Datasets:

hcoxec

/

danish_100k

like 1

Her kører det hele heller ikke helt så godt endnu, som vi tror.

Også her bør vores beslutninger iagttages med den nødvendige alvor.

Især i forbindelse med forfremmelsespolitikken bør der her vedtages et bedre system.

Jeg hører imidlertid, at man er ved at forberede det.

Så synes jeg også, vi kan frigive de nødvendige forfremmelser inden for Regionsudvalget.

Endelig skal vi også behandle Ombudsmandens budget.

Her har vi kunnet holde os relativt i baggrunden, fordi Rådet jo allerede har truffet alle de nødvendige foranstaltninger, så vi i denne omgang blot skal bekræfte dette.

Lad mig komme med to afsluttende bemærkninger.

Jeg har indtryk af, at der især er én institution, hvor det er meget farligt at arbejde, fordi sygeligheden der ligger langt over gennemsnittet.

Vi vil - det er ikke Parlamentet, og det er ikke Kommissionen - naturligvis på grundlag af disse rapporter skulle analysere, hvilke initiativer der skal til for at forbedre sundhedstilstanden hos medarbejderne, som vi jo har et særligt ansvar for.

For det andet foreslår vi, at budgetterne for de to kommitterede for datasikkerhed, Kommissionens kommitterede og den kommitterede, som er fastsat i Schengen-aftalen, ligeledes placeres i egne kapitler, så budgetmyndighedens rettigheder bevares fuldt ud, og så den nødvendige gennemsigtighed sikres.

Det omfattende talmateriale, som jeg fremlægger for Dem i dag som Deres ordfører, kan vi godt være bekendt.

Det ville glæde mig, hvis De på torsdag ved afstemningen kan følge Budgetudvalgets forslag.

Hr. formand, mine damer og herrer, i juni 2002 udløber EKSF-traktaten.

Det betyder, at 2001 er det sidste fuldstændige årsbudget, og det er også baggrunden for bedømmelsen af Kommissionens forslag og det forslag, som vi forelægger for Parlamentet.

Kommissionen foreslår en forhøjelse af midlerne i forhold til det foregående år fra 176 til 190 millioner euro.

Det svarer til Parlamentets forslag i sidste budgetår eller kommer meget tæt på det. Vi foreslog dengang 196 millioner.

Vi støtter derfor varmt dette forslag. Dog er opdelingen af midlerne efter vores opfattelse ikke optimal.

Her ser vi behov for ændringer, og vi beder Kommissionen undersøge det.

Det drejer sig især om forholdet omkring administrationsudgifterne.

Her foreslår vi en nedskæring af tilpasningsstøtten, forskningsstøtten og de sociale foranstaltninger, som jeg kommer nærmere ind på.

Det betyder, at vi ikke går ind for at støtte nedskæringerne på forskningsområdet.

Vi mener tværtimod, at forskningsområdet skal styrkes, netop med henblik på ansøgerlandene.

Med disses landes tiltræden vil kulproduktionen blive fordoblet, og stålproduktionen øges væsentligt, og vi mener, at vi derfor har et påtrængende behov for en moderniserings- og omstruktureringsproces.

Den må vi forcere, og vi har brug for forskning rettet mod miljøvenlig teknologi.

Vi foreslår, at ansøgerlandene, så snart EKSF-traktaten er udløbet, og midlerne er overført til EU-budgettet, får mulighed for at deltage i den kul- og stålforskning, der finansieres af Fællesskabet, efter samme model som programmerne Sokrates og Leonardo.

Det betragter vi som et vigtigt forslag rettet mod en miljøvenlig, moderniseret stål- og kulproduktion i Europa og også med henblik på finansieringen af disse områder og omstillingsinitiativerne.

Desuden ønsker vi som andet punkt en undersøgelse af forholdet mellem de sociale initiativer og tilpasningsstøtten.

De sociale initiativer er i Rådets forslag skåret ned fra 31 til 29 millioner euro.

Det kan vi ikke følge.

Vi mener, at der skal gives strukturel tilpasningsstøtte på dette område.

Beskæftigelsen er siden 1999 faldet fra 15% til 5%, og så må man reagere.

Vi mener derimod, at tilpasningsstøtten kan nedsættes.

Tilpasningsstøtten er ikke blevet fuldt udnyttet i de seneste år.

I 1999 var det f.eks. kun halvdelen af de afsatte midler, der faktisk blev brugt.

Med forhøjelsen vil Kommissionen dække hele perioden frem til juni 2002.

Det synes vi er modstridende, da der i andet halvår af 2002 stadig vil være et funktionsbudget, og vi ønsker derfor en undersøgelse af forholdet mellem tilpasningsstøtte og socialstøtte.

Vi ønsker desuden en undersøgelse af administrationsudgifterne.

Parlamentet har længe foreslået nedskæringer.

Set i lyset af reduktionen af EKSF-aktiviteterne og omstillingen er det tvivlsomt, om der stadig er begrundelse for et administrationsbudget af denne størrelse.

Et andet vigtigt punkt er, at vi ønsker, at der efter udløbet af traktaterne ikke længere findes nogen separat struktur for EKSF, men at EKSF indgår i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets regi.

Det foreslår Kommissionen også, og vi støtter det efterfølgende.

Enhver separat struktur skaber ekstra omkostninger uden merværdi, og vi bør snarere danne et fagligt underudvalg inden for disse organer.

Desuden foreslår vi, at Parlamentet fortsat orienteres regelmæssigt.

Kommissionen har i en erklæring til Parlamentet fra 1973 forpligtet sig til at acceptere, at Parlamentets udtalelser om EKSF har bindende karakter.

Vi forventer, at denne forpligtelse også overføres til de nye strukturer.

Hr. formand, mine damer og herrer, der er to ting, der truer medlemmerne af Europa-Parlamentet: hjerteanfald og beskedenhedsanfald.

Jeg beder Dem derfor tilgive mig, hvis jeg undgår sidstnævnte og betegner min korte betænkning som meget vigtig og lykønsker mig selv med den næsten uventede succes, den har fået hos Kommissionen og Rådet.

Betænkningen blev vedtaget enstemmigt i Budgetudvalget for et par uger siden, og indtil i dag er der ikke blevet stillet ændringsforslag.

Derfor vil den i princippet formentligt bliver vedtaget uden problemer på torsdag.

Lad mig dog forklare nogle af dens grundlæggende forhold.

Det forslag, jeg beder Dem om at tilslutte Dem ved at stemme for betænkningen, er afslutningen på en lang proces og opfylder et ønske, som Parlamentet har haft i umindelige tider.

Fra 1985 - og jeg gentager 85 - har Parlamentets Budgetudvalg kæmpet for at opnå, at Europa-Parlamentets procedurer tager hensyn til den finansielle følgevirkning af de beslutningsforslag, der stemmes om i plenum.

Og allerede for så lang tid siden, for 15 år siden, blev der nedsat en arbejdsgruppe med dette formål.

Vi anmodede ligeledes Rådet - vi er ikke sikre på, om det har været en succes - om at indtage en lignende holdning.

Selv om Rådet i beslutningen fra den 24. juni 1988 om budgetdisciplin etablerede en tilknytning mellem lovgivning og finansiering, der blev indarbejdet i EF-traktaten som artikel 270, så må De indrømme, at ikke engang Rådet har gjort sig umage for at opfylde denne beslutning.

Hvad er så problemet, mine damer og herrer?

Jeg mener, at man kan sige, at problemet i bund og grund er den enorme vækst i Unionens lovgivningsmæssige arbejde som helhed, især den eksponentielle vækst i den fælles beslutningstagning i lovgivningsarbejdet, mangedoblingen af parallelle lovgivningsmæssige beslutninger.

Kommissionen har indtil i dag, idet den opfylder den gældende lovgivning, sammen med de forslag, som den er initiativtager til, sendt os en finansieringsoversigt, der grundlæggende indeholder et flerårigt forslag til budgetplanlægning svarende til forslaget.

Men som bekendt kan menneskeheden opdeles i to grupper: de budgetbevidste og resten.

Når udenrigsministrene derfor mødes og træffer en hvilken som helst rosværdig beslutning om f.eks. at hjælpe Kosovo eller Serbien, så er det sidste, de tænker på, om der er penge til at finansiere denne beslutning, og om de skal tages fra en anden post, f.eks. fra udviklingsbistanden til Afrika, fra Meda eller fra støtten til fremme af menneskerettighederne i det tidligere Sovjetunionen.

Det er f.eks. problemet med Cars' forslag, som i disse dage er til behandling.

Og når der afholdes et lovgivningssamrådsmøde om sociale, kulturelle eller miljømæssige spørgsmål - kommissæren må indrømme, at jeg har ret - mødes budgetkommissæren, finansministrene og medlemmerne af Budgetudvalget for at bede sammen for at undgå, at der begås en finansiel dumhed.

Den aftale, der blev opnået i juli, betyder en forøgelse af oplysningerne i den finansielle oversigt.

Fremover skal ethvert nyt forslag ledsages af en vurdering af dets forenelighed med de finansielle overslag og af de organisatoriske behov.

Det er et underforstået krav til Kommissionen, at den ved indledningen af lovgivningsproceduren overvejer, om den råder over de nødvendige menneskelige ressourcer, og om forslaget giver anledning til en revision af de finansielle overslag eller en tydeliggørelse af de allerede vedtagne programmer.

Med andre ord, en costbenefitanalyse.

En stor del af de problemer, som fru Haug har forklaret for os, skyldes, at summen af programbeløbene overstiger det samlede beløb i det tilsvarende udgiftsområde i de finansielle overslag.

Og nogle personers dårlige forvaltning skyldes eller retfærdiggøres af den utilstrækkelige personaletildeling.

Kommissær Patten foreslår således at reducere beløbet til Meda og samtidig øge det tilhørende organisationsdiagram med 25 stillinger.

Det er et pragmatisk eksempel på det, vi forsøger at undgå a priori.

Vi skal derfor også ændre vores forretningsorden for at kunne tage hensyn til denne aftale.

Vi finder, at denne erklæring bør indarbejdes i den interinstitutionelle aftale, men under alle omstændigheder vil jeg gerne understrege over for Dem, at den kun giver mening inden for rammerne af en interinstitutionel aftale med finansielle overslag.

Og jeg slutter, hr. formand, med at takke for den omhu, de øvrige institutioner har udvist ved behandlingen af denne fælles erklæring.

Parlamentet gentog sit forslag om en trepartsdrøftelse, som blev afholdt midtvejs i det portugisiske formandskab, og som kulminerede med en aftale på det første samrådsmøde under fransk forsæde i juli.

Det er en virkelig rekord, som jeg håber vil udmønte sig i et bedre overslag over den finansielle ramme for vores lovgivningsaktivitet.

Tak, hr. Colom i Naval.

De var i al beskedenhed den sidste i rækken af ordførere.

Jeg har nu den store fornøjelse at byde en helt ny minister fra mit land velkommen her i Parlamentet. Han vil få ordet som fungerende formand for Rådet.

Hr. formand, mine damer og herrer parlamentsmedlemmer, fru kommissær, mine damer og herrer, tak for Deres velkomst.

Det er ikke uden bevægelse, at jeg for første gang er til stede her i denne pragtfulde sal, der er fuld af så mange symboler.

Det er en ære for mig at deltage i denne mødeperiode i Europa-Parlamentet, hvor vi skal gennemgå og uden tvivl under førstebehandlingen vedtage EU-budgettet for 2001.

Det er ligeledes en enestående lejlighed for mig, da Florence Parly, der er statssekretær for det franske budget og formand for Rådet (budget), ikke kunne være til stede i dag og har bedt mig om at undskylde herfor og repræsentere hende.

Gennemgangen af budgettet er et vigtigt øjeblik i det parlamentariske liv.

Budgettet er ligeledes vigtigt for regeringerne og EU-borgerne, da det fastlægger de store linjer for EU's indsats i 2001.

Jeg satte pris på kvaliteten af samrådet i sidste uge i Bruxelles under trepartsmødet, og jeg vender således tilbage her i Parlamentet i dag.

Jeg vil gerne understrege den udmærkede atmosfære, der herskede ved påbegyndelsen af budgetproceduren.

De afholdte møder, hvoraf mindst ét blev holdt sammen, viste sig at være nyttige og førte til en bedre gensidig forståelse af vores respektive prioriterede områder.

Dette partnerskab mellem Rådet og Parlamentet om budgetspørgsmål fortjener at blive uddybet.

Jeg ønsker, at budgetarbejdet fortsætter i samme ånd, således at vi får et budget for regnskabsåret 2001, som giver os midlerne til at tage de prioriteter og udfordringer op, som venter Den Europæiske Union i den nærmeste fremtid.

De skal i dag udtale Dem om et budget, som Rådet allerede har ændret under førstebehandlingen.

Jeg vil således kort gentage de store retningslinjer, som efter Rådets ønske skal indgå i budgettet for 2001.

Jeg vil endvidere fremhæve Rådets og Parlamentets fælles mål, som efter min mening kan føre til en aftale mellem budgetmyndighedens to parter.

Rådet vedtog den 20. juli et forslag til budget med en forhøjelse på 2,8% i forpligtelsesbevillinger og 3,5% i betalingsbevillinger i forhold til budgettet for 2000.

Med en forhøjelse på 3,5% i 2001 stiger forslaget til EU-budgettet meget mere, end hvad medlemsstaterne tillader for deres nationale budgetter.

Der er tale om en stigning på 1,8%, der endvidere er meget højere end den inflation, Kommissionen har forudsat i 2001, og som viser Rådets vilje til at finansiere Unionens politikker.

Budgetforslaget er et afbalanceret og realistisk kompromis.

Rådet har ikke foretaget en taktisk førstebehandling, som kunne have bestået i at indtage en stejl holdning for at få stabiliseret de offentlige EU-udgifter i forventning om en stridslysten budgetforhandling med Parlamentet.

En sådan holdning er efter min mening passé.

Rådet har lige fra førstebehandlingen stemt for de bevillinger, der efter dets mening er rimelige for 2001, uden at tage hensyn til de taktiske overvejelser, som har til formål at sikre en god anvendelse af bevillingerne, som EU-institutionerne skal bestræbe sig på at overholde.