Datasets:

alexandrainst

/

lexdk-open

like 2

Follow

Alexandra Institute 26

https://denstoredanske.lex.dk/Snogeholm

Snogeholm

2020-04-16T15:57:17+02:00

fri anvendelse

Snogeholm, slot ved Snogeholmssjön ca. 15 km nord for Ystad. I middelalderen lå borgen Heireholm På en lille ø i Snogeholmsjön lå der i middelalderen en borg kaldet Heireholm, som blev nedlagt i 1500-t. Inde på fastlandet opførtes i stedet gården Snogeholm oprindelig som en enetages bygning. I 1795 blev Snogeholm overtaget af greve Carl Gustav Piper. I 1870'erne opførtes det nuværende slot i fransk barokstil efter tegninger af den danske arkitekt Carl Ferdinand Rasmussen. Snogeholm er i privateje og drives som hotel, restaurant og konferencecenter.

https://denstoredanske.lex.dk/Sofiero

Sofiero

2014-01-20T16:50:33+01:00

fri anvendelse

Sofiero, tidligere kongeligt lystslot ved Øresund umiddelbart nord for Helsingborg i Sverige, opført 1864-65 for den senere kong Oscar 2. og hans hustru, Sofia. Bygningen med de fem tårne blev forhøjet 1874-75. Den omgives af et større haveanlæg med bl.a. mere end 10.000 rhododendron, oprindelig plantet af den senere kong Gustav 6. Adolf, der s.m. den ligeledes haveinteresserede kronprinsesse Margareta overtog slottet som bryllupsgave i 1905. Parrets fem børn, deriblandt den senere dronning Ingrid af Danmark, voksede op på slottet; Ingrids toetagers legehus er bevaret. Kongen testamenterede Sofiero til Helsingborg Kommune (1973), og slot og have er åbnet for offentligheden.

https://denstoredanske.lex.dk/Sonnerupg%C3%A5rd

Sonnerupgård

2014-01-20T17:01:00+01:00

fri anvendelse

Sonnerupgård, hovedgård nær Hvalsø på Midtsjælland. Sonnerupgårds historie kan følges tilbage til 1341, hvor den nævnes første gang. Den har været i slægten Bilds eje; i 1621 ejedes gården af rigsråd Manderup Parsberg. I 1793 købte assessor Zeuthen Sonnerupgård. Hans søn Chr.F. Zeuthen oprettede i 1843 baroniet Zeuthen der bestod af Sonnerupgård, Tøl­løse og Søgård. Efter baroniets ophævelse i 1921 solgtes Sonnerupgård i 1925 til konsortiet Schulin-Zeuthen; fra 1954 ejede forsikringsselskabet Alm. Brand. Siden 1996 har Sonnerupgård været ejet af Birgitte Israelsen Knudsen og Peter Kjær Knudsen; stedet drives nu som kursusejendom og selskabslokaler. Sonnerupgårds hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Sostrup

Sostrup

2016-09-14T06:08:09+02:00

fri anvendelse

Sostrup, 1725-1829 Skeel, 1829-1944 Benzon, hovedgård (sædegård) ved landsbyen Gjerrild 10 km nordvest for Grenaa. Gården nævnes 1388 og ejedes af bl.a. slægten Hvass, slægten Skeel/Scheel 1612-1823 (del af grevskabet Scheel 1725-1807) og slægten Benzon/Mylius-Benzon 1829-1945 (til 1924 som stamhus). Den trefløjede hovedbygning i tre etager med trappetårne, omgivet af vandfyldte grave, er opført 1599-1606 for Sophie Bille (1549-1608). Sydfløjens portgennemkørsel smykkes af Jørgen Skeels storslåede sandstensportal fra ca. 1620. Sostrup Gods (830 ha, 1998) blev udskilt 1950, og hovedbygningen, Sostrup Slot, erhvervedes 1960 (i 1966 tillige ladegården) af cistercienserordenen og indrettedes til nonnekloster. Nonnerne indrettede kirke og kloster i en fløj af ladegården, og bygningerne blev også brugt til pensionat, kursus- og feriecenter. 1990-92 byggede nonneordenen et firefløjet klosteranlæg, tegnet af den tyske arkitekt Karl Heinz Sönnichsen. 1998 fik klostret rang af abbedi; se også Maria Hjerte Kloster. Nonnerne forlod Sostrup 2013, og slottet er herefter blevet brugt til kurser, konferencer og andre aktiviteter, gerne med et spirituelt, kulturelt indhold.

https://denstoredanske.lex.dk/Spanager

Spanager

2014-01-20T17:21:41+01:00

fri anvendelse

Spanager, tidligere hovedgård (sædegård) og nuværende døgninstitution 10 km vest for Køge. Dens historie kan føres tilbage til 1384, hvor den nævnes første gang. I 1760 blev Spanager en del af stamhuset Giesegaard. Spanagers hovedbygning blev brugt som enkesæde. I 1923 blev den 361 ha store hovedgård udstykket. Det meste af jorden blev afgivet til oprettelse af statshusmandsbrug. Hovedbygningen med 33 ha blev solgt til Københavns Kommune, som brugte Spanager først til børnehjem; i dag er bygingerne rammen om skole og behandlingshjem. Indtil 1960 medvirkede børnene til at drive landbruget.

https://denstoredanske.lex.dk/Stampenborg

Stampenborg

2009-02-02T04:28:43+01:00

fri anvendelse

Stampenborg, baroni ved Præstø, oprettet 1809 af godserne Jungshoved, Oremandsgård og Nysø med sidstnævnte som hovedsæde og med ejeren Holger Stampe (1754-1827) ophøjet til baron. Baroniet overgik 1924 til fri ejendom.

https://denstoredanske.lex.dk/Stensballeg%C3%A5rd

Stensballegård

2014-01-22T18:29:23+01:00

fri anvendelse

Stensballegård, hovedgård (sædegård) umiddelbart øst for Horsens. Gården ejedes i 1400- og 1500-t. af slægten Rosenkrantz, 1690-1927 af slægterne Krag-Juel-Vind-Arenfeldt og Krag-Juel-Vind-Frijs, som stamhus 1748-1920; fra 1928 ejes den af slægten Ahlefeldt-Laurvig. Hovedbygningen, opført i barok 1692-93 af Ernst Brandenburger, består af en høj hovedfløj og to lave, vinkelbyggede sidefløje; tværfløjene mod nord og syd er tilføjet 1867 og 1943.

https://denstoredanske.lex.dk/Svaneholm

Svaneholm

2014-01-23T10:51:35+01:00

fri anvendelse

Svaneholm, hovedgård (sædegård) ca. 40 km øst for Malmø og 2 km nord for Skurup i Skåne. Svaneholm Slot blev opført i 1534 på en holm i Svanesø af rigsråd Mourids Jepsen Sparre. Det er bygget som en fritliggende forsvarsborg med fremspringende gavle. Sparreslægten ejede Svaneholm frem til 1601, hvorefter det overgik til slægten Gyldenstierne. I 1782 blev Svaneholm overtaget af landbrugsreformatoren Rutger Macklean, der bl.a. gennmførte udskiftning af godsets jorde. Det ejes i dag af Svaneholms slotts andelsförening. Svaneholm Slot rummer et af Sveriges fineste egnsmuseer; i sydfløjen er der indrettet restaurant.

https://denstoredanske.lex.dk/Svinningeg%C3%A5rd

Svinningegård

2015-12-14T13:03:30+01:00

fri anvendelse

Svinningegård, gård 1 km øst for Svinninge ved hovedvejen mellem Kalundborg og Holbæk. Svinningegård blev oprettet i 1783 ved sammenlægning af flere nedlagte bøndergårde. Den hørte først til Hagestedgård og senere til Aggersvold. I 1850 opførte ejeren G. L. Wittroch bygningerne. I 1929 købte godsejer N.T. Danielsen, Adamshøj, gården, men solgte den i 1945 til svigersønnen H. Hansen-Nord.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%A6byg%C3%A5rd_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Sj%C3%A6lland

Sæbygård

hovedgård på Sjælland

2014-01-24T12:39:30+01:00

fri anvendelse

Sæbygård, hovedgård (sædegård) ved Tissø 5 km nord for Høng. Gården tilhørte kronen 1379-1664, hvorefter den kom i rentemester Henrik Müllers eje. Den trefløjede klassicistiske hovedbygning fra ca. 1770 blev nedrevet 1966; ladegården genopførtes ca. 1880 efter brand.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%A6byholm

Sæbyholm

2014-01-24T12:50:59+01:00

fri anvendelse

Sæbyholm, hovedgård 3 km øst for Nakskov, kendt fra 1355. Den indgik i baroniet Vintersborg 1673-1801, i grevskabet Hardenberg-Reventlow 1817-1924, siden 1801 i ejerfællesskab med Krenkerup. Den trefløjede hovedbygning er opført 1856, en avlsbygning 1857.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8bo

Søbo

2014-01-24T12:53:17+01:00

fri anvendelse

Søbo, hovedgård (sædegård) ved Søbo Sø 12 km nord for Faaborg, kendt fra 1429, da den tilhørte slægten Reventlow. Den vinkelbyggede hovedbygning fra 1720'erne over en høj kampestenskælder fremstår som en ombygning af Anders Billes stenhus fra 1650'erne.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8by_S%C3%B8g%C3%A5rd

Søby Søgård

2014-01-24T13:10:11+01:00

fri anvendelse

Søby Søgård, Søbysøgård, tidligere hovedgård (sædegård) 12 km syd for Odense. Gården tilhørte fra 1400-t. til 1616 slægten Urne. Den var stamhus 1745-1802. På et voldsted anlagt 1559 for Axel Urne (d. 1577) ligger den trefløjede hovedbygning med midterfløj fra 1641, østfløj fra ca. 1710 og vestfløj fra 1768 med senere tårn. Gården blev 1931 købt af staten og er siden anvendt som statsfængsel af Kriminalforsorgen.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8dringholm

Sødringholm

2014-01-24T13:12:18+01:00

fri anvendelse

Sødringholm, hovedgård (sædegård) i landsbyen Sødring ved mundingen af Randers Fjord. Gården kendes fra 1474 og har i perioder været drevet s.m. den nærliggende Demstrup; 1674-ca. 1742 var den del af grevskabet Løvenholm. Den nuværende trefløjede hovedbygning nær Sødring Kirke opførtes 1758-59 og er senere ombygget.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8g%C3%A5rd

Søgård

2014-01-24T14:08:40+01:00

fri anvendelse

Søgård, tidligere hovedgård ved Kliplev 12 km syd for Aabenraa. Gården er nævnt 1357 og var indtil 1725 i slægten Ahlefeldts eje som hertugdømmet Slesvigs største gods; 1934 blev den overtaget af staten. Den gamle hovedbygning på et stort middelalderligt voldsted blev ødelagt 1643, den nuværende opførtes i 1830'erne. Den blev ombygget og udvidet til kaserne 1936-39. En agerumslade er fra 1780.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8holt

Søholt

2014-01-24T14:13:14+01:00

fri anvendelse

Søholt, hovedgård (sædegård) ved Søndersø syd for Maribo, oprettet 1576. Den nuværende toetagers hovedbygning fra 1804, der rummer rester af stenhuset på det oprindelige Bregerupgård, blev ombygget 1853 med bl.a. tilføjelse af en kort tværfløj med renæssancegavle og et tårn ved vestgavlen. Parken har et anlæg i fransk barokstil fra ca. 1690. Gården har landbrugs- og skovdrift med Engestofte nord for Maribosøerne, der delvis indgår i godsets arealer.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8nderkarle

Sønderkarle

2014-01-24T16:38:36+01:00

fri anvendelse

Sønderkarle, baroni, oprettet 1819 af godserne Højbygård og Lungholm på Lolland; ejeren fik titel af baron Bertouch-Lehn. Baroniet overgik 1925 til fri ejendom, og en stor del af jorderne udstykkedes til husmandsbrug.

https://denstoredanske.lex.dk/Tersl%C3%B8seg%C3%A5rd

Tersløsegård

2014-01-14T07:02:00+01:00

fri anvendelse

Tersløsegård, tidligere hovedgård (sædegård) i landsbyen Tersløse 10 km nordvest for Sorø. Gården er kendt fra 1200-t.; den ejedes 1745-54 af Ludvig Holberg, der fik oprettet baroniet Holberg (1747-54) og testamenterede gården til Sorø Akademi. Avlsgården frasolgtes i 1818. Hovedbygningen fra 1737 med sidefløje fra anden halvdel af 1700-t. blev 1905 overtaget af Soransk Samfund, der lod Martin Nyrop restaurere den. I 1917 oprettedes Den Holbergske Stiftelse, Tersløsegård, der ejer gården og har indrettet museum med mindestuer for Holberg.

https://denstoredanske.lex.dk/Thorseng

Thorseng

2009-02-02T10:12:28+01:00

fri anvendelse

Thorseng, stamhus oprettet 1711 efter Knud Juels død i 1709 til hans ældste søn, Niels Juel. Stamhuset var oprettet på grundlag af Valdemars Slot på Tåsinge og overgik til fri ejendom 1923.

https://denstoredanske.lex.dk/Toppeladug%C3%A5rd

Toppeladugård

2020-04-19T15:07:23+02:00

fri anvendelse

Toppeladugård, herregård 15 km sydøst for Lund i Skåne. Toppeladugård var oprindelig en ladegård under Häckeberga, men blev i 1720 udskildt. Ejeren Christine Piper lod den første egentlige hovedbygning opføre og anlagde den park, som stadig omgiver slottet. I 1918 erhvervedes Toppeladugård af ritmesteren Johan Kuylenstierna,der lod den nye hovedbygning opføre i renæssancestil.

https://denstoredanske.lex.dk/Torbenfeld

Torbenfeld

2014-01-16T08:12:14+01:00

fri anvendelse

Torbenfeld, Torbenfeldt, 1668-1907 Frydendal, hovedgård (sædegård) 15 km sydvest for Holbæk. Gården er nævnt 1377, ejet af bl.a. slægterne Moltke, Gøye og Brahe, 1668 erhvervet af Frederik 3.; fra 1671 ejet af skiftende slægter, siden 1873 Treschow. På en holm i en sø ligger den trefløjede hovedbygning med kamtakkede gavle og kviste. Sydfløjen med hvælvede kældre, til dels fra 1400-t., blev ombygget og fik tårn i 1650'erne; portfløjen i øst er fra 1577 (ombygget 1755), og nordfløjen fra 1767 har hjørnetårne fra 1906, da hele anlægget blev restaureret ved C.M. Smidt. Forpagterboligen Det Gule Palæ (1907) blev nedrevet 1975. Tæt ved gården ligger Frydendal Kirke. Torbenfeld og Orelund Godser omfatter 1711 ha (2000).

https://denstoredanske.lex.dk/Torup

Torup

2022-11-07T10:42:27+01:00

fri anvendelse

Torup er en herregård ca. 15 km øst for Malmø, som gennem tiden har haft mange forskellige ejere. Torup var ejet af slægten Grubbe (1582-1645), Corfitz Ulfeldt (1647-1653), beslaglagt af den danske krone (1653-1658), restitueret til Ulfeldt (1658-1660), konfiskeret af den svenske krone (1660-1735), herefter tilbage til Ulfeldts barnebarn Joachim Beck-Friis og siden til slægterne Stjernblad og Coyet. Den firefløjede hovedbygning med kamtakkede gavle og to hjørnetårne er en af Nordens bedst bevarede renæssanceborge, opført fra midten af 1500-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. Torup blev købt i 1970 af Malmø kommune og er med sit store park- og haveanlæg åben for offentligheden.

https://denstoredanske.lex.dk/Tostrup

Tostrup

2020-11-30T14:51:13+01:00

fri anvendelse

Tostrup er et tidligere navn på hovedgården Christianssæde.

https://denstoredanske.lex.dk/Tranek%C3%A6r_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Langeland

Tranekær

hovedgård på Langeland

2021-07-13T10:41:33+02:00

fri anvendelse

Tranekær er en hovedgård i byen Tranekær på Langeland. Tranekær har siden 1200-tallet været et stridsemne mellem danske konger og holstenske grever (se Langeland). Fra 1663 har det været i slægten Ahlefeldt/Ahlefeldt-Laurvigs eje, 1672-1928 som hovedsæde i Lensgrevskabet Langeland. På en høj og stejl borgbanke ligger den tofløjede, vinkelformede hovedbygning, en rest af en firefløjet middelalderborg fra 1500-tallet, hvis syd- og østfløj blev nedrevet i 1722. Nord- og vestfløjen blev hårdt restaureret 1862-1863 af N.S. Nebelong, der tilføjede takkede og blændingsprydede gavle og et ottekantet nygotisk tårn. Ud over hovedbygningen er teaterbygningen, herskabsstalden, vognladen og tepavillonen, alle opført ca. 1800, fredet. Den store landskabshave har talrige sjældne planter og træer samt naturkunstværker af danske og udenlandske kunstnere (se naturkunst). Tranekær Gods I/S omfatter 1863 ha (2000).

https://denstoredanske.lex.dk/Trolholm

Trolholm

2009-02-02T10:50:33+01:00

fri anvendelse

Trolholm, 1582-1708 navn på hovedgården Holsteinborg.

https://denstoredanske.lex.dk/T%C3%A5rnborg_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Sj%C3%A6lland

Tårnborg

hovedgård på Sjælland

2012-10-05T08:21:58+02:00

fri anvendelse

Tårnborg, hovedgård i Korsør, der i 1949 overgik til Korsør Kommune og fra 2007 er en del af Slagelse Kommune. Den var oprindelig avlsgård, kaldet Korsør Slots Ladegård, til borgen Tårnborg og blev ca. 1670 oprettet som hovedgård på sin nuværende plads, til 1846 med navnet Dyrehovedgård. Den klassicistiske hovedbygning fra 1803 indgår i hotellet Comwell Grand Park (2012), der blev opført i 1989 som Tårnborg Park Hotel. Parken rummer Korsør Golfklub med en 18 hullers golfbane.

https://denstoredanske.lex.dk/T%C3%A5rnholm

Tårnholm

2014-01-16T09:02:10+01:00

fri anvendelse

Tårnholm, hovedgård på østsiden af Korsør Nor, 5 km øst for Korsør. Dens oprindelse kan føres tilbage til det kongelige borganlæg Tårnborg, der blev opgivet i begyndelsen af 1400-t., idet Tårnholm er anlagt på den tidligere borgs jorde. Tårnholm Gods blev oprettet i 1774 af Christian Egger ved salget af ryttergodset fra Antvorskov Rytterdistrikt. Christian Eggers søn solgte Tårnholm til P.J. Giersing, som lod den nuværende nyklassicistiske hovedbygning samt avlsbygninger i bindingsværk opføre i 1798. Tårnholm var fra 1845 til 1923 i slægten Oksholms eje. Tårnholm ejes siden 1998 af Knud Falck Rasmussen.

https://denstoredanske.lex.dk/Udstrup

Udstrup

2014-01-16T09:18:26+01:00

fri anvendelse

Udstrup, hovedgård ved Nissum Fjord 2 km øst for Sønder Nissum. Den er nævnt 1424 og var 1669-1776 under Rysensteen. Den lave, trefløjede hovedbygning er ligesom en del af avlsgården opført i 1784. Jorderne er delvis tilkøbt fra den nærliggende Pallisbjerg.

https://denstoredanske.lex.dk/Ulfeldtsholm

Ulfeldtsholm

2009-02-02T11:23:59+01:00

fri anvendelse

Ulfeldtsholm, tidligere navn på herregården Holckenhavn.

https://denstoredanske.lex.dk/Urup_-_hovedg%C3%A5rd_i_Jylland

Urup

hovedgård i Jylland

2014-01-16T09:33:27+01:00

fri anvendelse

Urup, hovedgård (sædegård) 10 km nordvest for Horsens. Gården er nævnt 1448 og ejedes 1450-1608 af slægten Skram. På et senmiddelalderligt voldsted opførtes et stenhus, der ved udvidelser og tilføjelser i 1540'erne (for Peder Skram) og i 1590'erne resulterede i en trefløjet hovedbygning. Den blev ombygget i 1700- og 1800-t. og benyttes nu til hotel og ferielejligheder. Af nogle af jorderne oprettedes 1791 gården Julianelyst, der ligesom Urup nu drives s.m. Åkær.

https://denstoredanske.lex.dk/Valbyg%C3%A5rd

Valbygård

2014-01-09T17:15:24+01:00

fri anvendelse

Valbygård, Valdbygård, hovedgård (sædegård) 4 km nordvest for Slagelse, oprettet 1774 af Antvorskov ryttergods; fra 1846 i familien Bechs eje. Den nuværende hovedbygning er opført 1853-55 ved arkitekten Laurits Albert Winstrup (1815-89) i nygotisk stil med karnapper og kamtakkede gavle. Valdbygård Gods omfatter 1100 ha (2013). Valbygård Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Valn%C3%A6s

Valnæs

2020-04-17T15:36:00+02:00

fri anvendelse

Valnæs, hovedgård på Falsters nordøstligste spids 12 km vest for Nørre Alslev. Valnæs, der tidligere Egense, blev oprettet i 1766 ved salget af krongodset på Falster. Første ejer var købmand Hans Bergeshagen Hincheldey. Den nuværende nyklassicistiske hovedbygning i to etager og rundt trappetårn blev opført i 1910 ved arkitekt Thorvald Gundestrup. Valnæs gods omfatter 446 ha.

https://denstoredanske.lex.dk/Vapn%C3%B8

Vapnø

2017-08-23T07:44:58+02:00

fri anvendelse

Vapnø, svensk Wapnö, svensk herregård i Halland få kilometer nord for Halmstad. Hovedbygningen fra 1754 er opført på fundamenter fra en ældre borg. Vapnø Gods er i dag på 2200 hektar, og det drives som aktieselskab. Gården har med 1400 mælkekøer en af Sveriges største kvægbesætninger. Hovedbygningen bliver sammen med en del af avlsgården drevet som restaurant, hotel og kursusvirksomhed. En gårdbutik sælger fortrinsvis Vapnøs egne produkter. I slutningen af 1300-tallet var Vapnø et kloster. Et barnebarn af den svenske helgeninde Birgitta af Vadstena testamenterede godset til klosteret i Vadstena 1379. 1409 solgte klosteret godset. Fra 1470 var godset i slægten Urups besiddelse, men 1661 blev godset overtaget af den nye svenske generalguvernør for Skåne, Gustaf Otto Stenbock. 1741 blev Vapnø købt af generalløjtnant Georg Bogislaus Staël von Holstein (1685-1763). Holstein ophøjede Vapnø sammen med nabogodset Sperlingsholm til fideikommis for slægten, dvs. at hans efterkommere kunne eje, men ikke sælge godset. Fideikommiet blev i 1964 afløst af Wapnø AB, og Vapnø ejes fortsat af familien Staël von Holstein.

https://denstoredanske.lex.dk/Vedbyg%C3%A5rd

Vedbygård

2014-01-10T08:49:01+01:00

fri anvendelse

Vedbygård, hovedgård i Ruds Vedby 7 km nordøst for Høng. Den er nævnt 1346, kom senere under kronen og var 1429-1671 i slægten Ruds eje. På et kvadratisk voldsted omkranset af vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning med en sengotisk sydfløj, hvis ældste dele er fra anden halvdel af 1400-t., en sengotisk nordfløj fra ca. 1540 og en vestfløj, der opførtes hhv. 1760 og 1855. I hovedbygningen er der frilagt kalkmalerier fra 1500-t. Hovedbygningen har siden 1917 fungeret som ferie- og rekreationshjem under Diakonissestiftelsen.

https://denstoredanske.lex.dk/Vesterbyg%C3%A5rd

Vesterbygård

2014-01-10T10:22:01+01:00

fri anvendelse

Vesterbygård, hovedgård (sædegård) nord for Tissø 14 km sydøst for Kalundborg. Den er nævnt 1354, da den overgik til Roskilde bispestol, var 1562-1664 under kronen, 1750-1843 under Lerchenborg og siden i slægten Fonnesbech/Fonnesbech-Wulffs eje. Den nuværende smukke, trefløjede hovedbygning er opført 1844-46 i senklassicistisk stil.

https://denstoredanske.lex.dk/Vibyg%C3%A5rd

Vibygård

2014-01-10T11:42:13+01:00

fri anvendelse

Vibygård, hovedgård i den nordlige del af Viby på Sjælland. Vibygård kendes tilbage til Erik 6. Menveds tid, og i 1315 ejede Morten Truelsøn Sparre stedet. Vibygård blev i Sparreslægtens eje i henved 300 år, indtil ca. 1620, da Claus Sparre solgte den til rentemester Sigvard Beck; i 1650 overtog rigs­admiral Ove Giedde Vibygård. Han havde dog kun Vibygård i fem år, idet han videresolgte hovedgården til rigsråd Otte Krag. Ved forordningen af 1682 blev det tilladt ikke­adelige at erhverve såkaldt adeligt gods, og samme år blev Vibygård overtaget af professor, dr.theol. Christian Nold. I 1709 blev Frederik 4. ejer af Vibygård, og i 1717 blev gården udlagt til ryttergods, men allerede året efter blev Vibygård sat på auktion og opkøbt af godssamler Peder Benzon. I 1758 erhvervedes Vibygård af kancelliråd Peder Quistgaard, og stedet forblev i slægtens eje indtil 1827. Vibygård ejes i dag af godsejer Mogens Jørgensen og sønnen Christian Jørgensen. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1857; den blev renoveret i 1936 efter en brand.

https://denstoredanske.lex.dk/Viffertsholm

Viffertsholm

2009-02-02T12:36:58+01:00

fri anvendelse

Viffertsholm, hovedgård ved Hadsund, se Gammel Wiffertsholm.

https://denstoredanske.lex.dk/Villestrup

Villestrup

2009-02-02T12:43:06+01:00

fri anvendelse

Villestrup, herregård ved Rold Skov, se Willestrup.

https://denstoredanske.lex.dk/Vindingeg%C3%A5rd

Vindingegård

2014-02-04T13:25:29+01:00

fri anvendelse

Vindingegård, til 1677 navn på hovedgården Fuirendal.

https://denstoredanske.lex.dk/Visborgg%C3%A5rd

Visborggård

2014-01-10T15:25:51+01:00

fri anvendelse

Visborggård, tidligere hovedgård ved Visborg 3 km nordøst for Hadsund. Gården er nævnt 1351 og tilhørte indtil 1527 slægten Munk, 1527-1681 slægten Seefeld; 1938 blev den overtaget af staten og udstykket. På et voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning. Sydfløjen med sandstensudsmykket portgennemkørsel og to hjørnetårne er opført 1575-76 for rigsråd Jacob Seefeld (1545-99), østfløjen er fra 1748, og vestfløjen fra 1796. Bygningen ejes af Region Nordjylland og benyttes siden 1932 som psykiatrisk plejehjem, Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard.

https://denstoredanske.lex.dk/Vittsk%C3%B6vle

Vittskövle

2014-01-10T15:33:26+01:00

fri anvendelse

Vittskövle, herregård ca. 20 km syd for Kristianstad i Sverige. Stedet er nævnt i 1355, herregården var i slægterne Brahes og Barnekows eje til 1826, fra 1837 slægten Stjernswärd. Den høje, firefløjede hovedbygning med to runde hjørnetårne er en af Nordens bedst bevarede renæssanceborge. Den opførtes i 1550'erne for Jens Axelsen Brahe på et voldsted omgivet af vandfyldte grave og haveanlæg. Hovedbygningen rummer interiører fra 1800-t. Der er offentlig adgang til parken øst for Vittskövle.

https://denstoredanske.lex.dk/Voerg%C3%A5rd

Voergård

2010-04-26T07:46:20+02:00

fri anvendelse

Voergård, Vorgård, hovedgård (sædegård) 10 km nord for Dronninglund. Gården er nævnt 1481 og kom under kronen 1536; senere fik den skiftende ejere, 1872-1946 Scavenius, 1955 grev Ejnar Oberbech-Clausen (1883-1963) og Den Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familiefond. Den velbevarede renæssanceborg, Voergård Slot, er et tofløjet vinkelanlæg på et stort voldsted, omgivet af vandfyldte grave. Nordfløjen er opført 1520 for Børglumbispen Stygge Krumpen; den blev brandskadet under Grevens Fejde 1534, senere forlænget og sammenbygget med østfløjen, der opførtes 1586-91 for Ingeborg Skeel (ca. 1545-1604). Den har to ottekantede hjørnetårne og en portgennemkørsel med en prægtig sandstensportal fra 1588. En muret bro over voldgraven er genopført i slutningen af 1950'erne og fører ud til den store park, anlagt 1768; efter 1955 blev den omlagt efter fransk forbillede, ligesom slottet indrettedes med kostbart fransk indbo og i 1963 åbnedes for offentligheden.

https://denstoredanske.lex.dk/Vosborg

Vosborg

2012-06-18T19:35:47+02:00

fri anvendelse

Vosborg, herregård i Vestjylland, se Nørre Vosborg.

https://denstoredanske.lex.dk/Vosn%C3%A6sg%C3%A5rd

Vosnæsgård

2014-01-10T15:41:56+01:00

fri anvendelse

Vosnæsgård, Vosnæs, hovedgård og gods (2000: 725 ha) ved Kalø Vig 17 km nordøst for Aarhus. Nævnt 1486, fra 1869 i slægten Knuths eje. En trefløjet hovedbygning fra 1851 blev ombygget 1897 af August Klein (1839-1909), der kort forinden havde leveret tegninger til ladegårdsanlægget.

https://denstoredanske.lex.dk/Vrams_Gunnarstorp

Vrams Gunnarstorp

2022-08-26T12:59:25+02:00

fri anvendelse

Vrams Gunnarstorp er en herregård ca. 15 km øst for Helsingborg i Sverige. Den er nævnt i 1491 og har siden 1839 været i slægten Tornérhielms eje. Den firefløjede hovedbygning med nordfløj fra 1500-tallet fremstår i nederlandsk renæssance, opført 1633-1644 for rigsadmiral Jørgen Vind og gennemgribende restaureret i 1850'erne. Parken med bl.a. vældige buksbomhække og en avnbøgsgang blev allerede i 1749 omtalt af Linné som en seværdighed.

https://denstoredanske.lex.dk/Vr%C3%A5_-_hovedg%C3%A5rd_i_Jylland

Vrå

hovedgård i Jylland

2009-02-02T13:11:16+01:00

fri anvendelse

Vrå, tidligere hovedgård nord for Aalborg, se Gammel Vrå.

https://denstoredanske.lex.dk/V%C3%A5r

Vår

2014-01-11T17:10:00+01:00

fri anvendelse

Vår, tidligere hovedgård ved Farstrup 14 km øst for Løgstør, oprettet af rigsråd Bjørn Andersen (d. 1583). Efter en brand 1587 genopførtes hovedbygningen med sine tre fløje, der i 1722 blev ombygget og reduceret til to fløje. Jorderne blev udstykket 1923.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%85lholm

Ålholm

2022-01-11T11:28:29+01:00

fri anvendelse

Ålholm er en hovedgård (sædegård) umiddelbart vest for Nysted på Lolland. Gården nævnes i 1328 som tilhørende Christoffer 2., og den var i kronens besiddelse indtil 1725, da den erhvervedes af slægten Raben-Levetzau, der ejede den indtil 1995 som del af grevskabet Christiansholm 1734-1921. De første bygninger går tilbage til middelalderen, og anlægget opførtes som en befæstede vandborg. Nordfløjen udgør den ældste del med nordvesttårnet og vestgavlen fra 1300-tallets første tiår. Nordøsttårnet stammer fra 1300-tallets slutning; den nuværende højde fik det i 1580'erne, da østfløjen påbegyndtes (1581, ombygget 1779). I 1889 blev slottet moderniseret og ombygget i nygotisk stil ved Hans J. Holm for Fr. Raben-Levetzau, hvorved borggården opdeltes i to mindre gårde ved opførelsen af to nye tværfløje. Vestpartiet af den oprindelige sydfløj genskabtes i 1944. En del af slottets indbo blev solgt på auktion ved ejerskiftet i 1995, da det blev overtaget af forretningsmanden Stig Husted-Andersen (1944-2008). Ålholm Gods omfattede i 2001 2064 ha, heraf halvdelen skov. Større tilkøb og frasalg har siden ændret på godsets størrelse. Nordvest for hovedbygningen åbnede i 1964 Ålholm Automobil Museum, et af Nordeuropas største veteranbilmuseer. En smalsporsbane med veterantog kørte fra museet gennem den ydre slotspark ud til Østersøen. Museet lukkede i 2007, og bilerne blev bortauktioneret i 2012.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%85rsmarke

Årsmarke

2009-02-02T15:16:52+01:00

fri anvendelse

Årsmarke, indtil 1714 navn på herregården Knuthenborg.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98demark

Ødemark

2015-12-22T12:50:43+01:00

fri anvendelse

Ødemark, hovedgård 4 km sydvest for Munke Bjergby nord for Sorø. I 1280 nævnes Ødemark, da den efter en strid blev tilkendt Sorø Kloster. Ved reformationen kom gården til kronen, og i 1664 solgtes den af kong Frederik 3. til ad­miralitetsråd Jens Lassen. I 1720'erne kom Øde­mark atter tilbage til kronen, og i 1731 overdrog kong Christian 6. gård og gods til etatsråd Urban Bruun. I de følgende år var Ødemark en del i handelen. I 1827 købte forpagteren, senere kammerråd H.J. Petersen Ødemark og gården forblev i denne slægts eje i 3 generationer indtil 1935. I 1954 købte skovrider O. Friis Ødemark af Statens Jordlovsudvalg, der havde udstykket en del af tilliggendet. Hovedbygningen i to stokværk er opført i 1880 ved arkitekt H.J. Holm og ombygget 1935-36. Hestestalden er omdannet til festlokale, der udlejes. Ødemark Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98rb%C3%A6klunde

Ørbæklunde

2014-01-09T14:18:51+01:00

fri anvendelse

Ørbæklunde, til 1528 Lundsgård, hovedgård (sædegård) ved Ørbæk 11 km sydvest for Nyborg. Gården er nævnt 1502 og ejedes fra Reformationen til 1689 af slægten Friis, siden 1781 af slægten Lange. Den tofløjede hovedbygnings høje nordfløj med vægtergang, tre tårne mod haven og trappetårn mod gården er opført ca. 1560 og fik i 1593 vælske gavle samt spir på det forhøjede trappetårn. Den lavere østfløj opførtes ca. 1640 og ombyggedes ca. 1750. Trods senere moderniseringer står hovedbygningen med de velbevarede interiører som en af Fyns fineste renæssanceborge. Avlsgården har en stor lade fra 1630. Ørbæklunde Gods omfatter 650 ha (2002). Siden 2008 er der om sommeren blevet afholdt slotskoncerter på Ørbæklunde.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98struplund

Østruplund

2014-01-09T15:28:14+01:00

fri anvendelse

Østruplund, opr. Østrupgård, hovedgård 11 km nord for Odense. Hovedgården har været ejet af bl.a. familien Møller 1797-1924, som stamhus 1828-1921. Den nuværende store hovedbygning i to etager med højt tårn er opført 1881-82 ved arkitekt Carl Lendorf (1839-1918) i nederlandsk renæssancestil. Den købtes 1940 af staten og ejes nu af Fyns Amt, der benytter den som social institution. Avlsgården med tilliggende frasolgtes 1928 og drives nu som hovedgården Østrupgård.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98str%C3%A5t

Østråt

2009-02-02T15:06:22+01:00

fri anvendelse

Østråt, herregård i Norge, se Austråt.

https://denstoredanske.lex.dk/Hjelm_Fyr

Hjelm Fyr

2013-08-26T00:45:03+02:00

fri anvendelse

Hjelm Fyr, fyr på øen Hjelm i Kattegat, ca. 5 km fra kysten ved Hassensør, sydøst for Ebeltoft, adskilt fra fastlandet af Hjelm Dyb. Det hvide anduvningsfyr er 18 m højt og opført 1856 på øens højeste punkt, voldstedet Fyrbakken, 45 m.o.h. Fyret er tegnet af arkitekten N.S. Nebelong allerede i 1847 og blev opført under ledelse af arkitekt Ferdinand Meldahl. Det omgav sammen med en trefløjet bygning med boliger for fyrmester og øvrigt personale med familier en lukket gård. Fyrbygningerne, bortset fra tårnet, blev nedrevet i 2007, og tomten benyttes nu som helikopterlandingsplads. Fyret blev automatiseret, da den sidste fyrmesterfamilie forlod fyret og øen i 1969. Det styres af en computer, som står i radioforbindelse med det bemandede Fornæs Fyr, nord for Grenaa. Flammehøjden er 61 m.o.h., og fyrkarakteren er 8 sek. lange blink med lige så lange pauser. I 2004 blev energikilden ændret fra dieselgenerator til solceller, og lyskilden er en 1000 W glødelampe. Linsen er den oprindelige fresnellinse, og lyset er — afhængigt af retningen — hvidt, grønt eller rødt. Se også fyr og farvandsafmærkning.

https://denstoredanske.lex.dk/Tun%C3%B8_Fyr

Tunø Fyr

2010-10-15T19:44:59+02:00

fri anvendelse

Tunø Fyr, Tunø Fyr, vinkelfyr på Tunø mellem Jylland og Samsø, indrettet 1801 i Tunø Kirkes tårn, efter at dette var blevet forhøjet med 6 m. Det hvide firkantede tårn blev i 1906 yderligere forhøjet til sin nuværende højde, flammehøjde 31 m.o.h. Fyrkarakteren er 4 sekunders lys og 1 sekunds pause. Det er Danmarks femteældste bevarede fyr og vort næstældste aktive fyr kun overgået af Anholt Fyr. I juli 1798 besøgte Fyrvæsenets leder, Poul Løvenørn, byen Horsens for at lytte til de stedlige skibsføreres ønsker vedr. navigationen langs den østjyske kyst og bevilgede 1500 rigsdaler til etablering af et lampefyr på Tunø, som i 1846 forbedredes med et spejlapparat. Kombinationen af kirketårn og fyr ses ikke andre steder i Danmark, dog kan man øverst på østsiden af Sct. Nicolai Kirkes tårn i Køge se en anordning fra 1400-tallet til ophængning af en fyrlampe. Adresse: Tunø Hovedgade 28, Tunø, 8300 Odder.

https://denstoredanske.lex.dk/Vejr%C3%B8_Fyr

Vejrø Fyr

2020-04-17T15:36:14+02:00

fri anvendelse

Vejrø Fyr, fyr på Vejrø i Smålandsfarvandet. Det lave, sekskantede, hvide fyr blev opført i 1846 som erstatning for et vippefyr med kultønde. Det står på øens nordøstende og dens højeste punkt - 5 m.o.h. Fyret er 14 m højt og har en flammehøjde på 19 m. Det er et vinkelfyr med fyrkarakteren 4 sek. lys og 1 sek. pause. Tårnet står i hjørnet af en vinkelformet bygning, som har rummet boliger for fyrpersonalet og et maskinrum. Fyret blev automatiseret omkring 1980. Fyrbygningen er nu igen beboet. Se også fyr og farvandsafmærkning.

https://denstoredanske.lex.dk/Byrum

Byrum

2014-06-23T11:34:59+02:00

fri anvendelse

Byrum, by på Læsø; 436 indb. (2014). Byrum ligger midt på Læsø omkring midtvejs mellem de to øvrige byer, Vesterø Havn og Østerby. Mens disse begge er blevet til i forbindelse med anlæg af havne inden for de sidste 150 år, er øens centrale bydannelse af ældre dato, grundlagt af munke fra Vitskøl Kloster. Den omkranser den rødkalkede Byrum Kirke fra ca. 1200 og er Læsøs administrative centrum med rådhus, bibliotek, skole, ældreboliger, m.m. Byrum har desuden øens største supermarked, en biograf, et højt profileret spisested, Spegeriet, og et 17 m højt udsigtstårn, Læsø Tårnet, bygget 1927 af træskomager, cykelsmed og sømand Thorvald Hansen. I sommerperioden afholdes markedsdage i Byrum, og der er skiftende kunstudstillinger i Luddes Hus.

https://denstoredanske.lex.dk/Hjelm_%C3%98

Hjelm Ø

2020-04-16T15:24:15+02:00

fri anvendelse

Hjelm Ø, lille, ubeboet ø i Guldborg Sund; ca. 2,5 ha. Den aflange ø ligger i den nordlige del af Guldborg Sund, ca. 200 m fra Lollands kyst, nær Hjelm Nakke og motorvejstunnelen (E 47) mellem Lolland og Falster. Den har sparsom bevoksning og er en yndet fuglelokalitet. Hjelm Ø hører til Guldborgsund Kommune. En anden og mere kendt ø af næsten samme navn er Hjelm i Kattegat.

https://denstoredanske.lex.dk/Kalv%C3%B8

Kalvø

2015-01-24T14:07:23+01:00

fri anvendelse

Kalvø, 18 ha stor, sandet ø i vestenden af Genner Bugt 10 km nord for Aabenraa; 12 indb. (2014). Øen hører til Aabenraa Kommune og er med en vejdæmning forbundet med fastlandet. Bugten er mere end ti meter dyb tæt på land, hvilket var medvirkende til, at skibsreder Jørgen Bruhn (1781-1858) i 1848 oprettede et sejlskibsværft på øen; det lukkede i 1870, men dets boliger er bevaret. Miljøministeriet købte i 1974 øen og den lille bådehavn. Dele af øen er i dag udlagt som vildtreservat. I den centrale del af Kalvø, kaldet Ørkenen, er der indrettet en stenpark med ledeblokke, fundet i grusgrave i Sønderjylland.

https://denstoredanske.lex.dk/Kyholm

Kyholm

2014-09-17T13:22:56+02:00

fri anvendelse

Kyholm, ø i Kattegat ud for Samsø; 30 ha. Kyholm ligger ca. 1 km nord for indsejlingen til Stavns Fjord. Den har i to perioder fungeret som karantæneområde, hvortil skibe, der var under mistanke for pest, blev henvist, første gang i 1700-t., anden gang 1831-59. Indimellem var øen under Englænderkrigene op til 1814 befæstet med søbatterier og kaserne med op til 400 soldater. Rester af karantænestationen og befæstningen kan endnu ses, ligesom den lille kirkegård med ofre for såvel kolera som krig. Kyholm afgræsses og ligger hen som overdrev med en smal forstrand og et lille vandhul. Vegetationen omfatter bl.a. knoldet mjødurt, vild kørvel, liden lærkespore og agertidsler. Tejsten yngler lejlighedsvis i den lave klint, og en edderfuglekoloni holder til her foruden storm- og hættemåger, havterner, strandskader og lejlighedsvis klyder. Som mange af øerne ved Samsø ejes Kyholm af Brattingsborg Gods, og der er fri adgang til øen. Det kræver dog en båd.

https://denstoredanske.lex.dk/L%C3%A6s%C3%B8_T%C3%A5rnet

Læsø Tårnet

2012-09-24T05:39:52+02:00

fri anvendelse

Læsø Tårnet, udsigtstårn på Læsø. På en lille bakke i udkanten af Byrum byggede træskomager, cykelsmed og tidligere sømand Thorvald Hansen i 1927 et 17 m højt udsigtstårn af selvgjorte mursten. Det runde tårn er rødkalket og har en overdækket og en åben platform hvorfra der er en storslået udsigt over Læsø. Tårnet er - mod en beskeden entre - åbent for offentligheden.

https://denstoredanske.lex.dk/R%C3%B8nnerne

Rønnerne

2013-06-04T17:01:17+02:00

fri anvendelse

Rønnerne, strandenge syd for Læsø på i alt 1496 ha; fredet 1980. Rønnerne består af Færøn, Kringelrøn og Langerøn — som alle er tidligere øer, men nu nærmest sammenvokset med Læsø — samt øen Hornfiskrøn længst mod syd, adskilt fra det øvrige område af en bred, lavvandet rende med forbindelse ad en ebbevej. Gennem århundreder har Rønnerne henligget som græsningsarealer. Området har siden middelalderen og frem til omkring 1650 desuden været udnyttet til produktion af salt (saltsydning). De naturlige forhold har været gunstige for saltsydningen, og her var en meget betydelig saltproduktion indtil hele øens skovareal var ryddet for at give brændsel til sydningen. Derefter brugtes i en periode lyngtørv som brændsel, men dette medførte en ødelæggende sandflugt i 1600- og 1700-t. hvorefter saltproduktionen ophørte. Lige nord for Rønnerne er i 1990'erne atter opført et saltsyderi, Læsø Salt A/S, der ud over at producere sydesalt også er en stor attraktion for øens besøgende. Rønnerne har et rigt fugleliv, og bestanden tæller adskillige sjældne arter, deriblandt tinksmed, klyde, havterne, stenvender og almindelig ryle. I fuglenes yngletid er området vest for vejen til Hornfiskrøn lukket for offentligheden.

https://denstoredanske.lex.dk/Sv%C3%A6rm

Sværm

2014-09-17T09:00:05+02:00

fri anvendelse

Sværm, Sværm, ø i Stavns Fjord, Samsø; 15 ha. Den lille ubeboede ø ligger i fjordens nordvestlige del, kun ca. 100 m fra Samsø. Farvandet mellem Samsø og Sværm er så lavvandet, at man kan vade over. Højeste punkt er 11 m.o.h. Modsat de øvrige øer i den fredede Stavns Fjord er det tilladt at gå i land på Sværm, dog ikke i fuglenes yngletid, fra 1.4. til 15.7.

https://denstoredanske.lex.dk/Vejr%C3%B8_(Kattegat)

Vejrø (Kattegat)

2020-06-18T10:53:47+02:00

fri anvendelse

Vejrø (Kattegat) er en ubeboet ø i Kattegat 7 km nordøst for Samsø; 55 ha. Den er en leret moræneknold med stejle klinter og en forstrand med store sten. Den når indtil 21 m.o.h. og har spredt, forblæst bevoksning af især hvidtjørn samt bestande af vildkanin og vildfår af racen muflon. I de lerede skrænter ses redehuller af digesvale, og et betragteligt antal tejster yngler her. Vejrø Flak med Vejrø og stenrevet Bosserne er adskilt fra Lindholm Flak af det 21 m dybe Lindholm Dyb, hvor færgerne mellem Aarhus og Kalundborg tidligere passerede. Øen indgår med andre småøer samt Stavns Fjord og Samsø Østerflak i en stor fredning fra 1981, der desuden er et fuglebeskyttelsesområde. Vejrø ejes af Brattingsborg Gods og hører til Samsø Kommune. En anden ø af samme navn er Vejrø i Smålandsfarvandet.

https://denstoredanske.lex.dk/Orehoved

Orehoved

2014-05-09T13:08:04+02:00

fri anvendelse

Orehoved, by og tidligere færgested ved Orenæs i Guldborgsund Kommune på det nordligste Falster; 463 indb. (2014). Da jernbanen kom til Falster 1872, flyttedes stedet for færgesejlads mellem Falster og Sjælland fra Gåbense Færgegård til Orehoved. Færgefarten fra Orehoved varede til Storstrømsbroens indvielse i 1937.

https://denstoredanske.lex.dk/Ebeltoft_Vig

Ebeltoft Vig

2014-11-01T20:58:56+01:00

fri anvendelse

Ebeltoft Vig, farvand ved det sydlige Djursland, mellem Ebeltoft, Mols og Helgenæs. Vigen er ligesom Aarhus Bugt og Kalø Vig dannet af en gletsjer i det nuværende Kattegat, som kilede sig op fra sydøst i sidste istid. Vigen strækker sig fra en linje mellem sydspidserne af hhv. Helgenæs og Gåsehage på Ebeltofthalvøen Hasnæs ca. 13 km mod nord. Mod nordvest domineres vigen af Mols Bjerge, mod øst ligger halvøen Ahl Hage med feriekolonier og havne- og handelsbyen Ebeltoft. I vigens bund mod nord findes sommerhusområderne Lyngsbæk Strand, Handrup Strand og Egsmark Strand. Ebeltoft Vig har dybder indtil 13 m og flere lavvandede grunde, bl.a. ud for Ahl Hage. Syd for denne ligger Ebeltoft Færgehavn med færgeforbindelse til Sjællands Odde samt Øer Maritime Ferieby. Et område på 320 ha søterritorium nord for Ahl Hage og 35 ha landbræmme er i 2009 udlagt som naturreservat med begrænset adgang for at sikre området som rasteplads for vandfugle.

https://denstoredanske.lex.dk/Fur_Sund

Fur Sund

2014-09-07T08:48:20+02:00

fri anvendelse

Fur Sund, farvand i Limfjorden mellem Fur og Salling. Det slyngede sund er på det smalleste sted - mellem Stenøre på Fur og halvøen Branden i Salling - kun ca. 500 m bredt. Største dybde er 15 m, og der er færgeforbindelse mellem Branden og Stenøre. Sundet omfatter den lavvandede Selde Vig på Sallingsiden; sammen med Risum Enge udgør det et EF-fuglebeskyttelsesområde.

https://denstoredanske.lex.dk/Hvalpsund_-_farvand_i_Jylland

Hvalpsund

farvand i Jylland

2011-04-01T15:26:47+02:00

fri anvendelse

Hvalpsund, smalt farvand mellem Salling og Himmerland. Det forbinder Risgårde Bredning i nord med Lovns Bredning og Skive Fjord i syd. Over Hvalpsund er der færgeforbindelse mellem Sundsøre i Salling og byen Hvalpsund på Lovns Halvø i Himmerland. Vanddybden varierer fra 23 m hvor sundet er smallest til få meter omkring sandflakket Store Rotholm.

https://denstoredanske.lex.dk/H%C3%B8rup_Hav

Hørup Hav

2015-01-25T08:53:57+01:00

fri anvendelse

Hørup Hav, bugt mellem Als og halvøen Kegnæs. Bugten munder ud i Flensborg Fjord (Sønderborg Bugt) og er omkring 9 km lang, op til 1,5 km bred og med dybder indtil omkring 12 m. Hvor bugten knækker, ligger på Alssiden byen Høruphav. Den smalle landtange Drejet forbinder mod øst Kegnæs med Als.

https://denstoredanske.lex.dk/Liv%C3%B8_Bredning

Livø Bredning

2013-11-03T13:01:22+01:00

fri anvendelse

Livø Bredning, Livø Bredning, farvandet mellem det nordlige Mors, Fur og Himmerland; en del af Limfjorden. Mod nord grænser Livø Bredning til Løgstør Bredning; i den østlige del af bredningen ligger Livø. Dele af Livø Bredning er fra 1993 vildtreservat, og her er - med enkelte undtagelser - offentlig adgang ikke tilladt.

https://denstoredanske.lex.dk/Nibe_Bredning

Nibe Bredning

2011-02-08T15:14:34+01:00

fri anvendelse

Nibe Bredning, del af Limfjorden ud for Nibe og syd for den øst-vestgående sejlrende. Mod syd fortsætter farvandet i Sebber Sund og Halkær Bredning. Nibe Bredning er lavvandet med grunde og holme, og den rige bevoksning af ålegræs er fødegrundlag for en stor bestand af vandfugle. Området er sammen med den nordligere Gjøl Bredning et Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområde hvor der er gjort forsøg der belyser virkningerne af forstyrrelser, herunder jagt, på fuglenes rastepladser. På holmene Vår Holm, Kyø Holm og Rønholm findes store måge- og ternekolonier. Naturstyrelsen har udgivet en folder om Nibe og Gjøl Bredningers Vildtreservat.

https://denstoredanske.lex.dk/Oddesund

Oddesund

2015-10-01T22:11:28+02:00

fri anvendelse

Oddesund, Oddesund, smalt farvand i Limfjorden som forbinder Nissum Bredning med resten af Limfjorden. Oddesund adskiller Thyholm - og dermed Thy - fra Den Jyske Halvø og er på det smalleste sted, ved Oddesundbroen, omkring 500 m bredt og indtil 19 m dybt.

https://denstoredanske.lex.dk/Sebber_Sund

Sebber Sund

2011-02-06T05:58:16+01:00

fri anvendelse

Sebber Sund, farvand der forbinder Halkær Bredning med Nibe Bredning (Limfjorden). Ved det smalleste sted, ved byen Sebbersund, er der bygget vejdæmning over sundet. Ved sundets munding i Nibe Bredning ligger byen Nibe og den lille ø Klosterholm.

https://denstoredanske.lex.dk/Tragten

Tragten

2014-10-29T16:24:53+01:00

fri anvendelse

Tragten, det tragtformede farvand mellem Jylland og Fyn, som fra nordøst leder Lillebælt ind i sit smalleste forløb, Snævringen. Tragten forløber fra en linje mellem Trelde Næs i Jylland og Staurshoved på Fyn til hhv. Fredericia og Strib og er 5-6 km lang og op til 25 m dyb.

https://denstoredanske.lex.dk/Ven%C3%B8_Bugt

Venø Bugt

2015-10-02T14:16:20+02:00

fri anvendelse

Venø Bugt, sydvendt bugt i Limfjorden øst for Venø; ca. 100 km2. Bugten har dybder indtil 7 m, og giver skibe i Limfjorden adgang til havnen i Struer ved Struer Bugt. Randmoræner på op til 57 m.o.h. syd for bugten viser, at den er dannet af en istidsgletsjer fra nord. En fjordarm, Kilen, mod sydvest ved Struer er afsnøret fra bugten ved en smal tange med jernbane og vejanlæg. På østsiden er vådområdet Sønder Lem Vig skilt fra bugten ved en dæmning. Både Kilen og Sønder Lem Vig er vigtige fuglelokaliteter og Natura 2000-områder. I begyndelsen af 1950'erne blev Venø Bugt - forgæves - forsøgt inddæmmet og afvandet med henblik på opdyrkning.

https://denstoredanske.lex.dk/Virksund

Virksund

2011-04-04T13:45:43+02:00

fri anvendelse

Virksund, smalt og kort farvand mellem Himmerland og halvøen Fjends i Limfjorden. Den tidligere færgefart blev i 1966 erstattet af en dæmning mellem de tidligere færgebyer Sundstrup i Himmerland og byen Virksund i Fjends. Dæmningen afsnørede Hjarbæk Fjord fra resten af Limfjorden, og det gav problemer med vandkvaliteten. Der er nu anlagt en sluse med mulighed for indpumpning af saltvand i Hjarbæk Fjord. Se også Virksunddæmningen.

https://denstoredanske.lex.dk/Nordkraft

Nordkraft

2016-05-26T09:21:41+02:00

fri anvendelse

Nordkraft, kulturhus i Aalborg, indrettet i det tidligere kraftværk Aalborgværket fra 1947 ved havnefronten. Nordkraft, der er nabo til Musikkens Hus og Utzon Center, åbnede i 2009. Nordkraft indeholder en række kulturelle institutioner, deriblandt spillestedet Skråen, Teater Nordkraft, Biffen Art Cinema, Kunsthal Nord — Kunstværket og Aalborg Kulturskole. Desuden findes flere idrætsinstitutioner og -faciliteter, Dreamhouse, et innovationsmiljø for mindre virksomheder, en multisal med op til 1500 siddepladser og to cafeer. Nordkrafts adresse: Kjellerups Torv, 9000 Aalborg. Nordkrafts hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Utzon_Center

Utzon Center

2015-11-09T12:30:13+01:00

fri anvendelse

Utzon Center, eksperimenterende kultur- og videncenter i Aalborg, indviet 2008. Centret, som ligger på Aalborgs havnefront nær ved kulturhuset Nordkraft og Musikkens Hus i Nordjylland, er tegnet af arkitekt Jørn Utzon i samarbejde med sønnen, arkitekt Kim Utzon. Utzon Center er bygget op omkring en atriumgård og indeholder to udstillingshaller, Spidsgatterhallen, et værksted for studerende ved Aalborg Universitets afdeling for Arkitektur og Design, Utzon Bibliotek, Utzon Arkivet, Det Obelske Auditorium samt en restaurant. Centret ejes af Utzon Center A/S og har skiftende udstillinger. Jørn Utzon er opvokset i Aalborg hvor faderen, Aage Utzon (1885-1970), var skibsingeniør og bådkonstruktør på værftet. Aage Utzon tegnede spidsgatterbåden, kendt som Sisu, der kan ses i Spidsgatterhallen. Utzon Centers hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Bovbjerg_Badehotel

Bovbjerg Badehotel

2017-02-10T09:49:03+01:00

fri anvendelse

Bovbjerg Badehotel, tidligere hotel i Ferring sydvest for Lemvig. Hotellet blev bygget 1901 af maleren Kristen Bjerre efter egne tegninger og nedrevet 1983. Bjerre havde allerede i 1891 erhvervet den gamle strandfogedgård i Ferring for at ernære sig og sin hustru, Petrine, ved krodrift. Da Bovbjergskrænten på grund af erosion kom for tæt på bygningen, valgte han at opføre badehotellet noget fjernere fra skrænten, tæt på Ferring Kirke. I 1905 udvidedes hotellet med en tårnbygning. Bjerre var hotelejer indtil 1935 hvor en søn overtog driften. Bovbjerg Badehotel blev populært i det bedre borgerskab, som kom til egnen om sommeren for at nyde den friske luft og havbadene. Særlig kendt er hotellet som mødested for Bjerres kunstnerkolleger og venner: deriblandt digterne Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Marie Bregendahl, Johannes Buchholtz, Viggo Stuckenberg, Valdemar Rørdam, Nis Petersen; malerne Niels Bjerre, Eigil Petersen, Jens Vige og Michael Sørensen. Hotellet kom til at huse en samling af de gæstende maleres og Bjerres egne værker. I 1928 kom også den unge maler Jens Søndergaard til, og han befandt sig så godt at han købte sommerhus i Ferring og indrettede det til atelier - i dag Jens Søndergaards Museum. Læs videre om Bovbjerg Badehotel på Lemvig Museums hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Ferring

Ferring

2015-08-24T14:48:07+02:00

fri anvendelse

Ferring, landsby og sogn 12 km sydvest for Lemvig; 105 indb. i sognet (2013). Byen ligger i den nordlige ende af morænebakken Bovbjerg og grænser direkte til Vesterhavet, som man kommer ned til ad en stejl trætrappe. Mellem byen og Ferring Sø findes et større sommerhusområde, Ferring Strand, og en campingplads. I Ferring findes Jens Søndergaards Museum - en del af Lemvig Museum - indrettet i malerens sommerhus og atelier, det lille publikumsbetjente geologisk-kulturhistoriske Minimuseum og den, bortset fra koret, hvidkalkede, romanske Ferring Kirke med bemærkelsesværdige kalkmalerier. Som nabo til kirken lå det navnkundige Bovbjerg Badehotel fra 1901, nedrevet i 1983. Ved Høfde 1 i Ferring findes et mindesmærke for høfdebyggeriets pioner, fyringeniør C.F. Grove. På Bovbjergs højeste punkt, ca. 2 km syd for Ferring, står Bovbjerg Fyr. Hotellet, der blev bygget af maleren Kristen Bjerre efter egne tegninger, eksisterede fra 1901 til 1983. Bjerre havde allerede i 1891 erhvervet den gamle strandfogedgård i Ferring for at ernære sig og sin hustru, Petrine, ved krodrift ... Læs videre om Bovbjerg Badehotel.

https://denstoredanske.lex.dk/Skagen_Odde_Naturcenter

Skagen Odde Naturcenter

2022-07-04T13:06:39+02:00

fri anvendelse

Skagen Odde Naturcenter er et oplevelsescenter om den nordjyske egns naturfænomener på Skagen Odde, nord for Skagen. Centret er opført 1999-2000 under ledelse af arkitekt Jan Utzon efter tegninger af faderen, arkitekt Jørn Utzon, 1989. På 4.000 m2 har centret bl.a. interaktive udstillinger om vand, vind, lys og sand. En mindre udstilling fortæller om Jørn Utzon og samspillet mellem natur og arkitektur, som det udfolder sig her.

https://denstoredanske.lex.dk/Bonnet

Bonnet

2014-04-19T21:09:39+02:00

fri anvendelse

Bonnet, stationsby i Vestjylland, 5 km sydvest for Lemvig; 206 indb. (2013). Byen fik sin opblomstring i årtierne efter Lemvigbanens anlæg i 1879 og havde kro, forsamlingshus, skole, andelsmejeri, butikker, mv. I dag findes Bonnet Maskinfabrik og en friskole. Den vestlige del af Bonnet, "Æ Swort Stad", menes at have navn efter de mange smede (de sorte) der i sin tid boede her. Vest for Bonnet oprettede husmandsbevægelsen i 1909 på egnens højeste punkt den folkelige samlingsplads Råbjerghøj.

https://denstoredanske.lex.dk/Bryrup

Bryrup

2017-04-19T08:50:26+02:00

fri anvendelse

Bryrup, by i Midtjylland, 18 km syd for Silkeborg; 1542 indb. (2017). Byen hører til Silkeborg Kommune. Bryrup er tidligere stationsby på den nedlagte jernbanestrækning Horsens-Bryrup-Silkeborg. Et stykke af banen mellem Bryrup og Vrads er fra 1969 bevaret som veteranjernbane med kørsel i sommerhalvåret. Øvrige dele af banen er anlagt som cykelsti - National Cykelrute 4 (Søndervig-København). Ved Bryrup ligger Bryrupsøerne, fire søer i en tunneldal, gennemløbet af Lystrup Å, som udløber i Salten Å. En del af området er fredet. Bryrup Kirke fra 1100-t. menes at have haft en forgænger i et hedensk hov (kultsted) omkring en kilde. Bryrup Kirkes hjemmeside; se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8vling

Bøvling

2017-01-03T12:33:21+01:00

fri anvendelse

Bøvling, sogn i Vestjylland, 14 km sydvest for Lemvig; 1034 indb. (2013). 591 af sognets indbyggere bor i hovedbyen Bøvlingbjerg. Sognet omfatter desuden den mindre stationsby Fåre og gennemstrømmes af Fåre Mølleå. Sognet strækker sig fra Bøvling Klit mellem Vesterhavet og Bøvling Fjord i vest til Lemvigbanen i øst. Mod syd danner Flynder Å med Indfjorden og Tangsø grænse, mens grænsen mod nord hovedsagelig følger Ramme Å. Sognet har to kirker, Bøvling Kirke, 2 km nordvest for Bøvlingbjerg, og Bøvling Valgmenighedskirke - Mariekirken - i Bøvlingbjerg. Nær ved Bøvling Kirke ligger hovedgården Rysensteen, og vest herfor, på Høvsøre, ligger Prøvestation for Store Vindmøller, Høvsøre, underForskningscenter Risø. Bøvling er kendt for at have "to af alting" - dvs. at befolkningen, navnlig tidligere, har været skarpt opdelt mellem grundtvigianere (valgmenigheden) og missionsfolk (sognekirken). Bøvling Kirkes hjemmeside Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8vlingbjerg

Bøvlingbjerg

2013-11-27T19:28:44+01:00

fri anvendelse

Bøvlingbjerg, mindre by i Vestjylland ca. 20 km sydvest for Lemvig; 546 indb. (2013). Bøvlingbjerg ligger som navnet antyder på en mindre morænebakke omgivet af en lavtliggende smeltevandsslette. Se Bøvling.

https://denstoredanske.lex.dk/Finderup

Finderup

2017-01-19T10:10:58+01:00

fri anvendelse

Finderup, landsby i Midtjylland, 8 km sydvest for Viborg; 192 indb. (2013). I Finderup står et granitkors, opført 1891, på det sted, hvor Finderup Lade menes at have stået. Det var i Finderup Lade, kong Erik 5. Klipping blev myrdet Sankt Cæcilie nat, 22.11.1286. Der er her påvist resterne af en bygning, som kan være det bodskapel, der blev opført ca. 1300 og nedrevet ca. 1500. En anden teori er, at bodskapellet — og dermed også laden — har ligget, hvor den nuværende Finderup Kirke ligger. Hovedlandevejen mellem Holstebro og Viborg gik indtil 1850 gennem Finderup. Finderup ligger i Viborg Kommune. Finderup Kirkes hjemmeside Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

https://denstoredanske.lex.dk/Fjaltring

Fjaltring

2020-09-04T09:09:22+02:00

fri anvendelse

Fjaltring er et sogn og lokalsamfund med 244 indbyggere (2012) ved Jyllands vestkyst, 13 km sydvest for Lemvig. Fjaltring er kendt som Lemvig Kommunes kreative hjørne; her findes Kunst- og Kulturcentret Tuskær, samlingsstedet Borgerhuzet, vandrerhjem, gallerier, om sommeren en uges landsbyhøjskole og hele året et rigt foreningsliv. Som nabo til Vesterhavet var sognet tidligere præget af kystfiskeri. Men med jord af god bonitet har også landbruget været af stor vigtighed. Mange gårde er pga. kystens nedbrydning forsvundet i havet, men med kystsikring i form af høfder, bølgebrydere og strandfodring er nedbrydningen nu omtrent ophørt. Ved den sydligste af en lang række høfder findes ved Fjaltring en populær, beskyttet badestrand, Høfde Q, ved særlige vindforhold et yndet sted for surfing. Fjaltring Kirke er fra o. 1150, den oprindelige del bygget i granitkvadre. Altertavlen – et fløjalterskab med udskårne figurer fra mellem 1475 og 1500 – hører til blandt Vestjyllands bedst bevarede. Grundtvigianismen har i generationer stået stærkt i sognet, bl.a. udtrykt gennem Fjaltring Fri- og Udeskole fra 1884 med lokaler i den tidligere kommunale skole.

https://denstoredanske.lex.dk/F%C3%A5re

Fåre

2015-08-06T20:44:44+02:00

fri anvendelse

Fåre, mindre stationsby i Bøvling Sogn 14 km syd for Lemvig. Fåre er station på Lemvigbanen, Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane (VLTJ), og byen har både forsamlingshus og genbrugsbutik. I nærheden af stationen står Lediggangsstenen med tekst af Friedrich Schlegel. Stenen er opsat 1983 af Foreningen til Glæden over at Kornet gror der i en årrække har afholdt Valgborgsfest på Valborgsaften på pladsen foran stenen.

https://denstoredanske.lex.dk/Guderup

Guderup

2017-04-26T14:25:29+02:00

fri anvendelse

Guderup, tidligere stationsby på Als, 4 km nord for Augustenborg; 2531 indb. (2017). Guderup ligger i Sønderborg Kommune. Byen blomstrede op ved anlægget af jernbanen mellem Sønderborg og Nordborg sidst i 1800-t. Væksten er bl.a. betinget af en bekvem placering mellem Nordborg med mange arbejdspladser på Danfoss og kommunens centerby Sønderborg. Guderup har endvidere selv en stor industriel arbejdsplads, Linak, med omkring 1200 ansatte. Sognekirken, Egen Kirke, ligger i Egen, 1 km syd for Guderup.

https://denstoredanske.lex.dk/Lomborg

Lomborg

2017-05-11T03:56:51+02:00

fri anvendelse

Lomborg, by 5 km sydvest for Lemvig; 345 indb. (2013). Den langstrakte by ligger langs landevejen mellem Rom og Rammedige. Lomborg ligger i Lemvig Kommune. Foran den tidligere skole står et mindesmærke over astronomen og matematikeren Christen Sørensen Longomontanus, født i Lomborg 1562. Lomborg Kirke fra ca. 1200 er en traditionel romansk landsbykirke med skib og kor i kvadersten, senere tårn i tegl. Korets kalkmalerier med sjældne scener fra Gamle Testamente og Jesu barndom blev fremdraget i 1984 og menes at være malet ca. 1525. Kirkens hjemmeside Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

https://denstoredanske.lex.dk/Lystrup_-_by_i_Jylland

Lystrup

by i Jylland

2017-04-26T09:09:03+02:00

fri anvendelse

Lystrup, stationsby og forstad til Aarhus, 10 km nord for Aarhus' centrum; 10.436 indb. (2017). Lystrup er i nord sammenvokset med landsbyen Elsted og er sammen med denne et af Aarhus Kommunes største byområder - efter Aarhus. Området ligger nær ved Djurslandmotorvejen - rute 15 - og Egå Engsø, oprettet 2006 som naturområde. Lystrup er en station på Grenaabanen (Aarhus H-Grenaa). Byen kaldtes tidligere Lyrstrup efter en lokal høvding, som nægtede at gå over til kristendommen. Det fortælles, at han ligger begravet i Lyrs Gravhøj, tæt op ad den moderne Lystrup Kirke (bygget 1989). Elsted Kirke er en romansk kirke fra slutningen af 1100-t.

https://denstoredanske.lex.dk/Roslev

Roslev

2017-06-26T10:28:40+02:00

fri anvendelse

Roslev, tidligere stationsby i det nordlige Salling, ca. 15 km nordvest for Skive; 1299 indb. (2017). Roslev er en del af Skive Kommune. Roslev var i 1900-t. længe den største by i Salling efter Skive. Fra landsby voksede den til købstadslignende oplandsby efter anlæggelsen af Sallingbanen (Skive-Glyngøre) 1884. Sallingbanen blev nedlagt 1971, men Roslev er fortsat en af de betydeligste bydannelser i Salling. Byen har apotek, lægehus og pengeinstitutter. I forbindelse med idrætscentret Salling Hallerne findes et vandrerhjem. Roslev Kirke i byens sydlige del er fra 1100-t. Sallingbanen er nu blevet til Salling Natursti med bevarede minder fra tiden, da der kørte tog. Stien indgår i National Cykelrute 2 fra Hanstholm til København.

https://denstoredanske.lex.dk/R%C3%B8dding

Rødding

2017-05-16T08:20:05+02:00

fri anvendelse

Rødding, tidligere stationsby i Sønderjylland, ca. 20 km øst for Ribe; 2735 indb. (2017). Fra 1970 til 2006 var Rødding administrativt centrum for Rødding Kommune, fra 2007 en del af Vejen Kommune. Byen er navnlig kendt for Rødding Højskole, Danmarks - og verdens - ældste højskole. Rødding blev tysk efter 2. slesvigske krig 1864 og blomstrede op ved anlægget af jernbanen mellem Vojens og Rødding over Gram i 1899 (Haderslev Amts Jernbaner, opr. Haderslebener Kreisbahn). Jernbanen blev nedlagt i 1938. Byen har to kirker, den romanske Rødding Sognekirke og Rødding Frimenighedskirke fra 1910.

https://denstoredanske.lex.dk/Sk%C3%A6rb%C3%A6k_-_by_ved_Kolding_Fjord

Skærbæk

by ved Kolding Fjord

2017-04-16T01:12:29+02:00

fri anvendelse

Skærbæk, by ved Kolding Fjord; 2051 ind. (2017). Skærbæk ligger 4 km syd for Taulov og 12 km sydvest for Fredericia. Byen ligger i Fredericia Kommune. Nær Skærbæk ligger kraftvarmeværket Skærbækværket (DONG Energy). Skærbæk er navnet på flere mindre danske byer, herunder Skærbæk mellem Tønder og Ribe.

https://denstoredanske.lex.dk/Stilling

Stilling

2015-01-20T21:50:05+01:00

fri anvendelse

Stilling, tidligere stationsby nordøst for Skanderborg, fra 2011 regnet som en del af Skanderborg by. Stilling ligger ved den vestlige ende af Stilling Sø. Stilling var indtil 2. halvdel af 1800-t. en ubetydelig landsby, som efter anlæggelse af den østjyske jernbane 1868 fik en station og dermed betydelig vækst. Stationen er nu nedlagt. Stilling Kirke er en lille romansk kvaderstenskirke fra 1200-t.

https://denstoredanske.lex.dk/Tinglev

Tinglev

2023-02-28T13:42:14+01:00

fri anvendelse

Tinglev er en stationsby og et jernbaneknudepunkt i Sønderjylland, 15 km sydvest for Aabenraa med 2.803 indbyggere (2017). Tinglev ligger i Aabenraa Kommune. Fra Tinglev Station kunne man tidligere komme med tog mod alle fire verdenshjørner, men i dag er strækningen Tinglev-Tønder dog nedlagt. Også landevejene rute 8 og rute 42 mødes i Tinglev. Tinglev Kirke er fra 1100-tallet og har bl.a. en fløjaltertavle fra 1500-tallet med et oprindeligt maleri på predellaen, der skildrer en protestantisk gudstjeneste. Typen findes kun to steder i Danmark. Øst for Tinglev ligger det fredede moseområde Tinglev Sø. Nord for Tinglev findes rester af det ældst kendte grænseværn i det nuværende Danmark, Olgerdiget. Det er opført lige efter år 0 og forstærket i det 3 århundrede e.v.t. og skulle holde jyderne, der om nordfra, væk fra området i folkevandringstiden.

https://denstoredanske.lex.dk/Bl%C3%A5vandshuk_Fyr

Blåvandshuk Fyr

2013-11-22T07:23:27+01:00

fri anvendelse

Blåvandshuk Fyr, fyr på Danmarks vestligste punkt, Blåvands Huk. Det blev tændt første gang nytårsaften 1900. Som anduvningsfyr er det med til at sikre indsejlingen til Esbjerg Havn og advarer mod Horns Rev, som fra Blåvands Huk strækker sig 30-40 km ud i Nordsøen. Fyret står på Horns Bjerge 18 m.o.h. og er 39 m højt. Flammehøjden er 55 m, og fyrkarakteren er 3 blink pr. 20 sek. Det hvide, firkantede tårn er bygget i beton. 170 trin ad den indvendige trappe fører op til lyskilden, som i dag er en 1000 W halogenlampe. Pga. den originale 4 tons tunge linse kan lyset ses på 23 sømils afstand. Fyret blev i 2000 automatiseret. Fyret og dets installationer er fredet, herunder urværket som tidligere fra tårnets bund drejede linsen rundt. Allerede i 1888 opstilledes et vinkelfyr på samme sted. Dette blev fjernet ved det nuværende fyrs start. Blåvandshuk Fyr blev et af motiverne på frimærkeserien fra 1996. På Skallingen 17 km derfra stod 1903-09 et højt fyr i byggestil med Blåvandshuk Fyr. Dette måtte bortsprænges i 1911, idet havet helt havde undermineret det. I fyrmesterboligen er indrettet et lille museum for Havvindmølleparkerne Horns Rev 1 og Horns Rev 2 - begge verdens største af sin art, da de blev bygget i hhv. 2002 og 2008-09. De kan i klart vejr ses fra tårnets top. Der er offentlig adgang til tårnet. Vest for Blåvandshuk fandtes en række fyrskibspositioner. Disse var Grådyb (1906-1940), Vyl (1888-1975), Horns Rev (1878-1980), ER (1952-1969) og HR 1 (1949-1952). De to sidste var placeret hhv. 80 og 100 km stik vest for Esbjerg. Se også fyr og farvandsafmærkning.

https://denstoredanske.lex.dk/Bovbjerg_Fyr

Bovbjerg Fyr

2015-09-24T16:07:04+02:00

fri anvendelse

Bovbjerg Fyr, fyr på Bovbjerg på Jyllands vestkyst, sydvest for Lemvig. Det er tegnet af fyringeniør C.F. Grove, opført 1877 som det første på vestkysten syd for Hanstholm Fyr og tændt første gang 30.12.1877. Det 26 m høje anduvningsfyr er placeret på morænebakken Bovbjergs højeste punkt, 41 m.o.h. Flammehøjden er 62 m, og linsen den originale franske Fresnellinse. Fyrkarakteren er to blink á 2,5 sek. pr. 15 sek. Lyskilden er mange gange forandret; i dag er den en 300W halogenlampe. Lyset ses i klart vejr på op til 16 sømils afstand. Fyret blev automatiseret i 1965 og har siden 2003 været uden fast personale. Det styres nu via radioforbindelse fra Fornæs Fyr ved Grenaa. Tårnet omkranser sammen med to tidligere boliger for fyrmester og fyrassistent/fyrpasser samt en rundgang de tre sider af en gårdsplads med læ for vestenvinden. Murværkets dybrøde farve skyldes ønsket om at undgå forveksling med de hvide tårne på landsbykirkerne Ferring og Trans på hver side af fyret. Da Farvandsvæsenet omkring 2000 ønskede at afhænde sine fyranlæg, forsøgte en aktionsgruppe at skabe opbakning til at fyret fortsat kunne være tilgængeligt for offentligheden. 2003 stiftedes Foreningen til dannelse af Kulturhus Bovbjerg Fyr — senere Støtteforeningen for Bovbjerg Fyr. Fyret blev erhvervet af Lemvig Kommune som i 2007 overdrog det til en nydannet fond, og Bovbjerg Fyr er i dag en selvejende institution, ledet af en fondsbestyrelse og med en ansat, daglig leder, "fyrmoster". Bovbjerg Fyr fungerer fortsat som fyrtårn. Derudover er dets formål at være et kulturelt udviklings- og formidlingscenter inden for natur, kultur, viden og erhverv; fyret er samtidig et folkeligt samlingssted, drevet af frivillige omkring støtteforeningen med cafe- og udstillingsvirksomhed, fortælleværkstedet Fyrforstand og mangeartede skiftende aktiviteter, deriblandt debatmøder, foredrag, koncerter og friluftsteater. Der er adgang for publikum til fyrbygningerne i åbningstiden og - mod entré - til fyrtårnet i dagtimerne. Erik Heides skulpturgruppe Hyrden blev i 2008 opstillet foran fyret. Umiddelbart vest for fyret findes Danmarks vestligste gravhøj, Hesthøj, fra bronzealderen og med et monument til minde om Frederik 6.'s besøg i 1826 og 1830. Fyrets sydfløj blev gennemgribende renoveret i 2013-14 med støtte fra bl.a. Realdanias program "Stedet tæller". Bl.a. blev en tidligere veranda til sydfløjen genopført. Se også fyr og farvandsafmærkning. Bovbjerg Fyrs hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Det_Hvide_Fyr_i_Skagen

Det Hvide Fyr i Skagen

2011-11-11T09:47:54+01:00

fri anvendelse

Det Hvide Fyr i Skagen, Det Hvide Fyr i Skagen, Danmarks ældste grundmurede fyr, umiddelbart nord for Skagen by. Det er tegnet af Philip de Lange, er 21 m højt og blev tændt første gang den 14.10.1747. Fyret er opført i røde mursten, men blev i begyndelsen af 1800-t kalket hvidt. Lyskilden var kulbaseret i en fyrpande på tårnets top. Kullene blev hejst op via en indvendig skakt. I 1835 blev fyret forsynet med parabolspejle, og kullene blev erstattet af rapsolie. I 1858 blev fyret erstattet af Skagen Fyr - Det Grå Fyr - opført 2 km nord for Det Hvide Fyr. Fyrboligerne blev nedrevet 1860, og Det Hvide Fyr blev fra 1871 brugt som signalstation, betjent fra Det Grå Fyr, idet ophængte signalkugler fortalte de søfarende om isforhold og evt. manglende fyrskibe. I 1960 blev Det Hvide Fyr ført tilbage til sit oprindelige udseende. Fyret er fredet og bruges i dag til skiftende kunstudstillinger. Adresse: Gl. Fyrvej, 9990 Skagen.

https://denstoredanske.lex.dk/Forn%C3%A6s_Fyr

Fornæs Fyr

2023-08-10T16:10:00+02:00

fri anvendelse

Fornæs Fyr, fyr på Djurslands østligste punkt, 4 km nord for Grenaa. Fornæs Fyr afløste i 1892 et tidligere, lavere fyr fra 1839 samme sted på Fornæs. Fyrtårnet er 27 m højt med en flammehøjde på 32 m. Det blev solidt funderet med beton oven på et kridtlag og bygget i granit. Fyrkarakteren er et hvidt roterende blink hvert 20. sekund. Fornæs Fyr blev i 1902 det første danske fyr der fik glødenetsbrændere med acetylen. Det blev dog allerede 1910 erstattet af de mere ufarlige baugasbrændere. Fornæs Fyr var indtil 2000 fælles kommandocentral for de danske automatiserede og ubemandede fyr. Fyret blev solgt i 2010, men drives fortsat af Søfartsstyrelsen. Den tidligere fyrmesterbolig udlejes som feriebolig.