; width:377px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><img alt="" src="/VIP/Redaktoer/130161.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RHAP-BRABDA/$FILE/Tabel_2.jpg" style="height:223px; width:380px" onclick="Ext.DMS.util.showImage(this);"></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><em>OBS: </em><strong>Producenten oplyser, at patienter med 21-hydroxylasemangel har forhøjet koncentration af 21-deoxykortisol, hvilket kan medføre falsk forhøjede koncentrationer af kortisol. Såfremt anamnese og klinik tyder på adrenogenitalt syndrom grundet 21-hydroxylasemangel, men kortisol-resultat er indenfor normalområdet, bør kortisol re-analyseres med HPLC-metode.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Serum fra ACTH-test udført på 5064 opbevares i fryser i 3 måneder for at muliggøre re-analysering ved behov. </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Meget sjældent og typisk kortvarigt: Flushing, sultfornemmelse, evt. kvalme og/eller udslæt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Litteratur:</strong></p> <ol> <li>Ranke MB. Diagnostics of Endocrine Function in Children and Adolescents, 3<sup>rd</sup> revised and extended edition, Karger 2003.</li> <li>Kit-insert Elecsys Cortisol II (Cobas), 2017-05, v. 2.0 Dansk.</li> </ol> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578791245Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578791245Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578791245Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578791245Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578791245Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Synacthen stimulationstest_TABEL_1.	Medicin indtaget samme dag Test skal aflyses Test skal ikke aflyses Analyse på KB3011 LCMS: OBS andre glas og NPU koder Analyse i Vejle Tbl. Hydrokortison X Tbl. Dexamethason X X Øjendråber Dexamethason X X Inhalationssteroid X X	<table border="1" cellspacing="0" class="MsoTableGrid" style="border-collapse:collapse; border:1pt solid windowtext; width:695px"> <tbody> <tr> <td style="vertical-align:top; width:113.8pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Medicin indtaget samme dag</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:77.35pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"><strong>Test skal aflyses</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"><strong>Test skal ikke aflyses</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:165px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"><strong>Analyse på KB3011 </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"><strong>LCMS: OBS andre glas og NPU koder</strong></p> </td> <td style="vertical-align:top; width:112px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"><strong>Analyse i Vejle</strong></p> </td> </tr> <tr> <td style="width:113.8pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tbl. Hydrokortison</p> </td> <td style="width:77.35pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> <td style="width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> <td style="width:165px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> <td style="width:112px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="width:113.8pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Tbl. Dexamethason</p> </td> <td style="width:77.35pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> <td style="width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> <td style="width:165px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> <td style="width:112px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> </tr> <tr> <td style="width:113.8pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Øjendråber Dexamethason</p> </td> <td style="width:77.35pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> <td style="width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> <td style="width:165px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> <td style="width:112px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> </tr> <tr> <td style="width:113.8pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Inhalationssteroid</p> </td> <td style="width:77.35pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> <td style="width:77.95pt"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> <td style="width:165px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center">X</p> </td> <td style="width:112px"> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm; text-align:center"> </p> </td> </tr> </tbody> </table>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Synacthentest ved dexametason ¢jendråbebehandling af b¢rn.	Synacthentest ved dexametason øjendråbebehandling af børn med kongenit katarakt Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Synacthentest ved dexametason øjendråbebehandling af børn med kongenit katarakt Målgrupper og anvendelsesområde Alle former for behandling med glukokortikoider (også topiske behandlinger!) indebærer et risiko for, at patientens egen binyrebarkhormondannelse bliver supprimeret. Selv om der ses en sammenhæng mellem glukokortikoiddosis og behandlingslængde, kan det ikke forudsiges med sikkerhed hos den enkelte, om og hvornår denne bivirkning optræder. Dette skyldes formentlig individuel følsomhed og genetiske polymorfier i bl.a. glukokortikoidreceptor (1,2). Derfor bør man før seponering af glukokortikoidbehandling eller nedtrapning af glukokortikoiddosis under daglig vedligeholdelsesdosis overveje, om der skal laves en Synacthentest. Symptomer på binyrebarkinsufficiens er ofte uspecifikke, f.eks. dårlig trivsel, vægttab, mavesmerter, nedsat appetit, kvalme, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær, lavt blodtryk. Derved kan de være svære at skelne fra de symptomer, patienten måtte have på grund af sin grundsygdom. Ved iatrogen binyrebarkinsufficiens udvikles ikke mangel på mineralokortikoider, og ACTH stiger typisk ikke højt nok til at forårsage pigmentering. Patienterne kan dog alligevel udvikle Addisonkrise ved interkurrent sygdom, traume og general anæstesi. Dexametason er et meget potent glukokortikoid, hvor den kumulative dosis ved drypning af begge øjne flere gange dagligt kan være høj i forhold til kropsvægten især hos små børn. Omkring 66% af små børn under 2 år udvikler iatrogen binyrebarkinsufficiens under denne behandling. Dette er på sigt reversibelt. Definitioner Fremgangsmåde Synacthentest (Synacthen er syntetisk ACTH) Børn, som ved operation for kongenit glaukom sættes i behandling med dexametasonholdige øjendråber over nogle uger bør have foretaget en standard Synacthentest efter gængse retningslinjer ca. 4 uger inde i behandling, så man har svaret inden øjendråberne seponeres Synacthen stimulationstest. Testen bør udføres på en afdeling med erfaring i denne diagnostik. Kortisolanalysen kan udføres på 3011 Ved nedsat kortisolrespons (cut-off niveau afhænger af lokal kortisolassay) sættes barnet via børneafdeling/børneendokrinolog i substitutionsbehandling med hydrokortison 3 gange dagligt efter gængse retninglinjer Binyrebarkinsufficiens. ACTH testen gentages ca. hver 3. måned (med mindre behandling med Dexametason gentages intermitterende), indtil der ses restitution af binyreaksen. Familien udstyres med patientkort. Der gives steroidparaply efter gængse retningslinjer Binyrebarkinsufficiens ved alle diagnostiske tiltag i generalanæstesi, og forældre skal oplæres i hydrokortisonøgning (2- eller 3-dobling) ved interkurrent sygdom (specielt gastroenterit) og/eller feber i hjemmet. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Borresen SW, Klose M, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U1. Adrenal Insufficiency Caused by Locally Applied Glucocorticoids-Myth or Fact? Curr Med Chem. 2015; 22(23):2801-9. - Dinsen S1, Baslund B, Klose M, Rasmussen AK, Friis-Hansen L, Hilsted L, Feldt-Rasmussen U. Why glucocorticoid withdrawal may sometimes be as dangerous as the treatment itself. See comment in PubMed Commons belowEur J Intern Med. 2013;(8):714-20. Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578813250">Synacthentest ved dexametason øjendråbebehandling af børn med kongenit katarakt</div></h1><div id="BodyWeb#1699578813250"><p><a name="1699578813250Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Formaal">Formål</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <p><a name="1699578813250Formaal"></a></p> <h2>Formål</h2> <p><strong>Synacthentest ved dexametason øjendråbebehandling af børn med kongenit katarakt</strong></p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578813250Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p>Alle former for behandling med glukokortikoider (også topiske behandlinger!) indebærer et risiko for, at patientens egen binyrebarkhormondannelse bliver supprimeret. Selv om der ses en sammenhæng mellem glukokortikoiddosis og behandlingslængde, kan det ikke forudsiges med sikkerhed hos den enkelte, om og hvornår denne bivirkning optræder. Dette skyldes formentlig individuel følsomhed og genetiske polymorfier i bl.a. glukokortikoidreceptor (1,2).</p> <p>Derfor bør man før seponering af glukokortikoidbehandling eller nedtrapning af glukokortikoiddosis under daglig vedligeholdelsesdosis overveje, om der skal laves en Synacthentest.</p> <p>Symptomer på binyrebarkinsufficiens er ofte uspecifikke, f.eks. dårlig trivsel, vægttab, mavesmerter, nedsat appetit, kvalme, svimmelhed, træthed, koncentrationsbesvær, lavt blodtryk. Derved kan de være svære at skelne fra de symptomer, patienten måtte have på grund af sin grundsygdom. Ved iatrogen binyrebarkinsufficiens udvikles ikke mangel på mineralokortikoider, og ACTH stiger typisk ikke højt nok til at forårsage pigmentering. Patienterne kan dog alligevel udvikle Addisonkrise ved interkurrent sygdom, traume og general anæstesi.</p> <p>Dexametason er et meget potent glukokortikoid, hvor den kumulative dosis ved drypning af begge øjne flere gange dagligt kan være høj i forhold til kropsvægten især hos små børn. Omkring 66% af små børn under 2 år udvikler iatrogen binyrebarkinsufficiens under denne behandling. Dette er på sigt reversibelt.</p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578813250Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578813250Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p><u>Synacthentest (Synacthen er syntetisk ACTH)</u></p> <p>Børn, som ved operation for kongenit glaukom sættes i behandling med dexametasonholdige øjendråber over nogle uger bør have foretaget en <u>standard Synacthentest</u> efter gængse retningslinjer ca. 4 uger inde i behandling, så man har svaret inden øjendråberne seponeres <a href="###FOLDER###" target="_blank">Synacthen stimulationstest</a>. Testen bør udføres på en afdeling med erfaring i denne diagnostik. Kortisolanalysen kan udføres på 3011</p> <p>Ved nedsat kortisolrespons (cut-off niveau afhænger af lokal kortisolassay) sættes barnet via børneafdeling/børneendokrinolog i substitutionsbehandling med hydrokortison 3 gange dagligt efter gængse retninglinjer <a href="###FOLDER###" target="_blank">Binyrebarkinsufficiens</a>.</p> <p>ACTH testen gentages ca. hver 3. måned (med mindre behandling med Dexametason gentages intermitterende), indtil der ses restitution af binyreaksen.</p> <p>Familien udstyres med patientkort. Der gives steroidparaply efter gængse retningslinjer <a href="###FOLDER###" target="_blank">Binyrebarkinsufficiens</a> ved alle diagnostiske tiltag i generalanæstesi, og forældre skal oplæres i hydrokortisonøgning (2- eller 3-dobling) ved interkurrent sygdom (specielt gastroenterit) og/eller feber i hjemmet.           </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578813250Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578813250Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <ol> <li><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Borresen%20SW%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26180005">Borresen SW</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Klose%20M%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26180005">Klose M</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Rasmussen%20AK%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26180005">Rasmussen AK</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Feldt-Rasmussen%20U%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26180005">Feldt-Rasmussen U</a><sup>1</sup>. Adrenal Insufficiency Caused by Locally Applied Glucocorticoids-Myth or Fact? <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26180005" title="Current medicinal chemistry.">Curr Med Chem.</a> 2015; 22(23):2801-9.</li> <li><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Dinsen%20S%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Dinsen S</a><sup>1</sup>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Baslund%20B%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Baslund B</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Klose%20M%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Klose M</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Rasmussen%20AK%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Rasmussen AK</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Friis-Hansen%20L%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Friis-Hansen L</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Hilsted%20L%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Hilsted L</a>, <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Feldt-Rasmussen%20U%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=23806261">Feldt-Rasmussen U</a>. Why glucocorticoid withdrawal may sometimes be as dangerous as the treatment itself. <a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23806261#comments">See comment in PubMed Commons below</a><a href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23806261" title="European journal of internal medicine.">Eur J Intern Med.</a> 2013;(8):714-20. </li> </ol> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578813250Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578813250Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Sæddeponering patienter under 18 år.	Sæddeponering, patienter under 18 år Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Sæddeponering, patienter under 18 år Denne vejledning supplerer den eksisterende vejledning på området (’Sæddeponeringsprocedure’) og der skal følges de retningslinjer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen for sædbanken på GR. Vejledningen vedrører patienter under 18 år, som har mulighed for sæddeponering og ønsker dette. Gruppe 1: Onkologiske patienter fra Rigshospitalets børne-ungeafdeling GGK, som er nydiagnosticerede med en cancersygdom og skal starte kemoterapi eller skal gennemgå en knoglemarvstransplantation (KMT) Gruppe 2: Patienter fra afdeling GR med Disorders of Sexual Differentiation (DSD tilstande) Gruppe 3: Patienter fra afdeling GR med ønske om kønsskifte (Transkønnede patienter) Definitioner Fremgangsmåde Indledende vurdering Gruppe 1: Hæm-onk læge vurderer om pt er i stand til at aflevere en sædprøve til deponering. Hvis det skønnes at patienten er i stand til at deponere, henvises direkte til Sædbanken (se nedenstående) Ved tvivl om pt er i stand til at sæddeponere konfereres med GR læge (5-5064) mhp eventuelt tilsyn inden forsøg på deponering Gruppe 2 og 3: GR kontaktlægen vurderer, om aflevering af ejakulat er biologisk muligt. Hvis aflevering skønnes muligt, udfyldes sædbankens standardjournal og der udleveres informationsskrivelse om sædopbevaring og samtykkeskema til patienten. Hos unge under 18 år skal forældre/værge medunderskrive. Blodprøve Der skal forud for deponering tages HIV og Hepatitis B og C blodprøver og gerne reproduktionshormoner. Disse blodprøver kan tages ved selve sæddeponering, men også gerne forud med anden udredning på stamafdelingen (Labkapakke ’Sæddeponering’). Aflevering af sædprøve Dato og tid aftales med sædbanken (lokal ###TELEFON###). Det afhænger af omstændigheder om der er tid til aflevering af en eller flere prøver. - Patienten producerer og afleverer sædprøve på afsnit 5064. - Undtagelsesvis producerer patienten sædprøve i hjemmet (hvis transporttid er under 1 time), på afdelingen, hvor patienten er indlagt eller patienthotel, hvis der er mulighed for diskretion. Prøven afleveres umiddelbart efter ejakulationen til sædbanken på afsnit 5064. - Hvis patienten ikke kan producere en sædprøve ved masturbation, men det skønnes, at han kan have en spermatogenese, kan det overvejes om et ejakulation skal forsøges opnået ved elektroejakulation. Hvis dette skal sættes i værk, skal urologisk afdeling D kontaktes (primært overlæge ###NAVN### (Dect ###TELEFON###) alternativt urologisk vagt (DECT ###TELEFON###) og afdelings D’s indsats skal koordineres med sædbanken (dect ###TELEFON###). - Hvis der overvejes mere avancerede metoder til udvinding af sædceller så som testisbiopsi med dissektion af tubuli (TESE), skal dette konfereres med androloger fra GR. TESE kan som udgangspunkt ikke foretages akut, men kræver længere forberedelsestid. Svar Patienten orienteres af kontaktlægen om resultatet af sædprøven og om det lykkedes at fryse strå ned. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578804463">Sæddeponering, patienter under 18 år</div></h1><div id="BodyWeb#1699578804463"><p><a name="1699578804463Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578804463Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <h3><strong><u>Sæddeponering, patienter under 18 år</u></strong></h3> <p>Denne vejledning supplerer den eksisterende vejledning på området (’Sæddeponeringsprocedure’) og der skal følges de retningslinjer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen for sædbanken på GR.</p> <p> </p> <p>Vejledningen vedrører patienter under 18 år, som har mulighed for sæddeponering og ønsker dette.</p> <p>Gruppe 1: Onkologiske patienter fra Rigshospitalets børne-ungeafdeling GGK, som er nydiagnosticerede med en cancersygdom og skal starte kemoterapi eller skal gennemgå en knoglemarvstransplantation (KMT)</p> <p>Gruppe 2: Patienter fra afdeling GR med Disorders of Sexual Differentiation (DSD tilstande)</p> <p>Gruppe 3: Patienter fra afdeling GR med ønske om kønsskifte (Transkønnede patienter)</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578804463Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578804463Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <h3><u>Indledende vurdering</u></h3> <p>Gruppe 1: Hæm-onk læge vurderer om pt er i stand til at aflevere en sædprøve til deponering. Hvis det skønnes at patienten er i stand til at deponere, henvises direkte til Sædbanken (se nedenstående)</p> <p>Ved tvivl om pt er i stand til at sæddeponere konfereres med GR læge (5-5064) mhp eventuelt tilsyn inden forsøg på deponering</p> <p>Gruppe 2 og 3: GR kontaktlægen vurderer, om aflevering af ejakulat er biologisk muligt.</p> <p>Hvis aflevering skønnes muligt, udfyldes sædbankens standardjournal og der udleveres informationsskrivelse om sædopbevaring og samtykkeskema til patienten. Hos unge under 18 år skal forældre/værge medunderskrive.</p> <h3><u>Blodprøve</u></h3> <p>Der skal forud for deponering tages HIV og Hepatitis B og C blodprøver og gerne reproduktionshormoner. Disse blodprøver kan tages ved selve sæddeponering, men også gerne forud med anden udredning på stamafdelingen (Labkapakke ’Sæddeponering’). </p> <h3><u>Aflevering af sædprøve</u></h3> <p>Dato og tid aftales med sædbanken (lokal ###TELEFON###). Det afhænger af omstændigheder om der er tid til aflevering af en eller flere prøver.</p> <ol> <li>Patienten producerer og afleverer sædprøve på afsnit 5064.</li> <li>Undtagelsesvis producerer patienten sædprøve i hjemmet (hvis transporttid er under 1 time), på afdelingen, hvor patienten er indlagt eller patienthotel, hvis der er mulighed for diskretion. Prøven afleveres umiddelbart efter ejakulationen til sædbanken på afsnit 5064.    </li> <li>Hvis patienten ikke kan producere en sædprøve ved masturbation, men det skønnes, at han kan have en spermatogenese, kan det overvejes om et ejakulation skal forsøges opnået ved elektroejakulation. Hvis dette skal sættes i værk, skal urologisk afdeling D kontaktes (primært overlæge ###NAVN### (Dect ###TELEFON###) alternativt urologisk vagt (DECT ###TELEFON###) og afdelings D’s indsats skal koordineres med sædbanken (dect ###TELEFON###).</li> <li>Hvis der overvejes mere avancerede metoder til udvinding af sædceller så som testisbiopsi med dissektion af tubuli (TESE), skal dette konfereres med androloger fra GR. TESE kan som udgangspunkt ikke foretages akut, men kræver længere forberedelsestid.</li> </ol> <h3><u>Svar</u></h3> <p>Patienten orienteres af kontaktlægen om resultatet af sædprøven og om det lykkedes at fryse strå ned. </p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578804463Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578804463Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578804463Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578804463Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578804463Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Sæddeponerings procedure.	Sæddeponerings procedure Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Sæddeponerings procedure Foretager sæddeponering fra mænd, der skal have foretaget en behandling, som forventes at forringe sædkvaliteten. Sæddeponering bør foregå før denne behandling startes, og kun undtagelsesvis under et behandlingsforløb. Kan dette ikke nås, bør det drøftes med sædbanken om der undtagelsesvis kan foretages sæddeponering alligevel. En sådan beslutning vil baseres på oplysninger om det specifikke sygdomsforløb, tidligere og aktuel behandling. Fremgangsmåde: Sæddeponering skal oftest foregå sub-akut og henvisningen bør foregå ved telefonisk henvendelse til sædbanken. Tlf: ###TELEFON###, direkte. Der træffes aftale om tid til første deponering. Ved fremmøde til deponering informeres patienten om betingelserne for opbevaring af sæd, forholdsregler for at forhindre smittespredning samt vilkår ved udlevering af sæd. Sædprøven produceres ved masturbation, helst efter 3 døgns abstinenstid. Vurdering af sædkvaliteten: Før nedfrysning af sædprøven vurderes kvaliteten og der aftales med patienten, hvor mange deponeringer, der må anbefales. Sædvanligvis vil det dreje sig om 2 til 3 deponeringer afhængig af sædkvaliteten. I visse tilfælde vil der dog af tidsmæssige grunde (f.eks. start af kemoterapi) kun være mulighed for én deponering. Spermatozoer tåler nedfrysning mere eller mindre godt, og man må forvente, at der sker en lille reduktion i antallet af levende spermatozoer efter optøning. Udlevering af den nedfrosne sæd: Den nedfrosne sæd kan kun udleveres efter fuldmagt fra patienten til en behandlingsgivende fertilitetsklinik. Sæden kan ikke udleveres direkte til patienten, da transport af den nedfrosne sæd kræver specialtilladelse. Patienten har mulighed for at overdrage sin nedfrosne sæd til en ægtefælle/partner i tilfælde af patientens død. I dette tilfælde kræver det fuldmagt fra partneren for at få udleveret den nedfrosne sæd. Når sæden ønskes benyttet kontaktes sædbanken i god tid. Klinikkens læger kan eventuelt bistå med hensyn til henvisning til fertilitetsklinik. Forholdsregler for at hindre smittespredning under nedfrysning: Spredning af virussmitte mellem nedfrossen sæd fra forskellige patienter er aldrig rapporteret, og selv om risikoen er lille, bliver alle patienter, der skal have nedfrosset sæd undersøgt for hepatitis og HIV-virus. Sæden opbevares i en karantænetank, indtil blodprøverne er fundet negative for de pågældende vira. Af samme grund tager vi sædvanligvis ikke sæd tilbage, såfremt den har været opbevaret i en frysetank på en anden klinik. Deponeringens varighed: Sæden opbevares i 5 år (dog for unge under 18 år i 10 år) med mulighed for forlængelse. Sædbanken kontakter patienter inden udgangen af de 5 år med henblik på eventuel forlængelse af sæddeponeringen. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578802280">Sæddeponerings procedure</div></h1><div id="BodyWeb#1699578802280"><p><a name="1699578802280Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578802280Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578802280Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578802280Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3>Sæddeponerings procedure</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Foretager sæddeponering fra mænd, der skal have foretaget en behandling, som forventes at forringe sædkvaliteten. Sæddeponering bør foregå før denne behandling startes, og kun undtagelsesvis under et behandlingsforløb. Kan dette ikke nås, bør det drøftes med sædbanken om der undtagelsesvis kan foretages sæddeponering alligevel. En sådan beslutning vil baseres på oplysninger om det specifikke sygdomsforløb, tidligere og aktuel behandling.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Fremgangsmåde:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sæddeponering skal oftest foregå sub-akut og henvisningen bør foregå ved telefonisk henvendelse til sædbanken. Tlf: ###TELEFON###, direkte. Der træffes aftale om tid til første deponering. Ved fremmøde til deponering informeres patienten om betingelserne for opbevaring af sæd, forholdsregler for at forhindre smittespredning samt vilkår ved udlevering af sæd. Sædprøven produceres ved masturbation, helst efter 3 døgns abstinenstid.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Vurdering af sædkvaliteten:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Før nedfrysning af sædprøven vurderes kvaliteten og der aftales med patienten, hvor mange deponeringer, der må anbefales. Sædvanligvis vil det dreje sig om 2 til 3 deponeringer afhængig af sædkvaliteten. I visse tilfælde vil der dog af tidsmæssige grunde (f.eks. start af kemoterapi) kun være mulighed for én deponering. Spermatozoer tåler nedfrysning mere eller mindre godt, og man må forvente, at der sker en lille reduktion i antallet af levende spermatozoer efter optøning.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Udlevering af den nedfrosne sæd:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den nedfrosne sæd kan kun udleveres efter fuldmagt fra patienten til en behandlingsgivende fertilitetsklinik. Sæden kan ikke udleveres direkte til patienten, da transport af den nedfrosne sæd kræver specialtilladelse.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Patienten har mulighed for at overdrage sin nedfrosne sæd til en ægtefælle/partner i tilfælde af patientens død. I dette tilfælde kræver det fuldmagt fra partneren for at få udleveret den nedfrosne sæd.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Når sæden ønskes benyttet kontaktes sædbanken i god tid. Klinikkens læger kan eventuelt bistå med hensyn til henvisning til fertilitetsklinik.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Forholdsregler for at hindre smittespredning under nedfrysning:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Spredning af virussmitte mellem nedfrossen sæd fra forskellige patienter er aldrig rapporteret, og selv om risikoen er lille, bliver alle patienter, der skal have nedfrosset sæd undersøgt for hepatitis og HIV-virus. Sæden opbevares i en karantænetank, indtil blodprøverne er fundet negative for de pågældende vira. Af samme grund tager vi sædvanligvis ikke sæd tilbage, såfremt den har været opbevaret i en frysetank på en anden klinik.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Deponeringens varighed: </strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sæden opbevares i 5 år (dog for unge under 18 år i 10 år) med mulighed for forlængelse. Sædbanken kontakter patienter inden udgangen af de 5 år med henblik på eventuel forlængelse af sæddeponeringen.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578802280Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578802280Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578802280Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578802280Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578802280Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Testosteron substitution Andriol.	Testosteron substitution, Andriol Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Testosteron substitution, Andriol Baggrund: Kapsel Testosteron undecanoat - anvendes til peroral androgensubstitution. På grund af esterificering undgås en del af “first pass effekten” i leveren, formentlig fordi en del af optagelsen fra tarmen sker via lymfesystemet. Absorptionen er meget varierende og afhænger til en vis grad af den samtidige fødeindtagelse, måske især fedtindholdet i maden. Dette er dog yderst sjældent. Sædvanligvis bør andet testosteron præperat foretrækkes. Hovedindikationer er 1) Testosteronmangel hos voksne; 2) og børn. I modsætning til det intramuskulære præparat hæmmer kapsel i mindre grad endogene LH/FSH. Anvendes kun yderst sjældent hos børn, i de tilfælde, når en testosteronbehandling skal starte med et meget lille testosterontilskud. Procedure: Den daglige dosis varierer hos voksne mellem 40 mg og 240 mg og afhænger til en vis grad af patientens alder, hans endogene androgenproduktion og absorptionforhold, der varierer fra individ til individ men også hos det samme individ. Ved daglige doser over 40 mg pr. dag fordeles medicinen på 2 daglige doser, der indtages i forbindelse med morgen- og aftenmåltid. På grund af større risiko for bivirkninger og bedre optagelse fra tarmen/mindre metabolisering i leveren mindskes typisk dosis med stigende alder. Der vil som oftest være tale om livslang substitution med enten dette præparat eller testoviron. Hos børn/unge kan man starte med 40 mg dagligt eller endnu lavere doser (40 mg X 3 ugentl. - indtaget til aftenensmåltidet). Derefter kan dosis øges, afhængig af alderen, højden og pubertetsudviklingen. Medicin udleveres fra ambulatoriet ved hypofyse tilstande. Ved primær testesinsufficiens udleveres recept og Lægemiddelstyrelsen søges om enkelttilskud. Monitorering: Voksne: Monitorering hver 6-18 måned. Hos voksne kan effekten af Restandol-behandlingen - rent biokemisk - være svær at vurdere. Normalt tages der en blodprøve til bestemmelse af serum testosteron om morgenen - forud for kapsel indtagelsen - og 4 timer efter indtagelse af morgendosis. En stigning i testosteronniveauet til over den nedre grænse af referenceintervallet, tages som udtryk for sufficient dosering. Absorptionen kan dog, som nævnt, variere fra patient til patient og hos den samme patient. Testosteronniveauet skal derfor sammenholdes med patientens angivelse af evt. subjektive tegn på androgenmangel. Foruden testosteronniveauet monitoreres også vægt, blodtryk og 1 gang om året PSA, leverparametre, hæmoglobin, hæmatokrit. Børn/Unge: Ses omkring hver 3-6 måned. Plasma-testosteron bestemmes som ovenfor anført. Bivirkninger: Voksne: Den væsentligste bivirkning er salt- og væskeretention samt polyglobuli, der især hos ældre kan medføre kardial inkompensation med risiko for lungeødem. Øget risiko for prostatahypertrofi, prostatacancer og atherosclerose er omdiskuteret. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578828675">Testosteron substitution, Andriol</div></h1><div id="BodyWeb#1699578828675"><p><a name="1699578828675Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578828675Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578828675Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578828675Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3>Testosteron substitution, Andriol</h3> <p><strong>Baggrund:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Kapsel Testosteron undecanoat - anvendes til peroral androgensubstitution. På grund af esterificering undgås en del af “first pass effekten” i leveren, formentlig fordi en del af optagelsen fra tarmen sker via lymfesystemet. Absorptionen er meget varierende og afhænger til en vis grad af den samtidige fødeindtagelse, måske især fedtindholdet i maden. Dette er dog yderst sjældent. Sædvanligvis bør andet testosteron præperat foretrækkes.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hovedindikationer er 1) Testosteronmangel hos voksne; 2) og børn. I modsætning til det intramuskulære præparat hæmmer kapsel i mindre grad endogene LH/FSH. Anvendes kun yderst sjældent hos børn, i de tilfælde, når en testosteronbehandling skal starte med et meget lille testosterontilskud.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Den daglige dosis varierer hos <u>voksne</u> mellem 40 mg og 240 mg og afhænger til en vis grad af patientens alder, hans endogene androgenproduktion og absorptionforhold, der varierer fra individ til individ men også hos det samme individ. Ved daglige doser over 40 mg pr. dag fordeles medicinen på 2 daglige doser, der indtages i forbindelse med morgen- og aftenmåltid. På grund af større risiko for bivirkninger og bedre optagelse fra tarmen/mindre metabolisering i leveren mindskes typisk dosis med stigende alder. Der vil som oftest være tale om livslang substitution med enten dette præparat eller testoviron.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Hos <u>børn/unge</u> kan man starte med 40 mg dagligt eller endnu lavere doser (40 mg X 3 ugentl. - indtaget til aftenensmåltidet). Derefter kan dosis øges, afhængig af alderen, højden og pubertetsudviklingen.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Medicin udleveres fra ambulatoriet ved hypofyse tilstande. Ved primær testesinsufficiens udleveres recept og Lægemiddelstyrelsen søges om enkelttilskud.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Monitorering:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Voksne:</u> Monitorering hver 6-18 måned. Hos voksne kan effekten af Restandol-behandlingen - rent biokemisk - være svær at vurdere. Normalt tages der en blodprøve til bestemmelse af serum testosteron om morgenen - forud for kapsel indtagelsen - og 4 timer efter indtagelse af morgendosis. En stigning i testosteronniveauet til over den nedre grænse af referenceintervallet, tages som udtryk for sufficient dosering. Absorptionen kan dog, som nævnt, variere fra patient til patient og hos den samme patient. Testosteronniveauet skal derfor sammenholdes med patientens angivelse af evt. subjektive tegn på androgenmangel. Foruden testosteronniveauet monitoreres også vægt, blodtryk og 1 gang om året PSA, leverparametre, hæmoglobin, hæmatokrit.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Børn/Unge:</u> Ses omkring hver 3-6 måned. Plasma-testosteron bestemmes som ovenfor anført. </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><u>Voksne:</u> Den væsentligste bivirkning er salt- og væskeretention samt polyglobuli, der især hos ældre kan medføre kardial inkompensation med risiko for lungeødem. Øget risiko for prostatahypertrofi, prostatacancer og atherosclerose er omdiskuteret.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578828675Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578828675Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578828675Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578828675Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578828675Top">Tilbage til top</a></p>
Rigshospitalet_Vækst og Reproduktion (JMC)_Testosteron substitution Nebido.	Testosteron substitution, Nebido Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Testosteron substitution, Nebido Nebido anvendes til androgensubstitution, og gives intramuskulært. Præparatet findes kun i en styrke på 1000 mg testosteronundecanoat/4 ml (250 mg/ml) i ricinusolie. Der er tilsat benzylbenzoat som konserveringsmiddel. På grund af olieopløsningen opnås en depoteffekt. Fra det intramuskulært lagte depot fraspaltes frit testosteron langsomt efter injektion. Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til de aktive metabolitter østradiol og dihydrotestosteron. Plasmahalveringstid 50-130 dage. Kontraindikationer: Androgenafhængig cancer prostatae, cancer mammae og levertumorer. Testosteronbehandling kan næppe fremkalde cancer prostatae, men testosteron kan stimulere allerede tilstedeværende cancer prostataeceller til forøget vækst. Cancer prostatae må derfor så vidt muligt udelukkes, før testosteronbehandling indledes. Procedure: Sædvanligvis er doseringen 1000 mg (4 ml). Injektionen gives over 2 minutter og dybt intramuskulært i glutealregionen og typisk i intervaller på 10-14 uger afhængig af patientens serum-testosteronniveauet og den kliniske effekt. Hos især ældre er intervallerne ofte længere. Mellem 1. og 2. dosis kan intervallet reduceres til mindst 6 uger. Erfaringsmæssigt ses ikke allergiske straksreaktioner efter injektion med Nebido. Patienter behøver således ikke at forblive i afdelingen til monitorering for type 1 allergisk reaktion efter injektion. Bivirkninger: Flere firmaer producerer Nebido og oversigt over bivirkninger kan ses på Promedicin.dk og indlægssedler. Generelt er bivirkninger til Nebido relateret til behandling med for høj dosis (for kort interval mellem injektionerne), Forsigtighedsregler: - Ved svær hjertenyreinsufficiens - Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koagulationsforstyrrelser, trombofili eller med risikofaktorer for venøs tromboembolisme (VTE). Hos trombofile patienter er der rapporteret VTE-tilfælde, selv under antikoagulationsbehandling, hvorfor fortsættelse af testosteronbehandling efter den første trombotiske hændelse bør vuderes omhyggeligt. - Hypertension - Hos ældre mænd over 65 år kan sædvanlig dosering medføre serum- testosteronniveau over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen. - Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmoglobin og hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt. - Androgener kan medføre et fald i total T4-plasmakoncentrationer. Koncentrationen af de frie thyroideahormoner forbliver dog uændret, og der er ikke observeret kliniske tegn på thyroidea-dysfunktion. Doping: Sportsudøveres anvendelse af testosteron medfører sædvanlig diskvalifikation, hvis anvendelsen ikke er anmeldt og dokumenteret af behandlende læge. Interaktioner: Carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og rifampicin øger androgeners nedbrydningshastighed ved enzyminduktion. Androgener øger effekten af perorale antikoagulantia (warfarin). Mekanismen er ukendt. Bloddonor: Må tappes. Påbegyndelse af behandling med Nebido og efterfølgende monitorering Nedenstående er kun vejledende og skal individualiseres, hvis nødvendigt. Ved start af behandling med Nebido tages blodprøve til bestemmelse af: - LH, FSH, Testosteron, SHBG, Østradiol. - Hgb, Hct, PSA, total cholesterol, HDL, LDL, triglycerid, ALAT og LDH. Herefter gives injektion med Nebido, 1000 mg (4 ml) i.m. v. sygeplejeske. 2 og 6 uger efter 1. injektion kontrolleres - LH, Testosteron, SHBG, Østradiol. Ved 6 ugers kontrollen gives 2. injektion Nebido, 1000 mg (4 ml) i.m. v. sygeplejerske efter at der er taget blodprøve til ovenstående analyser. 2, 6 og 12 uger efter 2. injektion kontrolleres - LH, Testosteron, SHBG, Østradiol. - samt ved 12 ugers kontrollen (sv.t. 18 uger efter første Nebido injektion) Hgb, Hct, PSA, total cholesterol, HDL, LDL, triglycerid, ALAT og LDH. Ved 12 ugers kontrollen (18 uger efter første Nebido injektion) gives 3. injektion Nebido, 1000 mg (4 ml) im. v. sygeplejerske efter at der er taget blodprøve til ovenstående analyser. I forbindelse med ovenstående ses patienterne til klinisk kontrol på dagen for 1. og 3. injektion, hvor der mindst undersøges BT og puls. Ud fra blodprøveresultaterne og den kliniske effekt bestemmes de fremtidige injektionsintervaller, der typisk vil være 10-14 uger eller længere. Injektionerne fortsætter med det besluttede interval via e.l. såfremt hormonniveauerne og Hgb og Hct er passende. Patienten ses herefter hver 9-18. måned. ###TABEL_1### Afkrydsningskema: anfør dato og marker med √ når blodprøver er taget eller injektionen givet. Oplysninger om kontraindikation, bivirkninger, forsigtighedsregler, doping, interaktioner og bloddonation stammer fra oplysninger i lægemiddelkataloget 2007. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag	<h1><div id="Afsnit#1699578784705">Testosteron substitution, Nebido</div></h1><div id="BodyWeb#1699578784705"><p><a name="1699578784705Top"></a></p> <h3><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Maalgrupper">Målgrupper og anvendelsesområde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Definitioner">Definitioner</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Fremgangsmaade">Fremgangsmåde</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Ansvar">Ansvar og organisering</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Referencer">Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Akkrediteringsstandarder">Akkrediteringsstandarder</a><br> <a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Bilag">Bilag</a><br>  </h3> <h2><a name="1699578784705Maalgrupper"></a><br> Målgrupper og anvendelsesområde</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578784705Definitioner"></a><br> Definitioner</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578784705Fremgangsmaade"></a><br> Fremgangsmåde</h2> <p> </p> <h3>Testosteron substitution, Nebido</h3> <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Nebido anvendes til androgensubstitution, og gives intramuskulært. Præparatet findes kun i en styrke på 1000 mg testosteronundecanoat/4 ml (250 mg/ml) i ricinusolie. Der er tilsat benzylbenzoat som konserveringsmiddel. På grund af olieopløsningen opnås en depoteffekt. Fra det intramuskulært lagte depot fraspaltes frit testosteron langsomt efter injektion. Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til de aktive metabolitter østradiol og dihydrotestosteron. Plasmahalveringstid 50-130 dage.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Kontraindikationer:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Androgenafhængig cancer prostatae, cancer mammae og levertumorer. Testosteronbehandling kan næppe fremkalde cancer prostatae, men testosteron kan stimulere allerede tilstedeværende cancer prostataeceller til forøget vækst. Cancer prostatae må derfor så vidt muligt udelukkes, før testosteronbehandling indledes.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Procedure:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sædvanligvis er doseringen 1000 mg (4 ml). Injektionen gives over 2 minutter og dybt intramuskulært i glutealregionen og typisk i intervaller på 10-14 uger afhængig af patientens serum-testosteronniveauet og den kliniske effekt. Hos især ældre er intervallerne ofte længere. Mellem 1. og 2. dosis kan intervallet reduceres til mindst 6 uger.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Erfaringsmæssigt ses ikke allergiske straksreaktioner efter injektion med Nebido. Patienter behøver således ikke at forblive i afdelingen til monitorering for type 1 allergisk reaktion efter injektion.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bivirkninger:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Flere firmaer producerer Nebido og oversigt over bivirkninger kan ses på Promedicin.dk og indlægssedler.</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Generelt er bivirkninger til Nebido relateret til behandling med for høj dosis (for kort interval mellem injektionerne),</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Forsigtighedsregler:</strong></p> <ul> <li><span style="color:#333333">Ved svær hjertenyreinsufficiens</span></li> <li><span style="color:#333333">Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koagulationsforstyrrelser, trombofili eller med risikofaktorer for venøs tromboembolisme (VTE). Hos trombofile patienter er der rapporteret VTE-tilfælde, selv under antikoagulationsbehandling, hvorfor fortsættelse af testosteronbehandling efter den første trombotiske hændelse bør vuderes omhyggeligt.</span></li> <li><span style="color:#333333">Hypertension</span></li> <li><span style="color:#333333">Hos ældre mænd over 65 år kan sædvanlig dosering medføre serum- testosteronniveau over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen.</span></li> <li><span style="color:#333333">Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmoglobin og hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt.</span></li> <li><span style="color:#333333">Androgener kan medføre et fald i total T4-plasmakoncentrationer. Koncentrationen af de frie thyroideahormoner forbliver dog uændret, og der er ikke observeret kliniske tegn på thyroidea-dysfunktion.</span></li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Doping:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Sportsudøveres anvendelse af testosteron medfører sædvanlig diskvalifikation, hvis anvendelsen ikke er anmeldt og dokumenteret af behandlende læge.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Interaktioner:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og rifampicin øger androgeners nedbrydningshastighed ved enzyminduktion. Androgener øger effekten af perorale antikoagulantia (warfarin). Mekanismen er ukendt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Bloddonor:</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Må tappes.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"><strong>Påbegyndelse af behandling med Nebido og efterfølgende monitorering</strong></p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Nedenstående er kun vejledende og skal individualiseres, hvis nødvendigt.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved start af behandling med Nebido tages blodprøve til bestemmelse af:</p> <ul> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;"> LH, FSH, Testosteron, SHBG, Østradiol.</li> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;"> Hgb, Hct, PSA, total cholesterol, HDL, LDL, triglycerid, ALAT og LDH.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Herefter gives injektion med Nebido, 1000 mg (4 ml) i.m. v. sygeplejeske.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2 og 6 uger efter 1. injektion kontrolleres</p> <ul> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;"> LH, Testosteron, SHBG, Østradiol.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved 6 ugers kontrollen gives 2. injektion Nebido, 1000 mg (4 ml) i.m. v. sygeplejerske efter at der er taget blodprøve til ovenstående analyser.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">2, 6 og 12 uger efter 2. injektion kontrolleres</p> <ul> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;"> LH, Testosteron, SHBG, Østradiol.</li> <li style="margin-left: 0cm; margin-right: 0cm;"><u>samt</u> ved 12 ugers kontrollen (sv.t. 18 uger efter første Nebido injektion) Hgb, Hct, PSA, total cholesterol, HDL, LDL, triglycerid, ALAT og LDH.</li> </ul> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ved 12 ugers kontrollen (18 uger efter første Nebido injektion) gives 3. injektion Nebido, 1000 mg (4 ml) im. v. sygeplejerske efter at der er taget blodprøve til ovenstående analyser.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">I forbindelse med ovenstående ses patienterne til klinisk kontrol på dagen for 1. og 3. injektion, hvor der mindst undersøges BT og puls.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Ud fra blodprøveresultaterne og den kliniske effekt bestemmes de fremtidige injektionsintervaller, der typisk vil være 10-14 uger eller længere. Injektionerne fortsætter med det besluttede interval via e.l. såfremt hormonniveauerne og Hgb og Hct er passende. Patienten ses herefter hver 9-18. måned.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> ###TABEL_1### <p> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Afkrydsningskema: anfør dato og marker med √ når blodprøver er taget eller injektionen givet.</p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm"> </p> <p style="margin-left:0cm; margin-right:0cm">Oplysninger om kontraindikation, bivirkninger, forsigtighedsregler, doping, interaktioner og bloddonation stammer fra oplysninger i lægemiddelkataloget 2007.</p> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578784705Ansvar"></a><br> Ansvar og organisering</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578784705Referencer"></a><br> Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578784705Akkrediteringsstandarder"></a><br> Akkrediteringsstandarder</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p> <h2><a name="1699578784705Bilag"></a><br> Bilag</h2> <p> </p> <p><a onclick="Ext.DMS.util.expandCollapsibleSections(this);" href="#1699578784705Top">Tilbage til top</a></p>