Datasets:

alexandrainst

/

lexdk-open

like 2

Follow

Alexandra Institute 27

https://denstoredanske.lex.dk/Nordborg_Fyr

Nordborg Fyr

2014-10-29T16:03:35+01:00

fri anvendelse

Nordborg Fyr, vinkelfyr 2 km nordvest for Nordborg på Als; bygget 1904. Ved opførelsen var fyret tysk; det kom til Danmark med Genforeningen i 1920. Det runde fyr er 20 meter højt og er ligesom fyrboligen bygget i mursten, der er pudset og kalket i en lys beige. Fyret har fast linseapparet; flammehøjden er 27 m, og fyrkarakteren 4 sek. lys efterfugt af 1 sek. pause. Ved stranden øst for fyret ligger et sommerhusområde, Købingsmark Strand.

https://denstoredanske.lex.dk/Sletterhage_Fyr

Sletterhage Fyr

2012-06-03T21:36:15+02:00

fri anvendelse

Sletterhage Fyr, vinkelfyr på Helgenæs' sydligste punkt, Sletterhage. Det nuværende hvide fyr står næsten på stranden og erstattede i 1894 et tidligere fyr fra 1872 i en nærliggende husgavl. Fyret markerer indsejlingen til Aarhus, idet sejlrenden ved Sletterhage går tæt på kysten, og det er bygget i beton, 16 m højt og har flammehøjden 17 m.o.h. Fyrkarakteren er hvidt lys i 7,5 sek. efterfulgt af 2,5 sek. pause. Sletterhage Fyr blev automatiseret i 1984. I 2005 blev det af Farvandsdirektoratet solgt til en privatperson, men vedblev at fungere som fyr. Det er i dag tilbage i offentligt eje; selve fyret ejes af Farvandsvæsenet og fyrbygningerne af Naturstyrelsen. For at sikre offentlighedens adgang til bygningerne og for at huse forskellige kulturelle aktiviteter blev foreningen Sletterhage Fyrs Venner stiftet i 2009. Adresse: Sletterhagevej 56, Helgenæs, 8420 Knebel.

https://denstoredanske.lex.dk/Askov_Fors%C3%B8gsm%C3%B8lle

Askov Forsøgsmølle

2014-11-15T10:06:43+01:00

fri anvendelse

Askov Forsøgsmølle, vindmølle til produktion af elektricitet i Askov, Sydjylland. Møllen er opført 1897 på initiativ af lærer ved Askov Højskole Poul la Cour som verdens første strømproducerende vindmølle; den er tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint. Ved opførelsen var møllen en seksvinget hollændermølle med galleri; undermøllen var i grundmur, og overmøllen i træ, tækket med spån. Overmøllen brændte i 1929 og blev efterfulgt af en 4-vinget el-motor. Møllen var i drift indtil 1958, og overmøllen blev taget ned i 1968. Møllen huser nu Poul la Cour Museet, hvor flere af hans forsøgsopstillinger er genopstillede. Det er planlagt at genopbygge møllen, som den oprindelig så ud.

https://denstoredanske.lex.dk/Aulum_M%C3%B8lle

Aulum Mølle

2013-04-01T14:46:22+02:00

fri anvendelse

Aulum Mølle, vindmølle i Aulum i Vestjylland; opført 1908. Møllen er en hollandsk mølle med galleri med undermølle i pudset tegl og ottekantet overmølle i træ beklædt med spån. Den er i fem etager og var oprindelig fritliggende, men er i dag omgivet af bymæssig bebyggelse. Den er den højeste bygning i Aulum og byens vartegn. Den var i drift indtil ca. 1955 og fungerer i dag som socialt og kulturelt samlingssted. Møllen blev renoveret i 2000-08. Den drives af et møllelav og ejes af Herning Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle

Bundsbæk Mølle

2023-06-28T16:23:48+02:00

fri anvendelse

Bundsbæk Mølle er en vandmølle ved Bundsbæk Mølleå, et tilløb til Ganer Å, 6 km nord for Skjern. Møllen er Vestjyllands ældste fungerende vandmølle. Møllen kan føres tilbage til 1638, hvor den nævnes i en præsteindberetning. Den hørte under hovedgården Dejbjerglund indtil omkring 1791, hvor møllen blev en selvejermølle. Omkring 1840 købte møller Laust Nielsen møllen, men han døde. Den nye mølleejer, der også var møller, kom ulykkeligt af dage året efter, da han var blevet bidt af en gal hund. Omkring 1900 gik mølleriet godt, men i 1915 brød store vandmasser igennem dæmningen, hvilket ødelagde vandtilførslen. Mølledriften stod derfor stille, indtil dæmningen var genopført. På samme tidspunkt installeredes en benkværn, hvilket betød, at en del af kornmøllens inventar blev fjernet. Benmelet anvendtes til gødning i opdyrkningen af heden. Den fremsynede ejer indsatte en dynamo, som leverede jævnstrøm til smeden, mejeriet og gårdene i Lykkeby helt til 1948. Mølledriften forsatte beskedent op i 1950'erne. Bundsbæk Mølle brændte i 1843, og mølle og møllegård blev hurtigt genbygget. Udlængerne blev senere revet ned, men stuehuset med den indbyggede mølle blev stående og bærer årstallet 1843 på gavlen. Bygningen er hvidkalket med stråtag. I den ende af stuehuset, hvor mølleriet befinder sig, findes fortsat et fuldt funktionsdygtigt mølleanlæg med møllehjul og kværne. Møllens brede overfaldshjul er meget specielt, og der findes kun et andet af samme type i Danmark, ved Skævlund Mølle i Rårup. Gennem 1900-tallet forsøgte skiftende ejere at restaurere møllen, der dog forfaldt mere og mere. I 1975 blev den erhvervet af Skjern Museumsforening. Den blev fredet i 1977, og siden 1978 har den været funktionsdygtig som en af Vestjyllands ganske få arbejdende vandmøller. I de følgende år retableredes den store mølledam, og Bundsbæk Mølles bygninger førtes tilbage til deres gamle skikkelse. De nedrevne udbygninger blev erstattet af udlængerne fra en gård i Øster Skjern samt en ny længe, så det var et fint mølleanlæg, der kunne genindvies i 1993. Møllen er sammen med det nærliggende museumsområde Dejbjerg Jernalder en del af Ringkøbing-Skjern Museum. Bjørnemosen nord for møllen er fredet, og en natursti fører gennem området bl.a. til rakkernes bopladser. En af de sidste var Niels Kvembjerg, der ligesom andre rakkere arbejdede på Bundsbæk Mølle.

https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8rkop_M%C3%B8lle

Børkop Mølle

2023-04-28T08:33:02+02:00

fri anvendelse

Børkop Mølle, Børkop Vandmølle, vandmølle i den østlige udkant af Børkop mellem Vejle og Fredericia. Den er verdens eneste fuldt fungerende vandmølle af gearkassetypen, og den har den eneste fungerende skalkværn i verden. Møllen hed oprindelig Børkop Mølle og ikke Børkop Vandmølle som nu, og dens aner går tilbage til 1546, mens de nuværende bygninger er fra først i 1800-tallet. Stuehuset, som er sammenbygget med møllen, stammer fra 1830. Møllen har to overfaldshjul og får vand fra Skærup Å, som løber ud Spang Å, der udmunder i Rands Fjord. Børkop Mølle var oprindelig en kornmølle, men var i nogle år i 1800-tallet også i drift som valkemølle, ligesom der i 1855 blev opført en vindmølle som hjælpemølle. Denne blev nedrevet i 1884. Under 1. Verdenskrig blev møllen genstand for spekulationshandel, og dette i sammenhæng med oprettelsen af de store valsemøller i byerne og de små elektriske kværne rundt om på gårdene, betød en hurtig tilbagegang for Børkop Mølle. I 1954 var mølleriet helt slut, men efter flere restaureringer og statens køb af møllen i 1979, blev møllen funktionsdygtig i 1987. Mølleriet er intakt og kan ses i arbejde ved særlige lejligheder og når møllen mangler mel til salg. Det smukt restaurerede anlæg i hvidkalket bindingsværk med røde stolper og tegltag vedligeholdes af Vejle Kommune, og blev af Historiske Huse i 2019 kåret som den smukkeste vandmølle. I den tidligere svinesti findes Børkop Lokalhistoriske Arkiv, som også indeholder flere udstillinger, baseret på Farbror Svends Samling, mens stuehuset og en sidefløj fungerer som restaurant og selskabslokaler. Hele anlægget blev fredet i 1960, dog med undtagelse af sidefløjen. I 2008 blev en restaurering af Skærup Å ved Børkop Mølle indviet. Projektet har til formål at sikre bl.a. fri passage for fisk, og passagen består af et 250 m langt omløb. Ved samme lejlighed blev mølledammen oprenset, bevoksning fjernet og vandrestier og gangbroer anlagt. Adresse: Vandmøllevej 4, 7080 Børkop. Læs mere om vandmøller.

https://denstoredanske.lex.dk/Dorf_M%C3%B8lle

Dorf Mølle

2023-03-15T13:27:57+01:00

fri anvendelse

Dorf Møllegård ligger 7 km nord for Dronninglund, i kanten af Dronninglund Storskov og på kanten af Jyske Ås. Dorf Møllegård er et af de ganske få dobbeltfungerende mølleanlæg i Danmark. Anlægget rummer både fungerende vandmølle, fungerende vindmølle og et firelænget gårdkompleks med arkitekttegnet stuehus fra 1925 og udbygninger fra perioden 1870 til 1925. Dorf Møllegård fungerer i dag som et statsanerkendt museum under Museum for Forsyning og Bæredygtighed. Dorf Vandmølle kan spores tilbage til 1664, men kan være ældre. Vandmøllen hørte frem til 1833 under Dronninglund Slot, tidligere Hundslund Kloster, men blev i 1833 solgt til selveje. Dorf Vandmølle havde frem til 1922 et overfaldshjul monteret, hvilket sikrede den bedst mulige udnyttelse af vandets kraft. I 1922 afmonteredes vandhjulet, og der installeredes en turbine i stedet. Turbinen drev en dynamo, som leverede strøm til både vandmøllen, stuehuset og en del af udbygningerne helt frem til 1997. Strømmen der blev genereret var jævnstrøm 110 v. Turbinen og dynamoen kan stadig ses i Dorf Vandmølle, og systemet forsyner stadig to lamper og et hejseværk i vandmøllen. Frem til 1870 boede møllerfamilien i vandmøllens små fugtige rum. I 1870 flyttede møllerfamilien op i det nye stuehus, og i stedet kom møllersvenden og hans familie til at bo i vandmøllen. Vandmøllen blev brugt til beboelse frem til 1925, og malede korn frem til 1963. Dorf Vindmølle, som er en hollandsk kældermølle, blev opført i 1887. Vindmøllen blev opført som hjælpemølle til vandmøllen, der i perioder med lav vandstand eller hård frost kunne være svær at holde i gang. Den hollandske vindmølles hat kan drejes så vinden rammer den helt rigtigt – hvilket øger effektiviteten – tidligere måtte hele møllen drejes, hvilket var et noget mere møjsommeligt projekt. Vindmøllen malede korn frem til 1952, men maler dog fortsat korn når museet har større arrangementer. Ud over de to fungerende møller rummer kulturmiljøet den firelængede Dorf Møllegård, som blev bygget i 1870. Siden er der sket en del forandringer, da stuehuset fra 1870 blev revet ned og erstattet af et nyt i perioden 1921-1925, samtidig med at udhuslængerne blev modificeret. Det nye stuehus blev tegnet af arkitekt Charles Jensen, der er meget kendt i lokalområdet. Stuehuset er tegnet i Bedre Byggeskik, og har er grundplan på næsten 300 m2 samt næsten fuld kælder og 1. sal. Stuehuset står i sin autentiske form, og er indrettet som i 1930'erne. Samtidig med opførelsen af stuehuset i begyndelsen af 1920'erne blev kostaldslængen gjort bredere og forlænget. Den kom dermed til at rumme 17 dobbeltkobåse samt flere kalvebokse. Laden blev også gjort både længere og bredere, hvilket ses på den indvendige konstruktion. Både kostald, lade og hestestald står i deres originale form i dag. I den gamle svinestald og vognport er der i dag indrettet udstillingslokale og billetsalg med butik og café. Hele møllegårdskomplekset blev i 1997 til museum.

https://denstoredanske.lex.dk/Dybb%C3%B8l_M%C3%B8lle

Dybbøl Mølle

2014-12-03T08:18:26+01:00

fri anvendelse

Dybbøl Mølle, hollandsk vindmølle med galleri ved landsbyen Dybbøl vest for Sønderborg. Den nuværende mølle er opført som en kopi af en mølle der nedbrændte 1935 på grund af en kortslutning. Den første mølle på stedet var fra 1744 og bygget i træ. Den nedbrændte 1800 efter et lynnedslag. De næste to møller blev i de slesvigske krige, 1848-49 og 1864, begge ødelagt efter beskydning og genopført. Ved genforeningen i 1920 blev møllen overdraget til en selvejende institution, og driften bortforpagtet; dette ophørte 1990. I 1995 indrettede Museet på Sønderborg Slot udstillinger i kornmagasin og møllehus. I 2009 blev møllen gennemgribende renoveret. Dybbøl Mølle har siden de slesvigske krige været et nationalt symbol. De fire faste udstillinger i møllen omhandler møllens historie, det danske og tyske nationale erindringssted, krigergrave og mindesmærker i Sønderjylland samt møllen og dens drift. Møllen hører i dag under Museum Sønderjylland. Af museale grunde og i mindre målestok blev produktionen af rug- og hvedemel genoptaget i april 2013.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammelby_M%C3%B8lle

Gammelby Mølle

2023-04-17T12:30:38+02:00

fri anvendelse

Gammelby Mølle er en vandmølle 9 km vest for Fredericia. Møllens historie kan spores tilbage til 1579. Den nuværende mølle er opført i 1827 og stuehuset i 1837. Møllen blev fredet i 1964. Gammelby Mølle består ud over af mølle og stuehus af et trefløjet avlsgårdanlæg, en tidligere landbohave, mølledam og stemmeværker. Møllen har to kraftige overfaldshjul, som driver tre kværne, der har malet hvede og byg. I mølleriet ses også rester af et stampemølleanlæg, hvor der har været forarbejdet uld. Driften ophørte i 1950. Gammelby Mølle ejes i dag af Realdania og er del af By & Byg, hvor møllen med sine to overfaldshjul repræsenterer en bygningstype, der findes meget få af.

https://denstoredanske.lex.dk/Jels_M%C3%B8lle

Jels Mølle

2013-11-27T16:15:32+01:00

fri anvendelse

Jels Mølle, hollandsk vindmølle med galleri i byen Jels 20 km nordvest for Haderslev. Møllen er bygget i 1859 som kornmølle og var i drift indtil 1971. Under- og overmølle er i pudset og hvidkalket grundmur. Hatten er løgformet og beklædt med egespån. Den velholdte mølle er siden 1956 ejet af Foreningen til Bevarelse af Jels Mølle, og den huser Jels Turistbureau. Der er offentlig adgang i turistbureauets åbningstid. Adresse: Jels Møllegade 5, Jels, 6630 Rødding. Jels Mølles hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Vennebjerg_M%C3%B8lle

Vennebjerg Mølle

2023-07-03T11:44:35+02:00

fri anvendelse

Vennebjerg Mølle er en hollandsk vindmølle med jordomgang, som ligger ved vejen mellem Lønstrup og Hjørring. Møllen er flyttet fra Tversted til nuværende placering i 1934, og den blev drevet frem til 1961. Der har været en vindmølle i Vennebjerg siden omkring 1860. Indtil 1934 stod der en muret og hvidkalket mølle, kaldet Den Hvide Mølle, hvor den nuværende mølle står. Møllen var blevet repareret flere gange, men da den blev ved med at slå revner, blev det til sidst revet ned. Den hvide mølle var opført af brødrene Poul og Anders Nielsen, og det var måske fordi Anders var murer, at møllen blev muret op. Den nuværende mølle er bygget på en lille jordvold, har jordomgang, og står på en lav grundmuret sokkel, som er kalket hvid. Både møllekrop og møllehat er beklædt med sort tagpap. Med sin sorte beklædning er møllen blev kaldt Den Sorte Mølle. Møllen er flyttet til Vennebjerg i 1934, men stod tidligere i Tversted og blev oprindeligt opført i Bindslev i 1842. Møllen har en bådformet hat, krøjer (drejer) med svans og har omkring 16 meter lange vinger beregnet til kludesejl. Oprindeligt hed Vennebjerg Mølle Dale Mølle. Navnet stammer fra de to gårde Øster og Vester Dale, der var opstået, da den gamle gård Dal var blevet delt. Navnet Dal skyldes, at gården lå i en dal. Dale Mølle kom i 1888 til at hedde Vennebjerg Mølle. Efter at Poul og Anders Nielsen omkring 1860 havde opført Dale Mølle blev Poul, der i nogle år havde rejst rundt i landet som møllebygger, møller ved møllen. Inventaret i møllen var en gruttekværn (foderkværn), en brødkværn (melkværn), en skallekværn (grubbe- og pillekværn), en maltkværn og en sennepskværn. Poul Nielsen døde i 1882 ved en ulykke, og sønnen Peder kom herefter til at bestyre møllen. I 1908 overtog Peder, sammen med sin broder Niels Christian, ejerskabet over møllen, da deres moder Else Margrethe døde. I 1917 fik Niels Christian eneejerskab over møllen, hvor han blev boende alene frem til 1941, da møllen blev solgt. Af de mere spektakulære elementer under Niels Christans ejerskab kan nævnes, at møllen fik en ny vinge. Denne vinge var skibsmasten fra det forulykkede skib Belgrove, som Niels Christian købte på en auktion i Hirtshals, roede til Lønstrup og fik trukket fra stranden op til møllen. I 1941 købte Henry Christiansen Vennebjerg Mølle, og han drev den frem til 1961. Efter at møllen stoppede med at fungere som mølleri i 1961, blev både mølle og møllerbolig solgt til kunstmaler Johannes Hofmeister. Kunstmaleren lovede ikke at ændre møllen, men han lovede dog ikke at vedligeholde den. I 1970'erne blæste hækværket af vingerne, og hatten blev beskadiget og måtte fornyes. I 1981 blev store dele af vingefanget ødelagt i en storm, og indgangen blev beskadiget, så møllen blev aflåst. De store udgifter til vedligehold af møllen var medvirkende til at Fonden til Vennebjerg Mølles bevarelse blev oprettet i 1987 og overtog møllen. Efter at der var lagt 250.000 kr. og mere end 13.000 frivillige arbejdstimer i restaurering af møllen kunne møllen i 1993 kværne igen. I 2007 blev der konstateret råd i en af vingerne, og i 2010 brækkede den ene vinge. Møllen kunne derfor ikke køre. Efter genetablering af støtteforeningen Vennebjerg Mølles Venner, og indsamling af midler til endnu en restaurering, kører Vennebjerg Mølle igen.

https://denstoredanske.lex.dk/Aam%C3%B8lle

Aamølle

2023-05-24T09:36:30+02:00

fri anvendelse

Aamølle er en fredet vandmølle ved Nissum Bredning, der ligger 10 km øst for Lemvig. Aamølle er formodentlig anlagt i Middelalderen, men kan med sikkerhed dateres tilbage til 1483, hvor den var ejet af Gudum Kloster. I perioden fra 1483 til 1492 var Aamølle ejet af adelsmanden Hans Olufsen, der dog på kongelig befaling i 1492 gav møllen tilbage til klosteret. Sammen med klosteret overgik møllen ved reformationen i 1536 til at være krongods, men blev i 1537 forlenet til Jens Thomsen. I perioden fra 1537 til 1670 var Aamølle som del af klosteret forlenet til en lang række forskellige adelsmænd, hvorefter det overgik til at være underlagt Rytterdistriktet. I 1718 blev Aamølle solgt på auktion og havde i de næste cirka 140 år forskellige private ejere. I 1961 blev møllen købt af Nationalmuseet, der istandsatte den og i 1975 overdrog den til Lemvig Museum. I 1978 blev møllen foreningsejet og har siden 2013 været ejet af Aamølle Laug. Aamølle er den eneste i Nordeuropa med romersk trækform. Den har to vandhjul, og den fremviser forskellige gangtøjstyper og materialer fra forskellige tidsaldre. Møllen var i drift som kornmølle frem til 1953, hvor en å-udretning gjorde driften umulig. Vandtilførslen stammer nu fra nedbør, en artesisk brønd og genbrugsvand. Møllen, der fik sin nuværende form omkring 1790, blev efter en stormflod i 1839 flyttet til dens nuværende placering og genopført i samme form og materialer. Stuehuset er opført i 1839 i forbindelse med flytningen. Møllen blev fredet i 1959. Mølleværket er intakt, og møllen fik i 2022 to nye vandhjul og ny malekarm.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98rnbjerg_M%C3%B8lle

Ørnbjerg Mølle

2023-06-30T10:26:35+02:00

fri anvendelse

Ørnbjerg Mølle er en fredet vandmølle, som ligger på Djursland syv km nordvest for Ebeltoft. Ørnbjerg Mølle omtales første gang i 1552. Møllen, der på dette tidspunkt er en fæstemølle, omtales som en del af rigshofmester Mogens Gøyes ejendom, overladt til ham efter hans mor Mette Eriksdatter Rosenkrantz. Møllens historie kendes langt tilbage, da mange informationer om ejere, landgilde, tingsdokumenter og lignende stadig findes på Skærsø Godsarkiv. Vi ved derfra, at den første kendte møller på møllen hed Mads Poulsen, og han betalte årligt to ørtug rug, to ørtug byg og en tønde salt i landegilde. En ørtug er en gammel måleværdi, og en ørtug bestod af 10 skæpper rug, 12 skæpper byg eller 20 skæpper havre. Mølleren fremstillede det hele selv, saltet ved at samle, koge og si tang. Ørnbjerg Mølle var frem til 1623 ejet af slægten Gøye, men herefter blev den i perioden frem til 1679 handlet flere gange. I 1679 købte landsdommer og justitsråd Hans Madsen Benzon Skærsø gods og dermed Ørnbjerg Mølle. Hans søn oprettede i 1722 stamhuset Skærsø, som overlevede indtil 1806, hvor stamhuset opløstes og godset blev solgt i forskellige dele. Ørnbjerg Mølle blev også udskilt og solgt. Tilbage i 1688 drev fæstemøller Rasmus Christensen møllen. Hans og hans hustru Dorte Jensdatters søn Jens drev møllen videre efter faderens død i 1704. Jens' første hustru Kirsten Sørensdatter døde efter at have født et dødfødt barn blot et år efter brylluppet. Jens' anden hustru var Anne Elisabeth Helmich, der var datter af rådmand Christian Helmich i Ebeltoft. Det, at mølleren i Ørnbjerg kunne blive gift med rådmandens i Ebeltofts datter, viser, at mølleren havde en rimelig status. Det var en veldrevet og god mølle, blandt andet fordi den altid havde vand nok, og derfor kunne male mel hele året. I 1748 døde Jens Rasmussen, og hans og Anne Elisabeths søn Rasmus Jensen overtog møllen. Rasmus var også godt gift. Han var nemlig gift med Anne Hedvig Hansdatter (Jansen), der var datter af forpagter Hans Jansen på herregården Rugård. Rasmus døde allerede i 1752, og dermed var slægtens tid på Ørnbjerg Mølle omme. Fra dette tidspunkt og frem til omkring 1830 gik det fortsat godt på Ørnbjerg Mølle, dog i den sidste del af perioden gradvist mindre godt. I 1801 ejede Christen Rasmussen Bach møllen. Han var gift med Marie Andersdatter Bang, og de kom begge fra ansættelser på herregården Katholm. Deres søn Jacob overtog møllen efter faderens død i 1811, men han var ikke nogen dygtig møller. Han blev gift med Anne Olesdatter Hald, igen en rigtig godt parti, men de måtte opgive møllen omkring 1830. Jacob døde som fattiglem i 1860. Næste møller, Jens Carl Schjøtz, kom til møllen i 1833. Han opførte det møllehus der nu findes på Ørnbjerg Mølle, og han installerede skallekværn (grubbe- og pillekværn). Jens Carl Schjøtz flyttede dog hurtigt fra møllen igen, og Søren Andersen drev herefter møllen frem til 1846, hvor Mygindslægten kom til. Peter Munch Mygind overtog Ørnbjerg Mølle i 1846. Mygind kom af borgerslægt, og hans forældre ejede endda på et tidspunkt herregården Nøruplund. Peter blev i 1842 gift med Catharine Marie Brendstrup, der var selvejerdatter. Møllen var på dette tidspunkt blevet en selvejermølle. Peter Munch Mygind solgte i 1863 møllen til Peder Jørgen Rasmussen, året efter at mølleprivilegiet var blevet ophævet. Frem til 1874 havde møllen flere ejere, men da købte Peder Kristensen møllen, og efter hans død i 1904 overtog sønnen Anders Thuesen Kristensen, som drev møllen frem til sin død i 1967. Fra 1950 var det dog primært hans eget korn, han malede. I dag er der kun en lille, hvidkalket bindingsværksbygning med stråtag tilbage af møllekomplekset ved Ørnbjerg Mølle. Møllebygningen er fra 1833. Møllen har tidligere haft to store overfaldshjul, men i dag er kun det ene tilbage. Det andet blev i 1946 skiftet ud med en turbine, der forsynede hele møllerboligen med elektricitet. Under Mygindslægtens ejerskab blev der bygget et stort stuehus på hele 171 m2 med 40 m2 kælder. Huset var helstensmuret og stråtækt. Væggene var af brændte og pudsede sten både ud- og indvendigt. Huset indeholdt tre stuer, to sovekamre, køkken, spisekammer, tre karlekamre og to gæsteværelser. Der var bræddegulv overalt undtagen i køkkenet og på gangen, hvor gulvet bestod af brændte sten. Der var bræddelofter i hele huset, og i kælderen fandtes en overgang et lille bageri. Selve møllen har hele tiden været en temmelig lille mølle. Møllen har undertræk, hvilket betyder at kværnstenen bliver trukket nedefra. Skallekværnen, hvor stenen roterede med over 70 kilometer i timen, var placeret under gulvniveau. Dette var for at sikre, at den hurtigroterende sten ikke ødelagde noget, hvis den kørte løbsk. Ørnbjerg Mølle havde også en valse, hvor havre blev valset til foder. Efter Anders Kristensens død i 1967 gik nye ejere i gang med at restaurere møllen, og i 1970 kunne Ørnbjerg Mølle igen male mel. Også møllergården og avlsbygningerne blev istandsat, men i 1980 blev det hele solgt til staten. Hele den firelængede møllegård nedbrændte i 1988, dog undgik selve møllen flammerne. Møllen blev fredet i 1989, fik nyt stråtag i 1990 og drænet i 1992. Resterne af den firelængede møllegård blev revet ned i 1991-1992, og i dag anes kun den brolagte gårdsplads. Efter igen at have fået lov til at forfalde i nogle år, blev Ørnbjerg Møllelaug oprettet i 2009. Møllelauget sikrede eksterne midler til at istandsætte møllen, og i 2012 kørte den igen. Møllelauget driver fortsat møllen og afholder løbende aktiviteter og rundvisninger.

https://denstoredanske.lex.dk/Alexander_Nevskij_-_fregat

Alexander Nevskij

fregat

2021-11-01T09:34:33+01:00

fri anvendelse

Alexander Nevskij var en russisk fregat, som strandede ud for Harboøre Tange i 1868. Om bord var 724 mand, deriblandt storfyrst Aleksej, søn af zar Aleksander 2. De fleste blev reddet, blandt disse storfyrsten. Han gav store gaver til redningsmændene og et orgel til kirken. Strandingen gav velstand og gode historier i den fattige egn. Genstande fra strandingen kom efter auktion i familiers eje gennem generationer, og mange af dem er endt i Lemvig Museums Alexander Nevskij samling, der findes på Kystcentret i Thyborøn. Fregattens anker står på Thyborøn havn.

https://denstoredanske.lex.dk/Kystcentret

Kystcentret

2013-12-17T08:31:17+01:00

fri anvendelse

Kystcentret, natur- og oplevelsescenter i Thyborøn. Centret åbnede 2001 efter et større forarbejde ved lokale og regionale kræfter for bl.a. at styrke turismen i Nordvestjylland. Dets erklærede formål er at formidle historier og fakta om Vestkysten, dens natur og kultur, via multimedia og aktiverende eksperimenter. Siden 2006 har Kystcentret desuden lagt hus til Lemvig Museums samling omkring strandingen af den russiske fregat Alexander Nevskij. Fregattens store anker står som vartegn på Thyborøn Havn. Siden opførelsen er centret udvidet med terrarier med levende krybdyr og et lille bunkermuseum. Kystcentret ejes af Fonden for Kystcentret. I bestyrelsen sidder bl.a. repræsentanter for Dansk Hydraulisk Institut, Lemvig Kommune, Region Midtjylland og lokale forretningsmænd. Centret er godkendt af Undervisningsministeriet som Videnskabs-Pædagogisk Aktivitetscenter. Adresse: Kystcentervej 3, 7680 Thyborøn. Kystcentret. Hjemmeside Lemvig Museum. Hjemmeside Alexander Nevskij, russisk fregat som strandede ud for Harboøre Tange i 1868. Om bord var 724 mand, deriblandt storfyrst Aleksej, søn af zar Aleksander 2. Læs mere om fregatten Alexander Nevskij.

https://denstoredanske.lex.dk/Jyllandsakvariet

Jyllandsakvariet

2010-07-12T06:26:29+02:00

fri anvendelse

Jyllandsakvariet, akvarium og oplevelsescenter i Thyborøn, åbnet 1996. Akvariet har som mål at formidle historier og fakta om Vestkysten, dens natur og kultur via autentiske oplevelser, deriblandt åbne akvarier hvor publikum kan komme helt tæt på livet i vandet. Akvariet er privatejet og modtager ingen offentlige tilskud. Ejer og direktør er Michael Madsen. Adresse: Vesterhavsgade 16, 7680 Thyborøn. Hjemmeside: http://www.jyllandsakvariet.dk

https://denstoredanske.lex.dk/Alnor

Alnor

2011-01-31T11:50:35+01:00

fri anvendelse

Alnor, by i Sønderjylland 12 km vest for Sønderborg. Alnor, vest for Gråsten og omtrent sammenvokset med denne, ligger over for Egernsund by på Broager Land, hvortil der var færgeforbindelse indtil Egernsundbroen blev bygget i 1968. Alnor har et mindre skibsværft og en afdeling af Danfoss-koncernen, Danfoss Drives A/S. Byen hører til Sønderborg Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Ash%C3%B8j

Ashøj

2013-08-08T09:04:42+02:00

fri anvendelse

Ashøj, Ashøje, højtliggende (94 m.o.h.) folkeligt samlingssted i Sydthy. Højen ligger vest for Hurup i Thy; her fejredes eksempelvis i 1888 100-året for stavnsbåndets løsning, og her overværede 5.000 mennesker et friluftsspil sankthansaften 1933. Der er fortsat egnsspil på stedet hvert andet år og grundlovsmøde hvert år. Pga. tæt bevoksning er der for udsigtens skyld bygget et tårn af træ. Fra Ashøj yndede maleren Jens Søndergaard at gengive det omgivende landskab i en række bølgende, farvemættede billeder. Stedet rummer en Folkets Talerstol og flere monumenter for danske konservative politikere, deriblandt John Christmas Møller.

https://denstoredanske.lex.dk/Askov

Askov

2017-06-28T10:29:05+02:00

fri anvendelse

Askov, by umiddelbart vest for Vejen i Sydjylland; 1830 indb. (2017). Askov ligger i Vejen Kommune. Før opførelsen af Askov Højskole i 1865 var Askov en samling gårde omkring et gadekær. I dag er den en langstrakt bydannelse omkring højskolen og næsten sammenvokset med stationsbyen og kommunecentret Vejen. I Askov findes Askov Forsøgsmølle, verdens første strømproducerende vindmølle fra 1897; møllebygningen huser nu museum for opfinderen Poul la Cour. Desuden findes bl.a. Askov Kirke, en efterskole og en musikskole.

https://denstoredanske.lex.dk/Borgmesterg%C3%A5rden

Borgmestergården

2022-05-17T10:04:11+02:00

fri anvendelse

Borgmestergården er en købmandsgård i Den Gamle By i Aarhus, oprindelig opført i 1597 på hjørnet af Lilletorv og Immervad i Aarhus for rådmand Niels Christensen Skriver. Den trelængede renæssancebygning i bindingsværk var i tre etager med udkragede stokværk i facaderne og svalegange til gården; den øverste etage blev fjernet i 1788, og gårdlængen blev ombygget. Borgmestergården blev nedtaget i 1909 og samme år genrejst på Landsudstillingen i Århus. Få år efter blev den flyttet til sin nuværende plads, hvor den kom til at udgøre den første bygning i købstadmuseet Den Gamle By.

https://denstoredanske.lex.dk/Borris_S%C3%B8nderland

Borris Sønderland

2013-08-08T10:17:34+02:00

fri anvendelse

Borris Sønderland, 55 km2 stort hede- og moseareal ved Borris, øst for Skjern. Den uregulerede Omme Å løber gennem den sydvestlige del af området og mødes vest herfor med Skjern Å. Det flade område med moser og kær har kun enkelte små bakker, deriblandt Søbjergene, Røverstuerne og Blæsbjergene. Området er rigt på revling, tyttebær og tranebær, som er af stor betydning for fuglelivet. Blandt områdets karakterfugle er tinksmed, misteldrossel, vendehals og mosehornugle. Heden rummer desuden en betydelig bestand af råvildt. Området anvendes som militært skydeterræn og administreres af Forsvarsministeriet i samarbejde med Hedeselskabet. Den oprindelige Borris Hede (20 km2) blev som en af landets første landskabsfredninger fredet i 1903 på foranledning af botanikeren Eug. Warming. Adgang til området kræver tilladelse fra Hovedvagten ved indkørslen fra Borris.

https://denstoredanske.lex.dk/Brabrand_S%C3%B8

Brabrand Sø

2013-02-13T10:34:06+01:00

fri anvendelse

Brabrand Sø, sø ved Brabrand og Gellerup vest for Aarhus. Søen, der er 3 km lang og indtil 2,7 m dyb, har udbredte rørsumpe med et rigt og varieret fugleliv og flydende småøer af søkogleaks. Fuglelivet er fulgt nøje gennem mange årtier. Pga. tiltagende forurening og for at hindre tilgroning blev søens bund fra 1988 af Aarhus Kommune gravet op. Engene omkring søen og Aarhus Å danner en grøn kile ind mod bykernen; de 158 ha blev fredet i 1959 og udgør et yndet fritidsområde. Den 17 km lange Brabrandsti fører rundt om søen, og på den nedlagte Hammelbane er anlagt en sti mod vest over godset Constantinsborg til Ormslev Stationsby. 358 ha af Aarhus Ådal vest for søen til Skibby-Ormslev blev fredet i 1983. Her blev åens tidligere slyngede løb genoprettet og en ny sø, Årslev Engsø, skabt i 2003.

https://denstoredanske.lex.dk/Brokholm_S%C3%B8

Brokholm Sø

2023-01-13T13:42:38+01:00

fri anvendelse

Brokholm Sø, genskabt sø i det nordøstlige Salling; 83 ha. Søen ligger ca. 6 km nordøst for Roslev, og genskabelsen blev fuldendt i 1999. Samtidig blev der plantet ny skov øst for søen, Havbjerg Skov, og sammen med et tidligere tørvegravningsområde, Gåsemosen, udgør de tre områder et samlet nyt naturområde, forvaltet af Naturstyrelsen og Skive Kommune. Den oprindelige sø havde omtrent samme udstrækning som den genskabte. Den blev løbende afvandet i 1800- og 1900-t., med sidste grundvandssænkning i 1953. I de sidste årtier af 1900-t. blev omkostningerne ved afvandingen for store i forhold til udbyttet, og ejerne indgik aftale med staten om søens genopretning. Søen er lavvandet, max. 2 m dyb, og den giver gode betingelser for en lang række ande- og vadefugle. Ud over søen indgår også de nærliggende engområder, i alt ca. 60 ha, som en del af naturområdet. Søen har udløb gennem Hinnerup Å til Limfjorden. Den unge Havbjerg Skov er på 108 ha og har en varieret bevoksning af løv- og nåletræer, tilpasset de forskellige jordbundstyper. Afmærkede ruter fører gennem skoven. Ved søens østside findes Brokholm Naturcenter og et fugletårn i den tidligere pumpestation. Ved naturcentret findes også et astronomisk observatorium, drevet af Amatørastronomisk Forening Brokholm.

https://denstoredanske.lex.dk/Dronninglund_Storskov

Dronninglund Storskov

2011-04-10T12:36:50+02:00

fri anvendelse

Dronninglund Storskov, nåle- og løvskov nord for Dronninglund i Vendsyssel; 900 ha. Dronninglund Storskov ligger på Jyske Ås, et stærkt kuperet landskab som ikke har fristet til opdyrkning. Op til 1700-t. var bøgen dominerende, afvekslende med åbne overdrev med lyng og enebær. I dag er omkring tre fjerdedele af skoven bevokset af nåletræer. Både rød-, sitka- og ædelgran trives godt i det grusede morbundsterræn. Af løvtræer ses navnlig bøg. Skoven har mange høje bakker, deriblandt Vendsyssels højeste punkt, Knøsen (136 m.o.h.) og Sukkertoppen (110 m.o.h.). Ved Fruerhøj ses et godt eksempel på det tidligere overdrevslandskab med gyvel og lyng. Nord for Knøsen ligger Festpladsen med et lille skovkapel. Her blev tidligere holdt folkefester omkring Kærlighedsbøgen. Mellem Knøsen og Festpladsen ligger Troldstenen, antagelig Danmarks næststørste sten. Lange Dys er en langdysse på 30 m's længde, desværre uden sten; de ligger knust som skærver i en af områdets veje. Omkring Sømosen ses spor efter en større sigøjnerby, beboet indtil omkr. 1880. Dronninglund Storskov har hørt under nonneklostret Hundslund Kloster af benediktinerordenen, det senere Dronninglund. Den ejes nu af Magistrenes Pensionskasse. Flere parkeringspladser og mange stier gør det let for publikum at færdes i området. Hærvejsruten - National Cykelrute 3 - går gennem skoven.

https://denstoredanske.lex.dk/Dybb%C3%B8l_Banke

Dybbøl Banke

2015-01-18T11:59:31+01:00

fri anvendelse

Dybbøl Banke, fredet område på den sydlige del af Sundeved, Sønderjylland. Dybbøl Banke er den højeste del af den bakkekam, der ligger mellem farvandene Als Sund og Vemmingbund. Terrænet falder jævnt mod øst og stærkt mod syd, hvor det danner stejle skrænter mod Vemmingbund. Nogle mindre fredede områder af banken blev i 1987 suppleret med en fredning på 747 ha; herefter omfatter fredningen hele området syd for rute 8 bortset fra byen Dybbøl og den del af Sønderborg, der ligger på Sundeved. Dybbøl Banke og især Dybbøl Mølle er nationale symboler i kraft af slaget ved Dybbøl Banke den 18. april under den anden slesvigske krig 1864. Ved skanserne foran Dybbøl Mølle blev Historiecenter Dybbøl Banke indviet i 1992. Læs mere om slaget ved Dybbøl Banke under Dybbøl.

https://denstoredanske.lex.dk/Dybe

Dybe

2014-04-18T17:29:56+02:00

fri anvendelse

Dybe, sogn i Vestjylland (Lemvig Kommune), 221 medlemmer (2013). I sognet ligger den romanske Dybe Kirke og forsvarsanlægget Rammedige, antagelig fra jernalderen, med talrige bronze- og jernalderhøje som har ligget langs oldtidsvejen mellem Viborg og en udskibningshavn ved Trans vest for Dybe eller ved Dybe Ås udløb i Vesterhavet. Sognet består af spredt gårdbebyggelse og et par mindre samlede bebyggelser, dels omkring kirken, hvor der også har været skole med børnebibliotek, rekonvalescenthjemmet Godthåb og andelselværk fra 1913, dels omkring den sydligere bebyggelse Dybe Mejeriby med det tidligere andelsmejeri fra 1888 og det tidligere forsamlingshus fra 1893.

https://denstoredanske.lex.dk/Eg%C3%A5_Engs%C3%B8

Egå Engsø

2013-08-10T11:56:58+02:00

fri anvendelse

Egå Engsø, nydannet, lavvandet sø ved Egå 8 km nord for Aarhus' centrum. Egå Engsø blev dannet i 2006 ved oversvømmelse af et tidligere afvandet engområde mellem Egå, Lystrup og Vejlby ved anlægget af Djurslandmotorvejen mellem E 45 og den hidtidige rute 15 mod Djursland, åbnet 2008. Søen er på ca. 100 ha, gennemstrømmes af åen Egå og omkranses af enge. Omkring søen er anlagt stier, og der er opført et fugletårn til iagttagelse af et efterhånden rigt fugleliv.

https://denstoredanske.lex.dk/Ferring_S%C3%B8

Ferring Sø

2015-08-25T14:12:45+02:00

fri anvendelse

Ferring Sø, brakvandssø nær Vesterhavet, ca. 10 km vest for Lemvig; 320 ha. Søen, nord for landsbyen Ferring og syd for sommerhusområdet Vejlby Klit, er en lavvandet (maks. 2,4 m), næringsrig og betydeligt forurenet brakvandssø, adskilt fra Vesterhavet af en smal landtange, beskyttet af høfder. Mod øst er søen afgrænset af gamle, stejle kystskrænter. Den menes at være en tidligere havbugt, og via de mindre søer, Sønder Vese, Mellem Vese, Nørre Vese samt Hygum Nor har den nu afløb til Nissum Bredning (Limfjorden). Søen er især om vinteren rasteplads for mange fuglearter, ikke mindst dykænder. På grund af søens forurening af næringsstoffer er badning ikke tilrådeligt. I 2015 blev der etableret en vandresti rundt om søen samtidig med at der på tangen blev anlagt en cykelsti som Lemvig Kommune ønsker skal indgå i Vestkyststien, den Nationale Cykelrute 1. Stien forbinder desuden de to sommerhusområder hhv. syd og nord for søen - Ferring Strand og Vejlby Klit.

https://denstoredanske.lex.dk/Fjand%C3%B8

Fjandø

2014-11-01T17:47:43+01:00

fri anvendelse

Fjandø, ubeboet ø i den sydlige del af Nissum Fjord, Vestjylland; 40 ha. Øen ligger tæt ud for spidsen af halvøen Nørre Fjand og er et vigtigt fuglereservat. Dens hedeagtige bevoksning holdes nede af græssende får i sommerhalvåret. Højeste punkt er 4 m.o.h. Fra 1.4. til 31.8. er der totalt forbud mod færdsel på øen og 100 m uden om den.

https://denstoredanske.lex.dk/Fjends

Fjends

2013-08-10T13:20:07+02:00

fri anvendelse

Fjends, tidligere herred i det tidligere Viborg Amt. Herredet var amtets største i udstrækning og strakte sig fra halvøen Lundø i nord til Alheden i syd. Nord-Fjends er halvøen mellem Skive Fjord og Hjarbæk Fjord, mens Syd-Fjends er den noget større del syd herfor. Fjends Kommune var indtil 2007 navnet på kommunen, der i det store hele svarede til Syd-Fjends, med Stoholm som administrativt centrum. Ugeavisen Fjends Folkeblad dækker det gamle herreds område. Indbyggerne i Fjends kaldes fjandboer.

https://denstoredanske.lex.dk/Fladstensdalen

Fladstensdalen

2014-10-27T20:25:33+01:00

fri anvendelse

Fladstensdalen, fredet tunneldalsområde nord for Aabenraa; 235 ha. Et par bække snor sig gennem det stærkt kuperede landskab med højder mellem 5 og 80 m.o.h. Den øst-vest-gående tunneldal er dannet i slutningen af sidste istid, for mellem 14.000 og 15.000 år siden. Området blev fredet i 2014 for at sikre det mod bebyggelse og for at bevare det som et bynært rekreativt naturområde af stor landskabelig værdi. Landskabet er sløret af juletræsbeplantninger på skråningerne, men gennem fredningen er det sikret, at der ikke nyplantes, når træerne til sin tid er fældet.

https://denstoredanske.lex.dk/Forn%C3%A6s

Fornæs

2012-10-16T02:39:27+02:00

fri anvendelse

Fornæs, Jyllands - og Djurslands østligste punkt, beliggende nord for Grenaa. Mellem Fornæs og Bovbjerg ved vestkysten måles Jyllands bredeste sted, 174 km. Fornæs ligger på Stensmark Strand, en 10 km lang kyststrækning ud mod Kattegat hvoraf 85 ha blev fredet i 1969. Strækningen består af lave kystskrænter og hævet havbund med stenede strandvolde. Langs kysten ses i træktiden mange rovfugle, og på havet ses flokke af dykænder. Ved Fornæs ligger Fornæs Fyr; det nuværende fyr blev opført 1892.

https://denstoredanske.lex.dk/F%C3%A5re_M%C3%B8lle%C3%A5

Fåre Mølleå

2014-03-25T12:06:07+01:00

fri anvendelse

Fåre Mølleå, å i Vestjylland med udspring ved Rom og udløb i Bøvling Fjord ved Høvsøre. Åen er en rest af en smeltevandsflod fra sidste istid og passerer i en ådal forbi vestkanten af Kronhede Plantage og Fåre, indtil den når smeltevandssletten øst for Bøvlingbjerg. Ved gården Fåremølle sydøst for Fåre ses endnu mølledæmningen efter Fåre Mølle, i 1800-t., et mindre industrielt centrum omkring den daværende vandmølle, senere suppleret med en vindmølle, med traditionel mølledrift samt produktion af stivelse, farver, benmel til gødningsfabrikation og savværk. Fåre Mølle var i drift til ca. 1930.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Rye

Gammel Rye

2017-04-19T11:56:02+02:00

fri anvendelse

Gammel Rye, tidligere Rye, by 12 km sydøst for Silkeborg; 1335 indb. (2014). Gammel Rye ligger i Skanderborg Kommune. Byen havde sin storhedstid i middelalderen. Den var kendt for sine helligkilder, deriblandt Sankt Sørens Kilde, og flere klostre blev anlagt i byens nærhed: benediktinerklostrene Voer og Vissing samt ikke mindst cisterciensernes Øm Kloster ved bredden af Mossø. Rye fik sin plads i Danmarkshistorien med mødet i Sankt Sørens Kirke i 1534, hvor rigshovmester Mogens Gøye opnåede adelens tilslutning til valget af den lutheranske hertug Christian som Danmarks konge under navnet Christian 3. Rye mistede en stor del af sin betydning efter reformationen og klostrenes nedlæggelse. Den var købstad op til nogen tid efter Reformationen og tingby indtil 1687. Byen var i 1600-1700-t. centrum for en stor glasproduktion i glashytter i de omgivende skove. Ved anlæggelsen af jernbanen mellem Skanderborg og Silkeborg i 1871 og stationsbyen Ry flyttede næsten al udvikling og vækst over til stationsbyen. Gammel Rye Mølle er bygget i 1872 og var i drift indtil 1984; siden 1990 har den fungeret som kulturhistorisk lokalmuseum. I en af møllens magasinbygninger er der indrettet et træskomuseum. Kirken er i sin kerne et gotisk langhus, siden 1600-t. den eneste bevarede del af en meget stor korskirke (ca. 52 m lang) med tårn i øst; denne kirke var i 1400-t. vokset frem af en lille romansk kirke som følge af valfarten til den nærliggende Sankt Sørens Kilde. Et nyt tårn, placeret frit øst for kirken, er bygget af Hack Kampmann i 1912. Se også Sankt Sørens Kirke.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammelgab

Gammelgab

2013-08-10T16:23:37+02:00

fri anvendelse

Gammelgab, tidligere sydligt udløb fra Ringkøbing Fjord. "Gabet" ligger hvor Nyminde Strøm løb ud i Vesterhavet indtil det sandede til samtidig med åbningen af slusen ved Hvide Sande i 1931. Længst mod vest ligger havklitternes vindbrudte række foran det gamle udløb som i dag er vådområde med rørskov. Bagved ligger den gamle kystklint der er overføget af sand. Området er sammen med den sydlige del af Holmsland Klit, Tipperne og Værnengene del af et stort fredet område. Se også Nymindegab.

https://denstoredanske.lex.dk/Gammel%C3%A5

Gammelå

2020-12-13T14:08:18+01:00

fri anvendelse

Gammelå er et vandløb i Sønderjylland, som løber til Sønderå. Vandløbene Skelbæk, Gammelå og Sønderå danner en stor del af grænsen mellem Danmark og Tyskland.

https://denstoredanske.lex.dk/Gasse_Hede

Gasse Hede

2014-03-25T13:06:41+01:00

fri anvendelse

Gasse Hede, fredet område nord for Øster Gasse, 3 km nordøst for Skærbæk i Sønderjylland. Området består af indsander, indlandsklitter, der delvis ligger som overdrev. På grund af de særlige geologiske formationer og planteliv blev 24 ha af området fredet i 1991.

https://denstoredanske.lex.dk/Grynderup_S%C3%B8

Grynderup Sø

2013-08-11T12:42:25+02:00

fri anvendelse

Grynderup Sø, genskabt sø i det nordvestlige Salling; 140 ha. Grynderup Sø blev afvandet i midten af 1800-t. og inddraget til landbrugsproduktion. I 2007 kom området på Miljøministeriets liste over ønskede naturgenopretninger, og i november 2011 var anlægsarbejdet færdigt. Indvielsen skete i august 2012. Den genskabte sø er i samarbejde med de stedlige lodsejere dannet ved nedlæggelse af tre pumpestationer, opfyldning af afvandingskanaler og fjernelse af diger, hvorved vandspejlet er hævet til omkring 1 m over Limfjordens. Ud over selve søen omfatter området store engarealer, og tilsammen udgør det omkring 450 ha. Hensigten med genskabelsen har været at formindske udledningen af næringsstoffer til Limfjorden, at give bedre levevilkår for dyr og planter samt at forbedre mulighederne for friluftsliv. Der er anlagt vandre- og cykelstier, primitive overnatningspladser, parkeringsmuligheder og bygget udsigtstårne i området. På det smalleste sted af den aflange sø kan man komme over ved hjælp af en trækfærge.

https://denstoredanske.lex.dk/Haderslev_Dam

Haderslev Dam

2011-02-03T03:29:52+01:00

fri anvendelse

Haderslev Dam, sø vest for Haderslev, beliggende i den 25 km lange Haderslev Tunneldal, som med Haderslev Fjord munder ud i Lillebælt. Den knap 6 km lange sø på 260 ha har i begge ender dæmninger som adskiller den fra hhv. Hindemade i vest og Inderdammen i øst. Mod syd ligger Haderslev Dyrehave. På Haderslev Dam forulykkede den 8.7.1959 den benzindrevne passagerbåd Turisten ved en voldsom eksplosion af bådens motor. Skønt båden var godkendt til 35 passagerer, var der 93 ombord. 57 passagerer omkom på grund af forbrændinger eller drukning. Katastrofen førte til et forbud mod benzinmotorer ved passagersejlads. På 50-års dagen i 2009 rejstes et mindesmærke ud for ulykkesstedet.

https://denstoredanske.lex.dk/Hind%C3%B8

Hindø

2011-12-07T10:17:33+01:00

fri anvendelse

Hindø, ø i Stadil Fjord, Vestjylland; 64 ha. Hindø består overvejende af græsningsarealer og rørskov. På grund af et rigt fugleliv på og omkring Hindø blev den fredet i 1991. Der er adgang til øen ad en dæmning og en bro fra øst. Læs mere om Stadil Fjord.

https://denstoredanske.lex.dk/Hulsig_Hede

Hulsig Hede

2014-03-25T12:17:47+01:00

fri anvendelse

Hulsig Hede, ubeboet klitlandskab mellem Hulsig og Skagen Klitplantage; 2170 ha. Hulsig Hede strækker sig fra kyst til kyst over Skagen Odde, og vegetationen er domineret af klitgræsser og lyng samt enkelte bjergfyr som søges fjernet. Ved Skagerrak består området af hævede stenbelagte sletter og øst-vest-orienterede klitter med indlejret tørv. Centralt findes flere store vandreklitter - parabelklitter - og mellemliggende fugtige lavninger, grønninger. Siden bronzealderen har klitterne været under udvikling, stærkest i 1500-1700-t., hvorefter de er blevet dæmpet ved tilplantning med hjælme, lyng og bjergfyr. Dermed har de fået et mørkt udseende, og klittypen kaldes derfor "den grå klit". Ved kysten er det dog ikke lykkedes at tæmme sandet, og her kaldes klittypen "den hvide klit". Størstedelen af klitlandskabet blev fredet i 1940; mindre dele blev fredet i 1974, 1976 og 1988. Sammen med Råbjerg Mile udgør Hulsig Hede et Natura 2000-område.

https://denstoredanske.lex.dk/Husby_Klitplantage

Husby Klitplantage

2013-08-20T07:25:31+02:00

fri anvendelse

Husby Klitplantage, plantage og hedeareal ved Husby syd for Nissum Fjord; 1100 ha. Tilplantningen af plantagen blev påbegyndt i 1858 som led i dæmpning af sandflugten, der dengang gav store problemer. Yderst mod Vesterhavet er en 200-500 m bred bræmme af klithede uden beplantning, bl.a. med parabelklitter og den store klit "Marens Maw" med storslået udsigt over hav, klitlandskab og plantage. Selve plantagen er tilpasset de varierede jordbundsforhold, idet de ringeste jorde er plantet til med eg, skovfyr og østrigsk fyr, mens der på den bedre jord er plantet sitkagran og ædelgran. Løvtræer er iblandet for at skabe en mere varieret natur til glæde for dyr, planter og skovgæster. Overalt i plantagen findes et øverste lag af flyvesand af varierende tykkelse. Enkelte steder ses den underliggende lerede morænejord stikke frem. Plantagen har mange afmærkede vandreruter, ridestier, stier egnet for kørestole og en badesø. Cykelruten Vestkyststien gennemskærer plantagen fra nord til syd. Bilkørsel er tilladt fra Husby ad Græmvej og fra Fjand ad Spidsbjergvej. Plantagen administreres af Naturstyrelsen, Vestjylland.

https://denstoredanske.lex.dk/Hvidsten

Hvidsten

2011-02-19T13:14:06+01:00

fri anvendelse

Hvidsten, landsby ved landevejen mellem Randers og Mariager. Hvidsten er kendt for Hvidstengruppen, en modstandsgruppe under Besættelsen, ledet af Marius Fiil, ejeren af Hvidsten Kro. Gruppen organiserede modtagelse af en række våbennedkastninger ved det nærliggende Mustard Point, men blev optrævlet af det tyske militær 1944, arresteret og i otte tilfælde dømt til døden ved en tysk krigsret og henrettet. Efter befrielsen 1945 blev de otte henrettede medlemmer af Hvidstengruppen genbegravet i en lille mindelund i Hvidsten. Kroen drives i dag af et oldebarn af Marius Fiil.

https://denstoredanske.lex.dk/H%C3%B8vs%C3%B8re

Høvsøre

2016-11-01T20:39:54+01:00

fri anvendelse

Høvsøre, lavtliggende og til dels inddæmmet næs i Nissum Fjord, Vestjylland. Næsset ligger i den nordlige del af Nissum Fjord, kaldet Bøvling Fjord, mellem udløbene af Ramme Å og Fåre Mølleå og har både dyrkede og udyrkede arealer. Forår og efterår er området rasteplads for store flokke af trækkende gæs. Ved Høvsøre etablerede Forskningscenter Risø i 2003, trods lokale protester, Prøvestation for Store Vindmøller, Høvsøre, med fem pladser til afprøvning af store havvindmøller.

https://denstoredanske.lex.dk/Lediggangsstenen

Lediggangsstenen

2015-08-06T20:51:32+02:00

fri anvendelse

Lediggangsstenen, to meter høj inskriptionssten, oprindelig ved Fåre Station, 9 km syd for Lemvig, men i august 2015 flyttet til Lemvig Gymnasium. Stenen er opstillet af Foreningen til Glæden over at Kornet gror. Stenens indskrift – i dansk oversættelse ved Vilhelm Grønbech – er forfattet af den tyske litteraturkritiker og filosof Friedrich Schlegel og indhugget af billedhugger og trubadur Knud Høirup.

https://denstoredanske.lex.dk/Lemvig_S%C3%B8dal

Lemvig Sødal

2014-03-25T12:08:04+01:00

fri anvendelse

Lemvig Sødal, fredet område syd for Lemvig; 110 ha. Sødalen med Lemvig Sø er den sydlige del af en tunneldal, hvis nordlige del udgøres af Lem Vig med udmunding i Nissum Bredning (Limfjorden). Mellem Sødalen og Lem Vig ligger byen Lemvig, som har bredt sig op over tunneldalens sider. Sødalens bund og stejle sider er græsklædt bortset fra en mindre, forblæst granplantage. Området afgræsses af kvæg. En sti langs med Skødbæk fører gennem området. Sødalen blev fredet i 1978.

https://denstoredanske.lex.dk/Lundby_Bakker

Lundby Bakker

2013-08-21T14:21:57+02:00

fri anvendelse

Lundby Bakker, skov-, hede- og bakkeområde i Himmerland sydøst for Aalborg. En del af området, 104 ha, blev fredet i 1960. I den øvrige del findes adskillige sommerhuse. Området omfatter også Lundby Krat og ligger syd for Gistrup. Det fungerer som lystskov for Aalborg med et udsigtspunkt, Risbjerg, 83 m.o.h. Der er festplads, primitiv lejrplads, mange mindesten, mountainbikebane, afmærkede vandrestier og en hellekiste fra omkring 2000 f.Kr. Syd for Lundby Bakker, ved landsbyen Lundby, udkæmpedes den 3.7.1864 det sidste slag under Den 2. Slesvigske Krig, Fægtningen ved Lundby.

https://denstoredanske.lex.dk/Lundby_Hede

Lundby Hede

2013-08-21T14:24:17+02:00

fri anvendelse

Lundby Hede, en af de fredede himmerlandske heder (i alt 9 km2) 12-15 km sydøst for Løgstør. Det storbakkede morænelandskab skråner mod vest ned mod Bruså-dalen og grænser mod øst til Ajstrup Hede. Overfladen er præget af sandflugt med enkelte små klitter. Om sommeren fremtræder heden rødbrun af græs (bølget bunke) med indslag af lyng, revling og guldblomme. Der ses opvækst af asp og birk. Fra to gravhøje er der udsigt over hedebakkerne, der i vest har spor efter den gamle Aalborg-landevej. Se også Himmerlandske Heder.

https://denstoredanske.lex.dk/Misthusum

Misthusum

2014-03-30T19:34:44+02:00

fri anvendelse

Misthusum, tidligere landsby i det vestlige Sønderjylland. Misthusum lå siden 1200-t. på otte værfter ved Brede Ås udløb i Vadehavet, ca. 2 km syd for den nuværende Rømødæmning. De 11 eller 12 gårde blev skyllet bort ved stormfloden 1634, og 44 mennesker druknede. Gårdene blev genopført, men efterhånden flyttede beboerne længere ind i landet. Endnu i 1781 fandtes 13 familier, men i 1811 var stedet helt forladt. I 1809 byggedes et fårevogterhus, Markmandshuset, på et af værfterne af genbrugte mursten og med stråtag, og efter flere ødelæggelser og genopbygninger kan det endnu ses.

https://denstoredanske.lex.dk/M%C3%B8borg

Møborg

2014-03-17T16:51:05+01:00

fri anvendelse

Møborg, landsby og sogn i Vestjylland, 15 km syd for Lemvig; 682 indb. i sognet (2014). Møborg by ligger på Møborg Bakkeø, en moræneknold, der hæver sig højt over den omgivende smeltevandsslette. Møborg Bavnehøj med trigonometrisk station (45 m.o.h.) har rasteplads på toppen og en storslået udsigt over det omgivende landskab, bl.a. Klosterhede Plantage, og Vesterhavet. Umiddelbart vest for bavnehøjen ligger den middelalderlige Møborg Kirke, og øst for højen Møborg Sandgrav, der var i drift indtil 1992. Siden er der opstået et spændende plante- og dyreliv i dens krater og småsøer. Her findes vandrestier og shelters. Møborg ligger i Lemvig Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Nationalpark_Thy

Nationalpark Thy

2017-01-25T12:37:24+01:00

fri anvendelse

Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark, indviet 2008, 244 km2. Nationalparken dækker den vestlige del af Thy ud mod Vesterhavet fra Hanstholm i nord til Thyborøn Kanal i syd. Længden er 55 km, og området omfatter flere store fredede områder, deriblandt Hanstholm Vildtreservat (Hanstedreservatet) og store klit- og plantageområder syd herfor. Det er et ca. 12 km bredt bælte, der når helt ud til Vesterhavet. Nationnalpark Thy omfatter naturtyperne kyst, klit, klithede, næringsfattige vådområder, søer og kalkrige kystskrænter fra stenalderhavet samt klitplantager med stor andel af nåletræer. Klithederne har været i fare for at gro til i bjergfyr, men et EU-støttet projekt har genåbnet dem som frie hedeflader. Spredt i klithederne er lavvandede søer, hvor der yngler traner. Der er 50 km strand, store klitplantager og nogle af Danmarks mest rene søer, bl.a. Nors Sø. Der er indrettet vandre-, cykel- og ridestier, bålpladser, primitive overnatningssteder, skovlegepladser, fugletårne, mv. Ved landingspladsen Stenbjerg er der indrettet et temacenter for nationalparken. Se også nationalparker. Nationalpark Thys hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8rre_Nissum

Nørre Nissum

2017-06-14T10:35:27+02:00

fri anvendelse

Nørre Nissum, by i Vestjylland, 8 km øst for Lemvig; 1040 indb. (2017). Nørre Nissum ligger i Lemvig Kommune. Byen består af Nissumby og Nissum Kirkeby med Nørre Nissum Kirke, begge langs rute 565, samt sydøst herfor Korinth og Nissum Seminarieby med Nørre Nissum Seminarium, nu VIA University College. Skolebyen Nørre Nissum har foruden kommuneskole tre efterskoler og en seniorhøjskole.

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8rres%C3%B8

Nørresø

2020-12-01T12:03:06+01:00

fri anvendelse

Nørresø er en sø, der sammen med Søndersø udgør Viborgsøerne.

https://denstoredanske.lex.dk/Oudrup_%C3%98sterhede

Oudrup Østerhede

2013-08-25T12:57:56+02:00

fri anvendelse

Oudrup Østerhede, fredet hedeområde i Himmerland sydøst for landsbyen Oudrup. Området er en rest af det vældige hedeområde, der tidligere dækkede store dele af Vesthimmerland. Det åbne og stærkt kuperede bakkelandskab, domineret af lyng og revling, er formet af indlandsklitter på aflejret morænesand. Stedvis ses våde enge i lavninger og mindre krat af stilkeg. Oudrup Østerhede indgår sammen med tre andre hedestrækninger i Himmerlandske Heder, fredet 1941.

https://denstoredanske.lex.dk/Paris_-_bebyggelse_i_Jylland

Paris

bebyggelse i Jylland

2013-09-15T10:40:06+02:00

fri anvendelse

Paris, bebyggelse mellem Gudum og Resenstad på rute 513. De otte huse ligger i et vejkryds som opstod ved anlægget af landevejen Lemvig-Struer i 1891. Navnet Paris menes at være opstået parallelt med de spøgefulde navne på to nærliggende byer, "Lille København" (om Nørre Nissum) og "London" (om Gudum). Mens de to andre navne er gået i glemmebogen, er navnet Paris blevet gængs. Paris ligger i Lemvig Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Planetstien

Planetstien

2022-08-16T13:50:19+02:00

fri anvendelse

Planetstien er et stiforløb som model af Solsystemet i målestok 1:1 mia. ved Lemvig. Stien blev anlagt 1984-1994 som den første planetsti i Danmark. Stiens udgangspunkt, Solen, står ved Vesterbjerg nær ved Lemvig Museum, og stien strækker sig langs Lem Vig til Gjeller Odde og videre langs Nissum Bredning til Ryletorv med modellen af dværgplaneten Pluto placeret yderst i sin bane — 7,375 km fra Solen. Planeterne og Pluto er repræsenteret af bronzemodeller på pyramidestubbe øverst på granitsokler. Solen med diameter 1,39 m står direkte på sin granitsokkel og Månen står på en rombeformet rusten søjle, mens Halleys Komet (anno 1910) repræsenteres af en buksbomhæk. Tre natursten med udhuggede navne findes for dværgplaneten Ceres og for Pluto i dennes mindste og største afstand. Solens bronzeplader har detaljerede granulationer, og på pyramidestubbene er indgraveret den geostationære bane samt banerne for marsmånerne Phobos og Deimos, og for plutomånen Charon. Det eneste der ikke er i korrekt målestok, er Saturns ringe, der har samme tykkelse som en gammeldags lp-plade. For at gøre stien mere tilgængelig for cyklende og gående blev en strækning på ca. 1,5 km sammen med planeten Uranus i foråret 2017 flyttet fra stranden op på kanten af et højtliggende terræn med udsigt over vigen. Ideen og udformningen af Planetstien skyldes astronomen Ole J. Knudsen og billedhuggeren Claus Navntoft. Skulpturerne blev finansieret af en række virksomheder og fonde samt Lemvig Kommune og ejes af Lemvig Museum.

https://denstoredanske.lex.dk/Ramme

Ramme

2017-05-16T07:04:48+02:00

fri anvendelse

Ramme, stationsby 9 km sydvest for Lemvig; 443 indb. (2013). Ramme har station på Lemvigbanen, og her findes skole, ældrecentret Alparken, en købmand og mindre håndværks- og industrivirksomheder. Ramme Kirke er fra 1200-t. og bygget af granitkvadre. Ramme sogn omfatter også stationsbyen Bonnet nord for Ramme. I sognet ligger det tidligere herresæde Rammegård og længst mod vest det fredede jernalderanlæg Rammedige, et forsvarsværk på tværs af en formodet oldtidsvej mellem Viborg og et udskibningssted ved Trans. Adskillige gravhøje ses gennem sognet i en øst-vestlig linje, som indikerer vejens forløb. Ramme ligger i Lemvig Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Ramme_%C3%85

Ramme Å

2013-08-25T18:58:04+02:00

fri anvendelse

Ramme Å, vandløb i Vestjylland. Åen udspringer 2 km nord for Ramme, passerer øst om Ramme og løber ud i Bøvling Fjord ved Høvsøre. Åen har haft trevandmøller: Overmølle ved Rammegård, Mellemmølle og Vestermølle. Dens nedre løb slyngede sig indtil sidst i 1960'erne gennem et større lavtliggende vådområde. Herefter blev åen rettet ud, vandstanden sænket ved uddybning og etablering af diger og pumpeværk nær udløbet i fjorden, og en større del af området blev opdyrket.

https://denstoredanske.lex.dk/Rejk%C3%A6r_Sande

Rejkær Sande

2020-12-13T09:50:11+01:00

fri anvendelse

Rejkær Sande er en delvist fredet indsande nordvest for Torsted, Vestjylland. Den blev fredet i 1989.

https://denstoredanske.lex.dk/Riis_Skov

Riis Skov

2020-06-18T10:51:17+02:00

fri anvendelse

Riis Skov er en skov mellem Aarhus og forstadskvarteret Risskov ud mod Aarhus Bugt; omkring 80 ha. Riis Skov var fra midten af 1800-tallet en lystskov for borgerne i Aarhus, med Pavillonen (nuværende vandrerhjem), Salonen (nuværende Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted ved Ferdinands Plads. Skoven har i dag afmærkede motionsstier og er kendt for en tæt bevoksning af ramsløg i skovbunden. Blandt træerne dominerer bøgen. Ud for Sjette Frederiks Kro ligger Den Permanente Badeanstalt, og mellem disse to og langs kysten finder man Grenaabanens spor og en cykelsti, som forbinder Aarhus med Risskov.

https://denstoredanske.lex.dk/Rom_-_sogn_i_Jylland

Rom

sogn i Jylland

2014-11-08T12:01:14+01:00

fri anvendelse

Rom, sogn med spredt bebyggelse syd for Lemvig, 2392 ha, 293 indb. (2014). Rom (udtales Romm) ligger, hvor landevejen Ringkøbing-Lemvig - rute 28 - krydser oldtidsvejen mellem Viborg og en nu forsvundet udskibningshavn omkring Trans, markeret af talrige oldtidshøje på linje. Her ligger egnens største kirke, den romanske Rom Kirke, med bl.a. fine reliefsten omkring den nu tilmurede sydindgang. En del af Klosterhede Plantage med den tidligere, nu forsvundne hovedgård Ørs ligger ligeledes i sognet, tillige med Rom Flyveplads, anlagt 1941, og Danmarks største biogasanlæg, Lemvig Biogasanlæg AMBA. Flyvepladsen blev i årene 1945-48 benyttet som flygtningelejr, Romlejren.

https://denstoredanske.lex.dk/Romlejren

Romlejren

2015-11-04T13:10:32+01:00

fri anvendelse

Romlejren, Rom Flygtningelejr, tidligere flygtningelejr ved Rom by syd for Lemvig, oprettet 1945, nedlagt 1950. Lejren blev anlagt på den tidligere tyske militære flyveplads ved Rom - nu Lemvig Flyveplads - og husede på sit højeste i 1946 ca. 9000 flygtninge fra især Øst-Prøjsen og Danzig, deriblandt ca. 3600 børn under 15 år. Flygtningene måtte ikke deltage i det omgivende samfund, og lejren var omgivet af pigtrådshegn og bevogtet af bevæbnede CB-betjente. Der var forbud mod, at danske borgere havde kontakt med flygtningene, og overtrædelse straffedes hårdt. De sidste flygtninge forlod lejren i februar 1948, barakkerne blev fjernet, og området blev atter brugt som flyveplads.

https://denstoredanske.lex.dk/R%C3%A5bjergh%C3%B8j

Råbjerghøj

2015-09-07T08:05:20+02:00

fri anvendelse

Råbjerghøj, folkelig samlingsplads 8 km sydvest for Lemvig, oprettet 1909 af den stedlige husmandsforening. Det sidste offentlige møde fandt sted i 2012, og området blev afhændet i 2013. Området mellem Vandborg og Bonnet var før 1909 et fælles græsningsareal for flere sogne og med 53 m.o.h. det højeste punkt på egnen med vidt udsyn over lyngklædte hedebakker, hav og fjord. Med husmændenes talsmænd Knud Thøgersen (1851-1944) og Jens Aagaard (1865-1935) i spidsen blev området erhvervet, tilplantet og indrettet med forsøgsmarker og som folkelig mødeplads. Forsøgsmarkerne var i drift til 1990. Indtil 1960 blev der holdt grundlovsmøder og sommermøder om landbrugspolitiske emner. Fra 1950'erne afholdtes på Råbjerghøj et årligt dyrskue for børn fra hele Lemvigegnen; børnedyrskuet blev fra 2013 flyttet til Lemvig Marked og Dyrskue ved Rom Flyveplads. På Råbjerghøj er opstillet mindesmærker over de to pionerer; stenen over Jens Aagaard er udført af Torvald Westergaard; Knud Thøgersens sten er af Ejgil Westergaard.

https://denstoredanske.lex.dk/Skive_%C3%85

Skive Å

2013-08-28T14:02:40+02:00

fri anvendelse

Skive Å, tidligere almindelig betegnelse for det nedre løb af Karup Å. Navnet Skive Å anvendes kun sjældent i dag, men tidligere brugtes det om strækningen fra Hagebro (ved landevejen Viborg-Holstebro, rute 16) til åens udmunding i Skive Fjord.

https://denstoredanske.lex.dk/Skjern_Enge

Skjern Enge

2015-08-11T07:13:08+02:00

fri anvendelse

Skjern Enge, Skjern Enge, naturområde omkring de nedre ca. 20 km af Skjern Å, nedre dele af Omme Å og Gundesbøl Å, 2200 ha, deraf 1950 ha ejet af staten. Tidligere intensivt dyrkede områder blev gennem Skjern Å Naturprojekt 1999-2003 omdannet til våde enge og søer, mens de kanalagtige løb blev omlagt og genslynget. Det er Danmarks hidtil største naturgenopretningsprojekt. Naturområdet Skjern Enge blev åbnet 2000 af prins Joachim. Læs mere under Skjern Å.

https://denstoredanske.lex.dk/Sorring

Sorring

2013-11-17T18:54:57+01:00

fri anvendelse

Sorring, landsby 14 km øst for Silkeborg; 1119 indb. (2013). Sorring har de senere år oplevet betydelig vækst i befolkningstallet; mange er pendlere til Silkeborg og til dels Aarhus. Sorring og dens omegn er navnlig kendt for en omfattende produktion af blyglaseret lertøj siden slutningen af 1700-t., Sorringlertøj. I 1800-t. leverede Sorring og omegns pottemagerværksteder ca. 40% af hele landets lervareproduktion. I 1870 taltes 70 værksteder med tilsammen omkring 200 beskæftigede; i dag (2013) findes der ét pottemagerværksted, Sorring Lervarefabrik, hvortil der siden 2002 er tilknyttet en butik. Maleren Asger Jorn skabte på lervarefabrikken omkring 200 unikke keramiske værker. Øst for Sorring, 147 m.o.h., ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj, formentlig fra ældre bronzealder. På toppen findes en trigonometrisk station. Sorring ligger i Silkeborg Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Spjald

Spjald

2017-06-19T12:18:51+02:00

fri anvendelse

Spjald, vestjysk tidligere stationsby 17 km nordøst for Ringkøbing; 1279 indb. (2017). Spjald ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byen ligger ved rute 11 og var 1911-61 stationsby på Ringkøbing-Nr. Omme Jernbane. På den tidligere banelinje blev der i 2012 anlagt en natursti. I Spjald ligger Brejning Egnsmuseum og Lokalarkiv. Syd for Spjald ligger den tidligere herregård Brejninggård, nu efterskole, Brejning Kirke samt Spjald Flyveplads.

https://denstoredanske.lex.dk/Stiernhielms_Hospital

Stiernhielms Hospital

2013-11-29T06:36:03+01:00

fri anvendelse

Stiernhielms Hospital, fredet, tidligere hospitals- og skolebygning ved Nørlem Kirke øst for Lemvig, nu delvis omkranset af bebyggelse; opført 1780. Det hvidkalkede, brede længehus med rødt tegltag er opført af Anna Maria Wandborg til minde om hendes søn, Jens Nielsen Wandborg, adlet de Stiernhielm, til herregården Kabbel ved hans død i 1780. Inden hans død havde de Stiernhielm selv lagt planer for bygningens opførelse. Bygningen, der ligger langs det sydlige kirkedige, har midtfor mod syd to rundbuede indgange, omgivet af pilastre, hhv. til hospital og skole. Mellem indgangene er indmuret en indskriftsplade fra bygningens opførelse. Skolen - i den østlige ende - havde skolestue og lærerbolig, hospitalet havde fribolig for fire lemmer under Kabbel Gods. I 1890 overgik bygningen til Nørlem Kommune og benyttedes herefter som fribolig for fattige. 1963 blev den udlejet til menighedsrådet ved Nørlem Kirke, som siden har brugt den til mødelokale og graverkontor.

https://denstoredanske.lex.dk/Storesande

Storesande

2020-12-13T09:48:14+01:00

fri anvendelse

Storesande er en fredet indsande nord for Torsted, Vestjylland. Den blev fredet i 1951.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8nders%C3%B8_-_s%C3%B8_i_Jylland

Søndersø

sø i Jylland

2020-12-13T09:38:01+01:00

fri anvendelse

Søndersø er en sø i Viborg, som sammen med Nørresø udgør Viborgsøerne.

https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%B8nder%C3%A5

Sønderå

2020-12-13T14:15:48+01:00

fri anvendelse

Sønderå er et vandløb i Sønderjylland. Åen udspringer syd for Tinglev og løber sammen med Gammelå. Herfra og til sammenløbet med Vidå syd for Tønder danner den grænse mellem Danmark og Tyskland.

https://denstoredanske.lex.dk/Thyholm

Thyholm

2011-04-07T08:19:06+02:00

fri anvendelse

Thyholm, halvø i Limfjorden; 7624 ha, 3582 indb. (2010). Thyholm er mod nordvest forbundet med Thy ved det lavtliggende Draget og mod syd med Den Jyske Halvø ved Oddesundbroen. Desuden er halvøen mod øst forbundet med Jegindø ved en dæmning over Tambosund. Thyholm har med sin gode landbrugsjord langt tilbage i tiden været forholdsvis tæt befolket. Hovedbyen Hvidbjerg midt på halvøen var 1970-2006 administrativt centrum for Thyholm Kommune, fra 2007 en del af Struer Kommune. Gennem Thyholm passerer Thybanen og primærrute 11. Omkring krumodderne Katholm Odde og Munkholm Odde på halvøens nordøstlige del er 67 ha med laguner, strandenge og gamle kystskrænter fredet i 1978. Her yngler og raster adskillige vade- og svømmefugle.

https://denstoredanske.lex.dk/Tih%C3%B8je

Tihøje

2014-03-30T19:10:17+02:00

fri anvendelse

Tihøje, bakketop mellem Ringkøbing og Holstebro, Vestjyllands højeste punkt, 111 m.o.h. Der er egentlig tale om en gruppe af 11 bronzealderhøje, hvoraf den nordligste er den højeste. Højene ligger ligesom det sydligere Trehøje på Skovbjerg Bakkeø og har trigonometrisk station. Fra Tihøje er der en storslået udsigt over det kuperede, lyngklædte og egekratbevoksede landskab. Området omkring Tihøje har fra 1945 været naturreservat, oprindelig af hensyn til bestande af tjur og urfugl. Der er ikke adgang til området fra 1. marts til 30. juni. Tihøje blev fredet i 1874 og ligger i Herning Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Tissing_Vig

Tissing Vig

2013-09-18T15:57:48+02:00

fri anvendelse

Tissing Vig, genoprettet sø på det sydlige Mors; 82 ha. Området var tidligere en vig af Limfjorden, men blev afskåret fra denne ved Tissing Huse og tørlagt i 1870'erne. Området blev i 2008 erhvervet af Naturstyrelsen med henblik på at danne en ferskvandssø med vandstand kun lidt over Limfjordens. Søen blev etableret i 2011 og er den største på Mors. Naturstyrelsen har erhvervet tilstødende arealer og indgået aftaler med nærliggende lodsejere om den fremtidige benyttelse af området. Hovedformålet med projektet var at reducere tilførslen af næringssalte til Limfjorden i overensstemmelse med Vandmiljøplan II. Desuden var det et formål at forbedre tilstanden i Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet og forbedre mulighederne for en rekreativ udnyttelse af området.

https://denstoredanske.lex.dk/Trans

Trans

2015-04-24T08:34:14+02:00

fri anvendelse

Trans, sogn i Vestjylland, sydvest for Lemvig, en samling gårde og huse med 46 indbyggere (2012). Tidligere var Trans sogn tættere beboet (1850: 251 indb., 1930: 159). Trans ligger i den sydlige ende af morænebakken Bovbjerg som syd for kirken skråner ned mod Dybå og hedesletten. Et område mellem kirken og klinten blev fredet i 1988. Trans Kirke ligger sammen med den nedlagte skole tæt ved den stejle kystskrænt, men siges engang at have ligget "midt i sognet". Sandt er det at havet har taget adskillige gårde og huse i tidens løb - en udvikling der med nyere tids kystsikring nu er bragt til ophør. I sognet ligger hovedgården Herpinggård som nævnes fra 1408. I sognets sydlige del findes et mindre feriehusområde, Trans Ferieby, samt kurstedet Øster Løkke. Sognets foreningsliv foregår i vidt omfang sammen med nabosognet mod syd, Fjaltring. Fjaltring og Trans. Hjemmeside.

https://denstoredanske.lex.dk/Vorgod_%C3%85

Vorgod Å

2013-04-20T10:51:47+02:00

fri anvendelse

Vorgod Å, vandløb i Vestjylland, tilløb til Skjern Å; ca. 20 km. Vorgod Å udspringer 42 m.o.h. nord for Vildbjerg og løber sammen med Skjern Å 9 m.o.h. 1 km øst for Borris. Den er et af Skjern Ås største tilløb. Ved den øvre del af Vorgod Å blev der i 2011 gennemført et vådområdeprojekt omfattende 42 ha langs 5 km af åløbet; bl.a. blev ca. 1 km af åen genslynget, og vandløbsbunden blev flere steder hævet. Projektets formål var at reducere kvælstofudledningen i Ringkøbing Fjord, at genskabe ødelagte levesteder for planter og dyr samt at udbygge de rekreative muligheder i området, bl.a. ved anlæg af en sti langs åen. Projektet er gennemført af Naturstyrelsen, Herning Kommune og omkring 20 lokale lodsejere. Åen er en yndet natur- og fiskelokalitet, og en del af det nedre løb er Natura 2000 område. Man kan bl.a. finde laks, havlampret, flodlampret, bæklampret og grøn kølleguldsmed.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98_Bakker

Ø Bakker

2020-11-30T16:34:49+01:00

fri anvendelse

Ø Bakker er et fredet område ved Nørreå mellem Viborg og Randers.

https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98stersande

Østersande

2020-12-13T09:49:15+01:00

fri anvendelse

Østersande er en fredet indsande nordøst for Torsted, Vestjylland. Den blev fredet i 1949.

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%B8benhavn_-_litteratur

København - litteratur

2023-05-15T10:33:02+02:00

fri anvendelse

København – litteratur, Som Danmarks kunstneriske og kulturelle centrum gennem 500 år har København udklækket, tiltrukket og frastødt et utal af danske digtere. Byen fik med Morten Børups topografiske vers sin første officielle hyldestdigtning ca. 1490. På komediescenen kunne københavnerne se sig selv parodieret i Ludvig Holbergs Jacob von Tyboe (1723) og J.L. Heibergs Aprilsnarrene (1826). I H.C. Andersens roman Kun en Spillemand (1837) beskrives provinsboens fatale møde med byen, og hermed lægges grunden til en lang række danske dannelsesromaner, der tilsammen gør byen til mulighedernes og fortabelsens symbolske sted. Først i Herman Bangs epokegørende roman Stuk (1887) indtager byen dog en litterær hovedrolle. Med impressionistisk præcision beskriver Bang storbyens myldrende bevægelse, dens moderne typer og eksplosive vækst ud over voldene. Mens Bang kritisk beskriver det københavnske borgerskabs pseudoliv, tager adskillige forfattere omkring 1900 fat på proletariatets by. Karl Larsen lader Kresjan Vesterbro (1897) fortælle om sit liv med københavnsk jargon, og Martin Andersen Nexø udmaler med social indignation i Pelle Erobreren (1906-10) byens slum. Den realistiske prosas kritiske distance, der ambivalent svinger mellem fascination og afsky, bliver efter 1. Verdenskrig suppleret med en begejstret københavnerdigtning. Emil Bønnelycke hylder i ekstatiske rytmer byens larm og trafik i Asfaltens Sange (1918), og Tom Kristensen og Jens August Schade fanger med ekspressionistiske billeder og surrealistiske visioner byens stemninger. Mere forbeholden er prosaisten Mogens Klitgaard i Der sidder en Mand i en Sporvogn (1937). En slags hjemstavnsdigtning får byen med Tove Ditlevsens Barndommens Gade (1943), der skildrer en piges opvækst på Vesterbro. Jørgen Gustava Brandt trækker Indre By frem af erindringen i Mit hjerte i København (1975), mens byens stadige udvidelser afspejler sig i forstædernes litterære indtog med Klaus Rifbjergs Amagerdigte (1965) og Dan Turèlls Vangedebilleder (1973). I 1960'ernes, 1970'ernes og 1980'ernes digtning er byen også symbolet på den moderne fremmedgørelse. Sven Holm med Langt borte taler byen med min stemme (1976) og Michael Strunge med Skrigerne (1980) udtrykker hver sin generations had-kærlighed til byen, mens Dan Turèll overgivent lever og ånder med københavnernes banale, men også vitale hverdagsliv i Storby-Blues (1977). Læs videre om teater i København eller læs om København generelt.

https://denstoredanske.lex.dk/Kongens_Lyngby

Kongens Lyngby

2020-12-14T11:30:47+01:00

fri anvendelse

Kongens Lyngby er en nordlig forstad til København.

https://denstoredanske.lex.dk/Skovlunde

Skovlunde

2017-05-16T10:46:32+02:00

fri anvendelse

Skovlunde, forstad 12 km NV for København; ca. 13.000 indb. (2016). Småhuse fra 1920'erne ligger langs med Frederikssundsvejen, men i 1960'erne blev den store Skovlunde Villaby udbygget med parcelhuse, og i samme periode opførtes almennyttige boligblokke og centerfunktioner omkring S-banestationen. Vejnettet er endnu præget af udskiftningen for 200 år siden; mange veje følger de gamle ejendomsskel, som stråler ud fra landsbyen. Skovlunde adskilles fra Ballerup af grønne områder og erhvervsområderne Malmparken og Lautrupparken, "Danmarks Silicon Valley". Skovlunde Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

https://denstoredanske.lex.dk/Trekroner_-_bydel

Trekroner

bydel

2023-06-05T09:30:57+02:00

fri anvendelse

Trekroner er en ny bydel i Roskilde Kommune. Bydelen fungerer som forstad til Roskilde og ligger øst herfor. Den rummer et bycenter med butikker og erhverv beliggende lige nord Trekroner Station. Fra stationen breder bydelen sig med forskellige typer boliger, børneinstitutioner og skoler samt en moderne ny kirke, Trekroner Kirke (2019), beliggende i grønne omgivelser. Mod nord er et område udlagt gravpladser. Bydelen er efterhånden fuldt udbygget med omkring 5.000 beboere fordelt på godt 2.400 boliger og plads til omkring 5.000 arbejdspladser. I bydelen Trekroner er der blandede boformer med både almene boliger, tæt-lav byggeri og privatejede parcelhuse. Det unge islæt kan opleves bl.a. lige syd for Roskilde Universitet, hvor der ligger flere ungdomsboliger og kollegier. Flere kendte tegnestuer står bag bl.a. kollegier og boligbyggeri. For eksempel har Henning Larsen tegnet 100 ungdomsboliger, og Dorte Mandrup har tegnet Diamanten, som er et helt hvidt boligområde. Med Roskilde Universitet og Professionsskolen Absalons placering i den østlige del af Trekroner er der opnået en meget veldefineret planlægning. Det opleves ikke mindst med Trekroner Sø og Himmelev Bæk, der ligger som en grøn rygrad midt gennem bydelen. Denne beliggenhed gør det nemt for beboerne at komme hen til de rekreative områder. Trekroner har god infrastruktur inden for bydelen og med motorvejsnettet, der går syd om bydelen og uddannelsesinstitutionerne, samt ikke mindst Trekroner Station. Trekroner er en jernbanestation på København-Roskildebanen, og den er tillige lokalstation både for bl.a. Roskilde Universitet, ligesom den betjener professionshøjskolen Absalons Campus Roskilde. Stationen blev åbnet i 1988 for at trafikbetjene undervisere og studerende på Roskilde Universitetscenter, og den fik sit navn ved en konkurrence; navnet henviser til en lokalitet tæt på Trekroner Station. Der standser ca. fire DSB-regionaltog i timen på Trekroner Station, som dagligt trafikbetjener ca. 6.000 kunder (2023). Roskilde Universitet, etableret i 1972 som Roskilde Universitetscenter, ligger i umiddelbar nærhed af Trekroner Station. Lige syd for Roskilde Universitet ligger en af den sjællandske professionshøjskole Absalons seks campusser, Campus Roskilde.

https://denstoredanske.lex.dk/Bavelse_S%C3%B8

Bavelse Sø

2009-01-29T01:39:50+01:00

fri anvendelse

Bavelse Sø, se Tystrup-Bavelse Søer.

https://denstoredanske.lex.dk/Refsn%C3%A6s

Refsnæs

2020-12-29T11:08:42+01:00

fri anvendelse

Refsnæs er en ældre skrivemåde for halvøen Røsnæs nord for Kalundborg Fjord.

https://denstoredanske.lex.dk/Sortenstenen

Sortenstenen

2013-07-03T16:54:10+02:00

fri anvendelse

Sortenstenen, en ca. 4 meter lang sten, der rager op over vandet i Kalundborg Fjord ud for Forskoven midt på Asnæs. Sagnet beretter, at den blev kastet af kæmpen Ref eller Refs på Røsnæs (Refsnæs) nord for fjorden mod kæmpen As på Asnæs. Herefter kastede As en stor sten, Blak, mod Ref; den landede i fjorden syd for spidsen af Røsnæs, hvor den stadig kan anes i vandoverfladen. Ifølge sagnet fik stenen sin sorte farve efter Valdemar den Unges død, der fandt sted i nærheden.

https://denstoredanske.lex.dk/Ulkerup

Ulkerup

2013-07-31T14:10:34+02:00

fri anvendelse

Ulkerup, rester af en landsby i Ulkerup Skov 6 km syd for Nykøbing Sjælland. Landsbyen var ejet af kongemagten, som hovedsagelig inddrev afgifter i form af smør. Kvægpesten, der i 1740'erne hærgede Danmark, gik hårdt ud over Ulkerup, som blev nedlagt i 1782. Spor af landsbyens otte huse er frilagt midt i skoven.

https://denstoredanske.lex.dk/Arbejderbev%C3%A6gelsens_Bibliotek_og_Arkiv

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

2023-04-04T09:29:33+02:00

fri anvendelse

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) var en privat arkiv- og biblioteksinstitution, der blev oprettet i 1909, og som i 2004 fusionerede med Arbejdermuseet. ABA blev oprettet i 1909 af De Samvirkende Fagforbund, det senere Landsorganisationen i Danmark (LO), og Socialdemokratiet under navnet Arbejderbevægelsens Arkiv. I 1944 blev Bibliotek tilføjet til navnet. Formålet med institutionen var oprindeligt at skabe ét sted, hvor trykt og utrykt materiale fra arbejderbevægelsens faglige, politiske og kooperative virksomhed kunne samles, bevares og tilgængeliggøres til gavn for bevægelsens tillidsfolk. Ledelsen af arkivet blev i 1909 sammensat af bevægelsens topfolk, bl.a. Socialdemokratiets formand P. Knudsen, De samvirkende Fagforbunds formand Carl F. Madsen, Gustav Bang og Thorvald Stauning. Institutionen og dens samlinger har i over 100 år været placeret i København, men har skiftet adresse i byen flere gange. Det begyndte i Kompagnistræde 14, 1. hos Arbejdernes Fællesorganisation i København. Derefter i De samvirkende Fagforbunds ejendom Frederiksborggade 41 (1922-1925), Arbejdernes Foreningsbygning, Rosenørns Allé 12-14 (1925-1943), Hjalmar Brantings Plads 8 (1943-1970), Folkets Hus, Rejsbygade 1 (1970-1993), Nørrebrogade 66D (1993-2012) og Hørsvinget 5, Taastrup (2012-). Fremtrædende arkivledere har siden 1909 talt Karl Kiefer, Peder Nørgaard, Oluf Bertolt, Karl Raloff, Børge Schmidt og Henning Grelle. Fra 1960’erne modtog ABA økonomisk støtte fra Kulturministeriet for sin funktion som hovedfagsbibliotek og for deltagelsen i den nationale biblioteksordning. Støtten kom til at udgøre ca. 1/3 af den samlede økonomi, hvoraf LO stod for den resterende del. Institutionen blev ligeledes fra 1960’erne professionaliseret med faguddannet personale (arkiv- og biblioteksassistenter, bibliotekarer og arkivarer), og brugerne kom i stigende grad til at udgøres af studerende og forskere fra universiteterne. På initiativ af flere af de ansatte stiftedes i 1970 Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH) som en selvstændig forening, men med en tæt tilknytning til ABA. Samlingen rummer arkiver fra Landsorganisationen i Danmark og andre hovedorganisationer, de fleste fagforbund, mange fagforeninger og arbejdspladsklubber fra hele landet; fra Socialdemokratiet og venstrefløjens partier: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti m.fl.; samt fra mange andre sociale og kulturelle foreninger med tilknytning til arbejderbevægelsen og kooperative virksomheder. Dertil en lang række personarkiver fra ledende politikere, ikke mindst en række statsministerarkiver fra Thorvald Stauning, Hans Hedtoft, H.C. Hansen, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen m.fl. samt en større samling af arbejdererindringer. I biblioteket findes store samlinger af fag- og skønlitteratur, videnskabelige og politiske tidsskrifter og fagblade med tilknytning til dansk og international arbejderbevægelse. Desuden er der samlinger af fotografier, faner, plakater m.v. Arkivalier og biblioteksmaterialer tilgængeliggøres via museets arkivlæsesal og bibliotek.dk.

https://denstoredanske.lex.dk/Christian_Christiansen_-_politiker

Christian Christiansen

politiker

2020-05-07T20:27:49+02:00

fri anvendelse

Christian Christiansen, 1895-1963, dansk politiker. Christiansen, som var udlært maskinarbejder, var i 1920 medstifter af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og organisationens første formand 1920-27. I 1924 var han medstifter af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) og blev i 1930 valgt som forbundets forretningsfører. I 1932 blev Christiansen MF for Socialdemokratiet og var i 1947-50 Danmarks første fiskeriminister, en post han også havde 1953-57. Hans hovedinteresse og -indsats vedblev dog at være folkeoplysningen og kulturpolitikken; han blev da også kendt som "Christian Kultur".

https://denstoredanske.lex.dk/Det_Frie_Socialdemokrati

Det Frie Socialdemokrati

2010-09-15T06:54:18+02:00

fri anvendelse

Det Frie Socialdemokrati, dansk politisk parti, stiftet af socialdemokraten Emil Marott i 1920 som et nationalt orienteret socialdemokratisk parti i opposition til Socialdemokratiets slesvigske politik. Partiet opnåede kun få tusinde stemmer ved valgene i 1920.

https://denstoredanske.lex.dk/Emil_Marott

Emil Marott

2022-05-10T12:50:21+02:00

fri anvendelse

Emil Marott var en dansk politiker. Marott var uddannet typograf, men kom hurtigt til at arbejde som journalist. Han grundlagde sammen med Harald Jensen i 1884 dagbladet Demokraten i Århus, var redaktør ved Horsens Social-Demokrat fra 1888 til 1896 og ved Fyns Social-Demokrat fra 1896 til 1920. Marott var medlem af Odense Byråd fra 1903 1917 og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1903 til 1920. Han var stærkt engageret i det nationale spørgsmål i Sønderjylland og brød med partilinjen, da han nægtede at støtte en opfordring til de sønderjyske arbejdere om at stemme på det tyske socialdemokrati frem for på de danske kandidater. Under genforeningsdebatten i 1920 gik han ind for en ny grænse syd for Slesvig. Marott blev derfor ekskluderet af partiet og forsøgte herefter at skabe et nationalt arbejderparti, Det Frie Socialdemokrati, men det levede kun kort tid. Han skrev erindringsbogen Tidsbilleder. Livserindringer (1930).

https://denstoredanske.lex.dk/F%C3%A6llesudvalget_for_de_Arbejdsl%C3%B8se

Fællesudvalget for de Arbejdsløse

2010-09-09T18:24:23+02:00

fri anvendelse

Fællesudvalget for de Arbejdsløse, ledelsen af arbejdsløshedsbevægelsen i januar-marts 1931. Fællesudvalget var domineret af kommunisterne med Aksel Larsen i spidsen, og den stærke mobilisering af arbejdsløse over for regeringen og den socialdemokratiske fagbevægelse blev et springbræt for Aksel Larsen til posterne som MF og formand for DKP fra 1932.

https://denstoredanske.lex.dk/HIPA

HIPA

2010-10-03T14:26:20+02:00

fri anvendelse

HIPA, Hovedorganisationernes Informations og Propaganda Afdeling, oprettet i 1935 af den socialdemokratiske arbejderbevægelse på initiativ af Hans Hedtoft med det formål at organisere kampen mod først og fremmest kommunismen, dernæst den spirende nationalsocialisme. HIPA varetog desuden den skriftlige informationstjeneste for partiets tillidsmænd og opbygningen af en række agitatorkorps. I 1945 efterfulgtes HIPA af Arbejderbevægelsens Informations Central, AIC, der også havde bekæmpelse af kommunismen som hovedformål, især inden for fagbevægelsen.

https://denstoredanske.lex.dk/Laust_Rasmussen

Laust Rasmussen

2020-05-07T17:43:00+02:00

fri anvendelse

Laust Rasmussen, 1862-1941, dansk politiker. Rasmussen, der var uddannet typograf, var 1898-1918 redaktør af Horsens Social-Demokrat. Han var medlem af Horsens Byråd 1900-17, MF for Socialdemokratiet 1906-35 og forsvarsminister i Staunings regeringer 1924-26 og 1929-32. Rasmussen fremsatte gentagne gange forslag om afrustning, som vedtoges i Folketinget, men forkastedes i Landstinget.

https://denstoredanske.lex.dk/Niels_Fisker

Niels Fisker

2020-05-07T17:19:16+02:00

fri anvendelse

Niels Fisker, 1886-1939, dansk politiker. Fisker, der var læreruddannet, gjorde sig tidligt gældende som agitator og kommunalpolitiker for den midtjyske arbejderbevægelse. Han var 1924-39 socialdemokratisk MF og minister for offentlige arbejder 1935-39. Fiskers forhandlingstalent blev flittigt benyttet under kriseforhandlingerne i 1930'erne mellem regeringspartierne og Venstre og Konservative.

https://denstoredanske.lex.dk/situationens_generalstab

situationens generalstab

2016-12-02T12:13:14+01:00

fri anvendelse

Situationens generalstab, strejkeledelse af tillidsmænd, proklameret af Aksel Larsen, formanden for DKP, ved en stor arbejderdemonstration på Christiansborg Slotsplads under strejkerne i 1956. Anledningen var, at regeringen H.C. Hansen havde ophøjet et mæglingsforslag til lov, og udtrykket kunne antyde ønsket om en revolutionær udvikling. Strejkerne afvikledes dog efter kort tid.

https://denstoredanske.lex.dk/statsministre_i_Danmark

statsministre i Danmark

2023-04-21T11:25:11+02:00

fri anvendelse

I denne liste findes de danske statsministre, som har dannet regering siden 1848, hvor Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev samlet, behandlede og i 1849 vedtog Junigrundloven. Statsministerens parti nævnes efter navnet, og ved flerpartiregeringer er statsministerens parti nævnt først.

https://denstoredanske.lex.dk/udenrigsministre_i_Danmark

udenrigsministre i Danmark

2023-04-24T09:07:49+02:00

fri anvendelse

Ved flerpartiregeringer er statsministerens parti nævnt først.

https://denstoredanske.lex.dk/Charlotte_Schimmelmann

Charlotte Schimmelmann

2020-05-07T14:38:21+02:00

fri anvendelse

Charlotte Schimmelmann, 1757-1816, dansk kulturpersonlighed, der som greven og finansministeren Ernst Schimmelmanns hustru holdt en indflydelsesrig salon dels i det københavnske palæ i Bredgade, dels på Sølyst ved Klampenborg. Her samlede hun tidens betydeligste danske og flere tyske kunstnere og videnskabsmænd om sig og ydede dem ofte velvillig understøttelse; hendes mæcenvirksomhed fik særlig betydning for Jens Baggesen, men også Oehlenschläger, Thorvaldsen, Steffens og Schiller nød godt af hendes omsorg og vidsyn.

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%B8benhavns_belejring

Københavns belejring

2023-07-28T10:22:38+02:00

fri anvendelse

Københavns belejring betegner normalt den svenske belejring af København fra den 11. august 1658 til den 27. maj 1660 under den anden Karl Gustav-krig (1658-1660). Svenskerne var gået i land ved Korsør den 7. august, og dagen efter nåede nyheden København. På trods af opfordringer til at flygte valgte Frederik 3. at blive og kæmpe, idet han udtalte, at han ville dø i sin rede. Gennem massive politiske indrømmelser til København i form af løfte om nye privilegier, der ligestillede byens indbyggere med adelen, mobiliserede han borgernes arbejdskraft og kredit. En forceret organisering af forsvaret og udbedring af befæstningen begyndte. Samme dag, som løftet om privilegierne blev udstedt (den 10. august), blokerede en svensk eskadre Københavns havn, og den 11. august hen under aften ankom den svenske hær, der blev mødt af synet af brændende forstæder, som indikerede byens forsvarsvilje. Dagen efter (12. august) indesluttede den svenske hær byen fra landsiden og indledte en regulær belejring. De følgende knap tre måneder var belejringens afgørende fase og et kapløb med tiden. Fra svensk side blev der anlagt løbegrave ind mod Vesterport, og byen blev beskudt og forsøgt sat i brand ved hjælp af glødende kugler. Fra dansk side blev der gjort udfald, og de svenske stillinger blev beskudt både fra volden og fra befæstede pramme i Kalveboderne og ud for Kastellet. Efter Kronborgs fald den 6. september fik svenskerne tungt artilleri, men uden synderlig effekt, ligesom et effektivt brandvæsen forhindrede alle forsøg på at stikke byen i brand. Mere alvorligt var svenskernes angreb og afbrænding af Amager i dagene 8.-11. oktober, der forværrede byens i forvejen dårlige forsyningssituation. Før de svenske løbegrave nåde helt frem til Vesterport, og en storm kunne indledes, ankom imidlertid en hollandsk undsætningsflåde med forsyninger og ca. 2.000 soldater under admiral Obdam. I et blodigt slag i Øresund syd for Kronborg den 29. oktober 1658 slog hollænderne den svenske flåde og ankom samme aften til København. Hermed var den svenske blokade fra søsiden brudt, forsvaret styrket og konflikten grundigt internationaliseret. Svenskerne forlod deres løbegrave og hidtidige lejr ved Valby og etablerede en ny, befæstet lejr ved Brønshøj kaldet Carlstad. Herfra opretholdt de belejringen, men uden den kontinuerlige beskydning og uden forsøg på at anlægge nye løbegrave. Den 11. februar 1659 stormede svenskerne. Gennem efterretningskilder havde man fået kendskab til den svenske angrebsplan. Stormen blev et nederlag for angriberne, der mistede omkring 2.000 mand inklusive ca. 100 officerer fra generaler og ned, mens forsvarernes tab var ubetydelige (omkring 20 menige). Ud fra en militær betragtning var stormen en fuldstændig forudsigelig fiasko, fordi København var en intakt og fuldt bemandet befæstning. Der fulgte ikke flere større angreb, og da den kun 34-årige Karl 10. Gustav døde den 13. februar 1660, var vejen banet for den fredsslutning, der blev indgået den 27. maj. Udenrigspolitisk genoprettede freden i København den 27. maj 1660 den militære ligevægt i Norden, men var i øvrigt bestemt af stormagternes interesser (Frankrig, Holland, England). Indenrigspolitisk fik den knap to år lange belejring af København betydelige følger, idet den havde skabt en forståelse mellem Frederik 3. og borgerne, der under belejringen ikke kun havde fået gyldne løfter, men den 24. marts 1659 også fik udstedt nye privilegier, der på væsentlige punkter ligestillede byens borgere med den danske adel. Det kom til at spille en rolle ved statsomvæltningen i oktober 1660, som førte til arverige og enevælde. Stormen på København blev allerede i 1660 gjort til en fast national og kirkelig mindedag under navnet taksigelsesfesten. Som sådan blev den fejret årlig den 11. februar helt frem til 1766, hvor den blev afskaffet med henvisning til prinsesse Sophie Magdalenes ægteskab med den svenske kronprins Gustav (3.). Der findes en del erindringslitteratur om Københavns belejring, og både i 1859 og 1909 blev der arrangeret omfattende og stærkt politiserede mindefester over flere dage, mens markeringerne i 1959 og 2009 var mere beskedne. I Stormgade i København hænger en diskret mindeplade, opsat 1959, for de svenske og hollandske soldater og søfolk, der døde under belejringen, og på Brønshøj Torv findes et mindesmærke i form af stiliserede kobbertelte til minde om den svenske lejr Carlstad afsløret i anledning af 350-året den 28. maj 2009.

https://denstoredanske.lex.dk/Peder_Reedtz

Peder Reedtz

2023-04-23T00:31:17+02:00

fri anvendelse

Peder Reedtz, 17.11.1614-10.7.1674, dansk kansler. Reedtz tilhørte den velstillede rigsrådsadel og gjorde karriere, først i Kancelliet 1641-46, derefter i forskellige diplomatiske hverv 1643-52, indtil han 1653 ægtede kansler Christen Thomesen Sehesteds datter og blev rentemester. 1655 fulgte udnævnelsen til vicepræsident i Admiralitetskollegiet, og 1656 rigsrådsværdigheden. Ved statsomvæltningen 1660 viste Reedtz sig samarbejdsvillig og blev samme år belønnet med posten som kansler. Hans sprogkundskaber og værdige, men noget stive optræden gjorde ham uundværlig i udenrigspolitiske forhandlinger; politisk blev han imidlertid snart overskygget af Frederik 3.s yndling Christoffer Gabel og siden af Peder Schumacher Griffenfeld.