Datasets:

alexandrainst

/

lexdk-open

like 2

Follow

Alexandra Institute 26

https://denstoredanske.lex.dk/Christiansholm

Christiansholm

2014-05-24T18:38:49+02:00

fri anvendelse

Christiansholm, tidligere lystslot ved Klampenborg nord for København, opført 1746 i rokoko for handelsmanden Just Fabritius (1703-66); det er opkaldt til ære for Christian 5. I 1783 blev det erhvervet af grev H.E. Schimmelmann, der omkring 1810 lod Oehlenschläger benytte det som sommerbolig. Fra begyndelsen af 1900-t. til 1989 ejedes Christiansholm af familien Moltke. Bygningen er, foruden en høj kælder, i én etage med 9 fag på de to langsider, 7 fag på bredsiderne. De store 3 fags frontespicer hæver sig til alle 4 sider over mansardtaget. I år 1900 blev ejendommes jorde udstykket, hvor bl.a. det eksisterende villakvarter "Christiansholms engelske villakvarter" blev opført efter tegninger af arkitekten Rasmus Jensen. Den nuværende ejer er kammerherre Fritz Schur.

https://denstoredanske.lex.dk/Christiansholm_(Lolland)

Christiansholm (Lolland)

2010-03-04T15:26:48+01:00

fri anvendelse

Christiansholm (Lolland), grevskab oprettet 1734 for Christian Raben (1724-50); omfattede Ålholm med Bramsløkke og ladegården Egholm. Det blev ophævet 1921 i forbindelse med lensafløsningen.

https://denstoredanske.lex.dk/Christianss%C3%A6de

Christianssæde

2013-02-09T12:31:47+01:00

fri anvendelse

Christianssæde, Kristianssæde, hovedgård (184 ha, 1995) 12 km sydvest for Maribo og skovdistrikt (1029 ha skov, 1995) på Lolland. Kendt fra 1300-t. som Tostorpe (Tostrup) fik det sit nuværende navn i 1740. Hovedbygningen i nederlandsk barok blev opført 1690 for baron Jens Juel, måske af Ewert Janssen, og blev omkring 1740 forsynet med mansard. Christianssæde var 1728-1934 i familien Reventlows eje, 1729-1924 som grevskab med bl.a. Pederstrup og Ålstrup. Statsmanden C.D. Reventlow, ejer fra 1775, lod Christianssæde blive det første gods på Lolland, hvor hoveriet blev afskaffet. I 1934 udskiltes avlsgården, og i 1952 indrettedes børnehjem i hovedbygningen, der efter en brand i 1979 er genopført og nyindrettet.

https://denstoredanske.lex.dk/Conradsborg

Conradsborg

2012-04-24T11:30:11+02:00

fri anvendelse

Conradsborg, baroni ved Ringsted, oprettet 1743 til Conrad Ditlev Knuth (1730-1805). Baroniet Conradsborg bestod af hovedgårdene Sørup, Sandbygård og Rosengård, syv landsbykirker og mere end 800 tønder hartkorn bøndergods. Baroniet blev solgt ved auktion for at fremskaffe kapital til et fideikommis, der oprettedes 1797.

https://denstoredanske.lex.dk/Damsbo

Damsbo

2013-02-10T17:43:08+01:00

fri anvendelse

Damsbo, hovedgård og gods (2007: 349 ha) 12 km nordvest for Faaborg. Få hundrede meter øst for Jacob Brockenhuus' gamle voldsted Lystholm anlagde rigsråd Anders Bille i begyndelsen af 1650'erne et nyt voldsted, omgivet af grave. Her opførtes 1656 to lange, lave grundmurede huse med svungne gavle, der mod nord blev forbundet med en kraftig spærremur. Den samtidige ladegård er senere blevet ombygget. Damsbo blev 1754 indlemmet i stamhuset Hvedholm, senere i grevskabet Brahesminde.

https://denstoredanske.lex.dk/Det_Gr%C3%B8nne_Museum

Det Grønne Museum

2017-04-18T12:52:50+02:00

fri anvendelse

Det Grønne Museum, museum oprettet 2017 ved en fusion mellem Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum. Det Grønne Museum er et kulturhistorisk museum for jagt, skov, landbrug og måtidet. Museet rummer samlinger fra begge museer. Museet ligger i hovedgården Gammel Estrup ved Auning, Djursland. Gammel Estrup var fra 1971 hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum. Det var et nationalt museum for landbrug, landbokultur, landbrugets følgeindustrier og måltidets kulturhistorie. Museet blev oprettet 1889 på initiativ af landøkonomen J.C. la Cour. Det var først placeret ved Lyngby Landboskole nord for København, fra 1915 i en selvstændig bygning på Kongevejen over for Frilandsmuseet. Museet rummede også en landbrugsbotanisk have og bevaringscentre for gamle danske husdyrracer og kulturplanter. Avlsbygninger fra Hirschholm Slot i Hørsholm var hjemsted for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum fra museets oprettelse 1942. Skovbrugssamlingen bestod overvejende af redskaber fra 1850-1950, stammer, frø og vedprøver af træer dyrket i Danmark samt enkelte subfossile fund, bl.a. en ca. 80.000 år gammel rødgran. I jagtsamlingen indgik fangstredskaber, våben og tilbehør, flest fra ca. 1650-1950. Samlingen udmærkede sig ved især at belyse den almindelige mands jagt — legal som illegal.

https://denstoredanske.lex.dk/Dragsholm

Dragsholm

2017-01-06T08:10:52+01:00

fri anvendelse

Dragsholm, Dragsholm Slot, tidligere bispeborg, nu slot og gods (2012: 187 ha) ved Sejerø Bugt i Odsherred. Den oprindelige hovedbygning, antagelig opført for kongens kansler, Roskildebispen Niels Stigsen, i første halvdel af 1200-t., var et tofløjet vinkelhus på kampestensfundament. I sydfløjen findes resterne af denne herskabsbolig med en stor sal, der har strakt sig gennem to etager og fået lys fra tre store og høje vinduesgrupper. Typen, der kendes fra datidens tyske fyrsteborge, er enestående i dansk arkitektur. Ved middelalderens udgang bestod anlægget af fire grundmurede huse, og omkring 1640 opførtes østpartiet med frontispicen mod gården og karnaptårnet mod haven af arkitekten Hans van Steenwinckel d.y. Efter svenskekrigene henlå borgen som ruin, der først blev genopbygget efter rentemester Henrik Müllers overtagelse af ejendommen. Ændringer i 1675 og en stor ombygning i 1697 formede anlægget i barokkens ånd: vestfløjen blev erstattet af en portmur, og nord- og sydfløjen blev gjort lavere mod vest. Slotskapellet, i dag Dragsholm Slotskirke, fik sin nuværende, enkelt indrettede udformning i 1731. Portmurens og karnaptårnets tinder blev tilføjet i 1850. Det sparsomt udstyrede kirkerum har prædikestol, herskabsgalleri og en altertavle malet af Sophus Schack (1811-64). Dragsholm blev restaureret i 1918 for lensbaron Frederik Georg de Falsen Zytphen-Adeler, der besad godset, til han døde uden efterkommere i 1932. Fra 1940 har hovedbygningen været anvendt som pensionat, senere hotel og restaurant. Dragsholm har flere gange fungeret som statsfængsel, bl.a. for Aarhusbispen Ove Bille i 1537 og fra 1573 for jarlen af Bothwell, James Hepburn Bothwell. Dragsholm lagde navn til Dragsholm Kommune (1970-2006). Dragsholm Slots hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Dronninglund_Slot

Dronninglund Slot

2017-03-28T07:22:22+02:00

fri anvendelse

Dronninglund Slot, hovedgård 25 km nordøst for Aalborg. Den nævnes i 1268 som Hundslund Kloster, et benediktinernonnekloster, der var i Kronens eje 1536-81. Dronning Charlotte Amalie erhvervede i 1690 Hundslund og Skovgaard Hovedgård, som herefter kaldtes Dronninglund. Gennem skiftende ejere fra 1735 endte slottet i 1949 hos slægten Høgsbro, der efter frasalg af avlsgården, Dronninglund Hovedgård, har sikret dets bevaring gennem en fondsdannelse. Efter en større restaurering i 1980'erne anvendes Dronninglund Slot nu som privat kursuscenter og hotel. I det fredede trefløjede slotsanlæg i to etager har øst- og sydfløjen bevaret murværk fra klostret, mens vestfløjen med sine to hjørnepavilloner stammer fra omkring 1580. Ved Lauritz de Thurahs ombygning for greve Adam Gottlob Moltke i 1775 blev sydfløjen gjort til hovedfløjen, og indgangspartiet i det trefløjede, barokprægede anlæg markeredes ved et stærkt fremspringende midterparti.

https://denstoredanske.lex.dk/Dueholm_Kloster

Dueholm Kloster

2013-12-01T16:52:42+01:00

fri anvendelse

Dueholm Kloster, tidligere johanniterkloster og hovedgård i udkanten af Nykøbing Mors. Klosteret nævnes første gang 1371 som skænket af Børglumbispen til johanniterne, der lod en klosterkirke og flere klosterbygninger opføre; af disse er kun bevaret den sengotiske nordfløj fra 1400-t.'s slutning. I 1536 kom Dueholm Kloster til kronen og overgik 1664 til privat eje. Jorden bortsolgtes i 1800-t., og efter at avlsgården var nedrevet, solgtes hovedbygningen i 1909. Siden da har Morslands Historiske Museum haft til huse i bygningen.

https://denstoredanske.lex.dk/Dyb%C3%A4ck

Dybäck

2009-01-29T21:40:20+01:00

fri anvendelse

Dybäck, sædegård ved kysten mellem Trelleborg og Ystad i Sverige. Gården omtales første gang i 1374, og den tilhørte i 1400-t. slægten Bing. I 1487 blev Dybäck købt af Tage Henriksen Hollunger, der i 1490 lod østfløjen opføre i to stokværk over en høj kælder. De øvrige tre fløje med rige gavludsmykninger blev tilføjet i 1500- og 1600-t.; porttårnet fra 1555 erstattedes i begyndelsen af 1800-t. med det nuværende ved broen over voldgraven, hvori det gamle tårns indskriftsten er indmuret.

https://denstoredanske.lex.dk/D%C3%B8nnerup

Dønnerup

2015-12-14T13:35:09+01:00

fri anvendelse

Dønnerup, hovedgård 5 km syd for Jyderup. Dønnerup Gods omfatter Dønnerup, Rangle Mølle og Holmstrup og er på ca. 1800 ha. Dønnerup blev oprettet i 1730 af konferensråd Peder Ben­zon, der nedlagde gårdene i landsbyen Dønnerup og heraf dannede en hovedgård, som han gav navnet Benzonslund. I 1791 blev Benzonslund med »Dønnerup Løkker« købt af senere minister P.Chr. Ste­mann. Efter endnu et par ejerskifter købtes gård og gods i 1820 af baro­nesse Berta Adeler, fra baroniet Adelersborg. Hun gav gården sit oprindelige navn Dønnerup, og den indgik nu under baroniet som forpagtergård. Efter at baroniet Adelersborg i 1921 i forbindelse med lensafløsningen overgik til fri ejendom, solgtes Dønnerup og Rangle Mølle i 1926 til Aage Hastrup. Den nuværende hovedbygning er fra ca. 1930, hvor den blev opført efter en brand. Den har dobbelte kamtakkede tværgavle.

https://denstoredanske.lex.dk/Egel%C3%B8kke

Egeløkke

2013-02-11T09:02:32+01:00

fri anvendelse

Egeløkke, hovedgård på den nordlige del af Langeland. Gården nævnes første gang 1426; siden slægten Steensen overtog den i 1687, er den gået i arv inden for familierne Steensen(-Leth) og Knuth. Den fredede hovedbygning fra 1845 er opført i senklassicistisk stil, formentlig efter tegninger af G.F. Hetsch, og forhøjet i 1890, da også avlsbygningerne blev opført. 1805-08 virkede N.F.S. Grundtvig som huslærer på Egeløkke.

https://denstoredanske.lex.dk/Egeskov

Egeskov

2014-10-29T12:24:42+01:00

fri anvendelse

Egeskov, hovedgård og gods (1131 ha, 2012) på Midtfyn, 7 km syd for Ringe. Egeskov nævnes første gang i 1405, hvor det tilhørte den holstenske adelsslægt Skinkel. Hovedgården var oprettet på jorder fra landsbyen af samme navn, hvis gadekær stadig ligger ved indkørslen til den nuværende hovedgård. I 1545 kom Egeskov ved ægteskab til rigsmarsken Frands Brockenhuus, der ifølge traditionen anvendte en hel egeskov til piloteringen af sin vandborg, som stod færdig i 1554. Gården har siden 1784 været i slægterne Bille/Bille-Brahes og Ahlefeldt-Laurvig-Billes eje, som stamhus 1812-1925, fra 1979 som en familiefond. Hovedbygningen, en af de bedst bevarede renæssanceborge i Danmark, er et dobbelthus i fire etager med to hjørnetårne på det østre hus og et trappetårn midt på det vestre. Den er bygget i en sø som en vandborg efter slesvig-holstensk forbillede, ifølge traditionen af Morten Bussert. Herreborgen, som typen også betegnes, har bevaret sin planløsning stort set uændret. Boligstandarden har været høj med indlagt vand, kaminer i alle opholdsrum og mange aftrædelsesmuligheder indbygget i ydermurene. Facaderne i røde tegl smykkes af to rækker buefriser med udkragning og blændingsprydede trappegavle. Egeskov blev stærkt restaureret 1881-84 af den svenske arkitekt Helgo Zettervall, der bl.a. forhøjede hjørnetårnene, erstattede de lave, spånklædte tårnhætter med høje, kobbertækkede spir og opførte en portbygning i tilknytning til trappetårnet. Jernhængebroen på østsiden, der afløste en ældre dæmning, blev opsat i 1895. Riddersalen blev retableret i 1975 og benyttes nu til kulturelle arrangementer. Egeskov er omgivet af haver i renæssance-, barok- og engelsk stil, en havelabyrint, en bondehave og en herregårdskøkkenhave m.m.; Piet Hein har udført et solur og endnu en havelabyrint. Et veteranmuseum med bl.a. biler, fly og motorcykler blev åbnet i 1967. Det er siden udvidet og omfatter bl.a. et Falck museum, et købmandsmuseum, et dukkemuseum m.m. samt siden 2007 dukkehuset Titanias Palads (udlånt af Legoland). I voldgravene og i flere af parkens vandhuller findes en af Midtfyns få bestande af grønne frøer. Egeskovs hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Egholm_-_slotsruin,_hovedg%C3%A5rd_og_gods_p%C3%A5_Sj%C3%A6lland

Egholm

slotsruin, hovedgård og gods på Sjælland

2013-02-11T09:30:28+01:00

fri anvendelse

Egholm, Egholm Slot, slotsruin, hovedgård og gods sydvest for Skibby i Horns Herred. Egholm kendes fra 1405. Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe overtog gården i 1647, og frem til 1806 havde den ejerfællesskab med Krabbesholm. 1831-1921 var den stamhus for slægten Haffner, derefter delt i Egholm Hovedgård (stutteri for fuldblodsaraberheste), Egholm Skovgård og Egholm Møllegård; de har nu atter samme ejer, og godset udgør s.m. Egholm Slot og Frederiksdal 530 ha (2012). Den nuværende hovedbygning til Egholm Gods er den tidligere forpagterbolig, opført i 1905. Den fredede ældre hovedbygning på et voldsted omgivet af voldgrave er et klassicistisk palæ i to etager med et fremspringende rundt midterparti til havesiden, opført i 1841 for officeren og politikeren Wolfgang Haffner (1810-1887). I nærheden på selve voldstedet findes rester af flere middelalderlige anlæg. Til det ældste hører teglstensruinen af en romansk, hvælvet pragtbygning, formodentlig opført for Valdemar 2. Sejrs barnebarns søn, grev Jakob af Nørrehalland, der døde i 1309.

https://denstoredanske.lex.dk/Einsidelsborg

Einsidelsborg

2009-01-30T09:36:11+01:00

fri anvendelse

Einsidelsborg, før 1932 navn på hovedgården Egebjerggård.

https://denstoredanske.lex.dk/Elk%C3%A6r

Elkær

2009-01-30T09:53:23+01:00

fri anvendelse

Elkær, Elkjær, se Sønder-Elkær (hovedgård).

https://denstoredanske.lex.dk/Ellinge_-_hovedg%C3%A5rden_L%C3%B8venborg

Ellinge

hovedgården Løvenborg

2020-11-30T16:18:07+01:00

fri anvendelse

Ellinge var i middelalderen navn på hovedgården Løvenborg ved Holbæk.

https://denstoredanske.lex.dk/Elvedg%C3%A5rd

Elvedgård

2013-02-17T11:10:52+01:00

fri anvendelse

Elvedgård, Elved, tidligere sædegård og gods ved Veflinge 18 km nordvest for Odense. Elvedgård kendes fra 1436, i slægten Vedel Simonsen/Wedel-Heinens eje fra 1745 til slutningen af 1900-t. Den trefløjede hovedbygning på resterne af et voldsted blev ombygget i 1860'erne. Over indgangsdøren bevaredes jernankre med årstallet 1721 og en stentavle med dette opførelsesår.

https://denstoredanske.lex.dk/Engelholm

Engelholm

2013-02-17T11:25:02+01:00

fri anvendelse

Engelholm, oprindelig Skovbygård, sædegård og gods 4 km nordvest for Præstø. Skovbygård nævnes som krongods i 1378, hvor væbneren Bo Karse fik det i forlening; det var ryttergods 1701-74, hvorefter det fik navnet Engelholm. Fra 1830 har det været i slægten Wolf/Wolf-Sneedorffs eje. Den fredede hovedbygning i et stokværk over en ældre kælder blev opført 1781-85.

https://denstoredanske.lex.dk/Engelsholm

Engelsholm

2017-02-13T08:59:23+01:00

fri anvendelse

Engelsholm, tidligere hovedgård og gods ved Engelsholm Sø 14 km vest for Vejle. Engelsholm overgik 1452 fra kronen til Timme Nielsen Rosenkrantz. 1590-1725 var den i Brahe-slægtens eje. En hovedbygning i to etager med fire blytækkede hjørnetårne blev opført for Tycho Brahes bror Knud Brahe 1592-93, muligvis af Hans van Steenwinckel d.æ. eller Hercules von Oberberg. Dette renæssancehus ombyggedes senere for storkøbmanden Gerhard de Lichtenberg af N.H. Riemann, og i 1740 fremstod det som et barokhus med hvide mure, tag i sortglaserede tegl og løgkupler på hjørnetårnene. Engelsholm Gods blev udstykket i 1931, og avlsgården blev nedrevet. Den fredede hovedbygning, der er omgivet af voldgrave, blev i 1939 købt til højskole, fra 1952 den selvejende institution Engelsholm Højskole. Lærer- og elevboliger er opført ved bl.a. arkitekt Jens Malling Pedersen (1920-2008).

https://denstoredanske.lex.dk/Engg%C3%A5rd

Enggård

2020-12-03T11:46:11+01:00

fri anvendelse

Enggård er et ældre navn på hovedgården Gyldensteen ved Bogense.

https://denstoredanske.lex.dk/Eskebjerg

Eskebjerg

2020-12-01T14:23:47+01:00

fri anvendelse

Eskebjerg er det tidligere navn på hovedgården Scheelenborg ved Kerteminde.

https://denstoredanske.lex.dk/Eskildstrup

Eskildstrup

2020-04-16T13:32:44+02:00

fri anvendelse

Eskildstrup, Eskilstrup, tidligere hovedgård mellem Ringsted og Haslev. Gården er nævnt i 1328, da den ejedes af Oluf Nielssøn. Senere kom den i bl.a. ­slægterne Skaves og Barners besiddelse, før den i 1941 kom til Bre­gentved Gods. Eskildstrups hovedbygning fra 1849 er opført efter en brand i 1847.

https://denstoredanske.lex.dk/Estrup_-_hovedg%C3%A5rd_i_Sydjylland

Estrup

hovedgård i Sydjylland

2020-04-16T13:33:12+02:00

fri anvendelse

Estrup, hovedgård i Sydjylland mellem Brørup og Vejen. Landevejen mellem Esbjerg og Kolding - nu rute 191 - går gennem gården, med hovedbygningen syd for vejen og avlsbygningerne nord for. Estrup nævnes i midten af 1500-t; den ejedes da af slægen Juel. Efter Svenskekrigen 1657-60 lå store dele af fæstegodset øde hen og ruinerede dermed den daværende ejer Eggert Abildgaard. I 1926 solgtes Estrup med 375 ha til godsejer E.J. Dahm og 1939 til Chr. Johs. Petersen. Det oprindelige firefløjede borganlægs hovedbygning blev erstattet af en ny bygning 1721 mens ladegården blev ombygget. Hovedbygningen blev atter ombygget i 1860 og gennemgribende restaureret i 1939-41. Estrup er nu på 124 ha skov og 142 ha ager, og den ejes og drives af Christian Johannes Petersens og hustrus Anna Petersens Mindelegat.

https://denstoredanske.lex.dk/Falsled

Falsled

2009-02-16T23:22:12+01:00

fri anvendelse

Falsled, se Faldsled.

https://denstoredanske.lex.dk/Farumg%C3%A5rd

Farumgård

2013-02-18T08:07:00+01:00

fri anvendelse

Farumgård, tidligere hovedgård ved Farum Sø i Nordsjælland. Gården nævnes 1370'erne, da den lå under Roskilde bispestol. Ved Reformationen kom den under kronen. Jens Rostgaard, der blev ejer af gården i 1704, lod året efter den trefløjede hovedbygning ombygge i rokoko ved arkitekten François Dieussart. Ejendommen blev udstykket i 1906, og hovedbygningen anvendtes af Skt. Ursula-søstrene som pensionat og rekreationshjem 1932-60. Af den seneste ejer, familien Riis-Hansen, er den istandsat og overdraget Farumgård Fonden til kulturelle formål.

https://denstoredanske.lex.dk/Faurskov

Faurskov

2009-02-16T23:29:05+01:00

fri anvendelse

Faurskov, hovedgård, se Favrskov.

https://denstoredanske.lex.dk/Favrskov

Favrskov

2017-02-14T23:11:38+01:00

fri anvendelse

Favrskov, Faurskov, hovedgård og tidligere gods 3 km vest for Hadsten, Østjylland. Gården nævnes 1277, da den tilhørte Aarhus Domkapitel. Efter Reformationen kom den 1585 i Jørgen Friis' eje og indgik 1736-1920 i grevskabet Frijsenborg. Omkring 1750 opførtes hovedbygningen, muligvis af N.H. Riemann, på resterne af det gamle stenhus fra 1500-t.; den istandsattes 1860 af Ferdinand Meldahl. Efter lensafløsningen blev godset i 1920'erne udstykket, og hovedbygningen frasolgtes. Den erhvervedes 1975 af tømrermester Helge Kragelund, der har forestået en gennemgribende restaurering. Hovedgården gav i 2007 navn til den nydannede Favrskov Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Findstrup

Findstrup

2009-01-30T12:40:12+01:00

fri anvendelse

Findstrup, tidligere navn på hovedgården Holstenshuus.

https://denstoredanske.lex.dk/Fjellebro

Fjellebro

2013-02-18T11:07:46+01:00

fri anvendelse

Fjellebro, Fjællebro, hovedgård og gods 6 km syd for Ringe på Fyn. Fjellebro tilhørte i midten af 1400-t. slægten Skinkel. 1818-99 var den stamhus for slægten Holck-Winterfeldt, derefter var den i slægten Ahlefeldt-Laurvig-Billes eje. Den ældste kendte, firefløjede hovedbygning blev opført ca. 1555-1622. Ved en ombygning i 1726 for grev Philip Ditlev Trampe blev den reduceret til tre fløje i to etager, der ligger på en holm, omgivet af sø og voldgrave. Den er restaureret af bl.a. arkitekt Gotfred Tvede 1912-13.

https://denstoredanske.lex.dk/Flintholm

Flintholm

2013-02-18T11:15:20+01:00

fri anvendelse

Flintholm, hovedgård (sædegård) og gods på Sydfyn, 13 km nordvest for Svendborg. Den ældste kendte hovedbygning, opført 1506 for rigsråden Claus Bryske, afløstes 1843-44 af den nuværende trefløjede bygning i én etage. Gården ejedes 1768-1901 af slægten Lange.

https://denstoredanske.lex.dk/Fossum_Verk

Fossum Verk

2013-02-18T11:51:19+01:00

fri anvendelse

Fossum Verk, tidligere gods med jern- og savværk i Gjerpen nær Skien i Sydnorge. Jernværket, der blev grundlagt 1539 af Christian 3., er formodentlig Norges ældste og blev i 1500-t.s sidste del udvidet med et savværk. I 1739 kom Fossum Verk i slægten Løvenskiolds besiddelse, og 1811-18 opførtes en ny hovedbygning, der regnes for en af Norges fineste empirebygninger. Jernværkets virksomhed ophørte i 1867, savværkets i 1960, og Fossum Verk er i dag et stort skov- og træforædlingsfirma.

https://denstoredanske.lex.dk/Fraugdeg%C3%A5rd

Fraugdegård

2013-02-18T15:59:52+01:00

fri anvendelse

Fraugdegård, hovedgård (sædegård) 8 km sydøst for Odense. Gården nævnes 1397. Hovedbygningen, et dobbelthus fra ca. 1588 omgivet af vandgrave, er en af de få bevarede danske renæssancegårde i bindingsværk, opført for Oluf Daa, der havde fået gjort Fraugdegård til hovedgård. 1697 blev den solgt til Thomas Kingo, der var blevet gift med Birgitte Balslev, hvis slægt ejede gården. I 1769 blev hovedbygningen istandsat, og facaden mod vest blev grundmuret i klassicistisk stil. Fraugdegård ejes fra 1879 af slægten Bille Brahe.

https://denstoredanske.lex.dk/Frederiksholm_-_grevskab

Frederiksholm

grevskab

2013-02-18T16:24:51+01:00

fri anvendelse

Frederiksholm, grevskab oprettet i 1711 for Charlotta Helene von Schindel, Frederik 4.s elskerinde. Det omfattede godserne Næsbyholm og Bavelse mellem Sorø og Næstved. Grevskabet blev inddraget, da grevinden faldt i unåde i 1716, og Næsbyholm og Bavelse blev udlagt til ryttergods i 1717.

https://denstoredanske.lex.dk/Fredriksten

Fredriksten

2012-09-19T04:22:33+02:00

fri anvendelse

Fredriksten, fæstningsanlæg ved Halden i det sydøstligste Norge. De første anlæg stammer fra Hannibalfejden 1644-45, og efter flere svenske angreb 1658-60 blev de udbygget til en permanent fæstning og opkaldt efter Frederik 3. I 1716 forsøgte Karl 12. uden held at erobre fæstningen og igen i 1718, hvor han faldt foran skanserne. I 1814 angreb svenskerne atter Fredriksten, og fæstningen blev bombarderet og siden rømmet. I begyndelsen af 1900-t. blev Fredriksten moderniseret pga. det spændte forhold mellem Sverige og Norge, men fæstningen blev nedlagt i 1905 og har siden været mindesmærke.

https://denstoredanske.lex.dk/Frijsenborg

Frijsenborg

2013-02-20T21:00:57+01:00

fri anvendelse

Frijsenborg, hovedgård (sædegård) og gods ved Hammel, 23 km nordvest for Aarhus. Grevskabet Frijsenborg blev oprettet 1672 for kgl. rentemester Mogens Friis på grundlag af hans godser Jernit, Tulstrup, Lyngballegård, Hagsholm og Østergård; 1736 udvidet med bl.a. Favrskov. Ved ægteskab bragtes godset 1752 til slægten Krag-Juel-Vind-Frijs. Det har siden 1923 været i slægten Wedells eje, fra 1958 i ejerfællesskab med Wedellsborg på Fyn; de to gårdes store skovbrug (i alt 6550 ha) drives af WEFRI A/S. Hovedbygningen, der står på resterne af Valdemar Parsbergs hovedgård Jernit fra 1580'erne, omgivet af voldgrave, blev ombygget og udvidet i 1690'erne. En total ombygning blev 1862-82 forestået af Ferdinand Meldahl for lensgreve Chr. Emil Frijs. Meldahl bevarede den høje kælder under hovedbygningens tre fløje. Ved skalmuring i røde sten samt detaljer i sandsten og cement udvendig samt rigelig brug af kostbare materialer indvendig (1866-82) skabte han et grandiost eksempel på periodens herregårdsstil, inspireret af såvel fransk som engelsk og nederlandsk slotsarkitektur.

https://denstoredanske.lex.dk/Frydendal

Frydendal

2009-01-30T14:37:39+01:00

fri anvendelse

Frydendal, 1668-1907 navn på hovedgården Torbenfeldt.

https://denstoredanske.lex.dk/Fuirendal

Fuirendal

2013-02-18T16:40:27+01:00

fri anvendelse

Fuirendal, Fyrendal, hovedgård (sædegård) 16 km vest for Næstved. Den hed til 1677 Vindingegård efter den nedlagte landsby Vindinge og nævnes 1387 som tilhørende slægten Skeel. Gården blev 1663 overtaget af Margrethe Fuiren (d. 1665). Fuirendal var baroni 1667-1700 og del af grevskabet Holsteinborg 1708-1921; fra 1946 er den en del af Holsteinborg Gods. Hovedbygningen, opført 1609-10, har en kort tværfløj mod nord og en lang lav portlænge mod vest; sydfløjen blev nedrevet i 1880'erne. Hovedbygningen ligger så tæt ved Vindinge Kirke, at denne fremstår som anlæggets sydfløj.

https://denstoredanske.lex.dk/F%C3%A5revejle_-_hovedg%C3%A5rd_og_gods_p%C3%A5_Langeland

Fårevejle

hovedgård og gods på Langeland

2013-02-18T17:59:28+01:00

fri anvendelse

Fårevejle, hovedgård (sædegård) og gods syd for Rudkøbing på Langeland. Gården er nævnt ca. 1350 som tilhørende slægten Brock, hos hvem den forblev til 1441. Erik Hardenborg befæstede 1583 gården med svære jordvolde med hjørnebastioner. Et højt hus fra middelalderen blev nedrevet 1820, mens to bindingsværkslænger stod til 1868; den nuværende hovedbygning, der genopførtes 1870 efter brand for Peter de Neergaard, er bygget af arkitekten August Klein i "Rosenborgstil".

https://denstoredanske.lex.dk/F%C3%B8rslevg%C3%A5rd

Førslevgård

2013-02-18T17:46:51+01:00

fri anvendelse

Førslevgård, hovedgård (sædegård) og gods ved Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved; nævnt 1374, da det kom i slægten Halvegges eje. Det var stamhus for slægten von Plessen 1757-1803 og har siden været i slægten de Neergaards besiddelse. Den fredede hovedbygning, der delvis er omgivet af voldgrave fra midten af 1500-t., er et trefløjet barokanlæg med valmtage over et stokværk og kælder. Det blev i det væsentligste opført 1726 for Carl Adolf von Plessen, der havde købt godset 1723.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Estrup

Gammel Estrup

2013-01-03T11:46:56+01:00

fri anvendelse

Gammel Estrup, hovedgård og to museer ved Auning, ca. 20 km øst for Randers. Gården nævnes 1340 og blev antagelig ødelagt 1357 på Valdemar 4. Atterdags foranledning. Den var i slægten Brocks besiddelse til 1625, derefter hos slægten Skeel/Scheel til 1926, som stamhus 1697-1921. På det middelalderlige voldsted omgivet af dobbelte grave i et sumpet engdrag påbegyndtes i 1490'erne opførelsen af en lille firefløjet vandborg. Hovedhuset blev lagt i vest, og af dette er de to nederste stokværk bevaret i den nuværende portfløj. Den senmiddelalderlige nordfløj blev 1748-51 erstattet af en ny i tre etager, tegnet af N.H. Riemann; østfløjen er senere afløst af den nuværende spærremur. I sydfløjen, der ligesom vestfløjens 3. etage samt hjørne- og trappetårne opførtes i begyndelsen af 1600-t. for Eske Brock, ses rester af den senmiddelalderlige sydfløjs sydmur. Hovedbygningen blev i 1930 indrettet til museum, og landbruget blev solgt fra. Siden har hovedbygningen, der fremtræder i renæssance, rummet den selvejende institution Jyllands Herregårdsmuseum med herregårdsinteriører fra flere perioder. Avlsbygningerne, de ældste fra begyndelsen af 1600-t., erhvervedes 1969 til statsinstitutionen Dansk Landbrugsmuseum, der bl.a. rummer redskaber og maskiner, der belyser udviklingen i dansk landbrug efter år 1700; gennem omfattende nybyggerier er udstillingsarealet siden 1988 forøget væsentligt. Hele det originale anlæg med hovedbygning, avlsgård samt havens to orangerier, opført 1725-26, er fredet.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Kirstineberg

Gammel Kirstineberg

2020-04-16T13:38:20+02:00

fri anvendelse

Gammel Kirstineberg, godsi den nordlige udkant af Nykøbing Falster. Ved auktion over kronens gods på Falster i 1766 blev Kirstineberg opkøbt af H. Tersling. Ved hans død i 1780 overtog hans enke Kirstine gården og gav gården navnet Kirstineberg. Da en senere ejer, F.Ø. Hillerup, døde i 1863 deltes Kirstineberg til hans to sønner i Gammel Kirstineberg og Ny Kirstineberg. Gammel Kirstineberg blev overtaget af Victor Hillerup. Gammel Kirstinebergs hovedbygning, som er fredet, er opført 1766 i nyklassiscistisk stil. Gammel Kirstineberg Gods ejes af Lars Hvidtfeldt og Linnéa Treschow, der driver en planteskole på godset.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Ryomg%C3%A5rd

Gammel Ryomgård

2009-01-30T15:32:52+01:00

fri anvendelse

Gammel Ryomgård, (1470 Rydum 'ved rydningerne', af glda. rythi 'rydning'), hovedgård på Djursland 24 km vest for Grenaa. Gården opstod i senmiddelalderen, hvor den tilhørte slægten Rosenkrantz. Fra 1606 havde den skiftende ejere, den blev udparcelleret 1804, hvorefter det tidligere Ryomgård betegnedes Gammel Ryomgård og gården Carlsruhe som Ny Ryomgård. Hovedbygningen i to etager over en høj kælder, opført 1643 og ombygget 1768-70, er fredet ligesom bomhuset ved Ryomgårds Bro, ladegårdens staldbygning med kamtakkede gavle fra 1635 og agerumsladen på kampestenssokkel fra 1637.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Skivehus

Gammel Skivehus

2011-11-04T16:44:48+01:00

fri anvendelse

Gammel Skivehus, opr. Skivegård, eller Skivehus, tidligere slot og hovedgård, nu hotel, i Skive by. Nævnes i Kong Valdemars Jordebog 1231 (i formen Skhiuægarthæ) og var krongods til 1661. Skivehus tilhørte 1693-1719 Verner Parsberg til Eskjær, der lod den endnu stående bindingsværkslænge opføre i 1719. Hovedhuset, der nu fremstår i nyklassicistisk stil, blev gennemgribende ombygget i 1866. Bøndergods og ladegård, Ny Skivehus, udskiltes i 1791 og udstykkedes i 1901.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Vr%C3%A5

Gammel Vrå

2015-11-09T12:50:36+01:00

fri anvendelse

Gammel Vrå, opr. Vrå, eller Vrågård, tidligere hovedgård, nu hotel, 16 km nord for Ålborg. Det var oprindelig en fæstegård, som Predbjørn Gyldenstierne (1548-1616) til Vosborg gennem erhvervelse af bøndergods i anden del af 1500-t. gjorde til en af sine hovedgårde. Det fredede trefløjede anlæg placeret på et voldsted omfatter en grundmuret hovedfløj i én etage fra ca. 1645 (ændret 1779) og to sidefløje i bindingsværk (1779). I 1812 udskiltes gården Ny Vrå, og resten af dens tilliggende udstykkedes frem til ca. 1950.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Wiffertsholm

Gammel Wiffertsholm

2009-01-30T15:33:00+01:00

fri anvendelse

Gammel Wiffertsholm, hovedgård (sædegård) og gods (1996: 656 ha) 8 km nord for Hadsund. Hovedgården blev etableret af rigsråd Axel Viffert 1579 efter et mageskifte med kronen; den opdeltes 1841 i Gammel Wiffertsholm og Ny Wiffertsholm. Hovedbygningen opførtes 1750 som et trelænget bindingsværksanlæg i to stokværk. Efter gårdens deling opførte Jens Svanholm 1845 en ny grundmuret hovedbygning i senempire, som siden 1915 anvendes som forpagterbolig. Med anvendelse af seks fag af den gamle hovedbygning opførtes 1914-15 en ny, der i 1948 blev udvidet med en nordfløj. Gammel Wiffertsholm Gods har således bevaret to hovedbygninger.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammelg%C3%A5rd

Gammelgård

2012-04-24T19:43:58+02:00

fri anvendelse

Gammelgård, hovedgård og gods 14 km vest for Maribo. Gården nævnes 1456. Lavrids Grubbe (1560-1639) var den første Grubbe, der skrev sig til Gammelgård, og den forblev i slægtens eje til 1682. Den nuværende hovedbygning er opført 1884 i fransk nygotik for Wilhelm August Konow. Gammelgård Gods omfatter 373 ha (2012). Endvidere drives Allingkloster Skovdistrikt nord for Silkeborg på 230 ha.

https://denstoredanske.lex.dk/Gaun%C3%B8

Gaunø

2009-01-30T15:48:12+01:00

fri anvendelse

Gaunø, se Gavnø.

https://denstoredanske.lex.dk/Gavn%C3%B8_-_hovedg%C3%A5rd_og_gods

Gavnø

hovedgård og gods

2010-02-12T16:27:15+01:00

fri anvendelse

Gavnø, Gaunø, hovedgård og gods (1996: 1900 ha) på øen Gavnø syd for Næstved. Den nævnes i Kong Valdemars Jordebog 1231, men havde skiftende ejere i 1300-t. Ved mageskifte kom den i 1402 til dronning Margrete 1., der skænkede den til et nonnekloster af dominikanerordenen. 1523 forlenedes Mogens Gøye med klostret, og i årtierne efter Reformationen levede de sidste nonner fortsat på Gavnø, der 1584-1663 ejedes af slægten Lindenov, 1663-82 af Trolle, 1682-1785 af Thott og siden 1785 af slægten Reedtz-Thott. Fra 1786 var Gavnø stamhus og 1809-1921 baroni; slottet og parken drives fra 1960 af den selvejende institution Gavnø Fonden. Det firefløjede klosteranlæg fra begyndelsen af 1400-t. havde mistet vestfløjen, inden de resterende tre fløje blev forhøjet og ombygget for Otto Thott 1755-58, muligvis ved arkitekten Jacob Fortling. Den trefløjede rokokoprægede bygning fremstår med gule facader prydet med hvide lisener og er tækket med sortglaserede tegl. Sydfløjen rummer et slotskapel, indrettet i den middelalderlige klosterkirke. I sommermånederne er der offentlig adgang til slottet, der bl.a. rummer en af Danmarks største malerisamlinger i privat eje, og til den store park med flere sjældne træer, blomsterløganlæg og et sommerfugleland.

https://denstoredanske.lex.dk/Gedserg%C3%A5rd

Gedsergård

2009-01-30T15:52:11+01:00

fri anvendelse

Gedsergård, se Gjedsergård.

https://denstoredanske.lex.dk/Gelskov

Gelskov

2021-06-22T11:01:25+02:00

fri anvendelse

Gelskov er en sædegård under Muckadell Gods 20 km syd for Odense. Gården nævnes i 1472 og har siden 1773 tilhørt slægten Schaffalitzky de Muckadell, i perioden 1784-1925 som en del af grevskabet Muckadell. Den trefløjede hovedbygning er opført i 1917, men i vestfløjen indgår dele i bindingsværk, der stammer fra 1500-tallets slutning.

https://denstoredanske.lex.dk/Gelting

Gelting

2011-10-12T21:06:08+02:00

fri anvendelse

Gelting, (1231 Gyælting, Geltyng, opr. områdenavn, af et gl. navn Galt på Gelting Nor og -inge), slot og gods 25 km øst for Flensborg i Nordtyskland. På et firkantet voldsted omgivet af vandgrave og jordvolde med hjørnebastioner ligger den nuværende trefløjede hovedbygning fra ca. 1770; østfløjen er dog i sin kerne fra 1470'erne. Slottets overdådige interiører udmærker sig bl.a. ved de mange elegante stukarbejder udført 1777-83 for rigsfriherre Seneca von Gelting af Michel Angelo Taddei (ca. 1755-1831) fra Lugano, der også skabte stukdekorationerne i havesalen på Augustenborg Slot.

https://denstoredanske.lex.dk/Gerdrup

Gerdrup

2009-01-30T16:21:27+01:00

fri anvendelse

Gerdrup, hovedgård ved Skælskør, se Gjerdrup.

https://denstoredanske.lex.dk/Gieseg%C3%A5rd

Giesegård

2012-04-24T07:08:46+02:00

fri anvendelse

Giesegård, hovedgård 9 km SØ for Ringsted. Giesegård blev oprettet 1668 af opkøbt bøndergods og sikret adelige sædegårdsrettigheder for ejeren Frederik Giese fra 1683. Den var 1777-1922 stamhus for Schack/Brockenhuus-Schack og er fortsat i slægtens eje. Den hvidkalkede hovedbygning med sortglaserede tegl er opført 1750-51 for grevinde Anna Sophie Schack (f. Rantzau). Den blev forhøjet til to etager 1843, udstyret med tårne og spir ved Th. Zelther 1873 og restaureret af Gotfred Tvede 1904. Gården er siden 1752 drevet sammen med det nærliggende Juellund; de to godser omfatter 3122 ha (1996).

https://denstoredanske.lex.dk/Gisselfeld

Gisselfeld

2011-12-21T20:44:15+01:00

fri anvendelse

Gisselfeld, (1370 Ghyselfel, 1410 Gislæfællæ, af *gisel 'stav' i bet. 'fremspring, odde' og glda. fælle 'rydning'), hovedgård (sædegård) 14 km NØ for Næstved. Gården kendes fra 1300-t. og var i skiftende adelsslægters besiddelse, før den testamenteredes til Gisselfeld Adelige Jomfrukloster, oprettet 1755; dets leder (overdirektør) har siden været et medlem af slægten Danneskiold-Samsøe. På et stort, nyt, stensat voldsted opførtes fra 1547 for Peder Oxe en borg til afløsning for den under Grevens Fejde belejrede og ødelagte Valgestrup. I den trefløjede herreborg på 21/2 etage over en høj kælder er hovedfløjen med tilhørende porttårn mod nord opført 1547-54, efterfulgt af de to lidt lavere sidefløje. En afsluttende spærremur mod syd er retableret med adgang til haven; såvel fløjenes skydeskår og skoldehuller som de blændingsprydede kamtakgavle er bevaret. Det nuværende Gisselfeld svarer i store træk til det, der stod fuldført ved Peder Oxes død 1575. Ombygninger og restaureringer blev bl.a. foretaget omkring 1690 for Hans Schack, i 1860'erne ved arkitekt J.D. Herholdt og 1911-15 ved Martin Borch. Hovedbygningen rummer bl.a. en værdifuld samling porcelæn og fajance, skænket af Chr. C.S. Danneskiold-Samsøe (1836-1908), samt et portrætgalleri. I den prægtige have, anlagt i engelsk stil, ses bl.a. karpedamme fra Peder Oxes tid samt det såkaldte Paradedrivhus, opført 1876 af J.D. Herholdt og ombygget 1894 af Hans J. Holm. Gisselfeld er en del af godset Gisselfeld Kloster, der omfatter 3850 ha (2010), heraf hovedparten skov.

https://denstoredanske.lex.dk/Gjerdrup

Gjerdrup

2012-04-24T08:50:14+02:00

fri anvendelse

Gjerdrup, Gerdrup, hovedgård (sædegård) og gods 3 km nord for Skælskør, i perioder drevet i fællesskab med den nærliggende hovedgård Lyngbygård. Gjerdrup nævnes 1417; den tilhørte 1760-1919 slægten Qvistgaard. Den nuværende hovedbygning i to etager er opført 1864-66. Gjerdrup og Lyngbygård Godser omfatter 810 ha (1996).

https://denstoredanske.lex.dk/Gjessingg%C3%A5rd

Gjessinggård

2010-03-29T12:05:57+02:00

fri anvendelse

Gjessinggård, (1473 Gæsing, af glda. *gas 'kløft' og -inge), hovedgård og gods (1995: 595 ha) 14 km NØ for Randers. Gården, der kendes fra 1400-t., har været i skiftende adelsslægters besiddelse, 1734-1981 i slægten Folsachs. På et gammelt voldsted, der stadig omgives af vandfyldte grave, ligger den trelængede hovedbygning, opført 1747 i et stokværk med midterfløjen over en høj kælder og sidefløje i bindingsværk. Det aksefaste anlæg i senbarok opførtes formodentlig efter tegninger af N.H. Rieman; sidefløjene ombyggedes ca. 1770.

https://denstoredanske.lex.dk/Gjorslev

Gjorslev

2012-04-24T06:59:00+02:00

fri anvendelse

Gjorslev, hovedgård (sædegård) på Stevns 17 km SØ for Køge. Gjorslev var bispegods til 1536, krongods til 1540; efter skiftende ejere kom det i 1678 atter under kronen. 1763-91 var det stamhus for slægten Lindencrone, 1793-1923 i slægten Scavenius' og siden 1925 i slægten Tesdorpfs eje. Gjorslevs hovedbygning regnes for det bedst bevarede eksempel på gotisk profanarkitektur i Danmark. Den ligger på et stort senmiddelalderligt voldsted, omgivet af vandfyldte grave. Øst for voldstedet ligger ladegården med to lange bindingsværkslænger, opført som rytterstalde, da Gjorslev var udlagt til ryttergods (1716-43). Opførelsen af et stenhus for Roskildebispen Peder Jensen Lodehat påbegyndtes efter 1395. Det korsformede hovedhus med et 25 m højt kvadratisk midtertårn er opført af kridtstenskvadre fra Stevns Klint og af tegl. Adgangen til hovedhuset skete oprindelig gennem kælderen fra en indgang under bispens siden nedrevne borgkapel, der var opført i en udbygning midt på østsiden af hovedhusets søndre korsarm. Gennem de hvælvede kælderrum under korsarmen ledte en trappe fra tårnkælderen op til den store kuppelsal i tårnets nederste stokværk. Den østre korsarm i tre etager ombyggedes 1665-67 af Ewert Janssen med et nyt facade- og indgangsparti samt en baroktrappe. Nordfløjen fra 1638 blev ombygget 1715 af J.C. Ernst; sydfløjen, der opførtes 1843 af G.F. Hetsch, rummer interiører i sen empirestil med relieffer af Thorvaldsen. Sammen med bl.a. det nærliggende Søholm omfatter Gjorslev Gods 1668 ha (1996).

https://denstoredanske.lex.dk/Gram_Slot

Gram Slot

2020-12-08T14:06:06+01:00

fri anvendelse

Gram Slot er navn på Gramgårds hovedbygning.

https://denstoredanske.lex.dk/Grevensv%C3%A6nge

Grevensvænge

2014-11-17T08:49:04+01:00

fri anvendelse

Grevensvænge, hovedgård 5 km sydøst for Næstved, dannet i 1500-t. af gårde i landsbyen Grevensvænge. Fra 1865 har den været i slægten Wolff/Wolff-Sneedorfs eje. Den trelængede hovedbygning i én etage har midterfløj i egebindingsværk fra ca. 1640 og sidefløje i grundmur fra 1888-89. Til ejendommen hørte tidligere Mogenstrup Kro og Mogenstrup Mølle.

https://denstoredanske.lex.dk/Grundet

Grundet

2009-01-30T18:02:35+01:00

fri anvendelse

Grundet, hovedgård ved Vejle, se Store Grundet.

https://denstoredanske.lex.dk/Guldborgland

Guldborgland

2009-01-30T18:40:04+01:00

fri anvendelse

Guldborgland, baroni, oprettet 1784 af den i 1780 adlede Poul Abraham Lehn på grundlag af de lollandske godser Berritsgård og Orebygård. Baroniet overgik ved lensafløsningen til fri ejendom 1922.

https://denstoredanske.lex.dk/Gunderslevholm

Gunderslevholm

2014-10-06T08:23:23+02:00

fri anvendelse

Gunderslevholm, hovedgård (sædegård) på Sydsjælland 10 km nordvest for Næstved, oprettet af Jens Mogensen Grubbe 1333, i skiftende slægters besiddelse (bl.a. Gøye, Krabbe og Plessen), siden 1803 de Neergaard. Hovedbygningen i to etager over en høj kælder opførtes 1729 som et barokpalæ for C.A. von Plessen, men blev 1787 ombygget i nyklassicistisk stil. Nordøst for hovedbygningen, ned til Suså, ligger Grubbernes gamle voldsted i form af en uregelmæssig banke. Gunderslevholm Gods omfatter 1777 ha (2014). Godsets hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Gundetved

Gundetved

2020-11-28T15:57:51+01:00

fri anvendelse

Gundetved er et tidligere navn for hovedgården Selchausdal.

https://denstoredanske.lex.dk/Gyldenholm

Gyldenholm

2014-08-12T19:28:49+02:00

fri anvendelse

Gyldenholm, hovedgård (sædegård) 10 km sydøst for Slagelse, oprettet 1774 af Anders Dinesen, siden 1862 i slægten de Neergaards besiddelse. Den nuværende hovedbygning i to etager over en høj kælder opførtes 1863-64 i norditaliensk renæssancestil. Arkitekten var J.D. Herholdt, og det indre blev dekoreret af Georg Hilker assisteret af Constantin Hansen. Gyldenholm Gods omfatter 1300 ha (2014). Gyldenholm Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Gyldenlund

Gyldenlund

2009-01-30T18:54:20+01:00

fri anvendelse

Gyldenlund, skovstykke og traktørsted nord for København, oprindelig tilhørende Ulrik Frederik Gyldenløve, men overtaget af Christian 5., der omkring 1690 lod et lille lyststed opføre på ejendommen. Stedet blev senere kendt som Charlottenlund Slot.

https://denstoredanske.lex.dk/G%C3%A5rdbog%C3%A5rd

Gårdbogård

2013-02-09T09:19:43+01:00

fri anvendelse

Gårdbogård, Danmarks nordligste herregård ved Ålbæk 20 km sydvest for Skagen. En adelig sædegård af samme navn kendes fra 1335, men tilsanding ødelagde den i løbet af 1500-t., og det tilhørende birk nedlagdes endeligt 1797. Den nuværende Gårdbogård oprettedes af entreprenør Jørgen W. Larsen (1851-1931) på de arealer der fremkom da han fik Gårdbo Sø udtørret. Hovedbygningen opførtes 1896 efter tegninger af Martin Borch og blev fredet i 1990.

https://denstoredanske.lex.dk/Hagestedg%C3%A5rd

Hagestedgård

2009-01-30T19:17:53+01:00

fri anvendelse

Hagestedgård, (1196 Hakestad, af hage 'fremspring', måske om Tuse Næs, og -sted 'grund for bebyggelse'), hovedgård og gods i landsbyen Hagested 7 km NV for Holbæk. Den er nævnt i Kong Valdemars Jordebog ca. 1230, var krongods til 1540, derefter i skiftende slægtseje, 1769-1953 Castenschiold/Grevencop-Castenschiold. I den trefløjede hovedbygning i bindingsværk fra 1748 står hovedfløjen over en høj kælder med mure fra Johan Friis' renæssanceborg fra 1555 og sammenbygget med et tårn af samme alder. Tårnet blev forhøjet 1862, og hele hovedbygningen blev restaureret i 1977. Godset udgør s.m. Hagested Skov I/S 480 ha (1996).

https://denstoredanske.lex.dk/Hald

Hald

2013-09-03T12:38:06+02:00

fri anvendelse

Hald, hovedgård ved Hald Sø 7 km SV for Viborg. Hald har bl.a. tilhørt kronen, kirken og skiftende slægter, siden 1946 staten som følge af en værnemagerdom. Det første Hald, efter en usikker tradition kaldet Brattingsborg, opførtes i 1300-t. og lå på et dobbeltvoldsted øst for den nuværende hovedbygning. Gammelhald, det andet Hald, lå ved søbredden vest herfor; det blev skænket til bispesædet i Viborg af dronning Margrete 1. Det tredje Hald blev opført 1528 for Viborgbispen Jørgen Friis på en krumodde i Hald Sø; høje, brede volde omgiver den store borgplads med rester af murværk og et svært murstenstårn, til dels rekonstrueret. Det fjerde Hald opførtes i begyndelsen af 1700-t. syd for den nuværende hovedbygning, da bispeborgen blev anset for ubeboelig. Den nuværende hovedbygning, kaldet det femte Hald, er opført 1798 for Ove Høegh-Guldberg og består af to lave fløje på hver sin side af en tårnbygning i tre etager, der var opført som portfløj i 1789. De to pavilloner i parken er sikkert opført efter 1795. Hovedbygningen anvendes bl.a. til møde- og kursusvirksomhed, godset udgør en del af Fussingø Statsskovdistrikt.

https://denstoredanske.lex.dk/Halsted_Kloster

Halsted Kloster

2012-04-23T13:24:18+02:00

fri anvendelse

Halsted Kloster, 1721-1922 Juellinge, tidligere herrekloster, senere livgeding og hovedgård på Lolland 6 km øst for Nakskov. Klosteret blev antagelig anlagt ca. 1284 af Jutta, Erik 4. Plovpennings datter, som et benediktinerkloster. Selve kirken går tilbage til 1100-t. Med oprettelsen af klosteret blev kirken udvidet, og der opførtes et firfløjet bygningskompleks. I 1510 blev klosteret nedbrændt af lybækkerne, men herefter genopbygget. Ved Reformationen i 1536 overgik Halsted Kloster til kronen. Siden 1718 har hovedgården været i slægten Juel-Vind/Krag-Juel-Vind-Frijs' besiddelse, 1721-1921 som hovedsæde for baroniet Juellinge. Af det middelalderlige, firfløjede klosteranlæg er nordfløjen, Halsted Kirke, bevaret, mens østfløjen blev nedrevet i 1685. Den nuværende sydfløj er fra 1589-91, vestfløjen i italiensk nygotik opførtes 1847-49. Halsted Kloster Gods omfatter flere hovedgårde på Lolland og Falster, i alt ca. 2300 ha (2011); heraf er en stor del skov. Halsted Kloster Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Hardenberg_-_hovedg%C3%A5rden_Krenkerup

Hardenberg

hovedgården Krenkerup

2009-01-30T20:01:37+01:00

fri anvendelse

Hardenberg, tidligere navn på hovedgården Krenkerup.

https://denstoredanske.lex.dk/Hardenberg-Reventlow

Hardenberg-Reventlow

2009-01-30T20:01:52+01:00

fri anvendelse

Hardenberg-Reventlow, grevskab oprettet 1817 på grundlag af stamhuset Hardenberg (se Krenkerup) med tilhørende jordegodser Rosenlund og Nørregård samt hovedgårdene Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal. I 1924 overgik grevskabet til fri ejendom.

https://denstoredanske.lex.dk/Harritslevg%C3%A5rd

Harritslevgård

2022-06-01T14:40:34+02:00

fri anvendelse

Harritslevgård er en hovedgård på Fyn umiddelbart syd for Bogense. Gården nævnes 1231 som krongods. Den høje hovedbygning med svungne gavle, et vinkelformet stenhus i tre etager med trappetårn, er opført 1606, men senere ombygget. Det samtidige porthus er muligvis tegnet af Domenicus Badiaz, de lave længer i nord og syd er opført omkring 1850. Harritslevgård blev i 1829 købt af grevskabet Gyldensteen og blev indlemmet i grevskabet. Gården blev i mange år drevet af en forpagter. De 153 hektar jord med avlsbygninger drives nu som en del af Gyldensteen. Hovedbygningen, som stort set havde stået tom siden 1829, blev med den tilhørende park på 3,4 hektar i 1963 solgt til antikvitetshandler Frank Nicolajsen. De følgende år blev hovedbygningen restaureret. I 1985 købte familien Schimko slottet. Restaurering af slottet og køb af passende møbler fortsatte, og slottet står i dag med de sammenbragte møbler som en velbevaret renæssancegård. Harritslevgård slot drives nu med udlejning af værelser til turister.

https://denstoredanske.lex.dk/Herningsholm

Herningsholm

2009-01-30T21:24:09+01:00

fri anvendelse

Herningsholm, (1638 Herningsholm, af Herning og -holm), tidligere hovedgård i Herning, oprettet af Josias Qualen i 1579 under navnet Qualsholm. Hovedbygningen fra ca. 1580 er senere ombygget og fremstår med en klassicistisk hovedfløj og to lave sidefløje; avlsgården blev nedrevet 1916 efter udstykningen i 1912. Herningsholm blev 1946-66 benyttet af Civilforsvaret, derefter overtaget af Herning Kommune og 1980 åbnet som museum for St.St. Blicher.

https://denstoredanske.lex.dk/Herpingg%C3%A5rd

Herpinggård

2016-03-02T22:17:45+01:00

fri anvendelse

Herpinggård, tidligere hovedgård i Trans sogn, 12 km SV for Lemvig. Nævnt første gang i 1408 under ejeren Palle Krabbe. Herpinggård var længe i slægten Krabbes eje; 1717-98 hørte den under hovedgården Rysensteen. Senest var den i en årrække ejet af slægten Kastberg (Hinrichsen). Den nuværende hovedbygning i én etage fra 1909 ligger overfor en trefløjet avlsgård fra 1926. En tilmuret højtsiddende dør i Trans Kirkes nordmur har ført ind til et nu nedtaget pulpitur for herskabet på Herpinggård. Nord for Herpinggård ligger tre anselige gravhøje.

https://denstoredanske.lex.dk/Herschendsgave

Herschendsgave

2013-08-16T08:40:09+02:00

fri anvendelse

Herschendsgave, til 1788 Gjesing Øde Mølle, hovedgård 8 km SØ for Skanderborg. Det tidligere krongods og ryttergods blev 1767 afhændet til Peder Sørensen Herschend (1722-96), der oprettede en hovedgård på ejendommen. Herschendsgave var slægtshus 1788-1922 og gik først ud af slægtens eje i 1929. Den nuværende klassicistiske hovedbygning er opført 1868, avlsgården 1843-46.

https://denstoredanske.lex.dk/Hesselagerg%C3%A5rd

Hesselagergård

2021-06-22T11:37:56+02:00

fri anvendelse

Hesselagergård er en hovedgård (sædegård) på Fyn nær Gudme mellem Nyborg og Svendborg. Den nævnes som tilhørende slægten Bild i 1419 og var fra senmiddelalderen til 1682 i slægten Friis' besiddelse, som stamhus 1548-1572. Siden 1904 har den været i slægten Blixen-Fineckes eje. Hovedbygningen påbegyndtes 1538, formodentlig af Martin Bussert, for kansler Johan Friis som et sengotisk stenhus i to etager med hjørnetårn i nordøst. Ca. 1548 tilføjedes, sandsynligvis ved Jacob Binck, yderligere en etage, en udkraget vægtergang, et trappetårn midt på sydfacaden samt et hjørnetårn i nordvest. De karakteristiske rundbuegavle, vælske gavle, hvormed bygningen afsluttedes ca. 1550, er inspireret af venetiansk renæssancearkitektur. Hesselagergårds vælske gavle er blandt de tidligst kendte eksempler i Nordeuropa. Først i de følgende årtier kendes de fra nordtyske byhuse og østtyske slotte som Schwerin og Gadebusch. Indvendig bør den enestående hjortesal i stueetagen over den høje kælder fremhæves. Antagelig inspireret af Gaston Phébus' (1331-1391) skrift Le Livre de la chasse skildres kronvildtjagtens glæder i salens store velbevarede vægfriser. De er sandsynligvis udført af Jacob Binck ca. 1552. Hesselagergård Gods omfatter 553 ha (1996).

https://denstoredanske.lex.dk/Hiller%C3%B8dsholm

Hillerødsholm

2009-01-30T21:51:46+01:00

fri anvendelse

Hillerødsholm, (1275 Hilderuthholm, 'holmen ved Hillerød'), den gård, der lå, hvor nu Frederiksborg Slot ligger.

https://denstoredanske.lex.dk/Hjortholm_-_hovedg%C3%A5rd_og_gods_p%C3%A5_Langeland

Hjortholm

hovedgård og gods på Langeland

2009-01-30T22:18:19+01:00

fri anvendelse

Hjortholm, (1504 Hiortholm 'holm med hjorte'), indtil 1601 Fodslettegård, hovedgård (sædegård) og gods (1996: 441 ha) nær landsbyen Fodslette på Sydlangeland. Gården nævnes i 1500-t. som tilhørende slægten Hvas, 1896-1923 og igen fra 1933 i slægten Ahlefeldt-Laurvigs eje. Facaden på den nuværende senbarokke hovedbygning med mansardtag, opført 1789, er præget af et midterparti i fem fag kronet af en mægtig frontispice. Den såkaldte Kavalerfløj er fra ca. 1675.

https://denstoredanske.lex.dk/Hjuleberg

Hjuleberg

2017-08-22T12:47:14+02:00

fri anvendelse

Hjuleberg, svensk herregård i Halland, ca. 20 km øst for Falkenberg. Hjuleberg Gods er på 1742 hektar med både land- og skovbrug. Ca. tre km øst for hovedbygningen har Vattenfall opført en vindmøllepark. Efter en brand i 1873 stod den da 26-årige arkitektstuderende Thorvald Bindesbøll for tegningerne til en ny hovedbygning. Han kom også til at tegne hovedbygningen på Mostorp, der ligger ca. 15 km fra Hjuleberg. Hjuleberg var i den danske Thott slægts eje fra begyndelsen af 1400-tallet til midten af 1600-tallet. Hjuleberg lå i grænselandet mellem Danmark og Sverige, og borgen blev lagt øde fire gange i Thott slægtens ejertid. I 1662 kom Hjuleberg i svensk eje, da landshøvding Bengt Lilliehöök (1612-1665) overtog gården. Slægten Lilliehöök ejede Hjuleberg i næsten 200 år frem til 1851, hvor den danske grosserer Rudolph Puggaard (1818-1885) købte godset. Ludvig von Segebaden (1823-99) ejede både Hjuleberg og Mostorp, og fra 1907 ejer familien Treschow godset.

https://denstoredanske.lex.dk/Holberg

Holberg

2009-01-30T22:32:25+01:00

fri anvendelse

Holberg, baroni for Ludvig Holberg, oprettet 1747 af Brorup ved Slagelse og Tersløse, som Holberg erhvervede hhv. 1740 og 1745. I 1747 bestemte han, at hans formue skulle tilfalde Sorø Ridderlige Akademi, og Frederik 5. tillagde ham titel af baron for Friherreskab Holberg. Ved hans død i 1754 faldt ejendommen tilbage til Tersløsegård.

https://denstoredanske.lex.dk/Holb%C3%A6k_Slots_Ladeg%C3%A5rd

Holbæk Slots Ladegård

2017-04-07T07:34:55+02:00

fri anvendelse

Holbæk Slots Ladegård, tidligere hovedgård ved Holbæk. Af ladegården til Holbæk Slot, der i 1798 blev flyttet til den nuværende placering, er der dannet et typisk herregårdsanlæg. Slottet med tilliggende købte Henrik Thott af kronen i 1661, men det nuværende klassicistiskprægede anlæg tilkom senere. Hovedbygningen opførtes 1798, udvidedes med de to korte sidefløje 1892 og forhøjedes 1934 med én etage; den store gårdsplads flankeres af avlsbygninger fra 1800-t. Siden 1963 rummer bygningerne Kunsthøjskolen.

https://denstoredanske.lex.dk/Holb%C3%A6kg%C3%A5rd

Holbækgård

2011-01-07T07:00:57+01:00

fri anvendelse

Holbækgård, (1396 Holbekgard, 1. led egl. 'bæk med hul(ler) i'), hovedgård (sædegård) 18 km NØ for Randers. Ved kongelig dom 1408 overgik den fra slægten Munk til Aarhus bispestol, der besad den til Reformationen; 1536-44 var den under kronen, senere under skiftende slægter, stamhus 1700-27. Den nuværende enlængede hovedbygning, der ligger på et gammelt voldsted, er i to etager over en høj kælder; den sydlige del er søgt dateret til 1562, den nordlige stammer fra en forlængelse opført i 1645.

https://denstoredanske.lex.dk/Holme_Kloster

Holme Kloster

2009-01-30T22:42:07+01:00

fri anvendelse

Holme Kloster, (1175 Insula dei 'Guds ø', 1281 Holm, tidl. ø i Nørresø), tidligere cistercienserkloster ved Faaborg, grundlagt 1172, se Brahetrolleborg.

https://denstoredanske.lex.dk/Holmegaard

Holmegaard

2011-06-14T21:49:15+02:00

fri anvendelse

Holmegaard, (1327 Holme, bøjningsform af holm i bet. 'forhøjning i engdrag'), hovedgård (sædegård) og gods (2007: 1159 ha) ved landsbyen Fensmark 7 km nord for Næstved. Gården kendes fra 1300-t., var under kronen 1664-79 og har siden 1801 været i slægten Danneskiold-Samsøes besiddelse. Omgivet af vandfyldte grave står den trefløjede hovedbygning i bindingsværk på en kampestenssokkel. Den er opført 1635 for rigsadmiral Claus Daa med portfløjen i to stokværk og lave sidefløje, der senere er forhøjet. På godset grundlagdes i 1825 Holmegaard Glasværk. Godset lagde navn til Holmegaard Kommune 1966-2006. Holmegaard Gods omfatter tillige hovedgården Juellinge og den gamle kongsgård Tryggevælde.

https://denstoredanske.lex.dk/Holsteinborg

Holsteinborg

2014-01-31T15:09:23+01:00

fri anvendelse

Holsteinborg, hovedgård (sædegård) og gods 12 km SØ for Skælskør. Gården er nævnt som Bråde, tilhørende Roskilde bispestol i 1357, og kaldtes Trolholm 1582-1708, hvor den var i slægten Trolles eje. Siden 1707 har Holsteinborg været i slægten Holsteins besiddelse, 1708-1921 som grevskab. Af det firefløjede renæssanceanlæg i to etager omkring en gårdsplads er nordfløjen den ældste, opført 1596 for admiral Børge Trolle, de tre øvrige fløje for hans søn 1639-49. I portfløjen, der flankeres af hjørnetårne med spir fra 1642 og 1649, indrettedes i 1728 en kirke i forbindelse med anlæggets modernisering for U.A. Holstein. Ændringer af interiører og bygninger blev foretaget 1777-81 af G.E. Rosenberg, 1848-50 af G.F. Hetsch, restaurering 1949-50 ved H.H. Engqvist. Dele af avlsgården er fra midten af 1600-t., og det store parkanlæg i engelsk stil rummer også elementer af barokkens havekunst. Holsteinborg Gods omfatter sædegårdene Holsteinborg, Fuirendal og Snedinge, i alt 1386 ha (2011), heraf 546 ha skov. På Holsteinborg tændtes — ifølge traditionen — det første danske juletræ juleaften 1808.

https://denstoredanske.lex.dk/Holstenshuus

Holstenshuus

2021-07-13T09:30:55+02:00

fri anvendelse

Holstenshuus er en hovedgård og et gods (1996: 856 ha) 5 km øst for Faaborg. Gården er nævnt i 1314. Siden 1707 har den tilhørt slægten Holsten/Berner Schilden Holsten, 1723 som stamhus, 1779-1923 som baroni. Den ældste hovedbygning har antagelig været i bindingsværk som de to fløje, der opførtes i 1579. Det ældre Finstrup opførtes i 1643 i grundmur og blev ombygget i 1863 og i 1889. Den nuværende hovedbygning er genopført efter brand af Vilhelm Petersen 1908-1910 som et trefløjet anlæg i to etager over en høj kælder. Den rummer murværk fra ældre bygninger og blev i 1990 fredet.

https://denstoredanske.lex.dk/Hundslund_Kloster

Hundslund Kloster

2009-01-30T23:51:17+01:00

fri anvendelse

Hundslund Kloster, (1268 Hunslund, 1. led 'hund', 2. led -lund 'lille skov'), middelalderligt benediktinernonnekloster i Vendsyssel, se Dronninglund.

https://denstoredanske.lex.dk/H%C3%B6gesta

Högesta

2020-04-16T13:45:06+02:00

fri anvendelse

Högesta, Högestad, hovedgård 12 km nordøst for Ystad i Skåne. Högesta hørte i middelalderen under ærkebiskopsædet i Lund, men blev ved reformationen lagt under kronen. Christian 3. overdrog hovedgården til Greger Jensen Ulfstand, herefter tilhørte Högesta forskellige andre adelige familier. Carl Piper erhvervede gården i 1706, og den har siden været i familien Pipers eje, fra 1999 omdannet til aktieselskabet Högestad og Christinehof Fideikommis AB. Hovedbygningen i senrenæssance stil er opført i 1635 af Palle Rosenkrantz til Krenkerup. På hovedbygningens facade står opførernes navne med jernbogstaver: PRK HR ERS LL 1635 for hhv. Palle Rosenkrantz og hans tre hustruer Hedvig Rantzau, Elisabeth Rosensparre og endelig LL Lisbet Lunge.

https://denstoredanske.lex.dk/H%C3%B8gholm

Høgholm

2009-01-31T01:06:53+01:00

fri anvendelse

Høgholm, (1688 Høgholm, efter baron I.J. Høg, d. 1683), Høegholm, hovedgård (sædegård) 13 km SV for Grenaa, oprettet 1681 af Bjørnholm som et baroni, der omfattede Fævejle og Lykkesholm samt Bjørnholm, der fik navnet Høgholm. Baroniet ophævedes 1748, og i begyndelsen af 1800-t. afhændedes Lykkesholm og Fævejle. Den nuværende hovedbygning i én etage over en høj kælder er opført 1888-89, øjensynlig på fundamenterne fra den foregående fra 1788, der var opført i bindingsværk.

https://denstoredanske.lex.dk/H%C3%B8velteg%C3%A5rd

Høveltegård

2009-09-18T12:48:32+02:00

fri anvendelse

Høveltegård, (1346 Høholt, af høj 'gravhøj' og holt 'skov'), mellem Blovstrød og Birkerød i Nordsjælland er siden 1977 en del af Høvelte Kaserne, fra 1992 Garderkasernen Høvelte. Gården nævnes 1346, men overgik først til selveje i begyndelsen af 1700-t. Den nuværende hovedbygning opførtes 1917-19. Høveltegård solgtes i 1942 til Schalburgkorpset, og efter krigen anvendtes den som flygtningelejr. Hovedbygningen var 1947-63 tjenestebolig for 1. regiments (fra 1961 Danske Livregiments) chef, derefter hjemsted for Hærens Signalskole og Forsvarets Forvaltningsskole. Siden 1912 har dele af gårdens jorder været anvendt til militært øvelsesområde og skydebaner. Sommerkasernen, opført 1910-12 og senere udvidet, blev under Besættelsen overtaget af den tyske værnemagt. På Høvelte Kaserne har Sjællandske Telegrafregiment, Danske Livregiment og fra 1977 Den Kongelige Livgarde været indkvarteret. 1997-2009 fandtes hovedkvarteret for en multinational FN-styrke, SHIRBRIG, på kasernen.

https://denstoredanske.lex.dk/Ibstrup

Ibstrup

2021-01-22T14:37:15+01:00

fri anvendelse

Ibstrup var det oprindelige navn på Jægersborg nord for København.

https://denstoredanske.lex.dk/Jensg%C3%A5rd

Jensgård

2009-01-31T08:23:23+01:00

fri anvendelse

Jensgård, (ca. 1300 Ynes, Ines, 1462 Ænsgaard, af glda. *i 'taks' og næs, dvs. 'næsset med takstræerne'), hovedgård ved Glud 14 km SØ for Horsens. Gården tilhørte i 1500-t. Oluf Mouritsen Krognos, siden 1772 slægten Glud. Den trefløjede hovedbygning og den store avlsgård med tre fritliggende fløje udgør et storslået bindingsværksanlæg, opført 1748-53.

https://denstoredanske.lex.dk/Jernit

Jernit

2009-01-31T08:31:04+01:00

fri anvendelse

Jernit, (1424 Jærnwith, 1. led 'jern', 2. led -ved 'større skov'; skoven har måske været opfattet som uigennemtrængelig), tidligere hovedgård ved Hammel, se Frijsenborg.

https://denstoredanske.lex.dk/Jerstrup

Jerstrup

2022-06-02T09:49:21+02:00

fri anvendelse

Jerstrup er et af Fyns mindre godser. I 1700-tallet var arealet på 274 hektar plus 38 fæstegårde. I 1804 blev Jerstrup købt af grevskabet Gyldensteen, hvis hovedsæde ligger få kilometer vest for Jerstrup. Jerstrup var i mange år en forpagtergård under Gyldensteen. Nu drives jorden som en del af Gyldensteens markbrug. Hovedbygningen, som er opført i 1790, blev i 2000 samen med 3 hektar have frasolgt. I 2007 blev hovedbygningen købt af familien Schimko fra Harritslevgård. Den er nu omdannet til et veludstyret konference- og feriecenter.

https://denstoredanske.lex.dk/Juellinge

Juellinge

2012-04-23T13:28:09+02:00

fri anvendelse

Juellinge, hovedgård ved Karise 10 km vest for Store-Heddinge. Gården kendes fra 1300-t. som Valbygård. Statsmanden Jens Juel oprettede 1672 baroniet Juellinge, der 1721 overførtes til Halsted Kloster på Lolland. Hovedgården ejedes 1750-1937 af slægten Moltke, til 1922 som del af lensgrevskabet Bregentved. Den indgik senere i Holmegaard Gods. Den nuværende toetagers hovedbygning, der sammen med ladegårdsanlægget ligger på et ældre dobbeltvoldsted, er opført 1675 i hollandsk klassicisme og udstyret med et brudt, mansardlignende tag. Gårdfacaden med fremspringende midterparti er beklædt med granitkvadre og dekoreret med ovale blændingsfelter under hovedgesimsen.

https://denstoredanske.lex.dk/Jungetg%C3%A5rd

Jungetgård

2009-01-31T09:47:35+01:00

fri anvendelse

Jungetgård, (1472 Jvnghet, 1497 Jwnget gord, af glda. *jung 'morads, hængesæk', beslægtet med eng, og with 'større skov'), tidligere hovedgård i Salling 22 km nord for Skive. Tilhørte fra 1400-t. til begyndelsen af 1620'erne slægten Skeel. Udflyttet og placeret på et firkantet voldsted omgivet af grave ligger den vinkelformede hovedbygning med spærremur mod sydøst, opført for Herman Skeel omkring 1548. Sydfløjen, der er den bedst bevarede, er dels i et stokværk med kælder, dels i to stokværk uden kælder. Ved istandsættelse i 1924 blev hovedbygningens vestfløj fra 1781 nedrevet.

https://denstoredanske.lex.dk/Kabbel

Kabbel

2014-03-21T09:02:15+01:00

fri anvendelse

Kabbel, tidligere hovedgård 2 km nord for Lemvig. Gårdens oprindelige navn menes at have været Kabeholt, dvs. gården med sømærket. Den er nævnt første gang sidst i 1400-t., hvor den ejedes af Oluf Rytter. Senere har den bl.a. tilhørt slægterne Kruse, Grubbe, Daa, Krabbe, Nors og Wandborg. En opblomstring skete, da købmand Niels Jacobsen overtog Kabbel i 1741. Han og senere hans søn Jens, adlet de Stiernhielm, ombyggede gården og ofrede store summer på sognekirken Nørlem Kirke. Efter Jens de Stiernhielms død i 1780 indstiftede hans mor Stiernhielms Hospital med en lille - endnu bevaret og fredet - bygning ved Nørlem Kirke. Kabbels nuværende stuehus er fra 1829, udlængerne fra 1890'erne. Kabbel ligger i et fredet område på 230 ha, som strækker sig langs Lem Vig fra Nissum Bredning til Nørlem Kirke. Mod nord er der stejle kystskrænter og dybe kløfter, og midt i området ligger to små skovområder, Kabbel Skov, sjældne rester af oprindelig vestjysk skov med bl.a. et tæt bunddække af ramsløg. Det privatejede område er tilgængeligt ved afmærkede naturstier.

https://denstoredanske.lex.dk/Kal%C3%B8_Hovedg%C3%A5rd

Kalø Hovedgård

2016-09-26T12:08:27+02:00

fri anvendelse

Kalø Hovedgård, hovedgård ved Rønde på Djursland med 914 ha under Fussingø Statsskovdistrikt. Efter nedrivning af Kalø Slot blev der i 1703 opført en trefløjet hovedbygning i bindingsværk ved slottets ladegård. Kalø var en del af stamhuset Frisenvold 1731-1802, kom 1825 i Hamborgslægten Jenischs besiddelse, men blev som tysk ejendom i 1945 konfiskeret af den danske stat; den udstykkedes bl.a. til statshusmandsbrug og Kalø Landbrugsskole. I 1948 bortforpagtedes Kalø til Jagtfonden, der bl.a. skulle forestå Kalø Jægerskole. Jagthuset, opført 1898 ved arkitekt Hack Kampmann, blev efter ombygning og udvidelse i 1940'erne indrettet til Vildtbiologisk Station. Hovedbygningen inkl. Jagthuset (Jagtslottet) rummer i dag Sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge. Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger syd herfor ligesom Højskolen på Kalø. En ladebygning i bindingsværk fra 1727, Karlsladen, er nu indrettet som besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge.

https://denstoredanske.lex.dk/Keldk%C3%A6r

Keldkær

2009-01-31T17:40:19+01:00

fri anvendelse

Keldkær, herregård ved Vejle, se Kjelkær.