Datasets:

KennethEnevoldsen

/

dfm-paragraphs

like 0

ft_20111M8

Man har fundet frem til noget, der ikke er en tilfredsstillende løsning, men som dog vil øge det her bundfradrag. Hvad er det procentvise bundfradrag? Kan skatteministeren ikke uddybe det lidt? Hvad er det, man har lavet, fra finansloven blev præsenteret, og indtil finansministeren udtaler sig? Det ser ikke ud, som om der ligger noget fast om det i det, som finansministeren udtaler sig om i Nordjyske, for der vil man se på det. Hvad er det så præcist, man er nået frem til i den der proces med, at finansministeren og skatteministeren har set på noget sammen?

ft

ft_20111M8

Det ville være rart, at skatteministeren uddybede det. TALER 68: Ministeren. TALER 405: Den konkrete udformning af NO x -afgiften og også forholdet vedrørende bundfradrag og lignende vil naturligvis fremgå af det konkrete lovforslag. Men det har hele tiden været magtpåliggende for regeringen, at man i forbindelse med en forhøjelse af NO x -afgiften tog nogle betydelige konkurrencemæssige hensyn i forhold til for eksempel Aalborg Portland; det har sådan set været en rød tråd i regeringens arbejde med præcis det her forslag. TALER 68: Herre Karsten Lauritzen.

ft

ft_20111M8

TALER 15: Nu taler skatteministeren igen om det, som man talte om under besvarelsen af det tidligere spørgsmål, altså Danmarks og danske virksomheders konkurrenceevne. Hvis det nu viser sig, at det her er en afgift, som bliver meget konkurrenceforvridende i forhold til en række nordiske lande eller for eksempel Tyskland, som Danmark konkurrencemæssigt er i konflikt med, kan det så få skatteministeren og finansministeren, som jo ofte taler sammen, til at genoverveje den afgift, der ligger?

ft

ft_20111M8

For det ville sætte tingene i et specielt lys, hvis Danmark nu var det eneste land, som har en NO x -afgift, eller som i hvert fald har en lige så høj NO x -afgift som en række andre lande.

ft

ft_20111M8

Det er jo helt åbenlyst, at vi skal konkurrere med Norge, Sverige, Tyskland og en række andre lande, og hvis ministeren mener det, han siger om konkurrenceevne, så må ministeren vel også principielt være modstander af konkurrenceforvridende afgifter, selv om man drysser lidt krymmel over dem i form af et bundfradrag, der så mindsker det afgiftsslag, som Aalborg Portland og de nordjyske arbejdspladser, der ligger i Aalborg, får fra skatteministeren og regeringen. TALER 68: Ministeren. TALER 405: Naturligvis mener jeg, hvad jeg siger.

ft

ft_20111M8

Det, jeg meget klart tilkendegiver over for Folketinget i dag, er, at det har været regeringen magtpåliggende at tage betydelige konkurrencemæssige hensyn i udformningen af den konkrete forhøjelse af NO x -afgiften. Baggrunden for, at vi ønsker at hæve NO x -afgiften, er, at vi ønsker at mindske luftforureningen. Det vil gavne både miljøet og sundheden. Og hvis man for eksempel sammenligner den danske NO x -afgift med den svenske, vil man se, at regeringens forslag vil være inden for rammen af det, man kan kalde nogenlunde ligelige forhold; på den konto har Danmark været lidt bagud indtil nu.

ft

ft_20111M8

Og med det synes jeg sådan set også jeg har svaret på spørgsmålet. For os har det været vigtigt i forbindelse med den konkrete udformning af og overvejelse vedrørende forslaget at sikre, at der blev taget hensyn til de danske virksomheder, som kunne risikere at blive meget belastet af forslaget. TALER 68: Herre Karsten Lauritzen. TALER 15: Det vil sige, at det, skatteministeren siger, er, at man har kigget på, hvad de gør i en række andre lande, og indstillet afgiften efter det.

ft

ft_20111M8

For det ville jo være lidt mærkeligt, hvis det nu viser sig, at de i nogle af de nordiske lande har lagt afgiften på et lavt niveau, mens de i andre måske slet ikke her den, og at Danmark så kommer med en enormt høj NO x -afgift. Det ville jo være en enorm skævvridning. Men jeg kan forstå på skatteministeren, at det har man taget hensyn til. Så det bliver ikke tilfældet, og det vil jeg godt kvittere for. Men jeg vil da glæde mig til efterfølgende at spørge skatteministeren skriftligt og få en redegørelse for, hvordan vilkårene er i en række andre lande.

ft

ft_20111M8

For det handler om at sikre, at danske virksomheder, særlig de nordjyske, ikke udsættes for uforholdsmæssige konkurrenceparametre, der forringer konkurrenceforholdene sådan, at de bliver nødt til at lukke, som er det, Aalborg Portland jo lægger op til at de bliver nødt til. Jeg bliver også nødt til lige at høre skatteministeren, om skatteministeren har taget hensyn til alle de andre afgifter, som Aalborg Portland betaler. NO x -afgiften er jo ikke den eneste afgift, som regeringen forøger, og som rammer Aalborg Portland. TALER 68: Ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 405: Regeringen har i sin generelle politik og i sin øvrige økonomiske politik, både angående skatter og afgifter, været optaget af vækst, beskæftigelse og af at sikre gode vilkår for dansk erhvervsliv. Så svaret på spørgsmålet er ja. TALER 68: Spørgsmålet er sluttet. Tak til herre Karsten Lauritzen. Det næste spørgsmål er ligeledes stillet til skatteministeren af fru Karina Adsbøl. TALER 68: Fru Karina Adsbøl bedes stille spørgsmålet.

ft

ft_20111M8

TALER 236: Hvad er ministerens holdning til, at den tidligere formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Martin Justesen, ifølge en artikel i B.T. den 26. oktober 2011 i 2009 modtog kritik fra Rigsrevisionen for at have aflønnet medarbejdere med gavekort for ekstraarbejde, og mener ministeren, at denne omgåelse af skattereglerne er forenelig med jobbet som særlig rådgiver for skatteministeren? TALER 68: Skatteministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 405: Jeg har også tidligere over for Folketinget svaret på spørgsmål i denne forbindelse, så jeg kan svare ganske kort, og det er, at jeg har noteret mig, at Dansk Ungdoms Fællesråd har fulgt alle Rigsrevisionens anbefalinger, og derfor betragter jeg sagen som afsluttet. Derudover vil jeg naturligvis gerne tilføje, at jeg har fuld tillid til min særlige rådgiver. TALER 68: Fru Karina Adsbøl. TALER 236: Mener ministeren, at den af DUF anvendte fremgangsmåde med aflønning med gaver er acceptabel, og at den er forsvarlig over for skatteyderne? TALER 68: Ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 405: Jeg ønsker ikke at gå yderligere ind i den sag, fordi jeg betragter den som afsluttet. Jeg har noteret mig, at alle Rigsrevisionens anbefalinger blev taget til efterretning af Dansk Ungdoms Fællesråd, og at Martin Justesen er fratrådt hvervet som formand for DUF, og jeg har fortsat fuld tillid til min særlige rådgiver. TALER 68: Fru Karina Adsbøl.

ft

ft_20111M8

TALER 236: Hvad mener ministeren om den signalværdi i offentligheden, der ligger i at have ansat en særlig rådgiver, der har set stort på reglerne, og mener ministeren ikke, at han samtykker i denne handling ved at have en rådgiver, der har set stort på disse regler? TALER 68: Ministeren. TALER 405: Min særlige rådgiver er fratrådt som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, og jeg har noteret mig, at Dansk Ungdoms Fællesråd fulgte alle anbefalinger fra Rigsrevisionen. Og jeg betragter sådan set sagen som afsluttet og har fortsat fuld tillid til min særlige rådgiver. TALER 68: Fru Karina Adsbøl.

ft

ft_20111M8

TALER 236: Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på mit spørgsmål om, hvad ministeren mener om den signalværdi, det sender ud til offentligheden at have en særlig rådgiver, der har set stort på reglerne. Hvilke faglige kompetencer har ministerens særlige rådgiver, når rådgiveren kan se stort på reglerne? TALER 68: Ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 405: Jeg deler ikke de præmisser, som spørgeren lægger til grund, og derfor kan jeg blot gentage, at jeg har noteret mig, at Dansk Ungdoms Fællesråd har fulgt alle Rigsrevisionens anbefalinger, og at Martin Justesen er fratrådt som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, og jeg har fuld tillid til min særlige rådgiver. TALER 68: Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Karina Adsbøl. Det næste spørgsmål er ligeledes til skatteministeren, men af herre Joachim B. Olsen. TALER 68: Herre Joachim B. Olsen bedes stille spørgsmålet. TALER 263: Tusind tak.

ft

ft_20111M8

Hvordan forholder ministeren sig til, at en afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer vil øge skattebelastningen for en almindelig lønmodtager, der har sundhedsforsikring som en del af sin løn? TALER 68: Skatteministeren. TALER 405: Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at slå fast, at regeringen ikke afskaffer arbejdsgivernes fradrag for udgifter til sundhedsforsikring til deres medarbejdere.

ft

ft_20111M8

Derimod vil regeringen afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger med videre Fremover vil lønmodtagere blive beskattet af præmien på sundhedsforsikringer, som arbejdsgiveren betaler, og vi vil også afskaffe fradragsretten for de selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til egne og ægtefælles sundhedsforsikringer. Det er i øvrigt ikke en helt ny tanke at afskaffe skattefriheden for sundhedsforsikringer. Det blev også foreslået af Skattekommissionen, der blev nedsat under den tidligere regering. Skattekommissionen påpegede, at væksten i blandt andet sundhedsforsikringer medfører mindre gennemsigtighed i skattesystemet og uensartede vilkår på tværs af erhverv og for forskellige uddannelsesgrupper.

ft

ft_20111M8

Regeringen vil med afskaffelsen af skattefriheden sikre, at der igen er fri og lige adgang til sundhed, og det er da også meget naturligt, at sundhedsforsikringen beskattes som løn, når den gives som en del af lønnen, som spørgeren selv siger. Principielt mener regeringen, at al løn bør beskattes ens, og det relativt store provenutab, der er forbundet med skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, kan efter regeringens opfattelse anvendes meget bedre på en række andre områder.

ft

ft_20111M8

I den aktuelle økonomiske situation, hvor der er brug for benhård prioritering af anvendelsen af de offentlige midler, finder jeg det derfor yderst fornuftigt at fjerne den skatteudgift, der er forbundet med at yde et offentligt tilskud gennem forsikringsordninger til ikkespecificerede sundhedsydelser. I stedet kan provenuet anvendes på målrettede initiativer, og det er præcis det, som fremgår af regeringens oplæg til finanslov. TALER 68: Herre Joachim B. Olsen.

ft

ft_20111M8

TALER 263: Det synes jeg da var et klart svar, for ministeren siger jo her og vedkender sig, at det her er en skat på lønmodtagerne, fordi hvis man i dag har en sundhedsforsikring, betalt af sin arbejdsgiver, får man et fradrag for den. Det mister man nu, og derfor er det jo reelt en skat på arbejde. Det vil sige, at den LO-arbejder, som i dag har en forsikring betalt af sin arbejdsgiver, nu står til at få en skattestigning, når det her fradrag afskaffes. Det er jo det, der er virkeligheden.

ft

ft_20111M8

Det er sådan set bare det, jeg vil have svar på, nemlig at det her er en øgning af skatten på arbejde for for eksempel den helt almindelige LO-arbejder, som har en sundhedsforsikring. TALER 68: Skatteministeren. TALER 405: Det er korrekt, at det, der vil gælde fremover, hvis regeringen får flertal for sit forslag, vil være, at en sundhedsforsikring, som er givet af en arbejdsgiver som en del af lønnen, fremover også bliver beskattet som en del af lønnen.

ft

ft_20111M8

Det synes regeringen er fornuftigt, fordi vi faktisk ønsker at træffe nødvendige og også svære prioriteringer for dansk økonomi i en tid, hvor der er brug for krone for krone at finansiere nye, vigtige initiativer, for eksempel forbedring af det fælles sundhedsvæsen. TALER 68: Herre Joachim B. Olsen. TALER 263: Men så er det slået fast, at her sætter man så skatten på arbejde op for den almindelige lønmodtager, som nu mister sit fradrag. Befriende ærlig snak, det kan jeg lide. Men det er jo også sådan, at regeringen har et ønske om at øge arbejdsudbuddet.

ft

ft_20111M8

Er det ikke sådan almindelig kendt, at når man sætter skatten på arbejde op, mindsker man arbejdsudbuddet? Hvordan hænger det sammen med regeringens målsætning om at øge arbejdsudbuddet, at man nu, som ministeren vedkender sig, hæver skatten på arbejde ved at fjerne det her fradrag? Er det ikke korrekt, at det her initiativ også vil mindske arbejdsudbuddet? TALER 93: Skatteministeren. TALER 405: Der foreligger ikke oplysninger, der gør det muligt at skønne over de eventuelle afledte virkninger på de offentlige sundhedsudgifter og dermed i øvrigt heller ikke over øvrige afledte effekter i den forstand.

ft

ft_20111M8

I et vist omfang vil ophævelsen af skattefritagelsen formentlig medføre et fald i tegnede sundhedsforsikringer, og dermed kan der opstå en afledt effekt på det offentlige sundhedsvæsen, men det har ikke været muligt at kvantificere denne effekt nærmere. Hvad angår arbejdsudbudseffekten, som herre Joachim B. Olsen henviser til, er der taget højde for det i provenuberegningerne, så vidt det er muligt på baggrund af regeringens regnemetoder. TALER 68: Herre Joachim B. Olsen.

ft

ft_20111M8

TALER 263: Har man så også taget højde for, at når man nu fjerner den her sundhedsforsikring, må man formode, at det vil give flere udgifter i forhold til øgede udgifter til sygedagpenge? Det er jo sådan i dag, at de mennesker, som er begunstiget med en sundhedsforsikring, hovedsagelig er folk, som er i arbejde. Kommer de ud for et uheld, hvor de får brug for at komme på sygehuset, kommer de hurtigt på sygehuset, fordi de har en sundhedsforsikring.

ft

ft_20111M8

Nogle siger, at de springer over køen, fair nok, men det betyder så også, at køen bliver mindre, og at de, som ikke har en sundhedsforsikring, også bliver behandlet hurtigere. Men i forhold til det her med at øge arbejdsudbuddet vil det her da mindske arbejdsudbuddet, fordi man må formode, at køerne til behandling så vil blive længere, fordi trykket på det offentlige sundhedsvæsen vil blive større. TALER 68: Ministeren. TALER 405: Netop det spørgsmål forsøgte jeg også at besvare i mit foregående indlæg, nemlig at der ikke er deciderede oplysninger, som kan pege på afledte virkninger på de offentlige sundhedsudgifter.

ft

ft_20111M8

Men lad mig slå fast, at spørgeren jo har ret i, at regeringen ønsker at beskatte sundhedsforsikringer, der er en del af lønnen, på linje med al anden løn. Det synes vi er ret og rimeligt i en tid, hvor der skal prioriteres, og den prioritering står regeringen ved. Vi synes, at det er mere fornuftigt at anvende provenuet fra skattefritagelsen, som vi ønsker ophævet, til for eksempel bedre offentligt sundhedsvæsen. Det er en prioritering, og vi mener, at det er den rigtige. TALER 68: Spørgsmålet er sluttet.

ft

ft_20111M8

Tak til herre Joachim B. Olsen, og tak til skatteministeren, for det næste spørgsmål, netop til skatteministeren, det, der hedder nummer S 565, er efter anmodning fra spørgeren, herre Dennis Flydtkjær, overgået til skriftlig besvarelse. Det næste spørgsmål, spørgsmål 31, er stilet til transportministeren af herre Kim Christiansen. TALER 68: Herre Kim Christiansen bedes oplæse spørgsmålet. TALER 5: Tak.

ft

ft_20111M8

Hvordan forholder ministeren sig til, at Lyngby-Taarbæk Kommune i konsekvens af regeringens planer om at indføre en betalingsring omkring København har besluttet sig for at indføre timebetaling på parkeringspladserne ved kommunens S-togs-station, og er ministeren enig i, at dette vil udgøre endnu en væsentlig fordyrelse for bilejerne og forringe mobiliteten i arbejdsstyrken? TALER 68: Transportministeren. TALER 387: Jeg er ikke bekendt med, at Lyngby-Taaarbæk Kommune har besluttet sig for at indføre timebetaling på parkeringspladserne ved kommunens S-togs-station, sådan som spørgeren oplyser.

ft

ft_20111M8

Det er regeringens holdning, at den kollektive trafik skal gøres mere attraktiv for bilisterne. Regeringen lægger derfor vægt på, at der skal bygges flere parkeringspladser ved stationerne. Det gælder naturligvis også, når betalingsringen etableres – man kunne måske oven i købet tilføje, at det gælder ikke mindst, når den etableres. Med oplægget til finanslov for 2012 foreslår regeringen, at der som led i etableringen af en betalingsring skal etableres parkeringspladser ved stationer og lignende steder.

ft

ft_20111M8

Regeringen vil dermed sikre, at der bygges flere parkeringspladser, så pendlere får en reel mulighed for at komme af med deres bil og tage tog eller bus ind til København. TALER 68: Herre Kim Christiansen. TALER 5: Det er jo borgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Søren P. Rasmussen, der har været ude at sige, at man frygter, at der vil komme en ophobning af biler der, hvor S-togs-stationerne støder op til betalingsringen. Derfor vil man selvfølgelig indføre forhøjede parkeringsafgifter for på den måde måske at adfærdsregulere en lille smule.

ft

ft_20111M8

Men det løser bare ikke det problem, at bilerne, hvis der kommer en betalingsring, skal have et sted at holde, så det er et ganske sandt udsagn fra den pågældende borgmester. Jeg fik ikke rigtig noget svar på, hvordan ministeren ser på, at kommunerne måske bruger den her lejlighed til yderligere at beskatte bilejerne gennem parkeringsafgifter. Det kan jo blive så dyrt at parkere, at man vælger at sige, at det er billigere at betale for at køre ind i byen, og så har regeringen slet ikke opnået noget ved at lave den her betalingsring ud over at hælde nogle milliarder kroner ud i ingenting. TALER 68: Ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 387: Nu er det, så vidt jeg har forstået i min research på det her område, en anden ministers ansvarsområde. Men jeg tror faktisk, at den tidligere regering via indenrigsministeren har lavet en lovgivning, som betyder, at der er en grænse for, hvor meget kommunerne kan opkræve i parkeringsafgifter, uden at de skal betale pengene tilbage til staten. Det lyder i øvrigt som en rimelig fornuftig lovgivning. Så i sig selv har den tidligere regering været med til at dæmme op for det.

ft

ft_20111M8

Som jeg sagde i mit første svar til herre Kim Christiansen, er det netop regeringens agt at bygge flere parkeringspladser, for der er jo en eller anden logik i, når vi gerne vil have, at folk tager den kollektive trafik til København, og når vi giver bedre mulighed for, at den kollektive trafik kan udbygges, at de mennesker, der skal af med deres bil, selvfølgelig også skal kunne komme af med den på en forholdsvis nem måde. TALER 68: Herre Kim Christiansen. TALER 5: Nu vil jeg meget nødig tages til indtægt for, hvad den tidligere regering har besluttet.

ft

ft_20111M8

Dansk Folkeparti var jo som bekendt ikke en del af den tidligere regering, men vi bakkede da op om den langt hen ad vejen. Det er muligt, der er et loft over det her, men hvad angår parkeringsafgifterne i Københavnsområdet i dag, vil jeg sige, at hvis man skal holde der i for eksempel 10 timer – man skal beregne lidt transporttid til sit arbejde og lidt tilbage igen, så det bliver nemt 10 timer, man skal parkere – vil det jo allerede i dag væsentlig overstige, hvad det koster at køre ind i betalingsringen. Mit spørgsmål er så bare, om det vil få den ønskede effekt.

ft

ft_20111M8

Regeringen regner altså med et provenu på 2 milliard kroner – 4 gange så meget som i Stockholm – og det skal der jo altså lidt til alligevel. TALER 68: Transportministeren. TALER 387: Jeg vil sige til herre Kim Christiansen, at det, jeg prøver på at oplyse om, er, at der, som jeg har forstået det, men det er som sagt en anden ministers ressort, er lavet et loft over, hvor meget kommunerne kan indkræve i parkeringsafgift for ikke at kunne gøre det til en – populært sagt – pengemaskine, og det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt.

ft

ft_20111M8

Så det var et forsøg på at svare på spørgsmålet, nemlig om man kunne tænke sig, at kommunerne her bare lavede en pengemaskine. Sådan forstod jeg i hvert fald det indledende spørgsmål. Og der var det, mit svar var: Nej, for der er af den tidligere regering indført en lov, der sætter loft over, hvor meget kommunerne kan lade parkeringsafgifterne stige. Samtidig tilkendegav jeg så også, at vi vil benytte muligheden for at bygge flere parkeringspladser, for jeg er enig i den problemstilling, som spørgeren rejser, nemlig at hvis man gerne vil bruge den kollektive trafik, så skal man også kunne komme af med sin bil.

ft

ft_20111M8

TALER 68: Herre Kim Christiansen. TALER 5: Lad så det med parkeringsafgifterne ligge, for hvad det loft er, kan vi jo i hvert fald få undersøgt. Jeg ved bare, at det i dag koster langt over 100 kroner, hvis man skal parkere i dagtimerne i 8-10 timer i København. Jeg vil godt vende tilbage til det med parkeringspladserne. I regeringens udspil til finanslov har man i 2013 regnet med 800 million kroner, dels til etablering af en betalingsring, dels til parkeringspladser, dels til investering i nyt materiel til den kollektive trafik.

ft

ft_20111M8

Andre har tidligere sagt, det måske vil kræve investeringer i størrelsesordenen 2 milliard kroner til nyt materiel. Etablering af betalingsringen i Stockholm beløb sig til 1,4 milliard kroner Her vil man altså bygge parkeringspladser, betalingsring og investere i ny infrastruktur for 800 million kroner Lad mig lige som en serviceoplysning nævne, at der i transportaftalen fra januar 2009 blev afsat 1 milliard kroner, som DSB kunne etablere parkeringspladser for rundtomkring på deres stationer på Sjælland, og det er man altså ikke nået ret langt med endnu. Så det virker ikke realistisk, at alt det her kan gøres for 800 million kroner TALER 68: Ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 387: Jeg må så sige, at det sådan set viser, hvor alvorligt regeringen tager det her, nemlig når vi allerede nu disponerer i forhold til at øge kapaciteten i den kollektive trafik, øge antallet af parkeringspladser. Det her er jo en proces, som kommer til at løbe over mange år. Vi har aldrig nogen sinde givet udtryk for, at hele den nye infrastruktur i og omkring København og for den sags skyld også Sjælland fra dag et er på plads. Det er en langsigtet strategi, som gerne skulle ende med, at vi får færre biler ind i København og bedre, mere effektiv og billigere kollektiv trafik.

ft

ft_20111M8

TALER 68: Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål er ligeledes til transportministeren af herre Kim Christiansen. TALER 68: Herre Kim Christiansen bedes oplæse spørgsmålet. TALER 5: Vil ministeren svare på, om regeringen har planer om at indføre betalingsring eller lignende såkaldte trængselsafgifter i andre danske byer end København, hvilket i en række byer, blandt andet Aarhus, Aalborg og Odense, har været et debatemne både før og efter valget den 15. september 2011? TALER 68: Transportministeren. TALER 387: Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har nogen planer om at indføre trængselsafgifter andre steder i Danmark end i hovedstadsområdet.

ft

ft_20111M8

TALER 68: Herre Kim Christiansen. TALER 5: Nu har vi jo set rigtig mange løftebrud, i forhold til hvad der blev lovet i valgkampen. Der skal ikke komme nogen kritik fra Dansk Folkeparti lige på det her område, hvis der skulle ligge et løftebrud her, fordi fru Anne Baastrup, som jo er trafikordfører og regeringspartner, i valgkampen udtalte – og oven i købet havde det stående på sin hjemmeside – at man selvfølgelig også skulle have en betalingsring i Aarhus. Men der kan jeg så forstå nu at man har ændret opfattelse.

ft

ft_20111M8

Er det sådan, at fru Anne Baastrup er blevet banket på plads, hvad det her angår? TALER 68: Ministeren. TALER 387: Regeringen er imod vold, så vi går ikke og banker nogen, men jeg har tilkendegivet over for herre Kim Christiansen, hvad regeringens politik er, og regeringens politik er meget klar: Vi ønsker en betalingsring i og omkring hovedstaden. TALER 68: Herre Kim Christiansen.

ft

ft_20111M8

TALER 5: Det her kan vi jo så gøre ganske kort, for det eneste, jeg egentlig bare afslutningsvis godt kunne tænke mig, var selvfølgelig en håndfast garanti fra transportministeren på, at der ikke bliver etableret betalingsring andre steder end i København i denne regerings levetid. Det kan man forhåbentlig heller ikke nå. TALER 68: Ministeren. TALER 387: Regeringsgrundlaget for den her regering er offentligt tilgængelig, og der står der, at der ønskes og etableres en betalingsring omkring hovedstaden. TALER 68: Dermed er spørgsmålet sluttet. Jeg skal så sige tak til transportministeren, og tak til herre Kim Christiansen.

ft

ft_20111M8

Det næste spørgsmål, nummer 33, til ministeren for by, bolig og landdistrikter er stillet af herre Jakob Ellemann-Jensen. TALER 68: Herre Jakob Ellemann-Jensen bedes oplæse spørgsmålet. TALER 381: Tillykke med embedet. Hvorledes vil ministeren sikre, at borgerne i de sydfynske vandkantskommuner kan modtage hurtig og kvalificeret behandling i tilfælde af akut opståede lidelser? TALER 68: Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

ft

ft_20111M8

TALER 354: Nu fornægter herre Jakob Ellemann-Jensens fortid og hans fars fortid som lystfisker sig jo ikke, når han kalder dem vandkantskommuner, men det skal ikke forhindre mig i at svare på det stillede spørgsmål. Alle borgere i Danmark skal have adgang til fornøden sundhedsbehandling, uanset hvor de bor. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at ud over afstanden til det nærmeste sygehus med fuldt udbygget akutmodtagelse afhænger sikkerheden og trygheden af en lang række andre tiltag.

ft

ft_20111M8

Jeg kan nævne ambulancebetjening, lægebiler, helikopterordning, lokale akutklinikker og så videre Hvordan man nærmere konkret sikrer, at borgerne kan få akut sundhedsbehandling, er en afgørelse, som regionerne træffer, og det gør de efter faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Og i øvrigt hører området som bekendt under Sundhedsministeriet, og det ved herre Jakob Ellemann-Jensen godt. TALER 68: Herre Jakob Ellemann-Jensen. TALER 381: Jeg er ganske klar over, at det hører under Sundhedsministeriet.

ft

ft_20111M8

Jeg er også klar over, at beslutningen ligger hos Region Syddanmark, men det forhindrede jo ikke ministeren i at have en rimelig kraftig mening om det, som altså var tilstrækkelig stærk til, at ministeren garanterede bevarelsen af akutmodtagelsen i Svendborg, såfremt Socialdemokraterne fik overladt regeringsmagten af folket, hvilket blev tilfældet. Så vidt jeg husker fra den fynske valgkamp, var det ministerens indstilling på daværende tidspunkt, at en akutmodtagelse placeret i Svendborg ikke alene var den bedste, men nærmest den eneste forsvarlige løsning.

ft

ft_20111M8

Skal jeg så forstå ministerens svar således, at ministeren ikke længere mener, at en akutmodtagelse, som er placeret i Svendborg, vil være den bedste løsning for de berørte patienter? TALER 68: Ministeren. TALER 354: Jeg bliver helt rørt over herre Jakob Ellemann-Jensens omsorg for akutfunktionen i Svendborg, men vil dog gøre opmærksom på, at den tidligere regering med Venstre i spidsen jo nægtede Region Syddanmark at få to akutfunktioner. Derfor stikker det vist ikke så dybt, som det fremgår af spørgsmålet her. Men jeg vil sige, at det er vigtigt, at borgerne kan få den nødvendige sundhedsbehandling.

ft

ft_20111M8

Det ligger den her regering meget på sinde. Men det er som sagt op til regionerne efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, og de sundhedspolitiske retningslinjer henhører under Sundhedsministeriet. Som jeg har sagt før, er der jo en igangværende proces mellem regionerne og sundhedsministeren. Herre Jakob Ellemann-Jensen er bekendt med, at der skal være et møde mellem embedsmændene fra Region Syddanmark og fra Sundhedsministeriet. Og spørgsmålet om sundhedsbehandling vedrører således – og ikke overraskende – sundhedsministerens område. Som spørgeren godt er klar over, ville sundhedsministeren også gerne have svaret på de her spørgsmål, men det ønskede spørgeren ikke.

ft

ft_20111M8

Så jeg synes, det meget godt viser, hvor dybt spørgerens bekymring stikker for de borgere, det i virkeligheden handler om. Og som jeg nævnte i min indledning til svaret, har Venstre jo i virkeligheden hele tiden været imod to akutfunktioner, på trods af at det er en Venstremand, der er leder af Region Syddanmark. TALER 68: Herre Jakob Ellemann-Jensen. TALER 381: Jeg kan bekræfte for ministeren, at Venstre har været imod en bevarelse af akutfunktionen, og det har vi sagt hele vejen igennem. Vi har sagt, hvad vi mente, og det har vi sagt åbent og ærligt.

ft

ft_20111M8

Er ministeren blevet forelagt nye oplysninger i den her sag, som har ændret ministerens holdning, eller er der tale om, at ministeren i løbet af valgkampen har lovet noget for at opnå en regeringsmagt, som har vist sig ikke rigtigt at kunne holde vand? TALER 68: Ministeren. TALER 354: Nu kender herre Jakob Ellemann-Jensen mig jo ganske godt og ved, at jeg er en politiker, der siger, hvad jeg mener, og det tror jeg egentlig godt vælgerne kan lide. Min holdning har hele tiden været, at det var bedst med to akutfunktioner, men også at man skulle følge regionerne.

ft

ft_20111M8

Og i modsætning til den tidligere regering er det jo faktisk sådan, at man i det brev, som regeringen og sundhedsministeren har sendt til Region Syddanmark, åbner op for to akutfunktioner. Derefter er det jo efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, og så må man tage den diskussion, som er i gang. Men som jeg har sagt flere gange, vedrører den her diskussion jo sundhedsministeren og Region Syddanmark. Der er en politisk proces i gang imellem de to myndigheder. TALER 68: Herre Jakob Ellemann-Jensen. TALER 381: Jeg vil lige vende tilbage til bekymringen fra før. Min bekymring for de sydfynske patienter er absolut ægte.

ft

ft_20111M8

Jeg mener bare ikke, at akutfunktionen er den rigtigste løsning. Det er et synspunkt, jeg deler med den ledende overlæge på akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus, der må antages at vide, hvad han taler om. Jeg citerer nu ordret fra det af ministeren underskrevne løfte på ministerens daværende brevpapir som gruppeformand for landets næststørste parti: »Jeg afgiver hermed løfte til, at akutfunktionen på Svendborg Sygehus skal bevares, hvis Socialdemokratiet kommer til magten ved næste valg.« Vil ministeren bekræfte følgende: 1) at der er tale om et løfte, 2) at akutfunktion på Svendborg Sygehus ikke bevares? TALER 68: Ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 354: Jeg er jo meget rørt over herre Jakob Ellemann-Jensens bekymring for akutfunktionen, men den stikker jo ikke så dybt, som jeg har redegjort for. Det andet er, at den her regering i modsætning til den tidligere regering jo har åbnet op for, at der kan blive to akutfunktioner på Fyn. Det er en politisk proces, der nu er i gang mellem Sundhedsministeriet og Region Syddanmark. Så der er vi nået et skridt videre, end vi gjorde med den tidligere regering, der bare hældte den beslutning, som Region Syddanmark havde truffet, fuldstændig ned ad brættet ved hjælp af nogle eksperter.

ft

ft_20111M8

Men det var jo herre Jakob Ellemann-Jensens partifæller, der styrede eksperterne. Så lad mig sige, at jeg synes, det her er en lille smule polemisk, for herre Jakob Ellemann-Jensen ved godt, at der er åbnet op for en politisk proces, der nu kører imellem sundhedsministeren og Region Syddanmark. TALER 68: Hermed er spørgsmålet sluttet. Tak til herre Jakob Ellemann-Jensen. Det næste spørgsmål er ligeledes til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og det er fra fru Louise Schack Elholm. TALER 68: Fru Louise Schack Elholm for oplæsning af spørgsmålet.

ft

ft_20111M8

TALER 31: Jeg har ellers hørt, at man også må motivere sit spørgsmål. TALER 68: Det er kun en oplæsning i den her fase. TALER 31: O.k. Hvad er baggrunden for, at ministeren efter folketingsvalget har skiftet holdning til finansieringen af renoveringer i den almene sektor, jævnfør Socialdemokraternes tidligere boligordfører, herre Thomas Jensen, der i sin ordførertale til L 60 i folketingsåret 2010-11 sagde, at »Derfor har Socialdemokraterne sammen med SF i finanslovforslaget og også i vores skatteudspil afsat en statslig milliard kroner til renovering af boliger i ghettoområder.

ft

ft_20111M8

Men den chance, at bruge statslige midler, forspilder regeringen desværre. Det er fortsat 20 procent af den danske befolkning, nemlig dem, der bor i de almene boliger, som skal betale 100 procent af renoveringsopgaverne«? TALER 68: Ministeren for by, bolig og landdistrikter. TALER 354: Jeg medgiver, at det var et langt spørgsmål. Jeg skal prøve at se, om jeg kan give et lige så langt svar til fru Louise Schack Elholm. Jeg kan sige, at jeg på ingen måde har skiftet holdning til renoveringen af den almene boligsektor.

ft

ft_20111M8

Jeg er fortsat af den opfattelse, at der er et stort behov for at give dele af sektoren et stort løft. Fru Louise Schack Elholms tidligere regering godtgjorde jo, at der er et kæmpe renoveringsbehov på et sted mellem 60 og 120 milliard kroner, så den bliver attraktiv også for de boligsøgende og vi modvirker en opdæmpning af boligmarkedet. Jeg er også af den opfattelse, at det skal gå hurtigt. Derfor foreslår vi blandt andet at fremrykke renoveringsinvesteringer, som støttes af Landsbyggefonden.

ft

ft_20111M8

Det vil betyde, at den meget lange venteliste, som er opbygget i fonden i de senere år, allerede vil kunne afvikles i år. Jeg havde gerne set, at det også fra samfundets side havde været muligt at afsætte midler hertil. Det har rigtignok været Socialdemokraternes ønske. Men samtidig må jeg sige, at vi nu står i en meget vanskelig økonomisk situation – ja, fru Louise Schack Elholm ved jo, at efter et kasseeftersyn er underskuddet ikke mere 85 milliard kroner, men 96 milliard kroner Det er noget af et håndværkertilbud, kan man sige i boligjargon, vi overtager efter VKO her.

ft

ft_20111M8

Det er et underskud på statsbudgettet, som er gigantisk, og det kan ikke lade sig gøre at fortsætte med det. Derfor gør det det bydende nødvendigt med en skarp prioritering af udgifterne, sådan som det er sket i regeringens oplæg til finanslov 2012, »Ansvar og handling«, og derfor er der i denne omgang afsat statslige midler til renovering af den almene sektor. TALER 17: Så er det fru Louise Schack Elholm. TALER 31: Tak. Jamen der er jo blevet plads til andre ting på finansloven, så det er jo et spørgsmål om prioritering.

ft

ft_20111M8

Regeringen har simpelt hen bare ikke prioriteret at sætte statslige penge af til renovering af den almene sektor, så hvorfor indrømmer ministeren ikke bare, at det ikke er en prioritering fra regeringens side? TALER 17: Værsgo til ministeren. TALER 354: Jeg vil godt sige, at det er rigtigt, at der er en benhård prioritering her. Vi sætter fuldstændig målrettet ind med at skabe vækst og beskæftigelse i modsætning til den tidligere regering, der lod arbejdsløsheden eksplodere. Vi mistede 180.000 job i den private sektor, og man ville ikke sætte ind med en kickstart. Der tager den her regering fat om problemstillingerne.

ft

ft_20111M8

Jeg håber, at Venstre vil være med til fremrykning af investeringer i den almene sektor. I en tid, hvor beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger så voldsomt – vismændene sagde, at den ville stige meget voldsommere end Finansministeriets prognoser – håber jeg virkelig ikke, at Venstre vil blokere for det her. Så vil jeg sige, at jeg synes, at det er både rigtigt og godt, at Landsbyggefonden går ind og støtter der, hvor der er behov. Men behovet er jo større, end Landsbyggefonden har midler til, så folk må låne sig frem for at kunne dække deres forpligtelser.

ft

ft_20111M8

Der er det jo rimeligt at vi så træder til som samfund i den forbindelse. TALER 17: Tak. Så er det spørgeren igen. Værsgo. TALER 31: Jeg har fuld respekt for, at man ønsker at sikre den nationale økonomi. Det skal man bare overveje, inden man udsteder en masse løfter. Ministeren kryber udenom. Ministeren vil ikke rigtig fortælle, hvorfor det er, at man har lavet prioriteringer, men ikke har prioriteret det her område, netop at sætte statslige penge af, som man lovede inden valget. Hvorfor har man ikke sat dem af? Hvorfor har man valgt andre projekter at sætte penge af til?

ft

ft_20111M8

Hvorfor var det vigtigere end at sætte penge af til at sætte statslige penge i renoveringer, når nu man havde lovet det før valget? TALER 17: Tak. Så er det ministeren igen, værsgo. TALER 354: Tak. Ja, jeg skal ikke klandre fru Louise Schack Elholm for, at hun ikke kan vide alting, men det er faktisk sådan, at det var tre partier, der gik til valg på hver deres valggrundlag. Vi gik til valg sammen med SF, og De Radikale gik til valg på deres grundlag. Det har vi lavet et regeringsgrundlag på, som jeg både er stolt over og glad for.

ft

ft_20111M8

Jeg vil sige, at med den kickstart, vi laver med næsten 18 milliard kroner, er det virkelig noget, der rykker. Folk derude bliver arbejdsløse, folk derude mister deres job, og derfor er det så vigtigt, at vi får gang i samfundet igen med uddannelse, vækst og beskæftigelse. Det håber jeg som sagt ikke at Venstre vil blokere for i boligforligskredsen. Når det så er sagt, er det da klart, at det er en prioritering. Det er altså den prioritering, vi har lavet.

ft

ft_20111M8

Jeg vil også sige, at vi har lavet et fælles regeringsgrundlag, som jeg er stolt over og glad for, og de prioriteringer, der ligger i det, står jeg gerne ved. I modsætning til den tidligere regering, som troede, at man kunne spare sig ud af krisen, tror vi, at vi kan finansiere det, og så har vi indført et forsigtighedsprincip, nemlig at vi ikke bruger penge, som vi ikke har. Vi kan nemlig ikke blive ved med at arbejde med sådan et kæmpe underskud, som der er efterladt fra VKO. TALER 17: Tak.

ft

ft_20111M8

Så er det fru Louise Schack Elholms sidste spørgsmål i denne omgang. Værsgo. TALER 31: Jamen det var da dejligt med noget klar tale. Ministeren anerkender, at ministeren og resten af regeringen ikke har prioriteret at sætte statslige penge af til renoveringer i den almene sektor. Skal jeg så forstå ministeren således, at ministeren ikke længere er enig i Socialdemokraternes tidligere ordførers, herre Thomas Jensens, udtalelse i sagen, som nemlig er, at det udelukkende er lejernes egne opsparede midler i Landsbyggefonden, der skal betale for renoveringer og løft af nedslidte boligområder, og at det ikke er fair over for lejerne?

ft

ft_20111M8

Er det, fordi ministeren så har ændret holdning? TALER 17: Værsgo til ministeren. TALER 354: Jeg gentager gerne mig selv en gang til for – arveprins Knud blev der sagt i sin tid, nu er det denne gang for – fru Louise Schack Elholm. Vi overtog et kæmpe hul i kassen, 96 milliard kroner er der i underskud på de offentlige finanser. Det er et kæmpe hul. Det er et håndværkertilbud, vi overtager. Derfor har vi været nødt til at prioritere benhårdt, men vi har prioriteret og fremrykket investeringer i den almene sektor.

ft

ft_20111M8

Vi prioriterer faktisk sådan: 10,1 milliard kroner i 2011, 15,1 milliard kroner frem til 2013 og mere end 20 milliard kroner frem til 2016. Der er et kæmpe efterslæb, som er oparbejdet under den tidligere regering, og jeg vil gerne sige, at jeg ikke håber, at Venstre vil stille sig i vejen for det her. Så vil jeg sige, at jeg selvfølgelig vedgår mig både arv og gæld.

ft

ft_20111M8

Vi er gået til valg på ét grundlag, vi har nu lavet et nyt regeringsgrundlag, og jeg er stolt over og glad for de prioriteringer, der ligger, for her tager vi nemlig hånd om en række problemer, samtidig med at vi ikke bruger penge, som vi ikke har. TALER 17: Tak. Det var afslutningen på spørgsmål nummer 34. Vi går til spørgsmål nummer 35 til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og det er af fru Louise Schack Elholm. TALER 17: Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

ft

ft_20111M8

TALER 31: Når ministeren til Boligen, nummer 11, oktober 2011, udtaler: »Enten tilslutter en ny regering sig det boligforlig, der ligger, eller man forhandler et nyt på plads« og dele af regeringen allerede er dækket af forlig med boligaftalen fra 2010, lægger ministeren så med den førnævnte udtalelse i Boligen op til, at regeringen er parat til at begå forligsbrud på boligområdet? TALER 17: Værsgo til ministeren. TALER 354: Lediggang er roden til alt ondt. Jeg tror, at Venstre sådan er gået rundt i de senere dage og har tænkt: Hvad kan vi dog finde på?

ft

ft_20111M8

Det er utroligt, at Venstre kan tolke min udtalelse til Boligen på den måde. Jeg siger jo intet om forligsbrud, jeg siger netop, at enten tilslutter regeringen sig forliget, eller hvis regeringen ønsker at ændre aftalen eller dele heraf, skal det forhandles på plads. Jeg har indbudt til forhandlinger i morgen klokken 14.00, og jeg håber, at fru Louise Schack Elholm har tid til at møde op. Jeg håber, at Venstre tager arbejdstøjet på i stedet for at være sure, som jeg sådan kan lytte mig lidt til at de er.

ft

ft_20111M8

Det siger sig selv, at forhandlingerne skal ske med aftalepartierne, da dele af regeringen er med i boligaftalen, så jeg kan klart afvise, at der er tale om et forligsbrud. Jeg går ud fra, at fru Louise Schack Elholm er bekendt med, at regeringen ønsker at fremrykke renoveringerne fra Landsbyggefonden, og det er jo dækket af boligaftalen.

ft

ft_20111M8

Jeg har derfor også, som jeg sagde, indbudt forligspartierne til en drøftelse i morgen, og jeg har stor tiltro til, at Venstre her ikke blokerer med alle mulige øvelser om proces og så videre, men at vi på dette punkt kan blive enige om, at en fremrykning er vigtig, også sådan at vi kan skabe en vækstpakke, der siger sparto og sætter gang i væksten. Det er 30.000 boliger og 5.000 håndværkere, der kan få beskæftigelse, vi taler om her. TALER 17: Så er det fru Louise Schack Elholm, værsgo.

ft

ft_20111M8

TALER 31: Men ministeren fordrejede lidt sit eget citat, for ministeren siger i citatet: »... eller man forhandler et nyt på plads«, altså som alternativ til, at man tilslutter sig et boligforlig. Sådan må det forstås. Så hvis ikke man tilslutter sig et boligforlig, må man jo nødvendigvis bryde det, eller hvad var tanken med det her? TALER 17: Tak, og så er det ministeren. TALER 354: Jamen den her regering vedstår sig arv og gæld, især gæld, må vi sige, for den er voldsomt stor fra den tidligere regering.

ft

ft_20111M8

Det er sådan, at der er et boligforlig, hvor Radikale er med, og det er jo sådan, som det altid har været, og det var det også, da den tidligere regering kom til. Jeg tror ikke, fru Louise Schack Elholm var i Folketinget på det tidspunkt, men jeg husker tydeligt, at der tilsluttede Konservative sig også folkeskoleforliget og alle mulige andre forlig. Og så var det sådan, at hvis man åbnede op for yderligere partier, holdt man møder om det.

ft

ft_20111M8

Men jeg kan garantere for, at jeg vil indkalde til en drøftelse af regeringens kickstart – det er jo det, jeg har gjort til i morgen – og fremrykningen af renoveringsinvesteringer som det, der blev aftalt i boligpakken 2010, hvor vi fremrykker yderligere. Jeg mener, at VK tidligere har talt for fremrykning, og jeg forventer derfor også, at vi forholdsvis hurtigt kan blive enige om forslaget og få sat gang i beskæftigelsen. Det skylder vi jo danskerne. Så jeg kan ikke forstå, at fru Louise Schack Elholm læser det, der står i Boligen, som en vis herre læser Bibelen.

ft

ft_20111M8

TALER 17: Tak, og værsgo til spørgeren. TALER 31: Det glæder mig, at ministeren har ændret holdning og nu i hvert fald bakker op om, at vi skal forhandle om et boligforlig. Det ser jeg meget frem til. Jeg er så spændt på, om man vil overholde god forhandlingsskik, da man altid har været efter den tidligere regering, og sørge for at indkalde til møderne og svare på spørgsmål og sådan noget fra forhandlingsparterne. Jeg håber, ministeren vil vise den gode forhandlingsvilje i forhandlingerne. TALER 17: Tak, og værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 354: Jeg synes ikke, der er grund til at glæde sig over, at der er ændret holdning, for min holdning er den samme, som den hele tiden har været, nemlig at vi selvfølgelig indkalder forligspartierne til boligaftalen. Vi vedstår den aftale, som er lavet med et af regeringspartierne tidligere. Det, vi beder om, er at få ændret i aftalen, det er et væsentligt element i den her kickstart, som jeg håber at Venstre ikke vil blokere for. Det andet, jeg vil sige, er, at vi selvfølgelig vil overholde god forligsskik med at indkalde parterne.

ft

ft_20111M8

Men det er ikke så voldsomt kompliceret, skal jeg sige til fru Louise Schack Elholm. Det at fremrykke for over 5 milliard kroner betyder jo, at Landsbyggefonden godkender og kvalitetsgodkender projekterne, og fru Louise Schack Elholm ved jo som boligordfører i den tidligere regerings tid, hvordan processerne er. Så jeg betragter det ikke som særlig kompliceret og håber, at Venstre vil medvirke og ikke blokere med en hel masse utidige procedurespørgsmål. Jeg håber, vi kan komme ind til kernen og hurtigt komme i gang, for det har Danmark brug for.

ft

ft_20111M8

TALER 17: Tak, og så er det det sidste spørgsmål fra fru Louise Schack Elholm. TALER 31: Det er meget morsomt, hvordan det, man tidligere gik rundt og sagde var de demokratiske spilleregler og god forhandlingsskik, nu er forhandlingsprocedurer, vi går op i for at trække tiden ud.

ft

ft_20111M8

Jeg håber, at man stadig væk lever op til de ting, man efterspurgte fra den tidligere regering, netop med at invitere i god nok tid og sørge for, at vi har papirerne i tide, så vi har mulighed for at læse dem igennem, altså alle de her ting: at sørge for, at tingene rent faktisk kører efter de samme demokratiske spilleregler, som man selv efterlyste, da man var i opposition. TALER 17: Tak, og ministeren. TALER 354: Det her ligger lidt uden for spørgsmålet, men jeg skal gerne svare på det alligevel.

ft

ft_20111M8

Det er sådan, og det ved fru Louise Schack Elholm, at vi faktisk har fremsat den tidligere regerings finanslovforslag. Nu er der kommet en række ændringsforslag til, som vi har stillet i en pakke, og et af de forslag er jo i virkeligheden, at vi nu tager hul på at fremrykke investeringer i den almene sektor. Jeg skal sige, at det store notat, som er fremsendt til fru Louise Schack Elholm i dag, fylder to sider, nemlig spørgsmålet om, hvor meget man fremrykker. Det tror jeg at man kan nå at læse til i morgen.

ft

ft_20111M8

Når jeg ved, hvor flittige og dygtige folketingsmedlemmer er, er jeg helt sikker på, man kan nå at læse to sider. Mekanikken er jeg sikker på at fru Louise Schack Elholm forstår, så jeg håber, vi forholdsvis hurtigt kan blive enige. Og jeg overholder selvfølgelig gerne god forhandlingsskik, det gør den her regering. TALER 17: Tak. Det var afslutningen på spørgsmål nummer 35. Vi går til spørgsmål nummer 36, som er til børne- og undervisningsministeren af fru Karen Ellemann. TALER 17: Fru Karen Ellemann, værsgo. TALER 326: Tak for det.

ft

ft_20111M8

Af ministerens besvarelse på spørgsmål nummer S 25 fremgår det, at de kommunale børne- og skolechefer gennem de sidste mange år har argumenteret for nødvendigheden af, at der sker en fælles lovgivning og fælles regulering af hele børne- og ungeområdet på statsniveau – er det et ønske, som ministeren har tænkt sig at imødekomme og i givet fald hvordan? TALER 17: Tak. Værsgo til børne- og undervisningsministeren. TALER 393: Tak for spørgsmålet. Der er jo en god grund til, at vi har lavet et nyt Børne- og Undervisningsministerium.

ft

ft_20111M8

Det er, fordi vi synes, at det giver en meget bedre sammenhæng mellem hele dagtilbudsområdet, folkeskolen og fritidstilbuddene – præcis på den måde, som man jo har organiseret sig ude i kommunerne. Vi har ikke nogen planer om, at der skal være fælles lovgivning, men der er jo ikke nogen tvivl om, at der er en række steder, hvor der er fælles flader og samarbejder. Og det er da noget af det, som vi er optaget af at kigge på, når nu vi har det nye Børne- og Undervisningsministerium, om der er nogen steder, hvor vi kan styrke samarbejdet.

ft

ft_20111M8

Det er også inden for nogle områder, som man måske ikke lige tænker på, nemlig når man snakker om sundhed, krop og bevægelse. Alt det, der også hører til det gode børneliv, vil jo også være noget, som det er naturligt at diskutere. Men vi har i regeringen ikke på nuværende tidspunkt nogen planer om, at der nødvendigvis skal være fælles lovgivning. TALER 17: Tak. Så er det fru Karen Ellemann, værsgo.

ft

ft_20111M8

TALER 326: Tak for den første del af svaret, som overrasker mig en smule, fordi jeg netop af det skriftlige svar faktisk fik det indtryk, at man sådan ligesom er trukket i arbejdstøjet for at se på, om man skulle lave fælles lovgivning på det her område. Jeg har været ude at anerkende, at jeg faktisk synes, at det er en rigtig god idé, at man har lavet det her samlede børneministerium, og jeg venter mig rigtig meget af det.

ft

ft_20111M8

Når man så kigger på alle de forskellige lovgivninger, der er på området, kunne det jo godt være, at det måske er på sin plads at overveje, om det ikke kunne være en fordel for børns opvækst i Danmark, at der på det her område er noget fælles, så vi i højere grad kigger både på dagtilbudsloven, folkeskoleloven og hele diskussionen om skolefritidsordningen, der ligger i en lovgivning, og fritidshjemsordningen, der ligger i en anden lovgivning. Vil ministeren bruge den mulighed, der ligger, og er der nogle ambitioner, der går i den retning? TALER 17: Værsgo til ministeren.

ft

ft_20111M8

TALER 393: Det er rigtigt, at jeg i et skriftligt svar til spørgeren har tilkendegivet det synspunkt, som har været der i en del år, nemlig at de kommunale chefer i højere grad skulle se på, om man kunne integrere noget lovgivning bedre. Det var egentlig bare en serviceoplysning til spørgeren.

ft

ft_20111M8

Når jeg tager det afsæt, at vi ikke her og nu har nogen planer, er det, fordi vi i stedet for, når vi nu på Børne- og Undervisningsministeriets område statslig har den fælles ramme, som matcher kommunerne, gerne vil afdække, hvor der er behov for nogle samarbejder, men det behøver jo ikke nødvendigvis at være ved at lave fælles lovgivning. Spørgeren kom i øvrigt selv med et udmærket eksempel på, hvor der både er fælles og delt lovgivning på det samme område, nemlig inden for hele fritidspasningsområdet, fordi SFO jo er reguleret under folkeskoleloven og fritidshjemmene under serviceloven.

ft

ft_20111M8

Der er endda nogle klubtilbud, som man kan finde under folkeoplysningsloven. Det er bare for at sige, at det jo kan være nyttigt, når vi nu har det fælles felt, at se på, hvad det giver af muligheder, og hvad det giver af problemer. Det vil vi meget gerne indgå i en dialog om, og derfor vil jeg også tage imod det tilbud, som Venstres ordfører giver om, at det er værd at kigge det efter. Vi har jo lagt op til et bredt partnerskab om udvikling af folkeskolen og de tilhørende områder, så det glæder jeg mig til at vi kan få en dialog om.

ft

ft_20111M8

TALER 17: Tak. Så er det spørgeren, værsgo. TALER 326: Det tager jeg lidt som en tilkendegivelse i retning af, at en reform af folkeskolen måske i virkeligheden handler om en reform af hele børneområdet, og dermed kunne det altså også være at få kigget på dagtilbudsloven og at få kigget på folkeoplysningsloven og alle de fritidstilbud, der er der. Jeg ved godt, jeg måske er en kende utålmodig, men når man nu har lavet det her spændende store ministerium med fokus på børns opvækst i Danmark, er det jo klart, at der er en vis utålmodighed i forhold til, hvad man så vil med det.

ft

ft_20111M8

Der er også en enighed om, at der egentlig ikke var nogen hindringer i vejen, da det var adskilt, man kunne sådan set godt lave fællesskaber, det gør man jo i stor grad ude i kommunerne. Når man eksempelvis kigger på dagtilbudsområdet, så ser man, at der i mange kommuner er de her selvejende daginstitutioner, og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren kunne forestille sig, at vi også kommer i retning af at give mulighed for selvejende folkeskoler? TALER 17: Tak. Så er det ministeren. TALER 393: Tak.

ft

ft_20111M8

Jeg kender en del til de selvejende daginstitutioner og synes, det er en meget flot tradition, der er omkring de selvejende daginstitutioner, fordi de på ene side skal leve op til den kommunale børnepolitik, der er, det er nonprofit selvejende daginstitutioner, men på den anden side er der stor frihed til, at både medarbejdere og forældre har stor indflydelse på, hvordan man udvikler dagligdagen for børnene. De selvejende daginstitutioner har i mange år også været i front med den pædagogiske fornyelse inden for daginstitutionsområdet. Så det synes jeg er rigtig spændende.

ft

ft_20111M8

Noget af det, jeg er optaget af, er, hvordan der stadig væk skal være plads til, at de selvejende daginstitutioner kan udvikle sig, når man kigger på, hvad der i øvrigt er af diskussion om, hvordan man laver forskellige strukturer ude i kommunerne. Så jeg vil ikke udelukke, at der kunne være inspiration i at tænke i noget af det samme i forhold til en slags selvejermodel for folkeskolerne. Det er ikke noget, jeg har taget stilling til, men det er noget, jeg gerne vil drøfte.

ft

ft_20111M8

Men det, jeg synes er vigtigt at få præciseret, er lige præcis, at man følger den kommunale overordnede børnepolitik, det nonprofit, og det, der er hele ideen, er, hvordan man laver det pædagogisk-didaktiske udviklingsarbejde. Og det er noget andet end at lave flere privatskoler, for de kan for eksempel lave social sortering ved gadedøren, hvis de vil, der er elever, de kan sige ja til eller nej til, og sådan er det jo ikke for de selvejende daginstitutioner, fordi de jo netop følger de sociale kriterier, en kommune har lavet.

ft

ft_20111M8

Så jeg synes, der er mange kvaliteter ved det, som vi godt kunne kigge på, også i forhold til andre områder. TALER 17: Tak. Ordførerens sidste spørgsmål. TALER 326: Tak for det. Det synes jeg er en positiv tilkendegivelse, og som sagt er jeg måske en kende utålmodig i forhold til at komme i gang med alt det her arbejde, og jeg synes netop, at udmeldingen om det store fællesministerium giver mange muligheder – muligheder, som jeg anser det for ansvarligt at gribe og gøre noget ved.

ft