Datasets:

syvai

/

wiki-da

like 1

Follow

syv.ai 7

71. østlige længdekreds Den 71. østlige længdekreds (eller 71 grader østlig længde) er en længdekreds, der ligger 71 grader øst for nulmeridianen. Den løber gennem Ishavet, Asien, det Indiske Ocean, det Sydlige Ishav og Antarktis.

Anders Blichfeldt Opvækst Blichfeldt voksede op i Hundested som søn af Peter og Jane Blichfeldt, sammen med sin søster Lena. Som barn spillede han spillemandsmusik på violin, og senere kontrabas, men det var guitaren, der i teenageårene vakte størst interesse. Han fik lov til at øve og udvikle sig gennem optrædender i en række grupper bl.a sammen med sin kone Marina Blichfeldt, der dengang var korsanger. Big Fat Snake Sammen med Peter Viskinde dannede han i 1990 bandet Big Fat Snake. Indtil 2019 har hans karriere centreret omkring dette projekt, hvor han har skrevet over halvdelen af gruppens sange; heriblandt de populære numre "Female Voice", "Bonsoir Madame" og "Sittin' in a window". I december 2017 meddelte Big Fat Snake, at de stopper deres turné-virksomhed med udgangen af 2018. Big Fat Snake eksisterer fortsat, men er på vågeblus og kan risikere at vågne op til dåd igen ved særlige lejligheder. Andet Sideløbende med Big Fat Snake har Anders Blichfeldt udgivet tre soloalbummer. Desuden har han hjulpet en del af sine kollegaer og sunget duetter med flere disse – f.eks. Sanne Salomonsen, Søren Sko, Alberte Winding og Esther Brohus. I 1998 vandt Blichfeldt en Grammy som Årets Danske Sanger. Blichfeldt har spillet big band jazz og anden orkestermusik i bl.a Slesvigske Musikkorps, Big Apple Bigband, Tiptoe Bigband og Nyborg Harmoniorkester. I august 2014 skrev og producerede Anders Blichfeldt den officielle sang til Europatouren i Danmark. Sangen hedder "Made in Heaven" og er en hyldest til det særlige ved denne del af verden, lyset og mørket. Violinisten Kim Sjøgren medvirker på sangen til at forstærke den nordiske klang. I 2016 udgav Anders Blichfeldt albummet Docteur Bob, som sendte ham på en stor solo-turné. I 2017 sagde Anders Blichfeldt ja til at blive vært på en række musikprogrammer på TV2 Charlie med titlen Rockshow. Programmerne blev en stor succes, og Anders er nu fast vært på det tilbagevendende program.

Belgiens flag Belgiens flag indeholder tre lige brede vertikale striber, sort (venstre), gult (midten) og rødt (højre). Det er inspireret af det franske flag. Farverne er hentet fra grevskabet Brabants våbenfarver, som er en gul løve med rød tunge og røde klør på sort felt. Nationalflaget, som det bruges på land, har størrelsesforholdet 13:15. Ophavet til det ualmindelige størrelsesforhold, tilnærmet kvadratisk, er ukendt. Flag i størrelsesforholdet 2:3 er i udstrakt brug. Flaget blev indført 23. januar 1831, ikke længe efter at belgierne fik sin uafhængighed fra Holland. Flaget havde spillet en stor rolle under uafhængighedskrigen, siden et ældre flag med horisontale striber blev brugt under tidligere oprør i 1789, da imod Østrig, som kontrollerede Belgien på den tid. Rækkefølgen på farverne var da rødt over sort over gult. Koffardiflag Belgiens koffardiflag har de samme farver som nationalflaget, men i et mere ordinært størrelsesforhold, 2:3. I praksis benyttes ofte flag i samme størrelsesforhold på land i stedet for flaget med de officielle, men ualmindelige mål. Orlogsflag Orlogsflaget skiller sig helt fra nationalflaget og handelsflaget. Det består af en hvid baggrund med de belgiske farver disponeret som et diagonalkors, såkaldt andreaskors, som i Belgisk sammenhæng er bedre kendt som Burgund-korset og stammer fra tiden da Belgien hørte under hertugerne af Burgund. I den øvre trekant er der placeret korslagte kanoner med en krone over, alt i sort. I den nedre trekant findes et sort anker. Den hvide baggrund symboliserer at Belgiens marine efter den 2. verdenskrig blev dannet af skibe tilhørende den britiske marine. Den britiske marines orlogsflag kaldes White Ensign. Orlogsflaget blev indført den 23. februar 1950 og blev hejst første gang den 2. marts samme år. Orlogsflaget er i størrelsesforholdet 2:3. Den belgiske marine fører en kvadratisk udgave af nationalflaget som orlogsgøs. Statsflag Belgien har et særligt flag for statsskibe. Dette statsflag er som handelsflaget, men med tillæg af en løve med kongekrone over, det hele i sort.

Bergsøes Plads Bergsøes Plads i Odense ligger omkring krydset Langelinie/Læssøegade i bydelen Fruens Bøge. Pladsen er navngivet efter den danske forfatter Vilhelm Bergsøe (1835-1911).

Industriel symbiose Industriel symbiose er et symbiotisk forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor en virksomheds affaldsprodukt bortskaffes gratis eller endda købes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion. Et eksempel findes i Kalundborg, hvor den industrielle symbiose blandt mange andre forhold ses ved at rensningen af røg fra det lokale kraftværk (Asnæsværket) giver gips, der købes af en lokal gips-pladefabrik (Gyproc).

Karakterart Karakterart er en betegnelse, der bruges inden for plantesociologien og geobotanikken om en planteart eller et taxon, der overvejende har sin naturlige udbredelse i et enkelt plantesamfund. En karakterart er fuldstændig typisk for dette bestemte plantesamfund. Karakterarter gør det muligt at skelne den ene biotops karakteristiske vegetation fra den andens. Disse arter er altså vigtige i det videnskabelige arbejde med registrering, beskrivelse og katalogisering af vegetationer. Karakterart og plantesamfund Karakterarter kendetegner både de naturlige og de menneskeskabte vegetationer eller plantesamfund. Som eksempler kan nævnes Almindelig Tusindfryd (Bellis perennis) i græsplæner (naturligt plantesamfund: Rajgræs-Kløver-enge (Cynosuro-Lolietum)) eller Hvid Viol (Viola alba), der optræder sammen med Burre (naturligt plantesamfund: klippesider syd for Alperne).

MS Galaxy MS Galaxy er en cruisefærge bygget i 2006 af Aker Finnyards i Rauma i Finland og var på det tidspunkt det største skib i Tallinks flåde ved leveringstidspunktet. I mellem 2006 og 2008 have hun desuden æren af at være det største skib nogensinde under estisk flag en titel som nu indehaves af hendes søsterskib MS Baltic Princess. I 2008 opererede MS Galaxy på Stockholm-Turku ruten under Tallink's Silja Line mærke, modsat MS Silja Europa. Ruten forbinder Stockholm i Sverige med Turku i Finland via Ålandsøerne og skibet er derfor på søen det mest af tiden faktisk cirka toogtyve timer om dagen. Historie Indførelsen af Tallink's første nybyggede cruisefærge var MS Romantika, i 2002 på krydstogt ruten imellem Tallinn og Helsinki som hurtigt blev en succe. Et år efter hendes start på denne rute for Tallink meldte Tallinks værste konkurrent Viking Line at de ville trække deres flagskib MS Askepot ud fra samme rute og erstatte hende med det mere gods orienteret skib MS Rosella. Dette førte til at Tallink bestilte en større færge til at erstatte den Romantika d. 28. august 2004. MS Romatika sluttede sig til sit nye søsterskib MS Victoria I på Tallinn-Stockholm ruten. Design & konstruktion Bygning af det nye skib MS Galaxy blev indledt i 2005, og hendes køl blev lagt den 21. april på værftet Aker Finnyards i Rauma i Finland. Værftet have tidligere bygget MS Romantika og MS Victoria I. Den 12. januar 2005 blev det nye skib døbt som MS Galaxy. Designet af MS Galaxy er en omhyggelig udvidet kopi af MS Romantika hvilket b. la betyder at MS Galaxy er længere og har flere kahytter og offentlige områder end MS Romantika. Det yderste skrog på MS Galaxy er malet hvidt med en blå overbygning samt en udsmykning på siderne i form af forskellige dyr. Ideen bag dette design var den estiske kunstner Navitrolla. Helsinki-Tallinn service Efter skibet have gennemført de normale maritime tests indgik MS Galaxy den 2. maj 2006 på ruten imellem Tallinn og Helsinki. Skibet udført en dagligt sejlads imellem de to hovedstæder, men tilbragte det meste af sin tid med at være fortøjet i havn og var derfor på haven mindre end syv timer om dagen. I april 2007, mindre end et år efter hun blev sat til søs for Tallink meddelte man fra Tallinks side at Galaxy skulle overføres til Stockholm-Mariehamn/Långnäs-Turku rute i løbet af 2008. Hun blev erstattet på Tallinn og Helsinki ruten af søsterskibet MS Baltic Princess. Stockholm-Turku service Efter MS Baltic Princess erstattede MS Galaxy på Tallinn-Helsinki ruten blev MS Galaxy sat på Stockholm-Turku ruten hvor hun erstattede MS Silja Festival den 23. juli 2008. MS Galaxy fik også ved denne ændring ændret sin registrering til Sverige. Skibet forblev uændret trods en tidligere erklæring fra Tallink om at hun ville blive ommalet i Silja Lines farver. Inden skibet blev sat i drift blev MS Galaxy forankret i Naantali i tre dage.

Robåd En robåd er et ældgammelt transportmiddel, hvor drivkraften er en åre, der bevæges af et menneske, der sidder modsat sejlretningen. Man sejler altså baglæns og skal kigge sig over skulderen for ikke at komme i uføre. Der er mange forskellige typer robåde, på billedet ses en meget almindelig type beregnet til 1-4 personer. Roeren sidder midskibs og bemander årerne – eller åren, idet man godt kan være to på samme planke. I kaproning med scullere kan man være op til 8 i en robåd evt. med styrmand – som sidder vendt med sejlretningen. I færøsk kaproning, kan der være fra 6 til 10 roere, som sidder sammen parvis og altid med en styrmand, som sidder vendt med sejlretningen. I de gamle vikingeskibe kunne der være op til 40 roere. Det 23 meter lange egetræsskib – almindeligt kaldet Nydambåden, fra år 320 e. Kr. er det ældste kendte rofartøj i Nordeuropa. Fundet 1862 i Nydam Mose.

Skyldforhold Skyldforhold er et juridisk begreb, der anvendes indenfor obligationsretten. Et skyldforhold består af en eller flere fordringer mellem to parter. Et skyldforhold er enten ensidigt eller gensidigt. Ensidigt skyldforhold I et ensidigt skyldforhold har kun den ene part (kreditor / fordringshaver) en fordringsret (en fordring) mod den anden part (debitor / skyldner). Hvis man fx lover at kautionere for an anden persons lån uden at få noget for det eller lover at give en gave, opstår der et ensidigt skyldforhold, hvor man selv er skyldner, og løftemodtageren er fordringshaver. Gensidigt skyldforhold I et gensidigt skyldforhold har parterne fordringer mod hinanden. Der kan være tale om to uafhængige fordringer, men der kan også være tale om, at det gensidige skyldforhold hidrører fra en aftale, hvor fordringerne er vederlag for hinanden, fx en aftale om køb af en bil for et sum penge. I så er det gensidige skyldforhold et gensidigt bebyrdende skyldforhold.

Suhmsgade Suhmsgade er en gade i Indre By i København. Gaden ligger i forlængelse af Pilestræde og forbinder Landemærket med Hauser Plads. Gaden blev anlagt umiddelbart efter Københavns bombardement i 1807. Den er opkaldt efter historikeren og bogsamleren P. F. Suhm, hvis store bygning med en bogsamling på omkring 100.000 lå i nabogaden Pustervig. I 1778 stillede han sit bibliotek til rådighed for offentligheden. I Suhmsgade 4 ligger Anemone Teatret. Den Socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum har ligeledes lokaler i kælderen i Suhmsgade 4. Maleren Julius Exner boede i ejendommen Suhmsgade 5/Hauser Plads 14 i årene 1874–1888. Suhm har også lagt navn til en gade i Oslo, Suhms gate.

Tinos Tinos er en græsk ø i Kykladerne. Tinos er 194 km² og har ca. 9.000 indbyggere. Hele året, men især 25. marts og 15. august, besøges øen af pilgrimme fra den græsk-ortodokse verden. Nogle pilgrimme kravler på knæene fra havnen til valfartskirken Panagia Evangelistria. Øen har ingen lufthavn, men havnebyen Tinos har færgefart til Mykonos, Syros, Piræus, Andros og Ráfina.

Viby Å Viby Å er en omkring 11 km lang å der løber på Vestfyn i Middelfart Kommune. Den springer ud ved nordvestenden af Ejby, og løber først mod nord, og svinger så mod vest, gennem Nørre Aaby, og slynger sig forbi Viby, og løber gennem Gamborg Nor, ud i Gamborg Fjord og Lillebælt. Åen har tidligere været stærkt forurenet, især af spildevand fra Nørre Aaby, men i 1970 etableredes det første mekanisk-biologiske rensninganlæg ved Gl. Viby mellem Nørre Aaby og Viby, hvilket gradvis forbedrede vandkvaliteten i Viby Å. I årene 2007 til 2013 gennemførtes et naturgenopretningsprojekt omkring Gamborg Nor og de omkringliggende arealer og en med blandt andet genslyngning af en strækning på ca. 900 meter af den nedre del af Viby Å, sydvest for Viby. Der er en fin bestand af havørreder i Viby Å.

Boeing 787 Materialebrug Boeing 787 er det første passagerfly, hvor hovedparten af flykroppen er bygget i kompositmaterialer i stedet for aluminiumlegeringer. Materialeforbruget, målt på vægten, er ca. 50 % kompositter (carbonlaminat, carbon-sandwich og glasfiber), 20 % er aluminiumlegeringer, 15 % titan, 10 % stål og 5 % andre materialer. Flyveforbuddet i 2013 Den 16. januar 2013 fik Dreamlinerne flyveforbud i USA og Japan, efter at en Dreamliner måtte sikkerhedslande i Japan på vej til Tokyo, fordi instrumenterne om bord indikerede fejl i batteriet. Efterfølgende viste tv-optagelser, at der kom synlig røg ud af flyet. Den 17. januar fik Dreamlineren også flyveforbud i Europa og resten af Asien. Ifølge den foreløbige konklusion fra den amerikanske havarikommission (NTSB) om branden i et Dreamliner-fly i Boston i januar 2013 skyldtes branden en kortsluttet celle i flyets lithium-ion-batteri, hvilket fik temperaturen op på 260 °C, så branden spredte sig til de syv øvrige celler. Den 14. februar 2013 meddelte det polske luftfartsselskab LOT, at selskabets to Dreamlinere, der skulle have fløjet mellem Warszawa og Chicago, var stillet på jorden til og med oktober 2013. Beslutningen var begrundet i manglende fremskridt og klare udmeldinger fra Boeing om, hvornår Dreamlineren igen forventes at få starttilladelse. I starten af april 2013 oplyste All Nippon Airways, at selskabet gjorde klar til at genindsætte sine 17 Dreamlinere i løbet af juni - i første omgang som fragtfly. I slutningen af april 2013 kom det endvidere frem, at de amerikanske luftfartsmyndigheder ville godkende Boeings seneste ændringer af ventilationssystemet og batterierne. Ændringerne indebærer bl.a., at batterierne indkapsles i rustfrit stål, som skal forhindre varme, gnister eller ild i at sprede sig, hvis et batteri overophedes. På trods af Dreamlinerens comeback ville det fortsat indebære, at introduktionen af Norwegians Dreamlinere udskydes. I starten af maj forlød det, at alle otte selskaber med Dreamlinere ville sætte deres fly på vingerne i løbet af juni 2013. Den 12. juli 2013 opstod der brand i en Dreamliner fra Ethiopian Airlines, parkeret i London Heathrow Airport. I dette tilfælde var lithium-ion-batterierne ikke involveret, idet flyets elektriske system havde været slukket i otte timer før ilden opstod. Branden opstod i flyets nødsender (Emergency Locator Transmitter), der drives af et selvstændigt lithium-mangandioxidbatteri (LiMnO₂). Det er endnu usikkert om branden skyldes batteriet, eller ELT'ens elektronik. Eksperter kritiserer Boeing for at luftfugtigheden i Dreamlinerens kabine er sat for høj, hvilket kan danne kondens og efterfølgende kortslutninger.

Kejserinde Chen Jinfeng Kejserinde Chen Jinfeng (陳金鳳) (født 893, død 17. november 935 ) var den tredje kone af Wang Yanjun (kejser Huizong, også kendt som Wang Lin), en hersker i kongeriget Min under kinesernes fem dynastiers og ti kongedømmes periode. Wang Yanjun var, skønt han ikke Mins første hersker, den første til at hævde kejserlig titel, og kejserinde Chen var dermed Min-rigets første kejserinde. Da Wang Yanjun blev myrdet i 935, blev hun også dræbt. Liv og gerning Ifølge hendes biografi i Forårs og efterårsannalerne for de ti kongeriger (十 國 春秋) blev Chen Jinfeng født i 893. Hendes juridiske fader var Chen Yan, guvernør i Fujian Circuit (福建, med hovedcenter i det moderne Fuzhou, Fujian ) - men biografien indikerer, at Chen Yan ikke var hendes biologiske fader. I stedet havde Chen Yan en homoseksuel affære med en ung smuk mand, Hou Lun (侯 倫), som derefter også havde en affære med sin konkubine Lady Lu, der førte til Lady Lus graviditet. Efter Chen Yan død i eller kort efter 891 blev Lady Lu taget ind i hans svogers Fan Huis (范) husstand, der hævdede positionen som fungerende guvernør. Mens hun opholdt sig i Fan's husstand, fødte Lady Lu Chen Jinfeng (betyder "gyldne phoenix"). Natten før Chen Jinfengs fødsel drømte hun om en fenghuang, der flyver ind i hendes bryst. I 893 erobrede Wang Shenzhi, på daværende tidspunkt en general under sin broder Wang Chao, præfekten for Quan-præfecturet (泉州, i det moderne Quanzhou, Fujian), Fujians hovedstad i Fu-præfekturet (福州), og Fan blev dræbt under flugten, så at Wang Chao kunne overtage kontrollen over området. Efter Fans nederlag var Chen Jinfeng, den gang endnu et barn, tilsyneladende tabt blandt den almindelige befolkning, men blev senere taget ind af klanmanden Chen Kuangsheng (陳 匡 勝) og opdraget i hans husstand. Wang Shenzhis konkubine I 909, da Wang Shenzhi var hersker af området, nu kendt som Weiwu-området (威武), bar han også titlen prins af Min som en vasal af det yngre Liang-dynasti. Dette år valgte han kvinder fra velrenommerede husstande til at være hans konkubiner. På den tid var Chen Jinfeng 16 år gammel, og ifølge Forårs og efterårsannalerne for de ti kongeriger siges hun at være smuk og i stand til at danse. Wang Shenzhi tog hende som sin konkubine og gav hende titlen Cairen (才 人). Forårs og efterårsannalerne for de ti kongeriger omtaler imidlertid også, at ifølge den mere formelle Zizhi Tongjian blev hun sagt at være grim og tøjlesløs og hævdede også, at hun blot var en tjenerpige i Wang Shenzhis palads, ikke en konkubine.) Ifølge Forårs og efterårsannalerne for de ti kongeriger blev hun favoriseret lige så meget som Dowager Huang, og han byggede et palads til hende nær en sø, så hun ofte kunne se søen. Wang Yanjuns konkubine Wang Shenzhi døde i 925 og blev efterfulgt af sin søn Wang Yanhan, der igen blev dræbt omkring nytår 927 af hans adoptivbroder Wang Yanbing og den yngre biologiske broder Wang Yanjun, som der efter efterfulgte ham. Det blev sagt, at på et tidspunkt, da han var på en paladsets port, så han Chen Jinfeng og blev indtaget af hende og der efter gjorde han hende til konkubine og gav hende titlen Shufei (淑妃) og begunstigede hende meget. Som kejserinde I 933 hævdede Wang Yanjun titel som kejseren af Min (som kejser Huizong). I 935 gjorde han konkubinen Chen til kejserinde, og forbigik derved sin daværende hustru Jin. Han gjorde også Chen Kuangsheng og et andet klanmedlem, Chen Shou'en (陳守恩), til embedsmænd i sit palads. Det år blev det sagt, at kejserinde Chens stedsøn (Wang Yanjun's søn) Wang Jipeng, prins af Fu, havde en affære med en hofdame, Li Chunyan. Wang Jipeng afslørede dette til kejserinde Chen og anmodede hende om hjælp; Kejserinde Chen forklarede såledessituationen til Wang Yanjun om ham og overtalte Wang Yanjun til at give Li til Wang Jipeng. I mellemtiden blev det dog sagt, at Wang Yanjun i sine sene år havde lidt et slagtilfælde, og at kejserinde Chen der efter forestod offentlige sager med sin nært forbundne Gui Shouming (歸 守 明) og en anden embedsmand, Li Keyin (李 可 殷). Eftersom Li Keyin fejlagtigt havde anklaget vagtofficeren Li Fang (李 仿), og Chen Kuangsheng havde været respektløse for Wang Jipeng, var både Li Fang og Wang Jipeng imod den daværende situation. Da Wang Yanjuns sygdom udviklede sig, troede både Li Fang og Wang Jipeng, at han ville dø, og at Wang Jipeng ville få chancen for at efterfølge ham. Den 16. november 935 sendte Li Fang flere soldater for at myrde Li Keyin, hvilket chokerede mennesker i Min-staten meget. Den næste dag, 17. november, var Wang Yanjun mindre syg, og kejserinde Chen informerede ham om Li Keyins død. Chokeret indtog han sit sæde i kejserhalen og beordrede en undersøgelse af Li Keyins død. Af frygt mobiliserede Li Fang sine tropper og fik dem til at trænge ind i paladset. Soldaterne sårede Wang Yanjun hårdt, og hans hofdamer, som ikke kunne holde ud at se ham lide længere, dræbte ham. Li Fang og Wang Jipeng dræbte derefter kejserinde Chen, Chen Shou'en, Chen Kuangsheng, Gui og Wang Jipengs yngre broder Wang Jitao (王繼韜), som Wang Jipeng længe havdeværet i rivalisering med. Wang Jipeng overtog derefter tronen.

Sværdordenen Svärdsordenen er en svensk kongelig orden, oprettet 23. februar 1748 af Frederik 1. af Sverige, som en udmærkelse for officerer i krigsmakten. Svärdsordenen har været hvilende siden 1975. Til ordenen hører Svärdstecknet, der er en medalje, som uddeles til underofficerer, samt Svärdsmedaljen, der uddeles til befalingsmænd. Det svenske ordensvæsen opstod den 23. februar 1748, da kong Frederik 1. indstiftede Serafimerordenen, Svärdsordenen og Nordstjerneordenen. Ordenstegnet er udformet som et kronet malteserkors i hvid emalje. Mellem korsets arme findes åbne kroner og i midten en blå medaljon med tre kroner og en sværd i gul.

Emil Marcussen Aalborg Pirates (2017-18) Han spillede 44 kampe.

Glas Egenskaber Glassets egenskaber varierer meget efter den kemiske sammensætning og struktur. F.eks. willowglas fra Corning (borosilikatglas) med høj fleksibilitet til billig, skrøbelig sodaglas. Der er dog nogle få fællestræk for de flest glastyper, som indholdet af kvarts og lutringsmiddel til at homogenisere smeltemassen samt flusmidler i det meste glas som potaske, salpeter, og borsyre, der er med til at nedsætte smeltetemperaturen. Vandrehistorie En vandrehistorie siger, at fordi glas er væske, er dette årsagen til, at en gammel vinduesrude er tykkest forneden, fordi glasset er sunket. Sandheden er, at i gamle dage blev vinduesruder lavet af mundblæst glas som blev klippet op og rettet ud, og derfor blev det fuldt af skævheder. Og håndværkstraditionen sagde, at man skulle vende den tykke ende nedad på glasset, når man satte det i rammen, fordi det så holdt bedre. Det er de tykkeste ruder, som holder bedst, og det er derfor, vi endnu kan finde disse i gamle huse. Tænk på at man har mange glasting og glasskår fra oldtiden. Disse ville have ændret form med tiden; revner, skape kanter og ridser ville være forsvundet, hvis glasset var flydende. Med tiden blev man bedre til at lave ensartet glas. Derfor bliver skævhederne gradvist mindre, samtidigt bliver ruderne større. Moderne glas er såkaldt float-glas, der laves ved, at smeltet sand bliver trukket henover, et flydende tin bad, og derved gør glasset utroligt lige i både tykkelsen, samt i skævheder. Fejlkvoten på glasset er så lille, at det nærmest er perfekt. Recirkulering Glas kan recirkuleres, og i Danmark opstiller kommunerne containere til indsamling af glas. Det er dog ikke alle typer glas, der er velegnet til recirkulering. Glas, som en kommune gerne vil have, er f.eks vinflasker og konservesglas, mens man frabeder sig f.eks. vinduesglas, drikkeglas og apoteksglas. Reglerne kan dog variere lidt rundt om i landet, alt afhængig af hvilket modtagested der bruges. Glas har genbrugskoden "GL". Hele flasker kan ofte genanvendes, som de er, og derfor er mange flaskecontainere lavet, så flaskerne skånsomt glider ned uden at gå i stykker. Skår er sværere at recirkulere, idet de skal grovsorteres i farvet og ikke-farvet glas og omsmeltes. Samtidigt er det sværere at vaske urenhederne ud af en bunke skår, end det er med en hel flaske, der kan sendes gennem en flaskevaskemaskine. Desuden kræves en masse energi til omsmeltning, hvorimod hele flasker blot skal vaskes og sorteres. Autoglas (bilruder) knuses så membranen mellem de to lag glas kan fjernes. Denne membran er ofte genanvendelig til produktion af nye membraner. Glasset kan recirkuleres i flere forskellige glasprodukter. Pyrexglas, der oftest bruges til reagensglas og kolber er meget varmebestandigt og ender ofte som massive klumper hvis det forsøges omsmeltet med mere traditionelle glastyper. Pyrex knuses flere steder og blandes i den hvide masse der laves vejstriber af, da reflekserne fra glasset øger synligheden om natten. Ved produktion af glasfiber er der flere steder betænkeligheder ved at benytte recirkuleringsglas, selvom det med held er afprøvet. Det skyldes primært at dyserne der laver trådene er så tynde at de meget let stopper til hvis et ikke smeltet fremmedlegeme kommer med. Krav om en renhed på 0,7% eller bedre er ikke unormalt overfor transportører der leverer glas til fiberproduktion. I Danmark har der siden 1942 været flaskepant på mange sodavands- og ølflasker. Der er mange fordele ved indsamling og sortering af hele flasker, i stedet for omsmeltning af glas. Ved omsmeltning vil glassene ofte være i skår, og det kræver en minutiøs sortering i farver, hvor fremmedlegemer som keramik også skal sorteres fra. Glasmusik er musik skabt med elementer skabt af glas, hvilket frembringer en klar næsten hylende tone.

Hverringevej (Odense) Hverringevej er en gade i Munkebjergkvarteret i Odense. Der er to veje der hedder Hverringevej, og faktisk ligger den anden Hverringevej også på Fyn, nemlig nord for Kerteminde hvor der er et gods der hedder Hverringe Gods. Vejen i Odense er ligesom vejen i Kerteminde opkaldt efter Hverringe Gods, men baggrundshistorien er en anden.

Jacob den Danske Broder Jacob den Danske eller på latin Jacobus de Dacia (født ca. 1484 i Danmark, død 1566 i Mexico) var en dansk franciskanermunk. Kongesøn? Historikeren Jørgen Nybo Rasmussen argumenterer for, at Jacob var søn af kong Hans og yngre broder til Christian II. Denne opfattelse deles ikke af alle, men ligger til grund for Henrik Stangerups roman: Broder Jacob. Fremtrædende i Danmark op til reformationen Han indtrådte i franciskanerordenen under ukendte omstændigheder. I optakten til reformationen var han i klosteret i Malmø, hvor han deltog i disputatser med byens lutherske ledere Claus Mortensen Tøndebinder, Hans Olufsen Spandemager og Frans Vormordsen. I 1530 franciskanerne fordrevet fra klosteret, ligesom det i de følgende år skete i andre danske byer. Dette skildredes af Broder Jacob i Gråbrødrenes Fordrivelseskrønike, der var tænkt som en sagsfremstilling ved en ikke gennemført proces med henblik på at genvinde de konfiskerede klostre. I 1536 gennemførtes den lutherske reformation og med den et forbud mod tiggerordener, hvorfor Broder Jacob måtte gå i landflygtighed, først i Mecklenburg, hvor han betegnede sig som provincial, dvs. leder af de danske franciskanere. Derfra drog han til Spanien. Missionær i Mexico I 1542 kom Broder Jacob til Mexico, hvor han lærte flere af de indianske sprog og oprettede flere klostre. Han gik stærkt ind for indianernes ligestilling i den katolske kirke. Dette vakte modstand både hos de spanske kolonimyndigheder og i kirken, herunder også hans franciskanske medbrødre. Og i spørgsmålet om at egnede indianere kunne ordineres til præster, led Jacob nederlag og måtte underkaste sig kirkebod for sine fejltagelser. Jacob havde hævdet, at det var kætteri at afvise, at indianere kunne præstevies. Selv om han måtte bøje sig, så vedblev han at arbejde for indianernes rettigheder. Han døde i klostret i Tarecuato, hvor han var guardian. Han huskes stadig som indianernes ven af den lokale befolkning. Fra 1996 har der været gjort forsøg på at få ham helgenkåret.

John Mogensen Biografi I 1952 blev John Mogensen medlem af sangkvartetten Blue Boys, men startede Four Jacks sammen med Poul Rudi, Otto Brandenburg og Bent Werther. Gruppen blev opløst i 1963, og John Mogensen fortsatte som pianist på Oslo-bådene, til familiefester og på mindre værtshuse. Han skrev også melodier til andre som "Du ser mig, når jeg kommer" til Grethe Sønck og et par melodier til Jørgen Ingmann. Det blev i 1964 til et enkelt forsøg med en single, der er John Mogensens formelle debut som solist. Med "Der er noget galt i Danmark" (1971) tog en stor solokarriere for alvor fart via en kontrakt med Jørgen Kleinert. Stribevis af indspilninger i sin helt egen pop/country-stil gjorde lykke hos publikum op igennem 1970'erne, og han modtog i 1972 Nikolaj-prisen af Poul og Lise Reinau for sin originalitet og for sin kunstneriske indsats. John Mogensens største hit på Dansktoppen var "Fut i fejemøjet", der første gang blev indspillet af skuespiller Kai Løvring som b-side på singlepladen "Enkebal på kroen" i 1970. Sangen blev ikke noget hit, men året efter indspillede John Mogensen selv "Fut i fejemøjet", der udkom som b-side til singlen "Erhard". Sangen lå på Dansktoppens førsteplads i 11 uger, og har solgt 150.000 eksemplarer. I 1972 blev sangen indspilet i en svensk version, med titlen "Sofia dansar go-go", af Stefan Rüden. John Mogensen mente ikke, at det var forkert at satse på det ugentlige radioprogram Dansktoppen som platform, selv om han ofte blev kritiseret for det. "Dansktoppen er dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting der sker hver eneste dag". John Mogensen havde problemer med alkohol. Det blev for alvor synligt hen mod slutningen af hans karriere, hvor han aflyste flere og flere koncerter. Det skyldtes også præstationsangst. Han lavede også sange som "Nede i møjet", der handler om, at han er fattig og sulten. Måden, hvorpå John Mogensens foredrog sine sange, havde et samfundskritisk præg, som var meget unormalt at høre i den danske radio. Film I 2018 udkom Ole Bornedals film om John Mogensens liv Så længe jeg lever med Rasmus Bjerg som Mogensen. Historien følger Mogensen fra hans barndom over det første gennembrud med kvartetten Four Jacks til den hårde rejse mod toppen af de danske hitlister som solist. På sidelinjen står hustruen Ruth, og deres ægteskab er sangerens eneste holdepunkt i en musiktilværelse, der domineres af lidenskab, angst og alkohol. Filmen har medført en "genopdagelse" af John Mogensens musik og har fået danskerne til at anerkende hans hårde arbejde i en branche som ikke var let at bryde igennem. Sidste ord John Mogensen gæstede stamværtshuset Færgegaarden for sidste gang 10. april 1977. Her sagde han til bartenderen Carsten Roslundh, "Old timer – jeg tror sgu jeg er færdig". Til dette svarede Roslundh "Gu' er du da ej færdig – du skal bare hjem til Ruth.". Kort efter faldt John Mogensen om og blev kørt hjem, hvor han døde af hjertestop. Fortolket efter sin død Mogensens musik gik ikke af mode efter hans død. Talrige genudgivelser og opsamlingsalbum er udkommet siden. Den enkle "Så længe jeg lever", der udkom i 1973, regnes i dag for en standardmelodi, der blandt andet er optaget blandt 12 evergreens i Kulturkanonen fra 2006. Sangen var den mest spillede sang på de danske radiostationer i 1980'erne. I 1980'erne var denne titel også udgangspunktet for Erik Thygesen og Jacob Christesens kabaret, der turnerede i 12 år med bl.a Jytte Pilloni og Troels Jensen som medvirkende. Musicalen "Så længe mit hjerte slår" havde premiere i februar 1985 på teatret Københavneren. Forestillingen var en hyldest til John Mogensen, hans musik og det Danmark, han beskrev. Den tog sit udgangspunkt i John Mogensens sange, mens dialogen, der bandt de enkelte sange sammen, var skrevet af Erik Thygesen. Instruktør var Jacob Christesen, der også medvirkede i stykket i rollen som "John". Forestillingen turnerede landet rundt til langt op i 1990'erne. Datteren Minna Mogensen har også udsendt et album med sin fars sange. I Aarhus har Karsten Noel Loft gennem nogle år taget John Mogensens musik op. Han gør meget for at ligne og at synge som John Mogensen og formår at skabe en ”John Mogensen” stemning, når han sammen med keyboardspilleren Brian Thomsen optræder med John Mogensens repertoire.

M.I. Ballins Sønner A/S M.I. Ballins Sønner er en dansk læder- og garverivirksomhed. Firmaet blev grundlagt den 24. maj 1828 af Marcus Jacob Ballin (f. 1801), efter hvis død i 1850 det fortsattes af enken Sara Ballin (1800-1863) indtil 1858, da det overgik til sønnen Jacob Ludvig Ballin (1833-1891), der i 1874 optog Hendrik Isidor Bal­lin (1835-1901) som associé, hvorefter forretningen antog dets blivende navn. I 1890 indtrådte Jacob Ballins adoptivsøn, Max Adolph Ballin (1865-1921). Firmaet var primært rettet mod det danske hjemmemarked. I 1897 omdannedes firmaet til aktieselskab med Max Adolph Ballin som direktør. Firmaets hovedsæde var i årene 1873-1924 på H.C. Ørsteds Vej 48-50, Frederiksberg og si­den da i Bryggeriet Trekroners bygninger på Bryggeri­vej 7 (nu: Trekronergade) i Valby. Fabrikken på Frederiksberg er revet ned. Den 7. juni 1918 fusionerede det med en række firmaer, hvoraf Hertz Garveri & Skotøjsfabrik på Østerbro var den største, og blev til Ballin & Hertz, hvoraf Hertz-fabrikken lukkede i 1974. Firmaet eksisterer fremdeles, men i meget mindre skala. I dag ligger det i Fjenneslev.

Northern Light (Rumsonde) Historie Projektet startede officielt i år 2001. Projektlederen er Ben Quine fra York Universitet. York Universitet har samarbejdet med CSA (Canadian Space Agency), og har designet flere instrumenter som bruges af NASA, f.eks. den meteorologiske station om bord på Phoenix. Det meste af udstyret er baseret på den engelske Beagle 2-lander. Prisen er vurderet til at løbe op i 20 millioner USD (Svarer til lidt over 100 millioner DKK), eller måske mindre, hvis et andet land deler raketten. Indtil videre har det canadiske rumagentur bekræftet, at de kender til projektet, men at de ikke er involveret. Udstyret på Beaver-marsbilen Marsbilen er påkrævet til den geologiske udforskning af overfladen. Med en vægt på ca. 6 kg, vil marsbilen køre på sin egen energikilde og vil have en rækkevidde på ca. 1 km. Marsbilen vil blive udstyret med et kamera i det synlige spektrum til at manøvrere med og udforskning af overfladen. Den vil også have Point-spektrometer og mikroskop for geologiske undersøgelser. En georadar (GPR) vil undersøge Mars' undergrund og lede efter vand; en vibrator og geofon vil bruge lydbølger på under et millisekund, for at lave en seismisk undersøgelse af undergrunden. Til analyse af klipper, vil den være udstyret med et værktøj til at bortslibe det ydre forvitrede lag. MASSur Seismic Sensor MASSur Seismic Sensor, udviklet af University of Calgary og GENNIX Technology Corporation, vil foretage dybdemålinger af marsoverfladen. Især et seismometer vil udføre test, der kan bestemme marsoverfladens stivhed, samt klippernes sammensætning. Sedimenter, permafrost og vand har nogle bestemte signaturer. Dette seismiske system vil bruge en vibrator og en geofon (accelerometers) på både landeren og Beaver-marsbilen. Lander og marsbil kan arbejde sammen eller hver for sig. Georadar Den jordgennemtrængende radar (GPR) vil bruge en 200 MHz radar til at danne billeder af undergrunden ned til en dybde af 20 m, eller op til 100 m ovenpå permafrost eller is. Den bruger noget af det samme udstyr som den seismiske sensor. TC Corer TC corer vil være i stand til at bore 10 mm ind i en klippe. Den vil blive brugt sammen med Aurora-spektrometeret og mikroskopet til at undersøge klippematerialet, og lede efter tegn på liv. TC Corer er blevet lavet i Hong Kong og vil veje 350 g. Aurora-spektrometeret Spektrometeret har en bølgelængde på 625 nm til 2500 nm og observerer hele himlen. Instrumentet vil måle variationer i strålingen, hvilket kan bestemme den atmosfæriske sammensætning, f.eks. mængden af kuldioxid, som er den største bestanddel af marsatmosfæren. Aurora vejer 450 g. Argus 4000-spektrometeret Samme design som Argus 1000-spektrometeret, brugt på CanX-2. Radiometeret, vil være det primære instrument om bord på Northern Light-landeren. Argus vil lave målinger af klipperne med elektromagnetiske. Spektrometeret vejer 240 g. Kameraer Kamerasystemerne om bord på landeren vil tage højkvalitetspanoramaer af landingsstedet. Farvefiltre vil udføre mineralidentifikation af det omkringliggende støv. Kameraet vil også lave begrænsede atmosfæriske og astronomiske observationer. Endelig vil kameraet også hjælpe med til planlægning af marsbilen . MASSur Seismic Sensorer Ligesom dem på Beaver marsbilen. Miljøsensorer Miljøsensorer vil måle miljøforholdene på landingsstedet. Udstyret vil måle UV-stråling, oxiderende stoffer, lufttryk, lufttemperatur, støv og vindhastighed. Disse sensorer vil have en samlet vægt på 130 g. De er udviklet til Beagle 2 landerens udgave. Opsendelse Hvis investeringsmålet er nået, kunne en opsendelse ske så tidligt som i 2012. Den dyreste faktor er prisen af raketten; raketter er ekstremt dyre at anvende. Rakettypen er endnu ikke blevet bestemt. Landingsstedet Detaljerne om det planlagte landingssted er ikke blevet bestemt. Men udstyret om bord på rumsonden, betyder at landingsstedet formentlig bliver en "tør sø". Et sted hvor der måske kan være vand og is; og måske endda liv.

Palos brudefærd Handling Navarana er en ung inuitpige, der holder hus for sine tre brødre. Hun er sommerbopladsens kvinde til at flænse sæler og rense skind, og hendes brødre er meget stolte af hende, men gruer for den dag, da hun bliver gift og forlader dem. De er klar over, at hun har kastet sin kærlighed på en mand, men de ved endnu ikke, om det er Palo eller Samo, to af bopladsens unge mænd.

Sorø Amt (1662-1793) Sorø Amt blev oprettet i 1662 af det tidligere Sorø Len. Amtet bestod kun af et enkelt herred, nemlig Alsted. Amtet blev i 1748 lagt sammen med Ringsted Amt. Efter reformen af 1793, blev området i 1798 centrum i et nyt og væsentligt større amt af samme navn, se Sorø Amt.

Almindelig bukkehorn Beskrivelse Alm. Bukkehorn er en enårig, urteagtig plante med en spinkel, opret til opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og rigt forgrenede. Bladene sidder spredtstillet, og de er trekoblede (som kløverblade) med smalle, omvendt ægformede småblade, der har savtakket rand på den yderste halvdel, mens den inderste er helrandet. Blomstringen foregår i april-juni, hvor man finder blomsterne enkeltvis eller parvis i bladhjørnerne. De enkelte blomster er kortstilkede, 5-tallige og bygget som andre blomster i Ærteblomst-familien. Kronbladene er flødefarvede til gulligt-hvide med en lysviolet basis. Frugterne er hornformede, smalle bælge med 10-20 frø i hver. Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og flere trævlede siderødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 1,00 m (80 x 100 cm/år). Hjemsted Alm. Bukkehorn hører hjemme i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Central- og Sydøsteuropa. Genetiske undersøgelser viser, at Nordafrika og Mellemøsten formentlig må være artens oprindelige hjemsted. Her findes den i halvtørre områder med vinterregn og veldrænet jord, men helt vildtvoksende eksemplarer er vanskelige at adskille fra dyrkede. Aktive stoffer Planten indeholder stoffer med kraftig, antioxidant virkning , og frøene har en god effekt over for sukkersyge. Nyere undersøgelser viser, at udtræk af planten virker dræbende på nematoder i jorden

Asminderød-Grønholt Pastorat Asminderød-Grønholt er et pastorat i Fredensborg Provsti i Helsingør Stift. Asminderød-Grønholt har tidligere været en sognekommune i Frederiksborg Amt. Pastoratet Pastoratet består af Asminderød og Grønholt sogne, der historisk lå i Lynge-Kronborg Herred. Pastoratet har tre kirker: Fredensborg Slotskirke, Asminderød Kirke og Grønholt Kirke.

Drageblod Drageblod er en rødbrun harpiks som fremstilles fra forskellige planter. Drageblod kan let opløses i alkohol og æter og delvist opløses i benzen, kloroform, petroleumsæter og svovlkulstof. Drageblod bleges let af lyset. Ostindisk drageblod kommer fra palmen Daemonorops draco, kanarisk drageblod fra drageblodstræet (Dracaena draco), sokratisk drageblod fra Dracaena cinnabari, mexikansk drageblod fra Croton draco i vortemælkfamilien og vestindisk drageblod fra Pterocarpus draco i ærteblomstfamilien. Drageblod bruges til fernis, træbejdse, tidligere til medicin, røgelse og til farvning. Det bliver ofte brugt som lak på violiner, men bruges ellers ikke meget i dag.

Edward Ord Tidlige år og karriere Ord blev født i Cumberland Maryland. Han var søn af James og Rebecca Ord. Nogle kilder hævder at han var barnebarn af Kong Georg 4. af Storbritannien og fætter til Dronning Victoria. Han blev betragtet som et matematisk geni og blev udpeget til West Point af præsident Andrew Jackson. På West Point delte han værelse med den fremtidige general William T. Sherman. Han fik sin eksamen i 1839 og blev sekondløjtnant i artilleriet. Han kæmpede i den anden Seminolekrig i Florida og blev forfremmet til premierløjtnant. I januar 1847 sejlede han rundt om Kap Horn på dampskibet Lexington sammen med Henry W. Halleck og William Sherman. Han ankom til Monterey i Californien og overtog kommandoen over Batteri F i 3. artilleriregiment med ordre om at færdiggøre Fort Mervine, som blev omdøbt ti Fort Halleck. Byggeriet blev overvåget af løjtnant Ord og hans næstkommanderende, løjtnant Sherman. Den 17. februar 1865 blev fortet omdøbt til Ord Barracks. I dag kaldes det Presidio of Monterey. Ord var i Californien da guldfeberen begyndte at rase og priserne steg voldsomt. Da de militære lønninger ikke længere kunne dække levemkostningerne foreslog Ord's overordnede, at de yngre officerer skulle tage ekstrajob for at supplere deres indkomst. På det tidspunkt havde myndighederne i Los Angeles behov for at få kortlagt de offentlige arealer, så de kunne sælges, og Ord blev hyret som landmåler. Han valgte William Rich Hutton som sin assistent, og sammen kortlagde de Los Angeles i juli og og august 1849. Takket være disse to mænds indsats har historikere i dag et ret godt overblik over hvordan landsbyen Los Angeles så ud i midten af det 19. århundrede. Løjtnant Ord opmålte landsbyen, og hans assistent Hutton tegnede partier fra den og tegene det første kort fra Ord's opmåling. Byen Los Angeles arkiv har det originale kort som Hutton tegnede. Ord fik 3.000$ for sin opmåling. Ord blev forfremmet til kaptajn i 1850 mens han gjorde tjeneste ved Stillehavet. Han giftede sig med Mary Mercer Thompson den 14. oktober 1854, og med tiden fik de 14 børn. I 1859, mens han var på artilleriskole i Fort Monroe i Virginia blev Ord tilkaldt af krigminister John B. Floyd for at knuse John Brown's raid på arsenalet i Harpers Ferry Federal arsenal. Imidlertid nåede oberst Robert E. Lee frem til Harpers Ferry først, og telegraferede til kaptajn Ord, at situationen var under kontrol, så Ord og hans mænd ikke behøvedes ved Harpers Ferry. De fik instruks om at stoppe ved Fort McHenry i Baltimore. Borgerkrigen Efter udbruddet af borgerkrigen var Ord's første opgave at være chef for en brigade af reservister fra Pennsylvania. I denne funktion figurerede han højt i Slaget ved Dranesville i efteråret 1861. Den 3. maj 1862 blev Ord forfremmet til generalmajor og tildelt kommandoen over 2. division i Army of the Tennessee under Belejringen af Corinth. Selv om han blev alvorligt såret i Slaget ved Hatchie's Bridge i Mississippi, vendte han tilbage til tjeneste og ledede XIII Corps i den sidste del af Vicksburg kampagnen. I 1864 blev Ord overført til det østlige operationsområde. Under Richmond-Petersburg kampagnen, kommanderede han XVIII Corps og blev alvorligt såret i angrebet på Fort Harrison. Han kom først tilbage til aktiv tjeneste i januar 1865. Ord's karriere nåede sit højdepunkt i foråret 1865 da han fik kommandoen over Army of the James i Appomattox kampagnen. Den 9. april gennemførte han en forceret march til Appomattox Court House for at yde støtte til generalmajor Philip Sheridan's kavaleri og gennemtvinge Lee's overgivelse. General Sherman sagde, at han "altid havde forstået, at Ord's dygtigt gennemførte hårde march natten før var en af hovedårsagerne til Lee's overgivelse." Ord var tilstede i Wilmer McLeans hus, da Lee overgav sig, og ses ofte afbilledet i malerier af denne begivenhed. Da overgivelsesceremonien var overstået, købte Ord det bord, som Lee havde siddet ved, og det står nu i Chicago Historical Society's borgerkrigsrum. Efter krigen Straks efter krigens slutning blev Ord sat i spidsen for okkupationshæren med hovedkvarter i Richmond i Virginia. Derefter blev han overført til militærdistrikt Ohio, indtil han afmønstrede den frivillige hær i september 1866. Den 11. december 1865 var han blevet udnævnt til oberstløjtnant og brigadegeneral i den stående hær for sin indsats i slaget ved Hatchie's Bridge og midlertidig udnævnelse til generalmajor i den frivillige hær for angrebet på Fort Harrison, alle udnævnelserne havde virkning fra den 13. marts 1865. Senere kommanderede han militærdistrikterne Arkansas og California. Ord kommanderede militærdistrikt Platte fra 11. december 1871 til 1. april 1875, hvor han blev overført til militærdistrikt Texas, hvor han forblev indtil sin pensionering den 6. december 1880. Mens han var tjenestegørende i Texas overvågede han bygningen af Fort Sam Houston. I januar 1872, var Ord deltager i en bisonjagt med Storhertug Alexei Alexandrovich af Rusland på sletterne i det sydvestlige Nebraska sammen med amerikanske celebriteter såsom Philip Sheridan (hærens næstkommanderende), oberstløjtnant George Armstrong Custer, Buffalo Bill Cody, Wild Bill Hickock, og Texas Jack Omohundro. Ord trak sig tilbage fra hæren i 1880 med rang af midlertidig generalmajor. General Sherman skrev om ham: ”Han har fået alle de hårde stød i tjeneste, og var aldrig på nogen let post. Han har altid fået kaldet, når opgaven tegnede til at blive hård, og han har aldrig tøvet" I 1881, fik Ord en stilling i Mexican Southern Railroad, som ejedes af U. S. Grant og Jay Gould, som civilingeniør og skulle bygge jernbane fra Texas til Mexico City. Ord døde af gul feber i Havana på Cuba. Ved hans død sagde Sherman om Ord: “Som hans nære bekendt siden drengeårene, skal denne general bevidne, at en mere uselvisk, mandig og patriotisk person har aldrig levet”. Han ligger begravet på Arlington National Cemetery.

Louis Nganioni Lyon Nganioni påbegyndte sin karriere i diverse lokale ungdomsklubber, inden han kom til Lyon som ungdomsspiller i juli 2010 og fik sin professionelle debut med Lyon B i 2013. Nganioni spillede 52 kampe og scorede ét mål i løbet af sine tre år hos reserverne. Nganioni spillede ikke nogle kampe for førsteholdet efter sin tilbagevended til Lyon i begyndelsen af 2017/18-sæsonen. Ved sæsonens afslutning den 30. maj tog Nganioni til prøvetræning hos New York Red Bulls. Efter kontraktudløb hos Lyon den 1. juli prøvetrænede Nganioni også hos skotske Dundee F.C. og østrigske Austria Wien. Utrecht (leje) Den 9. juli 2015 blev Nganioni udlejet til Eredivisie-klubben FC Utrecht. Nganioni fik debut for holdet i et 3-2 nederlag til Feyenoord den 8. august 2015. Nganioni spillede 11 kampe i sin ene sæson i klubben. Brest (leje) Efter endt leje hos Utrecth blev Nganioni udlejet til til Ligue 2-klubben Brest på en 1-årig aftale. Nganioni debuterede for Brest i en 2-1 sejr over Stade de Reims den 26. september 2016. Nganioni scorede sit første mål for klubben i en 3-0 sejr over Stade Lavallois den 17. marts 2017. Levski Sofia Nganioni skrev en to-årig kontrakt med den bulgarske klub Levski Sofia den 31. august 2018. Fremad Amager Den danske 1. divisionsklub Fremad Amager annoncerede den 5. september 2019, at Nganioni var kommet til klubben.

Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1962-63 (kvinder) Mesterholdenes Europa Cup i håndbold 1962-63 for kvinder var den tredje udgave af Mesterholdenes Europa Cup i håndbold for kvinder. Turneringen havde deltagelse af 13 klubhold, der var blevet nationale mestre sæsonen forinden, samt de forsvarende mestre fra TJ Spartak Praha Sokolovo. Turneringen blev afviklet som en cupturnering, hvor alle opgørene til og med semifinalerne blev afviklet over to kampe, hvor holdene mødtes både ude og hjemme. Finalen blev afviklet som én kamp på neutral bane. Turneringen blev vundet af Trud Moskva fra Sovjetunionen, som i finalen i Prag besejrede Frederiksberg IF fra Danmark med 11-8. Der havde ikke tidligere været sovjetiske eller danske hold i turneringens finale.

Omkreds Begrebet omkreds er et udtryk for "længden af kanten" i en figur. I cirkler er omkredsen således længden af cirklens periferi. I en polygon er omkredsen summen af sidelængderne. F.eks. i en firkant er omkredsen således summen af de fire sidelængder.

STANAG STANAG er en NATO forkortelse for Standardization Agreement (standardiseringsaftale), der opsætter processer, procedurer, termer og betingelser for fælles militære eller tekniske procedurer og udstyr mellem medlemmerne i NATO alliancen. Hver NATO medlemsstat implementerer en STANAG aftale i deres eget militær. Formålet er at give fælles operationelle og administrative procedurer og logistik, så et NATO medlems militær kan bruge et andet medlems logistiske system. STANAG aftaler formidles på engelsk og fransk, de to oficielle NATO sprog, af NATO Standardization Agency i Bruxelles. Mellem de hundredvis af standardiserings aftaler er også bestemmelser for ammunitionskalibre til håndvåben, kommunikationsprocedurer samt klassificering af broer.

Stevstamme En stevstamme kan defineres i forbindelse med de danske folkeviser. En stevstamme er et firelinjet omkvæd, der indleder folkevisen. Den har ingen episk (fortællende) funktion, idet den ikke bidrager til handlingsforløbet, men bruges derimod til at anslå en stemning. Stevstammen er ikke bevaret i alle folkeviser pga. af den mundtlige overlevering. Det ligger i ordet, at det er fra denne strofe, stevet stammer. Oprindeligt betyder ordet 'stev' en kort strofe eller omkvæd i oldnordisk digtning.

Svetoslav Todorov Tidlig karriere Todorov begyndte sin karriere i den bulgarske første divisionsklub Dobrudzha Dobrich i 1996-97, hvor han scorede to gange i tolv kampe. Derefter tog han til anden divisionsmesterne Litex Lovech, hvor han scorede 34 mål i 70 ligakampe over fire sæsoner. Hans form tiltrak sig opmærksomhed fra engelske klubber, og efter prøvetræninger hos Preston North End og West Ham United, skiftede han til West Ham i januar 2001. I løbet af sin tid i Bulgarien han havde en ren disciplinære rekord og blev kun vist ud én gang (den 13. maj 2000, i et 0-1-nederlag ude mod Spartak Varna i en A PFG kamp).

Valget i Tyskland 1893 Valget i Tyskland 1893 var det 9. føderale valg i Tyskland efter den tyske rigsgrundlæggelse.

Volos Havnen Volos har Grækenlands trediestørste havn, næst efter Piræus og Thessaloniki). Færger og katamaraner sejler dagligt til Sporaderne. Der er også betydelig trafik af fragtskibe, der transporterer landbrugs- og industielle varer. Tidligere har der været direkte forbindelse til Tartus i Syria.

Warcraft Warcraft-universet er et fiktivt high-fantasy univers, hvori Warcraft-computerspillene foregår. Det er i høj grad inspireret af Warhammer-universet og til en vis grad Dungeons & Dragons-multiverset, og kan herigennem også arvtagere til dele af J.R.R. Tolkiens mytologi. Universet er skabt af Blizzard Entertainment. Blizzard prøvede at købe Warhammer-universet, men da der blev takket nej, lavede Blizzard et andet spil som læner sig op af Warhammer-universet. Racer og karakterer i universet er generelt opdelt mellem dem der tilhører "Alliancen" - cirka svarende til dem der regnes som "de gode" i Dungeons & Dragons og hos Tolkien - mennesker, gnomer og dværge - og dem der tilhører "Horden" - herunder traditionelt onde racer som orker, trolde og udøde. Warcraft: Orcs & Humans Warcraft er et strategispil udgivet i 1994, som introducerede Warcraft-universet. Man spiller enten som menneske eller ork. Opgaven, man skal fuldføre som spiller, er at opbygge en base og en hær. Basen skal være så defensiv, at den kan modstå eventuelle angreb fra fjenden, mens man med sin egen hær skal forsøge at trænge ind i fjendens base og destruere den. I nogle missioner er der også en helt, som man skal beskytte. Warcraft II: Tides of Darkness WarCraft II er som forgængeren et strategispil, og blev udgivet i 1995. Warcraft III: Reign of Chaos Warcraft III: Reign of Chaos, udgivet i 2002, er et episk strategispil, hvor man følger en hel ny generation af helte i kampen mod de nådesløse dæmoner fra The Burning Legion. World of Warcraft World of Warcraft (ofte forkortet til WoW) er et online multiplayerrollespil (MMORPG), og populariserede denne genre. Spillet blev udgivet/startet i 2004, og havde i 2010 12 millioner abonnenter. I World of Warcraft har krigen mellem Alliance og Horde udviklet sig sådan, at selve dens årsag er blevet glemt, og kampene fortsætter i stedet som et kriterie for at kunne overleve. Spillet giver mulighed for forskellige spiltyper og spillestile, og i forlængelse heraf er der forskellige servertyper man kan koble sig op på, der understøtter disse. Warcraft: The role-playing game Warcraft: The role-playing game er et bordrollespil, der bruger det populære Dungeons & Dragons D20-system. Warcraft board game World of Warcraft: The board game er et brætspil udgivet i 2003, der bygger på Warcraft-universet, herunder særligt World of Warcraft. Film Den 1. oktober 2013 annoncerede Blizzard, at en film ville have premiere den 18. december, 2015. Premieredatoen blev rykket flere gange, og filmen fik endelig premiere den 10. juni 2016.

Argalifår Beskrivelse Hannen hos argalifåret har en maksimal skulderhøjde på 106 til 135 cm og en maksimal, total længde på 177 til 200 cm. Vægten for hanner ligger maksimalt på 119-182 kg (undtagelsvis op til 216 kg). Hunner er betydeligt mindre. Argalien har en relativt kort hale med en længde på 10 til 17 cm. Hanner har to store spiralsnoede horn med spidser, der peger ud til siden. For hanner af den store underart O. a. polii og ældre end fem år var den samlede længde af de to horn 89-164 cm (målt på 126 individer). Hunner har også horn, men de er meget mindre og måler normalt samlet under 50 cm. Pelsens farve varierer. Om vinteren er grundfarven brun med mørkebrune, rødbrune eller beigefarvede nuancer. Om sommeren bliver pelsen mere rødlig. En sort stribe går fra nakken ned til midt på ryggen og er kun synlig sommer. Der kan forekomme en mørk stribe mellem den lyse bug og de mørkere sider. Bagenden og halen er hvid. Der kan hos nogle underarter være hvide tegninger på ryggen, halsen og snuden. Udbredelse Udbredelsesområdet omfatter flere af Centralasiens bjergkæder og rækker fra Altaj og det sydlige Sibirien over Mongoliet, Tibet og Tian Shan-bjergene til Nepal og Pamir-området.

Auguste Comte Liv og gerning Comte er født i Montpellier i Sydvestfrankrig. Han fik som barn en strengt katolsk opdragelse. Efter at have gået i skole i Montpellier blev han i 1814 indmeldt École Polytechnique i Paris. École Polytechnique var kendt for franske republikanske idealer og progressiv filosofi. Comte fik her et klart blik for den eksakte naturforskning, tillige blev han en begejstret tilhænger af liberale ideer. Nogle polyteknikeres demonstration mod en lærer bevirkede, at regeringen i 1816 lukkede skolen og hjemsendte eleverne. Da École Polytechnique åbnede igen, søgte han ikke om optagelse. Kort tid efter kom Comte dog atter tilbage til Paris og tog ny studiefelter op. I 1818 stiftede han bekendtskab med Saint-Simon, der kom til at øve stor indflydelse på hans tænkning, både heldig og uheldig. De tidligste fremstillinger af sine ideer gav han i Sommaire appréciation de l’ensemble du passé moderne (1820) og i Plan des travaux scientifiques nécessaires pour réorganiser la société (1822, optrykt 1824 som Système de politique positive), hvilket værk giver den første udvikling af Comtes "tre stadiers Lov". Det vakte stor opmærksomhed, men førte tillige til et skarpt brud mellem Comte og Saint-Simon, idet denne ville optage Comtes tanker som led i sit system. I 1825 blev Comte gift med Caroline Massin; han ernærede sig ved undervisning og måtte hele sit liv kæmpe med fattigdom. Fra denne periode stammer skrifterne Considérations sur les sciences et les savants (1825) og Considérations sur le pouvoir spirituel (1826). Comte begyndte også at holde offentlige forelæsninger, men disse afbrødes af et stærkt anfald af sindssyge, vel nok for en stor del foranlediget ved overanstrengelse og kampen mod Saint Simonisterne. Han blev indlagt hos Esquirol, men restitueredes først, da hans energiske hustru efter et årstid fik ham hjem og under egen pleje. I 1828 kunne han fuldføre sine forelæsninger og derefter udarbejde sit livs hovedværk Cours de Philosophie positive (6 bind, 1830-42). Noget professorat opnåede han aldrig; han ernærede sig beskedent som repetitør og eksaminator. Disse stillinger mistede han imidlertid 1844; han havde udæsket lærerrådet ved en meget uheldig fortale til sidste bind af sit store værk, i hvilken han ville give biologien og det, han selv benævnede "sociologien" en højere videnskabelig rang end matematikken. I 1842 blev han skilt fra sin hustru. I 1844 udgav han Discours sur l’esprit positif, der giver en indledning til hans hele filosofi, og som blev hans sidste videnskabelige arbejde. Kort tid efter brød hans danger cérébral atter ud i en akut krise, der vævedes sammen med en erotisk, idet han 1845 traf en dame, Clotilde de Vaux, i hvilken han blev heftig forelsket, og som døde kort tid efter, i 1846. Forfølgelses- og højhedsvanvid havde i lange tider ligget på lur, og i den sidste fase kombineredes sygdommen også med en ejendommelig form for religiøst vanvid. Han optrådte som religionsstifter og ville indføre en dyrkelse af menneskeheden som le grand être, der sammen med "det store medium" (verdensrummet) og "den store fetisch" (jorden) skulde udgøre en ny Treenighed; endvidere vilde han anordne en verdslig helgenkultus, i hvilken de Mennesker, han mente havde gavnet Menneskeheden, skulle indtage de katolske helgeners plads, mens mænd som Julianus og Napoleon betragtedes som onde ånder. I sammenhæng med denne udvikling til mystik blev også hans historiske eller "sociologiske" ideer mere og mere uklare utopier. Fra denne sidste periode er skrifterne Le fondateur de la société positiviste (1848), Discours sur l’ensemble du positivisme (1848), Calendrier positiviste (1849), Système de politique positive (1851-54) og Catéchisme positiviste (1852). Understøttelse, som Comte efter 1848 modtog af sine venner med Littré i spidsen, sikrede hans økonomiske eksistens. Han døde i Paris 5. september 1857 og blev begravet på den berømte Cimetière du Père Lachaise. Små menigheder, der bekendte sig til "menneskehedens religion", overlevede ham i Frankrig, England og Amerika. Filosofi Comtes filosofi betegner først og fremmest en stor, om end langtfra ny tanke: overvindelsen af teologi og metafysik i den menneskelige erkendelseshistorie, men den gled tilbage i en historiens metafysik og i en underlig irreligiøs teologi. Positivismens grundlægger Som filosof betegnes Comte almindeligvis som "positivismen"s grundlægger. Ved "positivisme" (Udtrykket Philosophie positive er først brugt af Saint Simon) forstod Comte selv en filosofi, der byggede på kendsgerninger i modsætning til alle teologiske og metafysiske spekulationer. I denne betydning har naturligvis al virkelig videnskab været positiv, og i filosofiens tidligere historie havde flere tænkere, særlig David Hume, gjort skarp front mod al teologi og metafysik. Ejendommeligt for Comtes "positivisme" er just det, at selv om den nok hævder nævnte hovedretning, bunder den også dybt i romantik og spekulation. Hovedretningen er givet ved Comtes bekendte "tre stadiers lov". Det første stadium er det teologiske; menneskene forklarer her meget af, hvad der sker i naturen, ved ånders eller guders indgriben, det vil sige ved imaginære, personlige væsner, som menneskene mener virker lige så vilkårligt, som de tror, at de selv handler. Dette Stadium deler Comte atter (religionsvidenskabeligt urigtigt) i fetischismens, polyteismens og monoteismens tid. Det andet stadium er det metafysiske. Ånder og guder erstattes af mystiske "evner" og "kræfter", der i og for sig ikke giver nogen bedre forklaring, men hvor årsagssætningens fordring om konstans ligger deri, at disse "kræfter" ikke tænkes at virke vilkårligt. Det tredje stadium er det positive; her forklarer man alt i naturen ud fra love, man påviser verae causae. Dette er alle reale videnskabers standpunkt. Comte har villet vise, hvorledes man efterhånden har lært mere og mere at anvende årsagsbegrebet rigtigt og udrense alle pseudovidenskabelige forklaringer; men allerede ved denne rent abstrakte formulering af loven systematiserer Comte for meget, idet han gør den tendens til at blive hængende ved tomme ord, der altid har gjort sig gældende i videnskabernes begyndelsesfaser, til et selvstændigt stadium. Og denne skævhed træder klarere frem ved hans nærmere behandling af det metafysiske stadium; dette bliver nemlig ikke et virkeligt stadium, men en blot negativ overgang mellem to hver på sin vis "positive" stadier, religionernes og videnskabernes. Comte optager her Saint Simons tanke om "organiske" og "kritiske" perioder. Videre karakteriseres nævnte metafysiske stadium som tvivlens, egoismens og den tørre forstands tid. I sin "Sociologi", der i virkeligheden står den romantiske "Historiens filosofi" nærmere end det, man nu oftest forstår ved det misdannede ord, fører Comte disse fantasier videre. Til det teologiske stadium skulle socialt svare det militære; det første stadium skulle også være kongernes tid. Det metafysiske Stadium skulle være juristernes tid og betegne den periode, da mellemklasserne arbejdede sig frem. Det positive stadium bliver endelig filosoffernes og proletarernes tid, den industrielle fase i menneskehedens historie. Comte havde bevaret sin barndoms respekt for katolicismen, og den store udviklingsgang inden for den menneskelige erkendelse, som han forsøgte at sætte i stadier, bliver mere og mere et mystisk forsøg på at forene første og tredje stadium,, hvad der er umuligt, og med offensiv fra begge sider at knuse det metafysiske stadium, der i virkeligheden heller ikke var stillet rigtigt ind. Videnskabernes rangorden Det andet Hovedpunkt af Comtes filosofi er positivismens klassifikation af videnskaberne. Filosofien skal, mener Comte, ordne de forskellige videnskaber i et system efter bestemte synspunkter, og han ordner dem således, at han går fra det mere simple til det mere sammensatte, fra det mere deduktive til det mere induktive, og endelig skulle hermed falde sammen den rækkefølge, i hvilken de forskellige videnskaber var indtrådt i det positive stadium. De 6 hovedarter af videnskaber bliver da følgende: matematik, astronomi, fysik, kemi, biologi og Comtes "sociologi". Mellem disse er der efter Comtes mening ingen kontinuerlig overgang; grupperingen mangler dog to fundamentale videnskaber: den formale logik og den deskriptive psykologi. Forbudte værker Han var opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.

Darren Adams Karriere Darren Adams spillede i flere klubber som Cardiff City, Woking og Danson Furness, før han skiftede til Aldershot Town. Han fik sin debut for Aldershot Town mod Bognor Regis Town i august 1996. Adams brugte syv måneder på Recreation Ground før Dover Athletic betalte £3,000 for ham i februar 1997.

Folkeafstemning om Estlands medlemskab af EU 2003 Folkeafstemning om Estlands medlemskab af EU blev afholdt den 14. september 2003. Lidt over to tredjedele af de deltagende vælgere (blot 42,6 % af alle vælgere) stemte ja, og Estland tiltrådte EU den 1. maj 2004.

Instanotron 3000 Handling En ny verden... Bare ved et tryk på en knap.

Kodespil Kodespil (eller kaste koder) er et kastespil, hvor man kaster mellemfodsknogler fra en ko eller andet klovdyr mod et antal andre opretstående knogler, og hvor man scorer point efter hvor mange mål-knogler, man vælter. Kasteknoglerne er typisk fyldt med bly (eller evt. ler, mens målknoglerne ikke er. Spillet, som kendes fra Holland (under navnet werpkoot eller kootspel) indtil begyndelsen af 1900-tallet, lader til at være uddødt i Danmark siden begyndelsen af 1800-tallet. Keglespil er afledt af kodespil.

Otto von Plessen Karriere som diplomat i Rusland Han var 3. søn af gehejmekonferensråd Mogens Joachim von Plessen (1782-1853), siden 1830 greve Scheel-Plessen, og Margrethe Wilhelmine f. Hedemann (1788-1854), og fødtes 3. april 1816 på Sierhagen. Han var således bror til Carl Theodor August Scheel-Plessen og Wulff Heinrich Bernhard Scheel-Plessen. Efter at have fuldendt sine studier i Kiel ansattes han 1841 ved gesandtskabet i Sankt Petersborg og udnævntes til legationssekretær sammesteds 1843. Da hans chef, grev O. Rantzau, tog afsked af misfornøjelse med det åbne brev af 8. juli 1846, viste regeringen sin tillid til den unge sekretær ved at betro ham at fungere som chargé d'affaires ved det vigtige russiske hof. I denne stilling traf begivenhederne i 1848 ham. Hans loyalitet var sikker nok, og ingen kunne stærkere end han fordømme oprøret. Men, som han skrev til udenrigsministeren, "der er naturlige Baand, som man ikke kan frigjøre sig for", og han bad derfor om, at der ikke måtte blive ham noget pålagt, som "var direkte rettet mod det Land, hvori han var født". I øvrigt stillede han alle sine kræfter til kongens rådighed "med hele den Loyalitet og ubegrænsede Troskab, i hvilken han var opdragen". Det er bekendt, at det skyldtes kejserens energiske forestillinger, at fjenden rømmede Jylland i sommeren 1849, uden hans virksomme understøttelse var freden 2. juli 1850 næppe kommet i stand, og ved hans bistand sikredes prins Christians valg til tronfølger i det samlede monarki. I alt dette havde Plessen sin væsentlige del, og det var ikke altid let for ham at forsone kejseren med forhold og personer i Danmark, så meget mere som hans egne, stærkt konservative anskuelser ikke altid sympatiserede med vor demokratiske forfatningsudvikling. Hvad der lettede ham hans vanskelige hverv, var, at han efterhånden havde vundet en ganske eksceptionel stilling i Petersborg, efter at han i juni 1849 var blevet udnævnt til gesandt. Hos kejseren var han højt anskreven, og til grev Nesselrode havde han til enhver tid fri adgang, og dette rent personlige forhold blev endnu intimere, da han 9. maj 1853 ægtede prinsesse Varvara Sergjevna Gagarine (f. 1825), en nær slægtning af kansleren. Ved brylluppet, der efter kejserindens forlangende afholdtes i Vinterpaladsets kapel, var kejseren og hele den kejserlige familie tilstede, og grev Nesselrode fungerede som brudgommens "père d'honneur". Denne Plessens udmærkede stilling bidrog også væsentlig til, at den russiske regering under Krimkrigen fandt sig i, at vor neutralitetserklæring tilstod de krigsførende fordele i de danske havne, af hvilke det var åbenbart at kun de allierede magters flåder kunne benytte sig.

Radering (skrift) Raderkniven Det ældste redskab til at fjerne fejl, er nok raderkniven, hvorved man kunne skrabe blækket og det øverste lag af et pergamentblad eller et stykke papir. Miniaturer fra middelalderen viser sommetider en skriver (som regel en munk) ved sin skrivepult med en pen i den højre hånd og en kniv i den venstre. Kniven kan også have tjent til at tilskære pennen. Raderknive finder også anvendelse i dag, men næppe på et kontor. Små raderpenne kunne fås til montering i et penneskaft. Radervand Radervand består af to væsker, hvor den ene virker blegende på blækket, den anden neutraliserer det blegende stof. Som blegemiddel kan anvendes hypoklorit. Det findes derfor som et sæt med to flasker, hvor man på skift påfører en dråbe fra den ene og flaske og en dråbe fra den anden. Ind imellem opsuges overskydende væske med trækpapir. Viskelæder Viskelæder bruges fortrinsvist til fjernelse af blyantsstreger og tegnekul, men særlige viskelædere kan slibe det øverste lag af papiret og derved fjerne blæk eller skrivemaskineskrift. Der findes også viskelædere med små dråber af opløsningsmiddel, der kan fjerne tusch fra tegnefolie. Glasbørste og raderskjold Afslibning af papiroverfladen kan gøres let ved brug af en glasbørste, der består af korte, stive fibre af glas i et håndtag. For at begrænse afslibningen til selve stregen, kan man gøre brug af et raderskjold, der er en tynd metalplade med udstandsede huller af forskellig form. Radex og rettebånd Til brug for skrivemaskinen fandtes små æsker med blade af tynd plastik belagt med en kridtagtig belægning med et fast bindemiddel. Man anbragte arket mellem farvebåndet og papiret med det forkerte bogstav, og så skrev man det forkerte bogstav en gang til, hvorved det dækkedes af et tyndt lag hvid farve, der klæbede til papiret. Nyere skrivemaskiner havde i stedet et rettebånd, der var let klæbrigt og kunne løfte det sorte pigment væk fra papiret, når man skrev oveni. Mange skrivemaskiner kunne huske det skrevne på den aktuelle linje, så man bare skulle trykke på slettetasten. Rettebånd fungerede kun med nyere typer af farvebånd, ikke med de gammeldags af silke. Rettelak Rettelak, der populært kaldes for fjumrevand, er en lak med et hvidt pigment og et meget flygtigt opløsningsmiddel og er derfor hurtigttørrende. Lakken fås både i flasker med en pensel og i særlige penne. Korrektur roller Da opløsningsmidlerne i rettelak har givet bekymring for folks helbred (de giftige opløsningsmidler er for længst fjernet), findes der også dispensere, der kan rulle et tyndt lag hvid farve fra en rulle ud på papiret og derved let dække teksten. Radersikkert papir For at vanskeliggøre arbejdet for forfalskere, findes der særlige papirtyper, hvor overfladen tydeligt viser, hvis der har været raderet. Den slags papir bruges bl.a. i pas.

Renault G-motor G-motoren er en firecylindret bilmotor fra Renault. G8T G8T har 3 ventiler pr. cylinder og indirekte indsprøjtning. Dens slagvolume er 2.188 cm³, med en boring på 87 mm og en slaglængde på 92 mm. Motoren findes i en sugeudgave med 61 kW/83 hk ved 4.500 omdr./min. og et drejningsmoment på 142 Nm ved 2.250 omdr./min, monteret i Renault Laguna fra 1994 til 1996. Motoren har et kompressionsforhold på 23:1 og er udstyret med en mekanisk styret indsprøjtningspumpe fra Bosch. Turboudgaven har intercooler, 83 kW/113 hk ved 4.300 omdr./min. og et drejningsmoment på 250 Nm ved 2.000 omdr./min., monteret i Renault Laguna, Renault Safrane og Renault Espace fra 1996 til 2001. Motoren har et kompressionsforhold på 22:1 og er udstyret med en elektronisk styret indsprøjtningspumpe fra Bosch.

Sommerhit Et sommerhit er en populær betegnelse for en sang, ofte i genren pop. Et sommerhit udkommer ofte i slutningen af foråret for i den følgende tid at blive spillet meget, hvorefter det aftager i popularitet henimod slutningen af sommeren. Men der er også mange sange der i dag betragtes som sommerhits, selvom de oprindelig hverken udkom eller hittede i sommerhalvåret. Eksempelvis var det i efteråret 1994, at Rednex hittede med Cotton Eye Joe, og i efteråret 2002, at Nik & Jay hittede med Hot!. Calypso-sange – mere præcist kaldet soca-sange – indeholder ofte ingredienserne til at blive et sommerhit, og derfor vil soca-hits ofte blive betragtet som et sommerhit, uanset hvornår på året de oprindelig udkom eller hittede. Det var eksempelvis gældende for flere sange fra Goombay Dance Band og for Kevin Lyttles calypso-hit Turn Me On fra vinteren 2003/2004. På nogenlunde tilsvarende vis er det for 80'ernes Italo disco, som ofte også indeholder ingredienserne til at blive et sommerhit. Det har eksempelvis været tilfældet med Righeiras Vamos A La Playa og Laura Branigans Self Control. Ligeledes er der også flere sommerhits i genren eurodance. Der kan her nævnes Dub-I-Dub, Bailando, Blue (Da Ba Dee), Dragostea Din Tei og Boten Anna. Et sommerhit er som regel en glad sang, som består af uptempo eller dansevenlig musik og derfor bliver eksempelvis James Blunt balladen You're Beautiful, som var et kæmpehit henover sommeren 2005, ikke betragtet som et egentligt sommerhit. Det samme er til dels også gældende for Wet Wet Wets cover-udgave af Love Is All Around, som er en kærlighedssang der hittede stort henover sommeren 1994. Sommerhitsenes danserytmer ses eksempelvis i sange som Lambada, Macarena og The Ketchup Song, hvor der sågar har fulgt en modedans med til det pågældende sommerhit. Latinske rytmer kan, udover i modedanse-sangene, også blandt andet høres i sommerhits såsom Livin' La Vida Loca, La Camisa Negra, Mambo No. 5, La Bamba, Bamboleo og Samba De Janeiro. Bemærkelsesværdigt er det, at mange sommerhits er sunget på et andet sprog end engelsk, og at flere musikere bag store sommerhits ender med prædikatet one-hit wonders. Visse sommerhits, såsom Axel F, A Little Less Conversation, It's Raining Men, Vill Ha Dig, Hey Baby, We're Going To Ibiza!, Mambo No. 5, Lambada og La Bamba, er cover-udgaver eller remix af tidligere hit. Sangen Doodah! er baseret på en amerikansk folkesang fra 1850'erne, nemlig The Camptown Ladies, og omkvædet til The Ketchup Song (Aserejé) bliver samplet fra Sugarhill Gangs hiphop-klassiker Rapper's Delight. Visse sange har nogenlunde samtidig været sommerhits med flere forskellige kunstnere. Der kan her nævnes Self Control af Laura Branigan, som i 1984 også var et hit for Raf i blandt andet Tyskland og Schweiz. På tilsvarende vis kan der nævnes Dragostea Din Tei af O-Zone, som i 2004 også var et hit for Haiducii i blandt andet Italien. En sang der adskillige gange er blevet kåret til alletiders største sommerhit er Wham!s Club Tropicana.

Venskabs- og allianceaftalen mellem Mongoliet og Tibet Venskabs- og allianceaftalen mellem Mongoliet og Tibet blev underskrevet den 2. februar 1913 i Urga (senere Ulan Bator). Undertegnelse og indhold Efter Qing-dynastiets fald (1911) erklærede sig både Tibet og Mongoliet selvstændige under lamaistiske statschefers ledelse. De anerkendtes dog ikke af den den kinesiske republik. I aftalen erklærede Mongoliet og Tibet gensidigt anerkendelse af hinandens selvstændighed. Mongoliets repræsentanter, som underskrev aftalen, var udenrigsminister Da Lama Ravdan og general Manlaibaatar Damdinsüren. Tibets repræsentanter var Agvan Dorjiev, egentlig en russisk medborger, Chijamts og Gendun-Galsan, en tibetansk medborger. Der har været rejst tvivl om aftalens gyldighed idet den 13:e Dalai Lama dementerede, at han havde givet Dorjiev mandat til at forhandle om en aftale med Mongoliet. Endnu vigtigere er det, at hverken Dalai Lama eller Tibets regering har stadfæstet aftalen. Den russiske regering hævdede, at Dorjiev som russisk medborger aldrig skulle kunne forhandle på Dalai Lamas vegne. Fraset denne, hvor de to lande anerkendte hinanden, anerkendtes hverken Tibet eller Mongoliet umiddelbart som selvstændige stater af de fleste lande. Derimod ansås den kinesiske republik at have suverænitet over områderne. Den vestlige verdens, især Ruslands og Storbritanniens, interesser i begge de to områder garanteredes ved aftaler med Qing-dynastiet, hvilke den kinesiske republik hævdede skulle holdes. Ved at anerkende Mongoliet og Tibet ville de vestlige lande reelt have indrømmet, at aftalerne med Kina var ugyldige. I vest var man også urolig for, at en anerkendelse ville føre til ustabilitet i området, hvilket man troede kunne undgås ved at fastholde aftalerne med Kina. Aftalens overlevelse Der var tidvis rejst tvivl om aftalens eksistens, men den blev første gang offentliggjort på mongolsk i 1982 af det mongolske videnskabsakademi, og i 2007 dukkede også en original på tibetansk op i et mongolsk arkiv. Det er formodet, at man i Mongoliet har hemmeligholdt aftalens opholdssted i det meste af det 20. århundrede under hensyn til landets ømtålige stilling i forhold til Sovjetunionen

ANBU ANBU er en forkortelse for Ansatsu Senjutsu Tokushu Butai, ((Japansk) 暗殺戦術特殊部隊;Speciele i Snigmord og Taktik Trop) fra manga- og anime-serien Naruto, som kun tager ordre direkte fra kagen i deres by, og udfører tophemmelige missioner, så som snigmord og tortur. ANBU arbejder somregel i hold lavet til de spicielle missioner, hvilket sikrer maksimalt udbytte. Shinobierne er specielt udvalgt af Kagen; udvalgt på deres individuelle kunne og specielle evner. Alder, køn, baggrund eller tidligere rang har her ingen betydning. Der er tilsyneladende ingen virkelig rang i ANBU, som der er mellem de almindelige ninjaer. Lederen for holdet og hierarkiet er baseret på erfaring og kvalifikation. Lederen af holdet kaldes for holdleder ((Japansk) 分隊長;Buntaichō), hvilket er højest respekteret. Uniform ANBU bører porcelæn-dyre-masker for at vise, at de skilder sig ud fra normale shinobier og for at beskytte deres identitet. De har også en standard uniform, bestående af sort og grå dragt, metalbeskyttere på armene og en spiral tatovering på deres venstre skulder (kvindlige ANBU medlemmer har den på deres højre skulder, så man kan skelne mellem mandlige og kvindelige medlemmer). Nogle ANBU bærer en sort kappe over deres standard uniform, mens holdlederen bærer en hvid kappe. Alle ANBU bærer katana, hvilket som regel sidder på ryggen. Formål ANBU er direkte under deres Kage, så som Hokagen fra Konoha eller Kazekagen, Gaara i Del II, fra Byen skjult i Sandet. De beskytter byen mod exceptionelle trusler, udfører yderst risikable missioner i fjendernes lande og tager sig af meget stærke ninjaer. De står også for at snigmyrde, opspore, overvåge og udføre missioner som kræver specieltrænet ninjaer. Nogle ANBU tjener som forhørsledere og leder i fjendernes hukommelse efter informationer, der kan være værdifulde for byen. Hvis en ANBU er dødeligt såret i kamp, skal de destruere deres krop for at forhindre, at deres informationer falder i fjendens hænder. I Konohagakure er der en speciel del af ANBU – bedre kendt som Root. Den var lavet af Danzō, som sendte sine medlemmer på missioner, som han mente kunne gavne Konoha. Root-medlemmerne er trænet til ikke at vise nogen følelser og følge Danzō's ordre uden spørgsmål. Root-medlemmerne har også et segl på deres tunger. Dette gør, at de ikke er i stand til at snakke om hverken Root eller Danzō. Skulle de forsøge, vil de blive paralyseret hvilket sikrer, at en fjende ikke vil kunne afhører dem. Under Pains invasion af Konoha, forbød Danzō Root i, at assistere med byens forsvar. ANBU har også en detaljeret viden om menneskets krop og kan udfører jutsuer, der gør personer i stand til at huske ting, som de ellers ikke vil kunne.

Akutbil Køretøjer uden læge Enheden bemandes med en paramediciner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage den pågældende opgave. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del i det konkrete tilfælde: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal førstehjælp – eks. i tilfælde af hjertestop. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau, der yder en forholdsvist avanceret indsats. Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne ambulancetjenester. Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling. Efterhånden som ambulancetjenesterne i Danmark har fået flere uddannede paramedicinere, er betegnelsen paramedicinerenhed blevet udbredt. Der er fortsat tale om en akutbil, men navnet anvendes for at signalere behandlerens øgede kompetencer. Foruden at kunne fungere som en "fremskudt ambulance" i områder med dårlig ambulancedækning, kan akutbilen også i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance (se næste afsnit) ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper. Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk biler i form af MPV'er eller SUV'er – alternativt stationcars – da disse er mere rummelige end almindelige personbiler. I enkelte storbyer, bl.a. Oslo og Miami anvendes motorcykler som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i London, Toronto og Oslo anvender almindelige cykler. Køretøjer med læge En lægeambulance, ambulancelæge, lægebil eller akutlægebil minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig – som navnet antyder – ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en udrykningslæge. Da lægen har flere kompetencer og beføjelser end både almindeligt ambulancepersonale og sygeplejersker, vil man derfor medbringe medicin og andet særligt udstyr, der er beregnet til, at lægen kan opstarte en relativt avanceret behandling præhospitalt. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan lægen så følge patienten i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed fortsætte den mere avancerede behandling under selve transporten. Oprindeligt blev navnet "lægeambulance" anvendt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt hjerteambulance), hvor en læge var med om bord og således deltog i udrykningen. Der er dog sket et skift i ordets betydning og betegner i dag det køretøj, som lægen kører i. Ved overgangen til den nye regionsstruktur i Danmark som følge af kommunalreformen, skiftede køretøjerne visse steder betegnelser fra lægeambulance til akutlæge eller akutbil. I hvor høj grad, der deltager læger i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning af mandskabet ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til traumepatienter og i landområder med lang kørevej til det nærmeste hospital. En faldgrube ved anvendelsen af læger "ude i marken" er, at de på grund af deres kompetencer, kan indlede en større behandling end blot stabilisering – hvilket dog tager tid – hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt. Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet. For Danmarks vedkommende, er det så vidt muligt læger, hvis speciale er anæstesi, der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med teksten "LÆGE" på begge sider. Både lægen og dennes eventuelle assistent bærer en uniform, der der adskiller sig fra ambulancemandskabets, så disse nemmere kan identificeres på skadestedet. Da lægen har den højeste medicinske kompetence, vil det være denne, der er den bestemmende aktør under et sygdomstilfælde eller en ulykke, hvor liv eller førlighed kan reddes eller stabiliseres.

Bonifatius Liv og gerning Wynfrith blev munk og levede i klostrene Adescancastre (nær Exeter) og Nhutcelle (Nursling), hvor hans store evner som lærer og diplomat blev taget i brug. Han ville dog være missionær, og efter et forgæves forsøg på at forkynde evangeliet i Frisland (716), rejste han i 718 til Rom, hvorfra pave Gregor 2. udsendte ham som missionær til Tyskland. Han virkede i Thüringen, Frisland og Hessen. I 722 var han atter i Rom og blev bispeviet. Hjemkommen genoptog han sin missionsgerning med kraft. De gamle gudehov blev omdannet til kirker, klostre grundlagt, bispedømmer oprettet, og de keltiske missionærer blev fortrængt; også til Bayern udstrakte han sin virksomhed. Han havde fokus på at tilbagevise irsk kristendom, som Columba havde forkyndt den. I 732 udnævnte pave Gregor 3. Bonifatius til ærkebiskop og sendte ham palliet. I 738 var han igen i Rom og blev udnævnt til pavelig legat i Tyskland. Nu oprettede han bispedømmer i Passau, Regensburg, Salzburg, Freising, Würzburg og Erfurt. Da Bonifatius' opgave nok så meget bestod i at romanisere kirken i Tyskland som i at udbrede kristendommen, stillede Karl Martell sig køligt til ham, men Karloman sluttede sig til ham, og på den første germanske nationalsynode i 742 godkendtes Bonifatius' tanker, og han selv som ærkebiskop og pavelig legat med sæde i Mainz. I 752 salvede Bonifatius Pipin den Lille til frankernes konge, i 753 drog han til Vestfrisland som missionær, og den 5. juni 755 led han martyrdøden i Dokkum. Han ligger begravet i Fulda, og årligt holder nu de romerske bisper i Tyskland møde ved hans grav, der har grundet det romerske episkopat i Tyskland. Betydning Det lykkedes ganske vist ikke Bonifatius helt at gennemføre en strukturforvandling til et kirkehierarki fri for adelsinteresser; til det manglede han tilstrækkelig støtte hos de verdslige herskere; men han var den, der med den nye definition af Rom som midtpunkt for den kirkelige organisation i Europa, lagde en vigtig grundsten for tilblivelsen af det kristne Vesten. Bonifatius vidste at overbevise Karl Martell og stammelederne om kristendommens fortrin – især den politiske og kulturelle samlingskraft (tysk Einigungskraft).

Danish Christmas Show Danish Christmas Show er et ridestævne med heste og ponyer, der foregår over tre eller fire weekender i november og december. Showet arrangeres af Danish Derby Horse Shows. I år 2009 har der både været dressur og ridebanespringning til showet, som blev afholdt over fire weekender. Det er første gang, der har været dressur til showet. De tidligere år har der kun været spring til showet. Showet dannede desuden ramme for Baltic Cup-finalerne.

Det von Westenske Institut Det von Westenske Institut var en lærd skole (gymnasium) i Nørregade 46 (siden nr 41) i København. Det blev oprettet 1799 af Johan Christopher von Westen sammen med R. Brendstrup og H. Nissen og lukket i 1893.

Dobbeltgænger En dobbeltgænger er et menneske, som til forveksling ligner en anden. Betegnelsen bruges også om en opdigtet skikkelse, der repræsenterer (en skjult side af) en persons tanker, følelser eller tilbøjeligheder, fx brugt som udtryksmiddel i litteratur eller i film, hvor Dr. Jekyll og Mr. Hyde nok er det kendteste eksempel. Ordet stammer fra tysk Doppelgänger – doppel (dobbelt) og gänger (vandrer). Det blev brugt første gang af den tyske digter Jean Paul i hans roman Siebenkäs (1796-1797), hvor han også forklarer ordet i en fodnote. I romanen dør Schoppe efter at have genkendt Siebenkäs som sin dobbeltgænger. Eksempler på dobbeltgængere Martin Guerre, en fransk landmand født i 1525, forlod sin gård, kone og børn. Flere år senere ankom en mand, der påstod at være den forsvundne Guerre. Efter tre år blev han mistænkt for at være en indtrænger, ført for retten, afsløret som en mand ved navn Arnaud du Tilh, og henrettet. I løbet af retssagen kom den virkelige Martin Guerre hjem. Hans historie er blevet både til film og musical. John Donne var i Paris i 1612, da han i et syn så sin kone, der på det tidspunkt fødte en dødfødt pige i England, vandre to gange gennem værelset med et livløst barn i armene. Donne fortalte sin ven Izaak Walton, at ved sin anden tilsynekomst var hun standset, havde set sin mand ind i ansigtet, og forsvandt så. Waltons beretning drages imidlertid i tvivl af forskere, der har studeret Donnes breve fra rejsen. Nogle uger inden han druknede, fortalte Percy Bysshe Shelley sin kone Mary Shelley, at han havde krydset sin terrasse i Italien, da hans dobbeltgænger pudselig havde stået foran ham og spurgt: "Hvor længe har du så tænkt at være tilfreds?". Ernest Shackleton og de to overlevende fra hans mandskab på den transarktiske ekspedition 1914-16, stod overfor døden i isødet, da han fornemmede en usynlig tilstedeværelse blandt dem. Deres skib Endurance var fastfrosset, og Shackleton og de to andre begav sig til fods over de forræderiske råger i Sydgeorgiens is for at nå frem til en hvalstation. Turen tog 36 timer, og nogle år senere betroede Shackleton en journalist, at han havde følt, at "vi var fire, ikke tre". Han sagde ikke noget om sagen til sine mænd, men de andre indrømmede senere, at de også havde haft følelsen af, at "der var en anden person med". T.S. Eliot spørger i sit digt The Wasteland: "Hvem er den tredje, der altid går ved siden af dig?" (Who is the third who walks always beside you?) Fænomenet har derfor fået navnet the third man factor. John Geiger har samlet beretninger fra astronauter, bjergklatrere og andre, der har overlevet katastrofer med en følelse af, at en usynlig hjælper var til stede. Fra norsk folketro kendes begrebet vardøger, hvorved man hører, og en sjælden gang også ser, personen, før denne faktisk ankommer. Ordet vardøger kommer sandsynligvis af norrønt *varðhygli, hvor det første led er beslægtet med vǫrðr, som betød "vogter, vagtmand" , mens *-hygli er afledet af hugr, som betød "sind, sjæl, tanke". Iblandt opfattes vardøger som identisk med en skytsånd, fylgje. I moderne tid møder vi nærmest dagligt vores egen dobbeltgænger gennem en række identiteter på Internet, vort digitale jeg sådan som det fremstår på Facebook, Twitter og andre sociale medier.

Flughafen Frankfurt-Hahn Flughafen Frankfurt-Hahn (IATA-kode: HHN) er en lufthavn i den tyske delstat Rheinland-Pfalz ca. 120 km vest for Frankfurt am Main. Som følge af dens beliggenhed er trafikafgifterne lavere end i Frankfurt Airport, byens hovedlufthavn og Tysklands største lufthavn, hvilket har gjort den attraktiv for lavprisflyselskaberne.

Gargždai Navn Gargždai er byens litauiske navn. På polsk: hedder den Gorżdy, russisk: Гаргждай (tr. Gorzhdy), hviderussisk: Горжды (tr. Horzhdy), jiddisch: גורזד (tr. Gorzhd), tysk: Garsden, lettisk: Gargždi og på ẑemaitisk hedder byen: Gargždā. Holocaust Det samlede antal jødiske indbyggere i Gargždai dræbt af de nazistiske dødspatruljer under Holocaust, er mindst 500, herunder 200 mænd dræbt den 24. juni 1941, og 300 kvinder med børn blev dræbt den 14. og 16. september 1941. Drabene blev begået af Einsatzgruppe A under kommando af SS Brigadeführer Walter Stahlecker, og dokumenteres i Jägerrapporten.

Gitta og Geza Stammer Gitta Stammer (født 1920, død 27. maj 2008) og Geza Stammer (født 1923, død – dato ukendt). Parret blev i 1985 kendt, da det kom frem, at de gennem 13 år havde huset den eftersøgte krigsforbryder Josef Mengele i Brasilien. Gita og Geza var begge født i Ungarn og emigrerede af politiske grunde til Østrig efter 2. verdenskrig og blev gift i Graz. I 1948 udvandrede parret til Brasilien. Geza fik arbejdede som ingeniør ved forskellige virksomheder omkring Rio de Janieiro samt Sao Paulo, og blev derefter selvstændig landmåler. I 1959 købte parret en farm ved Araraquara, 350 kilometer nordvest for Sao Paulo. Gitta Stammer varetog meget af arbejdet med at dyrke kaffe og ris, mens Geza periodevis var bortrejst for at arbejde. I den tyske klub for emigranter i Sao Paolo lærte parret Østrigeren Wolfgang Gerhard at kende. De fortalte ham bl.a. om det hårde arbejde på farmen og i 1961 forslog Wolfgang Gerhard dem at møde schweizeren Peter Hochbichler som var interesseret i at finde arbejde og havde erfaring med landbrug, samt endda havde nogle penge som han kunne investere i farmen. Gerhard røbede ikke over for dem, at Hochbichler i virkeligheden var den eftersøgte krigsforbryder og tidligere nazi-læge Josef Mengele. Parret indvilligede i at antage Hochbichler, med aftale om at han skulle gå til hånde på farmen for kost og logi. Den 27. januar 1962, på årsdagen for Auschwitz's befrielse, så Gitta Stammer et foto i avisen af den eftersøgte Josef Mengele, som lignede Hochbichler påfaldende, bl.a. stemte Mengeles karakteristiske mellemrum mellem de to miderste fortænder fuldstændig overens med deres logierende. Gitta Stammer konfronterede Hochbichler med avisfotoet og han indrømmede at være Mengele, men afviste at have noget som helst at gøre med anklagerne mod sig. Parret belsuttede ikke at forvise Mengele fra farmen, men øjnede i stedet en mulighed for at tjene økonomisk på deres forsatte medvirken til at holde Mengele skjult. Geza Stammer kontaktede Wolfang Gerhard og krævede, at hvis Mengele skulle bo og arbejde hos dem, så var det nødvendigt at flytte til en mere isoleret farm tættere på Sao Paolo, og Mengele måtte bidrage i investeringen. I 1962 flyttede Gitta og Geza Stammer sammen med Mengele til farmen Santa Luzia ved Serra Negra, ca. 200 kilometer nordvest for Sao Paolo. Mengele bidrog med 25.000 US-dollars i købet af den 45 hektar store kaffeplantage. Hans Sedlmeier som var Mengeles mellemmand i kontakten til sin familien, fløj til Brasilien og overtalte Gitta og Geza Stammer til forsat at holde Mengele skjult og forsikrede dem samtidig om at anklagerne mod Mengele var usande. De efterfølgende år blev klimaet mellem Stammer-familien og Mengele stadigt mere anstrengt og skænderier var hyppige. Flere gange fik Stammer-familien penge af Hans Sedlmeier for ikke bringe deres forsatte tavshed om Mengele i fare. I 1975, efter at konflikterne mellem parterne havde varet i årevis, blev det besluttet at Mengele måtte flytte og Mengele flyttede ind en bungalow ejet af Wolfram og Liselotte Bossert i en nedslidt forstad til Sao Paolo. Da Mengele-sagen blev oprullet i juni 1985 og Mengeles tidligere kontakter og skjulesteder i Sydamerika afdækkedes, blev Gitta og Geza Stammer afhørt af det Brasilianske politi og deres hjem ransaget. Efterfølgende gav Gitta Stammer interviews til pressen. Hun medvirkede efterfølgende i tv-dokumentarer om Mengele og krævede penge for at medvirke.

Hertugdømmet Holsten Landskab og jordbundsforhold Jordbunden i Holsten består i den østlige del af moræneler, der danner et bakkelandskab, hvor det fremherskende skovtræ traditionelt er bøgen, og i hvis fordybninger der findes talrige søer, navnlig mellem Plön og Eutin. Det såkaldte holstenske Schweiz ved Plön og Eutin (Bungsberg 164 m) er dele af et stort bakkedrag, dannet som endemoræner under den senere del af istiden. Vest herfor breder sig store sandede hedesletter, afbrudt af bakkeøer, et langt mindre frugtbart land end det østlige Holsten, men dog veldyrket. Langs vestkysten strækker sig marsken i en bredde af mellem 7 og 22 km; den når intet sted over 5 m over havet og ligger flere steder under havets overflade, så at den må beskyttes ved diger. Ved afsætning af nyt ler fra havet og ved inddigning udvides marsken stadig;. Med undtagelse af Elben udspringer næsten alle floderne i selve landet. Til Elben løber Delvenau, Bille, Alster, Pinnau, Krückau og Stör. Ejderen, der for en del løber på Holstens nordgrænse, modtager bifloderne Jevenau og Gieselau. Schwentine løber til Kiel Fjord og Trave til Lübeck Bugt. Blandt de talrige søer kan nævnes Plön sø (31 km²), Selenter sø samt Warder sø, der gennemstrømmes af øvre Trave, Westensø og Flemhuder sø, der gennemstrømmes af Ejderen i dens øvre Løb. Mineraler Af mineraler forekommer gips og stensalt ved Segeberg, hvor det 91 m høje Segeberg Kalkbjerg består af anhydrit og gips, og ved Oldesloe saltkilder, der tidligere brugtes til udvinding af husholdningssalt; langs kysten findes enkelte steder rav. Klima Klimaet er mildt på grund af havets nærhed: Middeltemperaturen for januar er ca. 0 °C, for juli ca. 17 °C, den årlige regnmængde ca. 63–77 cm. Holstens politisk-administrative historie Holstens politisk-administrative historie kendetegnes ved at ulige slægter havde eller tiltog sig arveret til ulige dele af landet for derefter snart at opsplitte dem mellem ulige arveberettigede sønner, dels samle dem igen, når denne eller hin arveberettigede linje uddøde. En af de arveberettigede slægtslinjer udgjordes af de danske konger, og denne opnåede efter århundreders opslidende forhandlinger og aftaler endelig den fulde arveret til hele Holsten – for blot at miste det hele, da de nationale strømninger slog igennem og for både Holstens (og Sønderjyllands) vedkommende bevirkede, at tysksprogede og tysksindede kræfter fik overhånd, støttet af Preussen, der derefter kastede vrag på deres forhåbninger om et selvstændigt slesvig-holstensk hertugdømme og indlemmede hele området i sit rige ene med den ret, der tilkommer den vindende krigsmagt. Holstenerne har – modsat sønderjyderne – aldrig fået mulighed for ved en fri afstemning at tilkendegive sit forhold til Danmark. Middelalderen indtil 1460 Området Holsten fik en meget omtumlet historie gennem det meste af Middelalderen. Det blev kasteboldgenstand for et magtspil hvor først de saksiske stammehertuger, så de danske konger og derefter deres egne, ambitiøse grever trak befolkningen gennem krige og skiftende vasalforhold. Til sidst mundede grevernes magt ud i en lang række af arvedelinger, og dette forløb blev først afsluttet i 1460, da stænderne i Holsten enedes med adelen i Slesvig om at vælge den danske konge, Christian den 1., til hertug over Slesvig og greve af Holsten – vel at mærke mod at han skrev under på, at landene altid skulle forblive samlet og ikke måtte lægges ind under det danske rige. Tiden fra 1460 til 1773 Ifølge de privilegier, Christian 1. havde måttet udstede for at opnå valg, skulle de to lande blive »evig udelt tilsammen«, og stænderne skulle efter hans død have frihed til at vælge en af hans sønner eller andre arvinger til herre. Men efter kongens død valgtes imidlertid begge hans sønner — Hans og Frederik — til hertuger i Holsten, landet var nemlig 1474 ophøjet til et hertugdømme, og da Frederik 1490 blev myndig, skred man til en deling, idet de to fyrster fik hver sit hovedslot, Segeberg og Gottorp, hvortil lagdes efter indtægten lige store stykker af begge hertugdømmerne. Fælles blev derimod nu som senere stænderne: prælater, ridderskab og byer. 1523—1544 udgjorde Holsten atter et hele, men dette sidste år foretog man en ny deling, som skulle få langvarig betydning. Landet blev nemlig tredelt mellem kong Christian 3. og hans to brødre, Adolf og Hans, hvis besiddelser imidlertid efter Hans' død 1580 tilfaldt de to andre linjer, den kongelige og den gottorpske. Ligeledes var Ditmarsken, som 1559 endelig var blevet erobret, blevet tredelt og senere tvedelt. Den gottorpske linje indførte 1608 førstefødselsret og udelelighed; 1650 fulgtes dens eksempel af den kongelige linje, men allerede forinden havde der inden for denne fundet en udskiftning sted, idet nemlig Frederik 2. 1564 overlod sin broder, Hans den Yngre, amtet Plön, dog uden suveræne rettigheder. Det gik i arv til hans søn Joachim Ernst, deltes i den følgende tid flere Gange, men tilfaldt endelig efter slægtens uddøen 1761 ifølge en 1756 sluttet arvetraktat den kongelige linje og indlemmedes i dennes besiddelser. I forening erhvervede begge linjer, efter at linjen Schauenburg-Pinneberg 1640 var uddøet, Pinneberg, men hertug Frederik 3. af Gottorp solgte 1649 sin andel, amtet Barmbeck, til grev Christian Rantzau, som ved kejserlig bevilling deraf oprettede rigsgrevskabet Rantzau (1650). Fællesregeringen ophørte i Slesvig efter 1713, da den gottorpske del af Slesvig tilfaldt kongen Frederik 4.. Da den sidste greve, Christian Ditlev, 1721 var blevet skudt på sin broders foranstaltning, inddrog kong Frederik 4. grevskabet, støttende sig på en arvetraktat af 1669. Hertugdømmet Holsten's statsretlige forhold til det tyske rige havde 1433 undergået den forandring, at forleningsretten fra Sachsen var gået over til biskoppen af Lübeck, der udøvede den i kejserens navn. Christian 3. påstod, at lensforholdet var fuldstændig ophørt men måtte 1547 anerkende, at hertugdømmet var et tysk rigslen, hvortil forleningsretten lå direkte hos kejseren, samt lade det optage i Den Nedersaksiske Kreds. Fra hertugdømmet, hvor reformationen 1542 var blevet officielt indført ved antagelsen af en kirkeordinans, der væsentlig stemte overens med den danske af 1537, udskiltes i løbet af 17. århundrede stiftet Lubeck (Eutin), som 1561 var blevet evangelsk og fra 1586 næsten var at betragte som et holsten-gottorpsk secundogenitur; 1616 lod det sig for sidste gang repræsentere på landdagene. Tillige udsondrede Hamborg sig mere og mere fra Holsten; byen aflagde 1603 for sidste gang hyldning som en hertugelig landstad, men opnåede dog først 1770 sæde og stemme i den tyske rigsdag. Tiden fra 1773 til 1864 Gottorperne mistede under den Store nordiske Krig deres andel af Sønderjylland, men fik efter freden 1720 de holstenske besiddelser tilbage og beholdt dem, indtil de ved traktaten af 1767 og den endelige ratifikation af 21. maj 1773 bortmageskiftedes mod Oldenburg og Delmenhorst. Hele hertugdømmet Holsten var således herefter samlet på den kongelige (danske) linjes hænder, og da det tyske rige opløstes 1806, inkorporeredes det ved patent af 9. september i det danske monarki, idet det dog senere kom til at høre til det 1815 oprettede Tyske Forbund. Som hertug af Holsten var den danske konge vasal under det tysk-romerske rige indtil dettes opløsning i 1806, men Holsten optoges 1815 igen i Det tyske Forbund, hvorefter den danske konge måtte tage visse hensyn til denne forbindelse. Forbindelsen med Danmark vedvarede under vekslende former, indtil Holsten sammen med Sønderjylland og Lauenburg ved Freden i Wien 1864 afstodes til Preussen og Østrig, hvilken sidste stat atter ved freden i Prag 1866 overlod sin andel i retten til hertugdømmerne til Preussen. Hvalfangst Hvalfangst og sælfangst på Grønland spillede en betydelig rolle i Uetersen, Elmshorn, Glückstadt, Itzehoe, Beidenfleth og Brunsbüttel i 1850'erne og 1860'erne, da de gamle nordfarersteder Nederlandene, Hamborg og Altona for længst havde afviklet denne fart. Industri Et industrielt fremskridt skete ved oprettelsen af en klædefabrik ved brødrene Renck i Neumünster, der i 1824 anskaffede den første dampmaskine, samt ved den i 1827 af Marcus Hartwig Holler jernværks- og maskinfabrik Carlshütte i Büdelsdorf ved Rendsburg. I 1867 fandtes 19 jernværker og 45 maskinfabrikker i hertugdømmet, fortrinsvis i Altona, Neumünster, Kiel, hvor Schwessels jernstøberi havde 125 ansatte, Wandsbek og Rendsburg. Skibsbyggeri spillede en betydelig rolle i Altona, Kiel, Itzehoe, Neustadt samt Schulau ved Blankenese. Teglbrænderier fandtes i stort tal i Nordditmarsken, især i Hannstedt og Tellingstedt sogne og i omegnen af Heide, desuden i den sydlige del af Pinneberg, Trittau Amt og egnen omkring Kiel, endvidere i egnen omkring Uetersen, hvor A. Jencquels teglbrænderi i Mooregge i 1844 havde 44 ansatte og producerede 1.850.000 sten, samt H. Keltrings i Wisch ved Krück å, der i 1844 producerede omkring 1.000.000 sten. Tobaksfabrikationen var især samlet i Altona med 19 fabrikker, hvoraf den største var N. Knauers med 120 ansatte i 1844 og en produktion på 64.226 pund cigarer, 1.079.194 pund røgtobak, 64.226 pund skråtobak og 110.000 pund snustobak. I Altona fandtes 5 hattefabrikker med i 1844 67 ansatte, desuden i Kiel H.M. Jungjohans hattefabrik med i 1844 12 ansatte. Altona havde 16 garverier med 99 ansatte i 1844, og i Wandsbek lå en læderfabrik med tilhørende barkmølle og 40 ansatte. Klædeproduktionen var altovervejende samlet i Neumünster med 65 dugmagermestre og i alt 349 voksne og 134 børn ansat og to store fabrikker, Brødrene Rencks fabrik med 176 voksne og 10 børn ansat og Mesdorffs fabrik med 52 voksne og 18 børn ansat. Sukkerproduktionen steg betydeligt efter gennemførelsen af toldloven i 1838: i 1838 havde der i Holsten kun været 2 sukkerfabrikker med en samlet produktion på 231.500 pund sukker og 90.000 pund sirup, i 1842 var antallet steget til 10 sukkerfabrikker med en samlet produktion på 2.717.737 pund sukker og 713.746 pund sirup (hvortil kom yderligere en fabrik i Altona). Af de 11 holstenske sukkerfabrikker lå 4 i Glückstadt, 2 i Itzehoe, 2 i Kiel, 1 i Heide, 1 i Uetersen og 1 i Altona. Saltraffinaderier fandtes i Itzehoe og Rendsburg. Et mindre glasværk lå i Wulfsfelde ved Hamborg. Papirfabrikation med maskine til fremstilling af papir uden ende fandtes i Oldesloe. I Altona lå to kemiske fabrikker til fremstilling af blandt andet farmaceutiske produkter og en fabrik til fremstilling af blyhvidt og cromgult. Pengevæsen Frem til 1813 regnede man både i kongeriget og i hertugdømmerne med kurantrigsdalere i henhold til et reglement af 4. maj 1695, men ved forordning af 29. februar 1788 gennemførtes for hertugdømmernes vedkommende en møntforandring til slesvig-holstensk kurant, og ved forordning af 5. januar 1813 indførtes en speciesmøntfod (rigsbankmøntfod) i kongeriget, der også skulle gælde for hertugdømmerne. Dette forhindrede dog ikke, at hertugdømmerne var "aldeles oversvømmede af fremmede Penge, især slet fremmed Skillemynt, som hobeviis føres ind i samme, medens den fortrinlige Speciesmynt gaaer ud af Landet." Møntprægning skete (foruden i København, hvis møntmærke var - og endnu er - et hjerte) i Altona (Altonas møntmærke var et rigsæble). I 1770-71 blev der opført en kgl. møntbygning i Altona tegnet af Johann Gottfried Rosenberg. Samfærdsel Tiden prægedes af en kraftig forbedring af samfærdselsforholdene. Jernbaner Jernbanerne blev anlagte af private aktieselskaber. Der anlagdes tre jernbaner: den 18. september 1844 åbnedes "Christian den 8.s Østersøbane" mellem Altona og Kiel over Elmshorn, Wrist og Neumünster som den første banestrækning i Helstaten. Den 19. juli 1845 åbnedes sidebanen Elmshorn-Glückstadt og den 18. september 1845 åbnedes Neumünster-Rendsborg og i 1857 åbnedes Glückstadt-Itzehoe. Banen mellem Kiel og Altona var tænkt som en transitbane mellem Elben og Østersøen, men i begyndelsen spillede transittrafikken en mindre rolle: i 1845 udgjorde antallet af rejsende i alt 372.182 personer. Til Altona rejste 128.609 personer, men kun 27.624 (21,5%) kom fra Kiel. Til Kiel rejste 48.528 personer, heraf 27.076 (55,8%) fra Altona. Således var 317.482 (85,3%) af de rejsende på kortere strækninger, heraf skete 177.137 rejser (47,6%) til en af de to endestationer. Næsten halvdelen af banens indtægter stammede fra godstransport. Flodfart Mellem 1777 og 1784 anlagdes Den Slesvig-Holstenske Kanal, fra 1853 Ejderkanalen som en betydelig vandvej. Den strakte sig fra Holtenau ved Kielerfjorden til Tønning ved Ejderens munding. Den egentlige kanalstrækning var 43 km, den samlede vandvej 180 km. Kanalen blev fortrinsvis brugt af små og mellemstore fartøjer, skønt skibe med indtil 16 fods dybde, 100 fods længde og 26 fods bredde kunne besejle kanalen. Kanalen forbandt Vesterhavet med Østersøen, men det kunne tage 10-14 dage, nogen gange endda 4-5 uger at passere gennem kanalen fra Kiel til Hamborg. Endnu eksisterede den gamle Stecknitzkanal, men med sine 17 sluser, hvor det kunne tage 1-2 dage at passere, og med sin beskedne størrelse, der kun tillod mindre skibe at passere, spillede den kun en ubetydelig rolle for fragtfarten. Havne De vigtigste havne var Brunsbüttel, Glückstadt, Burg, Büsum og Altona i vest, Kiel, Orth, Heiligenhafen og Neustadt ved Østersøen; desuden var Rensborgs havn ved Kielerkanalen betydelig. Uddannelse og kultur Allerede i 1665 oprettede hertug Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp (1641-1694) "Christiana Albertina" som universitet for hertugdømmerne Slesvig og Holsten i Kiel. Universitet fik en stor rolle som arnested for en bevægelse for forening af de to hertugdømmer. I 1820'erne havde universitetet omkring 400 studerende. Videregående skoler fandtes i 1855 i Altona, Glückstadt, Kiel, Meldorf, Plön og Rendsburg. Der fandtes i hertugdømmet 1.052 folkeskoler med 1.060 lærere. 1833 oprettedes "Schleswig-holstein-lauenburgische Gesellschaft für vaterländische Geschichte". Politik Det slesvig-holstenske ridderskab spillede en betydelig rolle som murbryder for indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger i 1834, hvoraf den for Holsten fik hjemsted i Itzehoe. Som landsherre for Hertugdømmerne Holsten og Lauenburg var den danske konge medlem af forbundsrådet for det Tyske Forbund, hvor Holsten og Lauenborg tilsammen havde 3 stemmer, i "Engeren Rat" dog 1 stemme. I 1848 udbrød åbent oprør, der blev slået ned i Treårskrigen. Forsøg på at indføre en fællesforfatning for Danmark og Slesvig-Holsten blev stoppet af modstand fra Holstens stænderforsamling, der støttedes af Østrig og Preussen, som erobrede Slesvig og Holsten 1864, hvilke i 1867 blev til den preussiske provins Schleswig-Holstein.

Jizya Jizya (arabisk: جزية, "skat") er den kopskat, som alle ikke-muslimer ifølge sharia-loven skal betale for at bo i et område, der er under islamisk herredømme. Skatten fungerer som beskyttelsespenge, der giver dhimmier ret til at leve under kalifatets beskyttelse. Islams hurtige udbredelse i de dele af Mellemøsten, som blev erobret af kalifatet, skyldtes efter alt at dømme blandt andet opkrævningen af jizya, der gjorde jøder og kristne til andenrangsborgere i det islamiske rige. Opkrævningen af jizya er fastlagt i Koranens sura 9,29: "og blandt dem, der har fået Skriften, skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!"

Matthew Macklin Matthew Macklin (født 14. maj 1982 i Birmingham i England) er en britisk-irsk professionel bokser, der konkurrerede fra 2001 til 2016, og arbejder for øjeblikket som boksemanager. Han udfordrede tre gange om mellemvægt-verdensmesterskabstitlerne mellem 2011 og 2013 og vandt flere regionale mesterskaber i den vægtklasse: den irske titel fra 2005 til 2006; britiske titel i 2009; og den europæiske titel fra 2009 til 2011. Hans mest bemærkelsesværdige sejre var mod Amin Asikainen, Joachim Alcine, Jose Yebes og Brian Rose. Han tabte til store navne som Felix Sturm, Sergio Martínez og Gennady Golovkin.

Noget om Norden Handling Filmen fortæller i en uhøjtidelig form noget om de nordiske lande, deres fællesskab og de muligheder, de har for et samarbejde. Gennem et barns enkle vejledning i det nordiske fællesskabs problemer føres man på en hurtig rundtur gennem Nordens lande, hvor vi er gode venner, når vi skændes, men hvor vi klarer os bedst, når vi samarbejder.

Osebergskibet Osebergskibet er et norsk vikingeskib. Det er hovedsageligt af eg, der er høvlet. Skibet blev fundet i 1903 i en høj i Slagen ved Oslofjordens munding. Det blev udgravet i foråret 1904. Skibet var usædvanligt velbevaret, fordi det ved gravsætningen var indkapslet i blåler og hermetisk lukket. Skibet er en fornem kvindes grav. Skibet er årrings-bestemt til at være fra omkring 820. Skibstømmeret er fra ege i Vestfold. Arkæobotaniske undersøgelser af den tørv, gravhøjen bestod af, tidsfæster begravelsen til august – september år 834. Skibet er udstillet i Vikingeskibsmuseet på Bygdøy i Oslo. Skeletterne Oseberghøjen indeholdt skeletrester af to kvinder. Pga. kraniets form hos den ældre kvinde mente L.Faye, at kraniet "næppe kan have tilhørt en ægte norsk kvinde", men muligvis én fra "Syden", eller "endog muligvis en lappekvinde". Anatomiprofessor Kristian Emil Schreiner opdagede, at den yngre kvinde havde været en flittig bruger af tandstikkere. Af det sluttede han, at den yngre kvinde var gravens hovedperson, mens den ældre måske var en ofret trælkvinde. En analyse af mitokondrielt DNA fra kvinderne viser, at knogler fra den ældre kvinde indeholdt DNA fra tre forskellige kilder. Den yngre kvinde tilhørte haplogruppe U7, der er yderst sjælden i Europa, men almindelig i Iran. Fundet har ikke kunnet gentages og anses som tvivlsomt. Imidlertid har man dokumenteret en mand tilhørende haplogruppe U7 begravet på den gamle kristne gravplads Kongemarken ved Roskilde. Begravelsen i Oseberg dateres til år 834; skibet og en del af udstyret kan være op til 50 år ældre. Den ældre kvindes skelet blev en tid identificeret som dronning Åsa Haraldsdatter, farmor til Harald Hårfager, da hendes søn Halvdan sad som konge i Vestfold netop på den tid. Den yngre kvinde så kunne være en ofret trælkvinde. Nye knogleprøver har bekræftet, at begge kvinder levede hele livet i Agder, hvad der passer med, at den ene kan være dronning Åsa; men begge kvinder har spist den samme mad – kød fra landdyr, ikke fra fisk – så begge har haft en høj status. Efter de nye undersøgelser var begge kvinder lidt over 50 år, da de døde. Vestfold historiske forening ønskede at genbegrave de jordiske rester fra skibene med støtte fra arkæologiprofessor Anton Wilhelm Brøgger, der i juni 1942 forsikrede dem i Aftenposten, at når man fandt "en værdig sarkofag, skulle vi få dronning Åsa tilbage til hendes fredede jord". Planen indgik sandsynligvis i Brøggers nationale strategi flere år før 2. verdenskrig. Professor Schreiner ville derimod beholde resterne og gøre dem tilgængelige for forskning, men Det akademiske Kollegium gav Brøgger sin tilslutning i 1946, og i 1948 blev skeletresterne af de to kvinder forseglet i en aluminiumskiste. Imidlertid blev granitsarkofagen, som kisten blev sat ned i, sat sådan i gravhøjen, at den nemt kunne hentes frem igen. Professor Schreiner havde dog stukket flere mindre skeletdele til side, som er blevet analyseret. Resultatet bidrog til, at skeletterne igen er hentet frem for fornyede undersøgelser.

Patte d'oie Patte d'oie (da. gåsefod) er et fransk udtryk der inden for havekunsten bruges om de allésystemer der samles i ét punkt ved slottet i en barokhave; tre eller flere alléer kan sprede sig ud fra et enkelt punkt.

Tranebjerg Historie I 1682 bestod Tranebjerg af 10 gårde med 463,1 tdr. land dyrket areal skyldsat til 73,96 tdr. htk. Driftsformen var tovangsbrug. Omkring 1870 blev byen beskrevet: "Tranebjerg med Kirken, lidt vestlig for Byen, Præstegaard, Thing- og Arresthuus, Birkedommerbolig, Telegraphstation, Districtslægebolig, Gjæstgiveri, at Apothek, et Farveri, Boghandel". Omkring 1900 blev byen beskrevet: "Tranebjærg, ved Landevejen, en købstadslignende, tæt bebygget Landsby omtr. midt paa Sønderlandet (med mange teglhængte Huse, af hvilke flere paa 2 Stokværk), med Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus (opf. 1860; Plads for 8 Arrestanter), Amtssygehus (opf. 1890; 8 Senge, 2 Reservesenge), Forsamlingshus (opf. 1883), Posthus med Telegrafstation , Hovedstation for Samsø Telefonselskab, Apotek, Sparekasse (opr. 23/3 1871; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 679,096 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 31,892 Kr., Antal af Konti 2064), Boliger for Birkedommeren, Distriktslægen, Toldforvalteren og Grevskabets Godsforvalter, to private Skoler, hvoraf den ene Realskole, Gæstgiveri, Jærnstøberi og Maskinværksted, Dampfarveri, 2 Uldspinderier, Bryggeri og Boghandel foruden flere handlende og Haandværkere".

Åben standard En åben standard er en teknisk specifikation, som er offentligt tilgængeligt, der har til formål at nå et bestemt mål. Ved at tillade at alle kan bruge standarden, kan man øge kompatibiliteten mellem diverse hardware- og software-komponenter. Fordelen er, at alle med et vist teknisk kendskab og det nødvendige udstyr til at implementere løsningen, kan bygge eller programmere noget, der virker sammen med udstyr, som bliver produceret af et andet firma. Mange standarder er ejet af et selskab i stedet for at være åbne, og derfor må man indhente en licens fra den organisation, som ejer rettighederne til standarden, før man bruger den. En åben standard betyder ikke nødvendigvis, at man ikke behøver en indhente en licens til patentrettighederne for at bruge standarden, eller at licensen findes frit tilgængeligt. F.eks. bliver standarderne udgivet af det internationale standardiseringsorganisationer som ITU, ISO og IEC for det meste betragtet som åbne, men de kan i visse tilfælde kræve en vis sum af penge for licensen til patentrettighederne før implementationen. Fredag den 2. juni 2006 vedtog Folketinget enstemmigt Det Radikale Venstres forslag om at gøre åbne it-standarder obligatoriske i det offentlige. Oprindeligt lagde forslaget op til at åbne standarder skulle indføres pr. 1. januar 2008. Dansk Folkeparti fik dog tilføjet "eller så snart det er teknisk muligt." Nogle mener at forslaget kun virker som en hensigtserklæring om at benytte åbne standarder i det offentlige, uden noget reelt krav. Regeringspartierne modarbejdede beslutningsforslaget indtil sidste øjeblik, men endte med at stemme for. Venstres IT-ordfører Michael Aastrup Jensen så gerne at man gik endnu længere.

Amandla Stenberg Opvækst og karriere Amandla Stenberg er født i Los Angeles, Californien. Hun er datter af Karen Brailsford, som er afro-amerikaner. Navnet Amandla er zulu og betyder "styrke". Stenbergs far er dog dansk, og ifølge Stenberg selv er hendes farmor grønlænder . Amandla Stenberg stod model for Disney, da hun var 4 år gammel. Hun har også lavet reklamer for bl.a. McDonald's. Senere begyndte hendes karriere som skuespillerinde.

Amy Brenneman Opvækst Brenneman er født den 22. juni 1964 i New London, Connecticut, som datter af Frederica S., en højerestående retsdommer, som arbejdede for Connecticuts Højesteret, og Russell L. Brenneman, en miljøbestemt advokat. Brenneman voksede op i Glastonbury, Connecticut, hvor hun deltog i teatergrupper, både i skolen og i en lokal teatergruppe. Hun dimitterede fra Harvard University i 1987, med hovedfaget komparativ religion. Mens hun gik på Harvard, genstartede hun Cornerstone Theater Company, som hun rejste rundt med i flere år efter dimissionen . Karriere Brennemans første store rolle, var som Janice Licalsi, en politibetjent med forbindelser til en mafia, i politi-serien: NYPD Blue. Hendes rolle, der skulle have en romantisk affære med David Carusos karakter, var med i seriens 1. sæson og nogle afsnit af 2. sæson. Hun fik en Emmy-nominering i kategorien: Best Supporting Actress in a Drama Series i 1994 og det følgende år en nominering i kategorien: Outstanding Guest Star. Efter hun forlod NYPD Blue, var hun i flere forskellige film, bl.a. Casper det venlige spøgelse (1995), Heat (1995), Fear (1996), Daylight (1996) og Nevada (1997). Hun havde en kort tilbagevendende rolle i Frasier i 1998-1999. I 1999 blev Brenneman skaber og ledende producer til tv-serien Amys ret, hvor hun også selv medvirker. Brenneman spiller den fraskilte enlige mor Amy Gray, der arbejder som familieretsdommer i Hartford, Connecticut. Showets koncept er baseret på real-life oplevelser fra Brennemans mor, Frederica Brenneman, som der selv er dommer i Connecticut. Amys ret der blev sendt på CBS, kørte med 6 sæsoner og 138 episoder, fra den 9. september 1999 til 3. maj 2005 med gode seertal. Frederica Brenneman var en af Harvard Law Schools første kvindelige dimittender og hun blev ungdomsdommer i Connecticut, da Amy var 3 år gammel. Amy har senere sagt: "Jeg spiller min mors job, ikke min mor". I marts 2007, var Brenneman gæsteskuespiller i Grey's Anatomys spin-off, Private Practice. Politik Brenneman skrev under på en "We Had Abortions"-begæring, som er med i oktober 2006-udgaven af Ms. Magazine. Begæringen indeholdt over 5.000 kvinders bekendelse på, at de fået foretaget en abort og at de "ikke følte skam over det valg, de har taget". Den 28. februar 2007 var hun med i all-star benefit fortællingen "The Gift of Peace" på UCLAs Freud Palyhouse, hvor hun spiller en selvstændig butiksdrivende, sammen med skuespillere som Ed Asner, Barbara Bain, George Coe, Wendie Malick og James Pickens, Jr.. Skuespillet var en åben appel og fundraiser passage for U.S. House Resolution 808, som forsøgte at etablere et Cabinet-level "Department of Peace" i den amerikanske regering, grundlagt på grund af anledningen af Pentagons 2 procent årlige budget. Privat I 1995 giftede Brenneman sig, i sine forældres have, med instruktøren Brad Silbering. Parret er aktive medlemmer af Cornerstone Theater Company Inc. i Los Angeles. Silbering og Brenneman har 2 børn, Charlotte Tucker (født d. 20. marts 2001) og Bodhi Russell (født d. 5. juni 2005).

Atassut Atassut (der på dansk betyder "samhørighed" eller mere ordret "bindeledet") er et grønlandsk parti, det startede som en konservativ politisk bevægelse i 1976-1977 (Under Lars Chemnitz's ledelse), men derefter bliver mere liberal som årene gik. Selve partiet blev stiftet 29. april 1978 og bygger på de gennem 250 år indvundne menneskelige værdier, som er skabt af grønlændere og danskere i fællesskab. I det første program som bevægelsen offentliggjorde i januar 1977 hedder det, at samhørigheden med Danmark ”tjener den grønlandske befolkning bedst”. Bevægelsens mål er at ”fremme et grønlandsk hjemmestyre inden for rigsfællesskabet” og ”modarbejde løsrivelse fra det danske rige”. Partiets første formand var Lars Chemnitz. Partiet Atassut blev ved valget til Landstinget 2. juni 2009 Grønlands fjerdestørste parti med tre ud af Landstingets 31 mandater. Efterfølgende forlod et af partiets mandater partiet og tilsluttede sig Siumut. Ved landstingsvalget 2014 fik partiet 6,5% af stemmerne (1919 stemmer) og fik to mandater valgt i landstinget. Atassut er landsdækkende med 58 lokalafdelinger med hovedkontor i Nuuk. Partiets øverste myndighed er landsmødet, der samles hvert 4. år. Knud Kristiansen blev valgt til formand ved generalforsamlingen den 27. september 2014. Gerhardt Petersen var formand før landstingsvalget 2009, men blev opnåede ikke genvalg. Den nuværende formand Siverth K. Heilmann blev valgt ved generalforsamlingen i Nuuk den 19. februar 2017. Daværende formand Knud Kristiansen efter at have været formand for Atassut, forlader formandsposten og partiet den 9. januar 2017 og blev løsgænger.

Bach Gruppen Projekter Bach Gruppen er en del af flere byggeprojekter i Danmark, herunder Bryggens Bastion på Amager og Bølgen i Vejle. Kritik I september 2016 kunne TV 2 afsløre at over 1000 ton affald, bl.a. indeholdende de miljøfarlige stoffer PCB og bly, er forsvundet fra Bach Gruppens grund.

Bertrand Marie de Lesseps Redigerer Bertrand Marie de Lesseps (3. februar 1875 – 28. august 1918) var en fransk fægter som deltog i de olympiske lege OL 1908 i London i den individuelle og i holdkonkurrencen i sabel. Han var bror til Ismaël de Lesseps og Mathieu de Lesseps.

Bondevennernes Selskab Bondevennernes Selskab, også kaldet Bondevennerne, var en politisk forening, der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19. århundrede. Baggrund I takt med udsigten til vedtagelsen af en ny demokratisk grundlov og efter vedtagelsen af grundloven i 1849 blev indbyggerne i Danmark splittet i hovedsagelig tre grupper, der allerede i samtiden fik betegnelserne venstre, centrum og højre. Af disse tre var venstre den eneste, som allerede i 1848 havde formået at organisere sig Bondevennernes Selskab stiftedes 5. maj 1846 af de to stænderdeputerede Johan Christian Drewsen og Balthasar Christensen på opfordring af skolelærer Asmund Christian Gleerup som var formand for Holbæk Amts Landkommunalforening. Foreningens formål skulle være at "erhverve omfattende og nøjagtige Oplysninger" om landboforholdene og at "virke for Bondestandens Emancipation og ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser". Foruden de tre nævnte blev også Orla Lehmann og Anton Frederik Tscherning medlemmer af foreningens bestyrelse, og Tscherning var indtil 1848 dens formand. Bondevennernes Selskab oprettedes som et udtryk for den modstand, som "Bondecirkulæret" af 8. november 1845 havde vakt i bondestanden, og partiet vandt snart betydelig udbredelse og indflydelse. Program I selskabets program nævnedes en bedre folkeoplysning, almindelig værnepligt, næringsfrihed, forbedring af husmænds og indersters kår og fæsteres overgang til selveje som de vigtigste punkter. Fællesnævneren for dette program var, at bondestanden skulle ligestilles socialt og politisk med andre samfundsgrupper. Allerede i 1851 kunne bondevennerne konstatere, at størstedelen af deres oprindelige program var blevet gennemført. Kun fæstegodsets overgang til selveje var endnu et uindfriet programpunkt, hvis gennemførelse til gengæld trak ud. Organisering Foreningen var delt i distriktsafdelinger med særlige formænd, under hvilke der igen var sogneformænd. Bestyrelsen var for de første tre år valgt af foreningens stiftere. Medlemstallet voksede hurtigt: allerede midt i 1847 havde det over 5.500 medlemmer, og senere steg dette tal til over 10.000. Derimod fik bevægelsen aldrig nogen stærk presse. Hovedorgan blev "Almuevennen", der oprindelig udkom som ugeblad, fra 1855 som dagblad. I Jylland oprettedes i 1830 "Jydske Tidende". Til gengæld betød det meget, at der på samme tid oprettedes en lang række faglige sammenslutninger for bondestanden så som brandforsikringsforeninger, sparekasser og lignende, som fik nær tilknytning til bondebevægelsens leder og hvis tillidsposter blev besatte med bevægelsens betroede folk. Bondevennernes Selskab blev oprettet på Sjælland og stod stærkest på den sjællandske øgruppe. Bondevennerne havde også tilhængere andre steder i landet, men der var de dårligere organiserede. I 1862-1877 videreførte Jysk Folkeforening (Bjørnbakske Venstre) bondevennernes virksomhed i Østjylland (især Århus, Skanderborg og Randers amter) og Nordjylland. Foreningen blev stiftet 5. marts 1862 på et møde i Høver ved Aarhus. I den foreløbige bestyrelse sad bl.a. J.A. Hansen, A.F. Tscherning og Geert Winther. I foreningens love, der vedtoges november samme år, angives dens formål at være det at "modarbejde enhver Indskrænkning af den ved Grundloven givne Valgret og at forberede Valg saavel til Rigsraad og Rigsdag som til Amtsraad og Kommunalbestyrelser samt at fremme og understøtte ethvert Foretagende, der sigter til at udvikle Folkets materielle og aandelige Velvære". Foreningen blev væsentlig et udtryk for den tscherningske politik. Den fik et stort medlemsantal over hele Jylland, navnlig dog i den østlige del, og bidrog især i 1860'erne meget til at vinde den jyske landbefolkning for Venstre. Dens første formand var Geert Winther indtil 1875; derefter fulgte som formænd forstander Lars Bjørnbak og assurancebestyrer Jens Nicolaj Christian Wistoft. Foreningen suspenderede sin virksomhed efter stiftelsen af Grundlovsværneforeningen 1877, med Wistoft var formand fra 1878 til 1880. Politisk virke I tiden fra 1841 frem til grundloven af 1849 havde bondevennerne en samarbejde med de nationalliberale (centrum), og det var næppe en tilfældighed, at der blandt bondevennernes stiftere var nationalliberale førere. Dette samarbejde varede frem til junigrundlovens vedtagelse, men derefter begyndte der at indtræffe en stadig voksende splittelse, ikke blot fremkaldt af, at de to grupperinger repræsenterede henholdsvis land og by, men nok så meget, fordi de tillige repræsenterede skellet mellem det, samtiden kaldte de dannede og almuen. Disse skel blev forstærkede ved, at valgkredsene blev indrettede således, at de samlede en købstad og dens omgivende landområder. Dermed skete der en direkte konfrontation under de følgende årtiers valgkampe. For valgene til den grundlovgivende rigsforsamling blev foreningen af stor betydning, og den har sin ikke ringe del i, at Junigrundloven fik en så demokratisk karakter. Også for de landboreformer, som udgik fra den første ordinære Rigsdag, var foreningen virksom, og den gav ved valgene 1849 og i 1850'erne det bondevenlige parti den faste organisation, der sikrede det stor indflydelse på rigsdagen. Blandt dets ledende mænd i 1850'erne må foruden Balthasar Christensen og Tscherning især nævnes J.A. Hansen og C.C. Alberti. Under forfatningskampene svækkedes foreningens indflydelse, og navnlig fra midten af 1850'erne var den i stærk tilbagegang. Den vedblev dog at virke indtil langt hen i 1860'erne og er aldrig blevet formelt opløst. Ejderspørgsmålet I spørgsmålet om Ejderstaten var gruppen delt, og en af dets ledere, Tscherning, der var helstatsmand, valgte at støtte konservative regeringer. Da der blev udarbejdet et udkast til en såkaldt fællesforfatning, som lagde magten i hænderne på et rigsråd, hvoraf ⅓ af medlemmerne skulle udpeges af kongen (= regeringen), knapt ⅓ af kongerigets og hertugdømmernes lovgivende forsamlinger og resten af de indbyggere, der havde de største indtægter og formuer i kongeriget, gik venstre samlet imod udspillet. Følgen af begivenhederne i 1855 var, at splittelsen mellem bondevenner og nationalliberale blev mere markant.

Buketspiræa Beskrivelse Barken er først glat og lysebrun. Senere bliver den mørkebrun, og til sidst skaller den af i strimler. Knopperne er spredte, udspærrede, spidse, brune og lidt hårede. Bladene er ovale til ruderformede og 3-5 lappede på den yderste del. Resten af bladranden er let savtakket. Oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Blomsterne ses sidst i juni. De er samlet i tætte halvskærme (eller "buketter", deraf navnet) i hvert bladhjørne. De enkelte blomster er hvide med en tung duft. Frugterne er tørre, brune kapsler, men frøene er golde. Rodnettet er kraftigt og tæt forgrenet. Planten sætter mange rodskud, især efter hård nedskæring. Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 x 2 m (20 x 15 cm/år).

De'Longhi Historie og handel Virksomheden blev grundlagt af De'Longhi familien i 1902, som en lille producent af industrielle dele. Virksomheden blev til et aktieselskab, inc. i 1950. Virksomheden var historisk en førende producent af bærbare varmeapparater og klimaanlæg. Den har sidenhen udvidet til at omfatte næsten enhver kategori indenfor husholdningsapparater, heriblandt madlavning, husholdnings rengøring og strygning. De'Longhi er især velkendt for sine Artista espresso maskiner, De'Longhi ismaskine og det bærbare klimaanlæg Pinguino. De'Longhi er kendt for sit produktdesign samt Esclusivo serien af køkkenapparater, der vandt en:Red Dot design prisen i 2007. Home Furnishing News anerkendte De'Longhis design direktør Giocomo Borin, som en af de 50 mest inflydelsesrige designere i verden i 2006. De'Longhis erhvervelse af den britiske køkkenmaskine producent Kenwood Limited gav De'Longhi adgang til Kenwood kinesiske fabrik. Som et resultat heraf bliver mange af De'Longhis produkter nu importeret fra Kina, imens design og innovation overordnet set forbliver i Italien. De'Longhi driver i alt 13 produktionsanlæg og 30 internationale datterselskaber, som understøtter salget i 75 lande verden over. Internationale salg står for næsten 75 procent af gruppens totalomsætning, der toppede med € 1,63 milliard i 2010. Den 16. april 2012 købte De'Longhi evige rettigheder til produktion af Brauns mærkevarer fra Procter & Gamble i segmentet for små husholdningsapparater. Procter & Gamble ejer fortsat Braun mærket. Aftalen lød på € 50 millioner betalt omgående og 90 € betalt over de næste 15 år. Aktier i virksomheden bliver handlet på Milans børs, Borsa Italiana.

Engelberger Aa Engelberger Aa (eller Engelbergeraa) er en 50 km. lang flod i Unterwaldens to halvkantoner i central-Schweiz. Den udspringer vest for Surenenpass (2.291 m.o.h.) i Kanton Uri. Dens øvre løb ligger for størsteselens vedkommende i Kanton Obwalden nord for bjergtinden Titlis, fra hvilken den får det meste af sit vand.Ved Engelberg drejer floden fra, flyder forbi Wolfenschiessen og 15 km. gennem kanton Nidwalden for at munde ud ved Buochs i 434 m.o.h i Vierwaldstättersøen. Den brede Engelberg høj-dal (1.015 m.o.h.) stammer fra en vidtstrakt sø, som ved slutningen af sidste istid modstod et gevaldigt klippeskred fra Titlis og senere blev fyldt op med sten og sand. En rest herfra er Eugenisee. Efter denne bjergsø styrter bækken ned i den såkaldte Aatobel, hvor det stejle fald stadig forårsager heftig erosion og enkelte jordskred. I august 2005 forårsagede Engelberger Aa massive oversvømmelser af dalbunden ved Engelberg efter daglange regnfald og førte til omfattende evakueringer.Dalens hovedfærdselsåre og jernbanen blev svært beskadigede og var i længere tid afbrudt for trafik, sådan at det kendte ferieområde i to uger kun kunne nås fra luften. Der skete også enkelte jordskred og ved dammen før elektricitetsværket i Obermatt skete et dæmningsbrud. Højvandet i 2005 var det stærkeste i omkring 100 år og oversvømmede omkring 500 hektar jord.

Escaldes-Engordany Escaldes-Engordany er et af de syv sogne i Andorra. Sognet, der er på 30 km², ligger i den sydlige del og har 16.078 indbygger (pr. 2005).

Gary Mabbutt Karriere Mabbutt blev født i Bristol. Han er bedst kendt for sin 16 år hos Tottenham Hotspur, hvo han spillede fra 1982 til 1998, og han var anfører i 11 år fra 1987 til 1998. Han blev en af de bedst kendte forsvarsspillere i engelsk fodbold i 1980'erne, hvor han først spillede for Bristol Rovers før han kom med i førstdivisionsklubben Tottenham Hotspur. Han blev holdkaptajn og vandt 16 landsholdskampe for England, og han scorede mod Jugoslavien i 1986. Med Hotspurs vandt han UEFA Cup i 1984 og FA Cup i 1991 (som anfører). Under FA Cup Finalen 1987 mod Coventry City scorede han Hotspurs andet mål, der gav stillingen 2-1, men efter Coventry havde udlignet kom de ud i forlænget spilletid, og han lavede et selvmål, der gav Coventry sejren med stillingen 3-2. Dette gjorde ham til en folkehelt blandt Coventrys fans, og et fanmagasin har fået navnet Gary Mabbutt's Knee.

JDBC JDBC (Java Database Connectivity) er et API for Java-programmeringssproget, der definerer hvordan en klient kan tilgå en database. API'et tilbyder metoder til at forespørge i data samt opdatere data. JDBC er orienteret imod relationelle databaser. Standardudgaven af Java, J2SE, inkluderer JDBC-API'en sammen med en ODBC-implementation, der tillader forbindelser til enhver relationel database, der understøtter ODBC-grænsefladen. Overblik JDBC har været en del af Java SE siden udgivelsen af JDK 1.1. JDBC-databaseforbindelser tillader at oprette og eksekvere statements, såsom SQL INSERT, UPDATE og DELETE, eller forespørge i data via forespørgselsstatements med SELECT. JDBC understøtter også stored procedures. Forespørgsler returnerer en samling af JDBC-ResultRows, der kan benyttes til iteration af resultat-datamaterialet.

Jean-Claude Juncker Wiki-Lux Flere fremtrædende europæiske politikere - heriblandt danske Jeppe Kofod - krævede i november 2014 at Juncker skulle fratræde som Europa-Kommissionsformand. Dette fordi han havde været statsminister i Luxemburg, mens Luxemburg hjalp store internationale koncerner med skatteunddragelse. Revisionsfirmaet PwC lækkede 548 aftaledokumenter, der dokumenterede skatteunddragelsen.

Kano og kajak under sommer-OL 2020 - K1 200 m (herrer) Format Konkurrencen bliver indledt med fire indledende heats. De to bedste fra hvert heat går til semifinalerne, mens de øvrige mødes i de tre kvartfinaler. Her går de to bedste i hver kvartfinale videre til semifinalerne. I semifinalerne går de fire bedste til finalen mens de resterende får mulighed for at konkurrere om placeringerne fra 9 - 16 i B finalen.

Sam Hinds Samuel Archibald Anthony Hinds (f. 27. december 1943) var Guyanas premierminister fra 1992 til 2015. Hinds blev først premierminister under præsident Cheddi Jagan i 1992. Ved dennes død i 1997 blev Hinds selv præsident, men få måneder senere frasage han sig embedet til fordel af sin forgængers enke Janet Jagan, og blev igen premierminister.

Tarmo Koivisto Tarmo Koivisto (født 3. juli 1948 i Koivisto) er en finsk tegneserieskaber og børnebogsforfatter. Koivisto er mest kendt for tegneserien Mämmilä, som fortæller om den lidt finske landsby Mämmilä (modellen er Koivistos hjemkommune, Orivesi nordøst for Tammerfors). Mämmilä er et Finland i miniature og serien giver en levende fremstilling af det finske samfund fra slutningen af 1960tallet og frem til i dag.

Tour de France 2006 Historik Tour de France har været afholdt siden 1903 og kaldes cykelløbet over alle cykelløb. Sammen med De Olympiske Lege og VM i fodbold hører Tour de France til de største idrætsbegivenheder i verden. Over tre uger i juni og juli måned danner de franske landeveje ramme om sejre, drømme og frygtelige nederlag. Ruten går gennem alle slags terræner og stiller enorme fysiske og mentale krav til de knap 200 deltagende ryttere. Interessen fra publikum og medier samler sig særligt om løbets bjergetaper. Det er på legendariske stigninger som L'Alpe d'Huez og Mont Ventoux, at rytternes indbyrdes styrkeforhold bliver udmålt, og det er ofte på disse steder, at løbet finder en vinder og en samling desillusionerede tabere. I Tour de France bliver rytterne nærmest til moderne gladiatorer, der med medierne ved vejkanten udkæmper drabelige slag om hæder og vanære. I de senere år er dette drama blevet tilføjet yderligere en dimension, idet mange af sportens vindende ryttere er blevet anklaget og dømt for dopingmisbrug. Det gælder også for Tour de France, hvor hele Festina-holdet i 1998 blev taget ud af løbet, efter et misbrug af dopingstoffet EPO blev afsløret. I 2006 fik flere af løbets favoritter ikke tilladelse til at starte, da de var under kraftig mistanke for at have benyttet doping. Deltagere Feltet startede usædvanligt med kun 176 ryttere fra kun 20 hold. Favoritter Eftersom vinderen fra de sidste 7 år, Lance Armstrong, ikke længere er aktiv som cykelrytter, betragtedes løbet generelt som værende det mest åbne i årevis. Derfor var favoritfeltet også udvidet i forhold til tidligere år. Hovedfavoritterne var Yaroslav Popovych, Alejandro Valverde, Floyd Landis og Damiano Cunego, efter at de tidligere favoritter ikke stillede til start pga. en dopingskandale umiddelbart før starten. Det betød blandt andet, at Team CSCs Ivan Basso og T-Mobiles Jan Ullrich, Francisco Mancebo og Alexander Vinokurov ikke stillede op.

UCI World Tour 2016 UCI World Tour 2016 var den sjette udgave af UCI World Tour. Den indeholdte 27 endags- og etapeløb i Europa, Australien og Canada. Sammenlignet med 2015, var Polen Rundt flyttet fra august til juli, og Eneco Tour fra august til september.

United States Chess Federation United States Chess Federation (USCF) er det nationale amerikanske skakforbund. USCF er medlem af verdensskakforbundet FIDE. Pr. 2008 har USCF registreret over 80.000 medlemmer og over 2.000 tilknyttede skakklubber (inkl. skoleskak). Historie USCF blev stiftet den 27. december 1939 i Illinois, USA, ved sammenlægningen af to regionale organisationer; American Chess Federation og National Chess Federation. Det var den daværende præsident for USCF , Elbert A. Wagner, Jr., som i starten af 1946 var den første til at annoncere, at verdensskakforbundet FIDE ville begynde at genopbygge skakverdenen oven på 2. verdenskrig. Den 5. september 1946 udkom USCF's skakmagasin, Chess Life, første gang. Bladet udkommer stadig en gang om måneden, dog i ændret format. Arpad Elo, som var fysikprofessor og en stærk skakspiller, var aktiv i USCF og udviklede på forbundets vegne den såkaldte Elo-rating, til rangering af skakspillere. Elo-ratingen blev først taget i brug af USCF, og blev senere udbredt til hele verden gennem FIDE, som indførte systemet i 1970. USCF fik en kraftig opblomstring, da Bobby Fischer i 1972 blev verdensmester. Medlemstallet blev fordoblet til 60.000 på kort tid. Senere stagnerede medlemstallet og lå omkring 1990 på 50.000, men computerskakkens udbredelse og en kraftig indsats for at indføre skak med tilknytning til skoler førte til en ny fordobling af medlemstallet, som omkring 2000 lå på ca. 100.000. Men da skoleskakmedlemmerne kostede mere end de ydede, førte det til et pres på forbundets økonomi. I 2008 ligger medlemstallet på ca. 80.000 og økonomien balancerer. Sletning af Bobby Fischer som medlem USCF har været involveret i flere kontroverser gennem årene. Bl.a. slettede forbundet i 2002 ex-verdensmester Bobby Fischer som medlem pga. hans antiamerikanske udtalelser. I 2006 blev denne afgørelse dog omstødt, da en ny bestyrelse for forbundet mente, at det stred imod ytringsfriheden. Sag mod Polgar og Truong I oktober 2007 rejste et tidligere medlem af USCF's bestyrelse, Samuel H. Sloan, sag mod to af de i juli 2007 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, den tidligere verdensmester for kvinder Susan Polgar og hendes mand Paul Truong. Sloan hævder, at de stod bag 2.000 falske meddelelser (mange obskøne eller injurierende) i hans navn på to forskellige internetfora, rec.games.chess.politics og rec.games.chess.misc, i en toårig periode. Sagsanlægget fulgte en uge efter, at en administrator på USCF's debatforum havde offentliggjort en rapport, hvor han havde sammenlignet IP-adresserne på indlæggene i de nævnte debatfora med navngivne indlæg på USCFs Forum, og at disse pegede på Truong, som den der med stor sandsynlighed var bedrageren. En beskyldning som Truong afviste bestemt, samtidig med at han sagde, at informationen var hentet ulovligt fra USCF. Ifølge Truong og Polgar var der tale om et hævntogt, da de var utilfredse med administratoren og hans firma og var ved at få dem fyret. I januar 2008 forsøgte et flertal i USCF's bestyrelse at få Truong til at trække sig. Ifølge New York Times overvejede Polgar at gå, mens Truong afviste. Sagen var pr. 1. februar 2008 endnu ikke afgjort.

Vandfri En vandfri forbindelse indholder intet vand. Det kan eksempelvis være salte, som mangler deres krystalvand. Måden at opnå vandfri forbindelse afhænger af, hvilket stof, der er tale om. Solventer I mange tilfælde forindre tilstedeværelse af vand en reaktion fra at finde sted, eller den vil danne uønskede produkter, som det for eksempel er tilfældet med Grignardreaktionen og Wurtzreaktionen. For at forhindre det bruger man vandfri solventer i disse reaktioner. Solventer bliver almindeligvis gjort vandfri ved at koge dem under tilstedeværelse af hygroskopiske forbindelser metallisk natrium er en af de mest almindelige metaller til dette. Andre metoder inkludere tilsættelsen af molekylsier eller alkalibaser som kaliumhydroxid eller bariumoxid. Anordninger til solventoprensning ved søjle (ofte kaldet Grubb's søjler) er blevet tilgængelige inden for de seneste år, hvilket reducerer farerne (vandreaktive stoffer, varme) fra de klassiske dehydreringsmetoder.

Waray Waray, Waray-Waray, Winaray eller Lineyte-Samarnon, er et Austronesisk sprog, som tales i Filippinerne, i den østlige del af region Visayas. Der er mere end 3 millioner mennesker som talerer Waray. Sproget hører til den Visaya sprogsgruppe og er relateret til Cebuano, der er tættest forbundet til Hiligaynon. Waray er skrevet i den Filippinske variant af det latinske alfabet.

Ahmed Elmohamady Klubkarriere Efter at have startet sin karriere i hjemlandet kom Elmohamady i 2010 til England, først på lejebasis og senere på en permanent kontrakt hos Sunderland. Efter to år med begrænset succes skiftede han i 2013 til Hull City, som han også havde været udlejet til den foregående sæson. Her spillede han de følgende fire år 150 ligakampe, inden han i sommeren 2017 blev solgt til Aston Villa, der netop var rykket ud af den engelske Premier League. Landshold Elmohamady har (pr. juni 2018) spillet 79 kampe for det egyptiske landshold, som han debuterede for 22. august 2007 i en venskabskamp mod Elfenbenskysten. Han har med landsholdet to gange været med til at vinde Africa Cup of Nations, og var også med i truppen til VM 2018 i Rusland.

Blankvers Blankvers, fra engelsk blank = tomt, det vil sige urimet, er et femfodet, jambisk versemål uden rim eller strofedeling, der specielt er karakteristisk for den elizabethanske periode med digtere som William Shakespeare og Christopher Marlowe. Af danske digtere der anvendte blankvers kan nævnes Adam Oehlenschläger. Hos William Shakespeare har blank verse en varieret, ikke nødvendigvis jambisk rytme, som i Hamlets monolog: To be or not to be, that is the question, (2+2 tryk, med cæsur) Whether 'tis nobler in the mind to suffer (3 tryk, evt. 2+1) The slings and arrows of outrageous fortune ... (2+2 tryk) Hos senere engelske digtere som Milton og Dryden er der allerede tale om et mere glat, regelmæssigt jambisk versemål. I regelmæssig jambisk form, som Blankvers, optræder versemålet hos Lessing, Schiller og Goethe, og går derfra ind i den danske romantik med Oehlenschläger m.fl., som i Aladdin (regulære, dvs. regelmæssige, 5-fodsjamber uden klar cæsur): En Dødelig har skrevet dette Digt, En ringe Sanger, uindviet i Naturens helligste Mysterium.

British Journal of Social Psychology British Journal of Social Psychology er et engelsk-sproget videnskabeligt tidsskrift. Det udgives fire gange årligt af British Psychological Society med videnskabelige artikler indenfor socialpsykologien.

Filmfabrikken Skandinavien Filmfabrikken Skandinavien var et dansk filmproduktionsselskab. Det blev oprindeligt skabt i 1909 under navnet Biorama, men skiftede navn til Filmfabrikken Skandinavien i 1912. Filmselskabet blev dannet af Søren Nielsen, der på dette tidspunkt havde stor succes som biografejer, og han navngav filmselskabet efter sin første biograf Biorama. Årsagen til navneskiftet i 1912 var, at filmselskabet, der først og fremmest producerede film til det skandinaviske marked, blev udvidet med en distibutionsdel, der begyndte at importere udenlandske film, især amerikanske farcer, til udlejning. Selskabets varemærke var en globus med en Merkurfigur oven på Som instruktører hos Filmfabrikken Skandinavien virkede bl.a. Carl Alstrup, Jørgen Lund, der også malede dekorationer til flere film, og Søren Nielsen selv. De allertidligste film i selskabets historie blev optaget i lokaler på Café Freja på Østerbro. Herefter fandt selskabet eget atelier i tagetagen på en bygning, der lå i Jorcks Passage, og som tidligere havde fungeret som fotografatelier. Disse forhold blev hurtigt for trange, så selskabet byggede selv et egentligt filmatelier på Emdrupvej. Her lå selskabet, indtil det lukkede i 1917.

Flemming John Olsen Flemming Friedjohn (John) Olsen (født 10. august 1923 på Frederiksberg, død 7. marts 1993 smst) var en dansk filmproducent. Han overtog ledelsen af Saga Studierne efter sin fars død. Søn af filmproducenten John Olsen.

Havnar Ungmannafelag Havnar Ungmannafelag (Tórshavns Ungdomsforening) var en ungdomsforening i Tórshavn på Færøerne, stiftet på et møde i missionshuset i Tinghúsvegur i Tórshavn i november 1906. Nyholm Debess, Petur Alberg og Mads Andrias Winther inviterede til mødet. Nyholm Debess var blevet inspireret til å stifte foreningen efter at have oplevet sammenholdet mellem norske ungde, mens han var i blikkenslagerlære i Bergen. Lidt før juletid 1907 kom Hans A. Djurhuus hjem til Færøerne fra Danmark og tog over fra Winther som den ledende skikkelse i foreningen. Havnar Ungmannafelag havde et håndskrevet medlemsblad, Baldursbrá, hvor mange forskellige personer bidrog. Foreningen mødtes hver onsdag aften klokken ni, hvor man havde foredrag, diskussioner, sang og højtlæsning. Baldursbrá blev udgivet fra december 1906 og frem til marts 1912. Tilsammen blev der skrevet 104 blade, eller omkring 2 000 sider i A4-størrelse. Udgaverne af bladet bliver i dag opbevaret ved Færøernes Nationalbibliotek, men de 16 første blade er gået tabt.

Holyroodhouse High Constables Holyroodhouse High Constables, et lille korps af ceremonielle vagter ved det engelske kongehus officielle residens Holyrood Palace i den skotske hovedstad Edinburgh. Vagtkorpset stammer fra det 16. århundrede og for nuværende, 2008, er vagterne tilstede når de kongelige eller the Lord High Commissioner fra den skotske kirke residerer. Tilstede på permanent basis i Holyrood Palace er den faste stab af tjenestefolk og the Lord High Constable of Scotland, som er ansvarlig for de kongeliges sikkerhed når de opholder sig i Edinburgh.

Jegroman En jegroman er en roman, der helt og holdent er fortalt i førsteperson, altså skrevet som var det en fiktiv person, der fortalte den. Det er en meget almindeligt forekommende romanform, både blandt ældre og nyere romaner.

Soljanka Soljanka (på ukrainsk og russisk: соля́нка) er en syrlig, krydret suppe fra det ukrainske og russiske køkken. Hovedingrediensen er enten kød, fisk eller svampe, og der er altid syltede agurker i suppen. Derudover ofte hvidkål og evt. tomater eller tomatkoncentrat. Serveres typisk med citron. Udover i Ukraine og Rusland er suppen meget udbredt i Østtyskland.

TACK International Danmark A/S Historie Virksomheden TACK International har sine rødder i det familieejede firma Tack Air Conditioning, som blev etableret i 1937 i England af brødrene George og Alfred Tack. Brødrene udviklede sammen et unikt salgstræningsprogram og startede i 1948 et selvstændigt træningsfirma, The TACK School of Salesmanship, som blev grundstenen til TACK International. Siden da er virksomheden ekspanderet støt, og i dag har TACK samarbejdspartnere i 47 lande over hele verden. TACK åbnede sin første afdeling i Danmark i 1960 og har nu to afdelinger i hhv. København og Århus. TACK Worldwide TACK International er repræsenteret i følgende lande: Argentina, Australien, Bangladesh, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Danmark, Ecuador, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Kenya, Kina, Litauen, Malaysia, Mellemøsten, Mexico, Nigeria, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Tanzania, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, U.S.A.,Vietnam og Østrig.

Artiskok Beskrivelse Artiskok er en opretvoksende, tidselagtig staude med kraftig, furet stængel og store blade. Bladene sidder spredt op ad stænglen, og de er fligede med mørkegrøn overside og grågrøn underside. På alle fremspring langs bladranden sidder der torne. Blomsterne er samlet i endestillede kurve. De rørformede enkeltblomster er blåviolette. Planten modner sjældent frø i Danmark. Rodnettet består af en kraftig og dybtgående pælerod, som bærer talrige siderødder. Planten overvintrer kun under beskyttede forhold her i landet. Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 0,75 (150 x 75 cm/år). Hjemsted Plantens præcise hjemsted kendes ikke, men da den har været i dyrkning siden agerbrugets opståen, må den formodes at høre hjemme i den frugtbare halvmåne i Mellemøsten. Det passer også godt med alle træk i dens nichekrav: Tørke, veldrænet jord og masser af sol.

Carl Viggo Meincke Fritz Carl Viggo Meincke (8. marts 1902, København, – 27. september 1959, København) var en dansk revyforfatter, komponist, skuespiller og teaterdirektør. Barndom og ungdom Carl Viggo Meincke blev født den 8. marts 1902 i Frederiksborggade 5, København, Trinitatis Sogn. Han var biologisk søn af oliehandler Carl Christian Viktor Bang Rasmussen (f. 28.10.1861 i Fredensborg) og hustru Olga Johanne, født Christensen (f. 12.12.1873 i København). De blev gift den 2. april 1892 i Frederiksberg Kirke. I henhold til kgl. resolution af 2. juni 1902 blev han adopteret af Grosserer Carl Vilhelm Harald Viggo Meincke (f. 30.07.1860 i København) og hustru Regina Augustine Christensine, f. Olsen (f. 15.07.1876 i Helsingør) og døbt den 29. juni 1902 i Vor Frue Kirke, København af Pastor Hoffmeyer og fik navnene: Fritz Carl Viggo Meincke. (Iflg. kirkebogen fra Vor Frue Kirke, København 1902). I 1902 blev han blev døbt og hans plejeforældre boede Studiestræde 34, København. Iflg. folketællingen for 1906 boede de der stadig. Iflg. Folketællingen fra 1916 boede de nu i Gentofte (Jernbanevej 3). Den 1. oktober 1916 blev han konfirmeret i Gentofte Kirke og boede hos sine forældre iflg. kirkebogen fra Gentofte kirke 1916. Carl Viggo Meincke blev i 1918 studerede han ved Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup (Charlottenlund). I 1919 blev han student. Carl Viggo Meincke voksede op som enebarn, da hans adoptivforældre ikke selv fik børn. Hans far, Viggo Meincke, var grosserer – og i 1916 – fra adressen Jernbanevej 3 i Gentofte (tæt på Gentofte Station). Samliv og "ægteskab" I 1930'erne var der en kvinde i Carl Viggo Meinckes liv. Hun hed Dolly Helstrup og var dansk revy- og teaterskuespillerinde. De var iflg. C.V. Meinckes scrapbøger gift i 1930'erne: ”... – Ja, det er lige netop, hvad jeg kunde. Helst i en Film. Jeg vilde meget hellere filme end være ved Teatret ... Ja, undskyld, jeg siger det, selvom jeg er gift med Carl Viggo Meincke, der jo er Teaterdirektør ...” Efter besættelsen levede han sammen med pianisten og komponisten Hans Ole Nielsen, med hvem han også arbejdede på forskellige projekter. De boede på Frederiksberg. Hans Ole Nielsen var hans universalarving. Danmarks Besættelsen (1940-1945) Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland og var besat til den 4. maj 1945. For C.V. Meincke fik besættelsen af Danmark stor betydning. Den 14. oktober 1940 meldte han sig ind i DNSAP og erklærede åbent sine synspunkter. Under besættelsen arbejdede C.V. Meincke på revyer og forestillinger, som var venlige overfor nazisterne. Efter besættelsen blev C.V. Meincke smidt ud af alt, hvad han kunne smides ud af. Karriere I 1917, 1918, 1919 og op i 1920'erne deltog Carl Viggo Meincke i Gentofte Revyen som tekstforfatter Han debuterede omkring 1919 med sangtekster til Stege Sommerteater. I 1925 blev Co-optimisterne stiftet af Ludvig Brandstrup. Revytruppen optrådte i gule klovnedragter og underholdt med satiriske og muntre viser samt sketcher. Carl Viggo Meincke blev medlem af truppen og optrådte sammen med en lang række kendte danskere: Ann-Sofie Norén, Christian Gottschalch, Susanne Palsbo, Mogens Dam (forfatter) og Kai Normann Andersen (komponist). Senere kom bl.a. Sigurd Langberg, Peter Malberg, Robert Storm Petersen, Agnes Rehni, Osvald Helmuth og Meincke til. Co-optimisterne opløstes i begyndelsen af 1930'erne. Derudover var han også direktør i nogle år for Over Stalden Teatret i Charlottenlund og Fønix Teatret, hvor han selv optrådte. Under Danmarks besættelse (1940-1945) optrådte C.V. Meincke i en tyskvenlig revy, og han klagede til censuren over at blive til grin i en PH-vise (Poul Henningsen). Han kom på grund af sine holdninger på kant med kolleger og publikum. Efter krigen fik det konsekvenser: en isolation der blev brudt, da han i anledningen af sit 40 års forfatterjubilæum blev hyldet af venner og publikum ved en festlig aften i Hollænderbyen. Død og begravelse Carl Viggo Meincke døde den 27. september 1959 og ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.

Chris Candido Chris Candido (21. marts 1972 – 28. april 2005) var en amerikansk fribryder, der opnåede størst succes som wrestler for ECW op igennem 1990'erne. De tidlige år Chris Candido wrestlede i begyndelsen for mange små forbund, såsom Smokey Mountain Wrestling og Eastern Championship Wrestling (senere ECW). Han kom altid til ringen med sin kæreste og manager, Tammy Lynn Sytch. World Wrestling Federation Chris Candido debuterede i WWF som Skip sammen med Tammy der blev kendt som Sunny. Duoen gik under navnet Bodydonnas og fungerede som fitness guruer, hvilket de hurtigt blev hadet for. Det mest mindeværdige under denne periode, var da Skip tabte til Barry Horowitz ved WWF Summerslam i 1995. Barry Horowitz havde indtil da været kendt som en mand der altid tabte sine kampe. I 1996 fik de et nyt medlem med sig, nemlig Zip. Holdet vandt WWF Tag Team titlerne en enkelt gang, men mistede dem igen til The Godwinns. Extreme Championship Wrestling Candido dukkede op i ECW, igen under sit rigtige navn. Her fortalte han fans, at han ikke behøvede noget gimmick. Candido dannede ofte par med Lance Storm i tag team kampe, men senere indledte de en fejde. Chris Candido debuterede også sin sindssyge Powerbomb fra toprebet på dette tidspunkt, som han døbte The Blonde Bombshell (en bemærkning henvendt mod hans kæreste, Sunny). Sunny tilsluttede sig Candido i 1998, da hun blev fyret fra WWF. Chris Candido tilsluttede sig Shane Douglas og Bam Bam Bigelow i ECW, og dannede The Triple Threat. Xtreme Pro Wrestling Candido forlod ECW, og tilsluttede sig XPW i en meget kort periode. Han udfordrede deres mester, Damien Steele, om XPW titlen et par gange, før han fik et jobtilbud af World Championship Wrestling. World Championship Wrestling Chris Candido dukkede op i WCW lige før Vince Russo og Eric Bischoff overtog firmaet. Han meldte straks klar til hele rosteren, at han gik efter Cruiserweight titlen, og at han nu ville kaldes Hard Knox. Chris Candido blev medlem af New Blood og vandt straks Cruiserweight titlen ved WCW Spring Stampede 2000. Han forsvarede titlen flere gange mod The Artist, før han mistede titlen til Shannon Spruill. Herefter gendannede Candido kort The Triple Threat med Shane Douglas og Bam Bam Bigelow. Det var også i denne periode at Candido havde en mindeværdig hardcore kamp mod sit idol, Terry Funk, der endte flere kilometer fra arenaen ude i en stald, hvor Candido blev sparket af en hest. Candido blev kort efter fyret, da en kanyle blev fundet i en skraldespand på hans hotelværelse. De hårde tider Candido og Tammy kom begge ind i et hårdt stofmisbrug i flere år, mens Candido fortsatte med wrestling i små forbund. Begge kom forfærdeligt meget ud af form, og Candido var tæt på at dø. Candido kom dog ud af misbruget, og en ny start i hans liv så ud til at være på horisonten. Total Nonstop Action Da Candido havde fået styr på sit liv igen, fik han en kontrakt med TNA i slutningen af 2004. Candido virkede bedre end nogensinde før, og havde fået gejsten tilbage. Han blev træner til The Naturals. Men ved TNA Lockdown blev det begyndelsen på enden for Candido. I en kamp mod Sonny Siaki brækkede han benet. Candido blev hurtigt kørt på hospitalet, og alt virkede til at være i den bedste orden. D. 28. april 2005, tre dage efter hans kamp, døde Candido af en blodprop i benet. Dagen efter blev en optagelse fra to dage tidligere vist på TV, hvor Candido i en kørestol hjalp Naturals til at vinde Tag Team titlerne. Candidos død anses som en af de mest tragiske nogensinde, da Candido endelig havde fået styr på sit liv, og ville give wrestling endnu et skud. TNA indførte i 2006 et Chris Candido Memorial Cup om Tag Team titlerne, hvor en erfaren wrestler og en ny wrestler skulle danne hold, eftersom Candido var kendt for at hjælpe unge wrestlere mod toppen.

Jodle Birge Sebbersund Birge Lønquist blev født 6. november 1945 som søn af Erna og Erik Lønquist i Sebbersund, hvor han voksede op sammen med sin søster Elin. Musikken fik han ind med modermælken, idet hans far og en god ven i fritiden spillede harmonika på gader og stræder for at strække økonomien. I 1960 fik Birge en læreplads som tarmrenser på andelsslagteriet i Nibe. Han arbejdede i mange år inden for faget indtil hans musikkarriere tog så meget af tiden, at han måtte sige farvel til kollegaerne på slagteriet. Frederikshavn Birge Lønquist blev gift med Inge Lise 23. april 1966, hvorefter de flyttede til Frederikshavn. Birge havde fået job på slagteriet i Sæby. Her blev han medlem af Carstens Trio, som fik lov at øve på Kirkholt Kro mellem Frederikshavn og Brønderslev. Rygtet spredtes om den nye trio, og de begyndte at spille for 7 kr. pr. solgt entrébillet. Repertoiret var udelukkende Dansktoppen med Lille sommerfugl som den mest populære. Men Birge havde hørt en plade med Frank Ifield, som jodlede. Han syntes det lød interessant, så han begyndte at synge sange med jodlen ind imellem og bemærkede, at bifaldet var ekstra stort når han havde sunget Hun lærte mig at jodle. København I 1970 flyttede den unge familie til København til et vellønnet job i Kødbyen. Her fandt Birge sammen med den sydsjællandske musiker Hagen Hagensen. For at få jobs stillede de op til utallige amatørkonkurrencer, hvor de ofte vandt 2. pladsen, og det var et velkomment supplement til husholdningen. Birge tog jodlen på repertoiret og det blev meget populært. Uden at vide det tog Birge en gammel Københavnertradition fra 1800-tallet op. Han blev sanger i bandet Starlight, som han mødte ved en amatørkonkurrence. De havde en række arrangementer med fredags- og lørdagsballer på kroer og i forsamlingshuse overalt på Sjælland. Hobro Nogle år senere flyttede familien til Oue 14 km. øst for Hobro, hvor et job som tarmrensermester på slagteriet ventede. Birge fik atter kontakt med Carstens Trio, som hurtigt blev til en kvartet. De spillede til kroballer, men havde også en del jobs ved private fester med lokale pianister, bl.a. Peter Buus. I den periode blev han kontaktet af Erik Nielsen fra Tewa Musik, Farsø, om at indspille musikbånd. I 1971 indspillede Birge med bassisten Steen Kjærsgaard og trommeslager Hans Maansen båndet Party på Fjordens perle med 11 numre. Båndene blev ret populære og gav mange jobs til Birge og hans orkester, som i mellemtiden fik navnet Tewana. Herefter gik karrieren slag i slag efterhånden som Birge fik samarbejde med professionelle impresarioer og pladeproducenter. Museum Fra 1992 til 2001 var der på Hotel Julsø ved Himmelbjerget indrettet et museum for Jodle Birge. Et nyt og større museum blev 22. juli 2005 åbnet i en sidelænge til Rold Gammel Kro. Død Birge Lønquist Hansen døde som følgerne af en hjernesvulst, som han fik diagnose på og blev opereret for i 2003.