url
stringlengths 31
133
| title
stringlengths 1
76
| clarification
stringclasses 514
values | authors
sequencelengths 1
4
| date
stringlengths 19
25
| license
stringclasses 1
value | text
stringlengths 0
40.7k
|
|---|---|---|---|---|---|---|
https://denstoredanske.lex.dk/Rassemblement_constitutionel_d%C3%A9mocratique | Rassemblement constitutionel démocratique | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2015-06-08T12:19:43+02:00 | fri anvendelse | Rassemblement constitutionel démocratique, RCD, tunesisk politisk parti. Partiet blev dannet under navnet Néo-Destour i 1934; det skiftede 1964 navn til Parti socialiste destourien - PSD og igen i 1988 til RCD i 1988. Partiet er regeringsparti og vandt ved valget i 2004 87,7% af stemmerne. Ved Jasminrevolutionen i 2011 blev RCD væltet og derefter opløst. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Marokko_-_sundhedsforhold | Marokko - sundhedsforhold | [
"https://brugere.lex.dk/7879"
] | 2010-03-01T13:07:50+01:00 | fri anvendelse | Marokko - sundhedsforhold, Middellevetiden er efter afrikanske forhold høj, for kvinder var den i 1995 71,0 og for mænd 67,0. Spædbørnsdødeligheden var i 1995 45,8 pr. 1000 levendefødte. Børnedødeligheden er relativt høj, navnlig pga. mangelsygdomme, som mindst en fjerdedel af befolkningen lider af.
Sygdomsmønsteret var tidligere præget af øjensygdommen trakom, kolera og tuberkulose; disse sygdomme er nu under kontrol, men er afløst af leverbetændelse og bilharziose, hvis udbredelse fremmes af hhv. manglende adgang til rent drikkevand og tiltagende brug af kunstvanding.
Marokko har ca. tre læger og ti sygehussenge pr. 10.000 indbyggere. Regeringen understøtter oprettelsen af lægeklinikker, som dog kun ca. 50% af landbefolkningen har adgang til.
Læs mere om Marokko. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/AU | AU | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2012-05-21T09:58:47+02:00 | fri anvendelse | AU, African Union, afrikansk politisk samarbejdsorganisation, oprettet på et topmøde i Durban, Sydafrika, 2002 til afløsning for OAU. AU modelleredes efter EU og skal yderligere forstærke politisk integration og økonomisk samarbejde mellem de afrikanske lande. Alle afrikanske lande med undtagelse af Marokko er medlemmer af unionen; også dette land har dog løs tilknytning.
AU har virket som mægler i kriser på kontinentet, og organisationen har sendt fredsbevarende styrker til Burundi og Darfurprovinsen i Sudan. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Marcus_Garvey | Marcus Garvey | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T03:15:21+02:00 | fri anvendelse | Marcus Garvey, 17.8.1887-10.6.1940, amerikansk sort nationalistisk leder. Garvey blev født på Jamaica og grundlagde her i 1914 Universal Negro Improvement Association (UNIA), bl.a. med det formål at etablere en stat i Afrika regeret af sorte. Han flyttede snart efter til Harlem i USA, hvor han fik en stor tilhængerskare. I 1919 grundlagde han avisen Negro World og et forretningsimperium. Garvey blev i 1927 udvist af USA. Fra 1935 levede han i London. Han regnes for den første vigtige sorte nationalistleder i USA og fik stor betydning for den senere bevægelse Black Power. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Swaziland_-_forfatning | Swaziland - forfatning | [
"https://brugere.lex.dk/10"
] | 2009-11-16T11:27:35+01:00 | fri anvendelse | Swaziland - forfatning, Swaziland var frem til 2005 et monarki med en forfatning fra 1978 med senere ændringer. En ny forfatning blev endelig vedtaget 2005, og den giver stadig udstrakt magt til kongen, ligesom den holder fast i forbud mod politiske partier.
Læs mere om Swaziland. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Armando_Guebuza | Armando Guebuza | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T12:33:03+02:00 | fri anvendelse | Armando Guebuza, f. 20.1.1943, mozambiquisk politiker, præsident 2005-15. Guebuza blev som ung medlem af Frelimo og deltog i frihedskampen mod portugiserne og blev efter selvstændigheden bl.a. indenrigsminister. Han udstedte den kontroversielle "24-20-ordre", der påbød portugisere at forlade landet i løbet af 24 timer med højst 20 kg bagage, og i 1980'erne stod han bag tvangsforflyttelse af arbejdsløse fra byerne til landområderne.
Da Mozambique i 1990'erne opgav den socialistiske linje blev Guebuza en succesrig forretningsmand. Han blev generalsekretær for Frelimo i 2002 og var partiets præsidentkandidat ved valget i 2004, hvor Joaquim Chissano ikke stillede op. Guebuza vandt valget, der dog af internationale observatører blev kritiseret for uregelmæssigheder. Han genvandt præsidentposten ved valget i 2009. Han kunne ikke stille op til valget i 2014, men gav opbakning til sin protegé og efterfølger, Filipe Nyusi. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Chris_Hani | Chris Hani | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T02:38:19+02:00 | fri anvendelse | Chris Hani, Martin Thembisile Hani, 28.6.1942-10.4.1993, sydafrikansk politiker. Hani tilsluttede sig i 1962 ANC's militære fløj og Sydafrikas Kommunistiske Parti (SACP); snart efter forlod han Sydafrika og deltog bl.a. i krigen mod det hvide styre i Rhodesia (nuv. Zimbabwe). I 1974 blev han medlem af ANC's eksekutivkomité og ledede senere guerillakampen mod det sydafrikanske styre. Han vendte hjem i 1990 og blev året efter generalsekretær for SACP. Hani, der nød stor popularitet i den sorte befolkning, blev myrdet af en hvid sydafrikaner i 1993. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/FNLA | FNLA | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2015-06-23T14:44:53+02:00 | fri anvendelse | FNLA, Frente Nacional de Libertação de Angola, Angolas nationale befrielsesfront, grundlagt i 1962 af Holden Roberto til bekæmpelse af det portugisiske kolonistyre i Angola. FNLA førte guerillakrig i det nordlige Angola og modtog støtte fra bl.a. Zaire (det nuv. Demokratiske Republik Congo), Kina og USA. Organisationen led nederlag til det marxistiske MPLA, der overtog magten i det selvstændige Angola i 1976, hvorefter FNLA mistede sin betydning, og Roberto gik i eksil. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Frelimo | Frelimo | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2015-06-23T15:49:39+02:00 | fri anvendelse | Frelimo, Frente de Libertação de Moçambique, mozambiquisk politisk parti grdl. 1962 som en guerillabevægelse, der bekæmpede det portugisiske kolonistyre. Efter Mozambiques selvstændighed i 1975 etablerede Frelimo et marxistisk etpartistyre; herefter var partiet i borgerkrig med det antikommunistiske parti Renamo, indtil der indførtes flerpartistyre i 1992. Frelimo har også vundet valgene herefter, og alle Mozambiques statsledere siden selvstændigheden kommer fra partiet. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Frontlinjestater | Frontlinjestater | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-05-04T13:19:45+02:00 | fri anvendelse | Frontlinjestater, Sydafrikas nabostater i forbindelse med deres kamp mod apartheidstyret. I 1975 omfattede betegnelsen Angola, Botswana, Mozambique, Tanzania og Zambia, og i 1980 sluttede Zimbabwe sig til gruppen. De seks lande holdt regelmæssige møder; indtil 1985 med Julius Nyerere som formand, hvorefter han afløstes af Kenneth Kaunda. Frontlinjestaterne blev kernen i SADCC (Southern African Development Coordination Conference), hvor også Lesotho, Malawi og Swaziland blev medlemmer. Samarbejdets mål var at mindske medlemslandenes økonomiske afhængighed af Sydafrika. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Gazariget | Gazariget | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2015-06-23T15:59:49+02:00 | fri anvendelse | Gazariget, kongerige etableret i det nuværende Mozambique i 1830'erne af Soshangane, der var flygtet fra Zululand efter sit nederlag i Mfecanekrigene. Riget, der blev overvundet af portugiserne i 1897, indordnede bl.a. tsonga- og shonafolkene. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Great_Zimbabwe | Great Zimbabwe | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2021-05-07T12:17:50+02:00 | fri anvendelse | Great Zimbabwe var hovedstaden i det shona-kongedømme, der i ca. 1100-1400-tallet blomstrede i det nuværende Zimbabwe og Mozambique. Great Zimbabwe, som nu er en ruin og optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, var beboet fra 1000-tallet til 1400-tallet. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Harry_Hamilton_Johnston | Harry Hamilton Johnston | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-05-01T12:47:39+02:00 | fri anvendelse | Harry Hamilton Johnston var en britisk opdagelsesrejsende og kolonipolitiker.
Han fik stor betydning for grænsedragningen mellem britiske og tyske interesseområder i det østlige Afrika. I perioden 1891-1895 var han den første britiske guvernør i Nyasaland (det nuvørende Malawi). |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Ian_Smith | Ian Smith | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T18:50:09+02:00 | fri anvendelse | Ian Smith, Ian Douglas Smith, 8.4.1919-20.11.2007, rhodesisk (zimbabwisk) politiker, premierminister 1964-79. Smith forsøgte at fastholde det hvide mindretals magtposition i den britiske koloni Sydrhodesia; hans forsøg på at hindre en demokratisk udvikling forsinkede landets selvstændighed i mindst 15 år og fremprovokerede en borgerkrig mellem det hvide mindretal og afrikanske oprørsbevægelser.
I 1965 erklærede han ensidigt landet for selvstændigt under navnet Rhodesia, men selvstændigheden blev ikke internationalt anerkendt. Smith prøvede gennem samarbejde med afrikanske ledere som fx Abel Muzorewa at få dannet en overgangsregering uden deltagelse af oprørsbevægelserne. Men i 1979 måtte han anerkende den såkaldte Lancaster House-aftale med den sorte nationalistbevægelse; med den blev demokratiet indført, og landet i 1980 selvstændigt under navnet Zimbabwe. Smith forlod politik i 1987, da han mistede sin plads i parlamentet. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Joe_Slovo | Joe Slovo | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T16:26:20+02:00 | fri anvendelse | Joe Slovo, Yossel Mashel Slovo, 23.5.1926-6.1.1995, sydafrikansk politiker. Slovo, der var det ledende hvide medlem af ANC's ledelse, var født i Litauen og emigrerede med sine forældre til Sydafrika i 1935. Han blev medlem af Sydafrikas Kommunistiske Parti (SACP) i 1942. Slovo var i eksil 1963-90; 1984-91 var han generalsekretær for SACP og deltog for ANC i forhandlinger med regeringen i 1990. Herefter var han minister i den nationale samlingsregering indtil sin død. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Joshua_Nkomo | Joshua Nkomo | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-05-04T13:55:04+02:00 | fri anvendelse | Joshua Nkomo, 19.6.1917-1.7.1999, zimbabwisk politiker. Nkomo blev i 1957 præsident for den rhodesiske selvstændighedsbevægelse ANC, og i 1961 grundlagde han Zimbabwe African People's Union (ZAPU). 1964-74 var Nkomo tilbageholdt af det hvide mindretalsstyre. Efter 1976 samarbejdede ZAPU med Robert Mugabes ZANU i Patriotic Front (PF), og Nkomo deltog som en af lederne i PF i Lancaster House-forhandlingerne om en overgang til demokrati i Zimbabwe. På trods af stærke uoverensstemmelser blev Mugabe og Nkomo forsonet, og efter valget i 1990 blev Nkomo vicepræsident. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Krugertelegrammet | Krugertelegrammet | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2014-01-03T04:55:04+01:00 | fri anvendelse | Krugertelegrammet, lykønskningsmeddelelse 3.1.1896 fra den tyske kejser, Vilhelm 2., til Transvaals præsident, Paul Kruger, i anledning af, at forsøget på at styrte republikkens regering, det såkaldte Jameson Raid, anført af Leander Starr Jameson, var slået tilbage.
Tysklands hensigt med telegrammet var at søge en tilnærmelse til Storbritannien ved at demonstrere britisk isolation i det sydlige Afrika; det medførte imidlertid stor britisk modstand mod Tyskland. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Levy_Mwanawasa | Levy Mwanawasa | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T11:45:04+02:00 | fri anvendelse | Levy Mwanawasa, 3.9.1948-19.8.2008, zambisk politiker, præsident fra 2002. Mwanawasa var uddannet jurist. Han var Zambias vicepræsident 1991-94 og blev i 2001 overraskende kandidat for regeringspartiet Movement for Multiparty Democracy (MMD) og udpeget til at efterfølge Frederick Chiluba som landets præsident. Mwanawasa vandt præsidentvalget samme år og blev i januar 2002 indsat i embedet. Han blev i en periode set som Chilubas håndgangne mand, men fik ikke desto mindre anklaget denne for korruption i 2003. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Lobengula | Lobengula | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2010-03-03T14:39:28+01:00 | fri anvendelse | Lobengula, ca. 1836-januar 1894, konge i det sydlige Afrika. Lobengula blev i 1870 indsat som regent i Ndebeleriget (Matabeleland) i det nuværende Zambia og Zimbabwe. Indre magtkampe og europæiske mineselskabers krav om territorier i området svækkede riget, som erobredes af britiske tropper i 1893. Lobengula forsøgte i 1894 at flygte til Ngonikongen i det østlige Zambia, men døde undervejs. Rhodesia var herefter under britisk kontrol. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/MPLA | MPLA | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-06-29T11:38:39+02:00 | fri anvendelse | MPLA, Movimento Popular de Libertação de Angola, angolansk selvstændighedsbevægelse og politisk parti, stiftet i 1956; partiet har haft magten i Angola siden 1975. MPLA's leder, Agostinho Neto, anførte den væbnede kamp mod den portugisiske kolonimagt, og ulig de andre oprørsbevægelser, FNLA og UNITA, søgte MPLA at repræsentere alle befolkningsgrupper. I 1975 erklærede bevægelsen Angola for selvstændigt med MPLA som eneste lovlige parti og Neto som præsident. Siden uafhængigheden har MPLA nedkæmpet FNLA og kæmpet mod UNITA og dets sydafrikanske støtter. I 1977 blev MPLA reorganiseret som et marxistisk-leninistisk parti (MPLA-PT). Netos efterfølger, Dos Santos, har ført partiet i en mere moderat retning, og i 1990 udnævntes det til et socialdemokratisk parti. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Samora_Machel | Samora Machel | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T11:27:22+02:00 | fri anvendelse | Samora Machel, 29.9.1933-19.10.1986, mozambiquisk politiker; gift med Graca Machel. Samora Machel var leder af selvstændighedsbevægelsen Frelimo, og da Mozambique i 1975 opnåede selvstændighed fra Portugal, blev han dets første præsident. Forholdet til Sydafrika var i hans regeringstid anspændt: Machel støttede det sydafrikanske ANC, og til gengæld bidrog Sydafrika til oprørsbevægelsen Renamo i Mozambique. Machel udråbte landet til marxistisk republik og allierede sig med Sovjetunionen, men med tiden antog han en mere pragmatisk politik.
I 1986 omkom han ved et flystyrt over Sydafrika. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Seretse_Khama | Seretse Khama | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T02:16:24+02:00 | fri anvendelse | Seretse Khama var en botswansk politiker og landets første præsident 1966-1980.
Khama, der var af høvdingefamilie, giftede sig i 1948, mens han studerede i England, med en britisk kvinde. Det vakte stor opstandelse og medvirkede til, at den britiske regering 1950-56 forbød Khama at vende hjem.
Seretse Khama vendte hjem som privatperson og grundlagde Botswana Democratic Party (BDP) i 1962. Ved Botswanas selvstændighed i 1966 blev han præsident. Khamas styre var præget af stabilitet og økonomisk fremgang; desuden arbejdede han for at fremme menneskerettighederne i Afrika. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Zambia_-_historie | Zambia - historie | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-05-04T13:44:37+02:00 | fri anvendelse | Zambia – historie, Op mod 250.000 år gamle menneskeknogler er fundet i Kabwe. Agerbrug introduceredes omkring Kristi fødsel; i det følgende årtusinde indvandrede bantufolk nordfra, og i 1600- og 1700-t. kom andre folkeslag fra bl.a. Congo og Angola.
Bantufolkene lozi, bemba og lunda oprettede stærke kongedømmer i det vestlige og nordlige Zambia. Deres magt byggede på bl.a. handel med elfenben, kobber og slaver; aftagerne var arabiske købmænd og portugiserne, som i begyndelsen af 1500-t. fik handelskontakter til området. David Livingstones rejser i Zambia fra 1853 ansporede den britiske interesse for området, og europæiske missionærer og bosættere begyndte at ankomme. Lozikongen Lewanika (ca. 1842-1916) indgik i 1890 en aftale med Cecil Rhodes' selskab British South Africa Company, der fik rettigheder til at udnytte råstoffer og arbejdskraft i området. Med brutale midler sikrede selskabet sig herredømmet i det enorme område, som i 1895 fik navnet Rhodesia efter Rhodes. Fra 1911 var det delt i Sydrhodesia (nuv. Zimbabwe) og Nordrhodesia (nuv. Zambia); Nordrhodesia blev britisk kronkoloni i 1924. Kolonien, som knyttedes til Sydafrika ved bygning af en jernbane, blev en af verdens største kobberproducenter og oplevede en vis økonomisk vækst, men al magt forblev koncentreret hos de få tusinde hvide i landet. Fagforeninger var forbudte, men den afrikanske arbejderbefolkning oprettede i stedet såkaldte velfærdsforeninger, som gjorde aktiv modstand mod kolonistyret og i 1948 blev samlet i African National Congress of Northern Rhodesia (ANC).
I 1958 brød den radikale leder Kenneth Kaunda ud af ANC. Han blev fængslet 1959, men efter løsladelsen 1960 genoptog han selvstændighedskampen i spidsen for United National Independence Party (UNIP). Nord- og Sydrhodesia samt Nyasaland var 1953 blevet samlet i Den Centralafrikanske Føderation; den blev atter opløst 1963, og i forlængelse heraf fik Nordrhodesia 24.10.1964 sin selvstændighed under navnet Republikken Zambia og med Kaunda som præsident efter UNIPs overbevisende valgsejr tidligere på året.
En vis økonomisk udvikling fandt sted i 1960'erne, især baseret på kobbereksporten. Kaundas opbygning af en nationalstat skete på baggrund af hans "afrikanske humanisme", dvs. en blanding af kristendom og afrikansk tradition. Dertil kom nationaliseringer af bl.a. kobbermineindustrien. I 1973 gjorde han Zambia til en etpartistat. Kaunda havde længe en vis opbakning i befolkningen, men ikke mindst de faldende kobberpriser på verdensmarkedet fra midten af 1970'erne svækkede ham efterhånden. Den voksende utilfredshed kom i 1980'erne bl.a. til udtryk i en række strejker, og mange fagforeningsledere, heriblandt Frederick Chiluba, blev anholdt. Forhøjede fødevarepriser udløste desuden voldsomme demonstrationer mod styret, som kulminerede 1990, da mindst 30 mennesker blev dræbt under uroligheder i Lusaka. På samme tid stiftede Chiluba Movement for Multiparty Democracy (MMD), og Kaunda måtte bøje sig for presset. I 1991 gennemførtes flerpartivalg; Chiluba vandt overbevisende og blev ny præsident, og MMD fik absolut flertal i parlamentet. De følgende år var præget af stærke spændinger mellem MMD og UNIP, som allierede sig med en række andre oppositionspartier. Kaunda vendte tilbage som leder af UNIP 1995. Han blev sat i husarrest og ved hjælp af et nyt forfatningstillæg forhindret i at stille op til præsidentvalget 1996. Det udløste internationale protester, og dele af oppositionen, bl.a. UNIP, boykottede valget, hvor Chiluba blev genvalgt. Politisk motiverede fængslinger har i de følgende år præget Zambia. En række bombeattentater i Lusaka 1999 blev sat i forbindelse med Zambias engagement i de krigsramte nabolande Angola og Den Demokratiske Republik Congo.
Politisk var der voksende uro frem til præsidentvalget i 2001. Præsident Chiluba forsøgte at stille op til sin tredje præsidentperiode, men valgte til sidst at lade være, hvorefter regeringspartiet valgte Levy Mwanawasa som spidskandidat. Han blev udråbt som vinder af valget med 28,7% af stemmerne, mens ca. 71% stemte på de andre ti kandidater. Der var tegn på udbredt valgsvindel, men oppositionen fik ikke medhold i de retssager, der fulgte efter valget. Retssagerne og uro internt i MMD svækkede Mwanawasas regering, men han blev genvalgt som præsident i 2006.
I 2008 døde Mwanawasa, og han efterfulgtes senere på året af Rupiah Banda, der vandt præsidentvalget. Ved valget i 2011 overtog Michael Sata fra Patriotic Front (PF) præsidentposten, som han beklædte indtil sin død i 2014. Præsidentvalget i januar 2015 blev vundet af Edgar Lungu, også fra PF.
Læs mere om Zambia. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Nigeria_-_kunst | Nigeria - kunst | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2021-02-02T11:10:16+01:00 | fri anvendelse | Billedkunsten i Nigeria behandles i artikler om Beninriget, Ife, igbo og yoruba samt under Afrika (kunst). |
|
https://denstoredanske.lex.dk/CFA-franc | CFA-franc | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-29T09:03:41+01:00 | fri anvendelse | CFA-franc, (1. led fork.f. Communauté financière africaine), fælles valuta i 14 afrikanske lande, se franc-zonen. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/asante | asante | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2009-01-28T23:52:48+01:00 | fri anvendelse | Asante, vestafrikansk folk, se ashanti. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/ibo | ibo | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-31T03:07:12+01:00 | fri anvendelse | Ibo, vestafrikansk folk og sprog, se igbo. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Am%C3%ADlcar_Cabral | Amílcar Cabral | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-04-23T02:28:33+02:00 | fri anvendelse | Amílcar Cabral, 1921-20.1.1973, nationalistleder i det dengang portugisiske Guinea (Guinea-Bissau). Cabral førte en aktiv, væbnet kamp for sit hjemlands selvstændighed fra sin base i Conakry i Guinea. Han kom hurtigt til at fremstå som en dynamisk leder og blev en af det moderne Afrikas store nationalskikkelser. Cabral blev myrdet, sandsynligvis af portugisiske agenter, inden Guinea-Bissaus selvstændighed samme år. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Benin_-_historie | Benin - historie | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-07-14T10:46:49+02:00 | fri anvendelse | Benin - historie, I ca. 1625 etablerede fonfolket kongedømmet Abomey i det nuværende Benin, og det kom siden til at danne kernen i kongedømmet Dahomey, der i 1720 nåede det nuværende Benins kyststrækninger. Abomey var underlagt det langt større yorubakongedømme Oyo i det nuværende Nigeria. Dahomeyrigets ekspansion førte imidlertid til konstante konflikter med yoruba, da Dahomey anskaffede slaver derfra. Slavehandel var i løbet af 1700-t. blevet en central indkomstkilde for Dahomeyriget, som havde kontakter til de europæiske slavehandlere, der havde anlagt forter ved den kyst, som senere skulle blive kendt som Slavekysten.
Trods protester og modstand fra lokale konger gjorde Frankrig i 1892 Dahomey til et protektorat. I 1894 ændrede Dahomey status til koloni, og året efter blev det indlemmet i Fransk Vestafrika. Dahomey grænsede op til det tyske Togoland og det britiske Nigeria og havde derfor strategisk snarere end økonomisk betydning for Frankrig. Økonomisk fik området således kun lidt ud af kolonistyret, men en del fonfolk fik poster inden for koloniadministrationen.
Dahomey opnåede selvstændighed den 1.8.1960. Hubert Maga blev landets første præsident, men styrtedes ved et kup i oktober 1963. Oberst Christophe Soglo blev nyt statsoverhoved indtil valget i januar 1964, da Sorou-Mighan Apithy (1913-89) blev valgt til præsident. I november 1965 tvang Soglo imidlertid Apithy til at træde tilbage som følge af uroligheder i nord. Efter blot to år ved magten blev Soglo styrtet, og en række svage militærregimer søgte forgæves at løse landets regionale problemer. I oktober 1972 tog major Mathieu Kérékou magten og oprettede et radikalt marxistisk militærråd.
I 1975 skiftede Dahomey navn til Folkerepublikken Benin og blev officielt en etpartistat. Forholdet til Frankrig forværredes, og det militære samarbejde ophørte. Franske lejesoldaters mislykkede forsøg på at styrte Kérékou i 1977 gjorde kun ondt værre. Først med François Mitterrands valgsejr i Frankrig i 1981 blev forholdet bedret. Økonomiske problemer, bl.a. pga. Nigerias lukning af grænsen i 1984, tvang Kérékou til at nærme sig Vesten. Kupforsøg, strejker og studenteruroligheder i slutningen af 1980'erne fik ham til at afskrive den marxistiske ideologi og planøkonomi og indføre flerpartistyre. Ved valget i 1991 vandt premierminister Nicéphore Soglo over Kérékou, og i juni 1992 lykkedes det Soglo efter svære forhandlinger at danne koalition med 34 medlemmer af Nationalforsamlingen. Koalitionen blev imidlertid splittet i efteråret 1993. De politiske begivenheder i Benin i midten af 1990'erne blev karakteriseret som et "civilt kup" og et mønstereksempel på overgang fra etpartisocialisme til demokrati.
Ahmed Kérékou vendte tilbage til præsidentposten efter valgsejr over Nicéphore Soglo i 1996. Soglos parti, Renaissance du Bénin, blev landets absolut største ved valget til nationalforsamlingen i 1999. Ved valget i 2001 blev Kérékou genvalgt efter en jordskredssejr; forløbet af valget udløste dog kraftig kritik fra oppositionen, bl.a. fra Nicéphore Soglo, som trak sig fra valgets anden runde. Med valget i 2006 af Thomas Boni Yayi til ny præsident bekræftedes imidlertid den demokratiseringsproces, som Benin med held og stor international anerkendelse har været igennem. Boni Yayi genvalgtes i 2011.
En grænsestrid med nabolandet Niger om øer i Nigerfloden blev i 2000 indbragt for Den Internationale Domstol i Haag. Der har desuden været mindre grænsestridigheder med Burkina Faso i nord. 2005 modtog Benin flere tusind flygtninge fra det politisk urolige Togo mod vest.
Benin har oplevet relativt stor økonomisk vækst i de senere år, og landet nyder desuden godt af G8-landenes beslutning i 2005 om reduktion af gæld. Benin er dog fortsat et af verdens fattigste lande.
I midten af 2007 blev store del af Afrika, herunder Benin, ramt af kraftige oversvømmelser pga. regn, og en lang række landsbyer i den sydlige del af landet blev skyllet væk. Igen i 2010 ramtes landet af oversvømmelser.
Læs mere om Benin. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Bornu | Bornu | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-07-14T15:50:03+02:00 | fri anvendelse | Bornu, historisk rige i Vestafrika, der udgjorde en central del af Kanem-Bornuriget, som opstod omkring år 800 i områderne øst og syd for Tchadsøen. Islams fremvækst i begyndelsen af 1000-t. styrkede Kanem-Bornu, som ved 1200-t.s begyndelse havde betydelig indflydelse i store dele af Nordafrika. Riget opløstes dog i nogen grad pga. dårlig administration og indre uroligheder, men da Bornu i slutningen af 1300-t. blev administrativt centrum, indtrådte igen en opblomstring. Ca. 1600 indgik Bornu i et rige, der var baseret på slavehandel og tributter fra den bofaste befolkning. I 1902 blev Bornu opdelt i fransk, tysk og britisk besiddelse i Vestafrika; i dag indgår størstedelen af området i delstaten Borno i Nigeria. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Burkina_Faso_-_historie | Burkina Faso - historie | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-05-24T09:30:51+02:00 | fri anvendelse | Burkina Faso – historie, De første af Burkina Fasos indbyggere, som kan identificeres, var folkene bobo, lobi og gurunsi, og nogle af Vestafrikas ældste kongeriger fra 1000-t. kan spores til området. Under udbredelsen af islam mellem 1300- og 1500-t. opstod en række mossi- og gurmariger i de østlige og centrale dele af landet, bl.a. mossikongedømmerne i Yatenga og Ouagadougou, som var modstandsdygtige over for de vestafrikanske stormagter Malis og Songhais ekspansion.
Først med den franske kolonierobring 1895-97 blev Yatenga og Gurma underlagt fremmed herredømme. Området blev protektorat under navnet Øvre Volta (Haute Volta); lobi gjorde dog modstand helt op til 1903. Øvre Volta var 1904-19 en del af Fransk Sudan (Mali), derpå 1919-32 administreret som egen koloni og herefter delt mellem de franske kolonier Fransk Sudan, Niger og Elfenbenskysten. Efter 2. Verdenskrig blev kolonien rekonstitueret og fra 1949 administreret som oversøisk territorium under den franske union.
På samme tid opstod en burkinsk nationalisme under ledelse af Maurice Yaméogo, og da landet 5.8.1960 opnåede selvstændighed, blev han præsident. Yaméogos korrupte og diktatoriske styre blev en skuffelse, og ved et oprør i 1966 overtog Sangoulé Lamizana magten. I 1980 var tørke og hungersnød medvirkende til hans fald.
Flere kup gennem et par år bragte ingen afklaring, men i august 1983 tog den populære Thomas Sankara magten og gennemførte en række socialistiske reformer, inspireret af Ghanas leder Jerry Rawlings. Sankara omdøbte i 1984 landet til Burkina Faso. Uenighed om bl.a. fagforeningernes rolle førte til strid mellem Sankara og Blaise Compaoré, der i 1987 stod bag et statskup; herunder blev Sankara skudt.
Efter politisk uro og demokratiseringskrav blev en ny forfatning vedtaget ved folkeafstemning i 1991. Uenighed om demokratiseringsprocessen førte til oppositionens boykot af præsidentvalget i december 1991, og Compaoré blev derfor genvalgt som eneste kandidat. I maj 1992 deltog i alt 27 partier i valg til en lovgivende forsamling. Compaorés parti, Organisation pour la démocratie populaire/Mouvement du travail (DDP/MT), opnåede betydelig majoritet, og Youssouf Quédraogo udpegedes til premierminister. I 1992-93 var Verdensbankens strukturtilpasningsprogram medvirkende til sociale uroligheder, og efter en dramatisk devaluering måtte Quédraogo i marts 1994 gå af til fordel for Roch March Christian Kaboré; social uro præger fortsat landet midt i 1990'erne.
Den politiske ustabilitet fortsatte op i anden halvdel af 1990'erne. I 1995 fik parlamentet et andetkammer med 178 medlemmer, hvoraf 114 vælges af landets traditionelle og religiøse autoriteter og de resterende af regeringen. Et parlamentsvalg i 1997 styrkede yderligere regeringspartiet. Et mord på en kritisk journalist førte fra 1998 til social uro og omfattende demonstrationer. Det hævdes, at der finder omfattende menneskerettighedskrænkelser sted i Burkina Faso, bl.a. mord på mistænkte for kriminalitet, og at landet var involveret i smugling af diamanter fra oprørere i Sierra Leone.
Blaise Compaoré blev genvalgt som præsident i 1998; valget blev boykottet af oppositionen. Forfatningens bestemmelse om, at præsidenten vælges for syv år og kun kan genvælges én gang, blev ændret i 2000. Således kunne Compaoré i 2005 lade sig vælge til præsident for tredje gang med hele 80% af stemmerne, nu for en femårig periode. I 2010 vandt han for fjerde gang præsidentposten. Ivorianske anklager, om at Burkina Faso støtter oprørere i det nordlige Elfenbenskysten, afvises af burkinerne.
Voldsom regn og oversvømmelser ramte i 2007 dele af Afrika, herunder Burkina Faso, med store ødelæggelser til følge. I 2011 og igen i 2012 var der flere uroligheder og folkelige protester over styret og stigende fødevarepriser.
Efter 27 år ved magten måtte Compaoré i oktober 2014 trække sig som præsident efter voldsomme demonstrationer imod hans styre, idet han forsøgte at ændre på forfatningen, så han kunne fortsætte på posten. Militæret tog magten i landet, og Compaoré flygtede ud af landet. Michel Kafando blev midlertidig præsident, indtil der afholdes valg i oktober 2015.
Læs mere om Burkina Faso. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Edouard_Bou%C3%ABt-Willaumez | Edouard Bouët-Willaumez | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T15:13:33+02:00 | fri anvendelse | Edouard Bouët-Willaumez, 24.4.1808-9.9.1871, fransk flådeofficer og guvernør i Senegal 1842-44. Bouët-Willaumez udforskede i 1836 Senegalflodens øvre løb. Gennem en række aftaler, som undertegnedes i perioden 1838-42, med en række lokale høvdinge på Afrikas vestkyst mellem Cape Palmas i Liberia og Gabonflodens udløb sikrede han Frankrig indflydelse i det vestlige Afrika. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/F%C3%A9lix_Houphou%C3%ABt-Boigny | Félix Houphouët-Boigny | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T02:45:26+02:00 | fri anvendelse | Félix Houphouët-Boigny, 18.10.1905-7.12.1993, Elfenbenskystens præsident 1960-93. Houphouët-Boigny var i 1944 medstifter af en organisation til forsvar for plantageejeres interesser over for franske bosættere og blev året efter valgt til Nationalforsamlingen. 1956-59 var han medlem af den franske regering, hvor han arbejdede for selvstændighed for Frankrigs afrikanske kolonier. Han blev præsident ved Elfenbenskystens selvstændighed i 1960 og gjorde sit parti, Parti Démocratique de la Côte d'Ivoire, PDCI, til det eneste tilladte; indtil 1980'erne prægedes landet af politisk stabilitet. Houphouët-Boigny gjorde sin hjemby, Yamoussoukro, til hovedstad og byggede her verdens største katedral. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Hubert_Maga | Hubert Maga | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T16:07:08+02:00 | fri anvendelse | Hubert Maga, 10.8.1916-8.5.2000, beninsk politiker. Maga, der sad i den franske nationalforsamling 1951-58, blev ved Dahomeys (nuv. Benin) uafhængighed i 1960 landets første præsident. Han blev afsat ved et kup i 1963, men var atter præsident 1970-72. Ved Ahmed Kérékous kup i 1972 blev Maga sat i husarrest, hvorfra han blev løsladt i 1981. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/James_Africanus_Horton | James Africanus Horton | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T03:00:07+02:00 | fri anvendelse | James Africanus Horton, James Beale Horton, 1835-1882, vestafrikansk nationalist og politisk tænker. Horton, der havde fået en lægeuddannelse i Storbritannien, mente, at Afrika skulle udvikles med Europa som forbillede. Hans idéer om nye, selvstændige afrikanske statsdannelser lå bl.a. bag oprettelsen af Fantikonføderationen (se Fanti). I modsætning til sin ven Edward W. Blyden mente Horton ikke, at der fandtes en særlig afrikansk identitet. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Kofi_Abrefa_Busia | Kofi Abrefa Busia | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2022-08-15T14:23:09+02:00 | fri anvendelse | Kofi Abrefa Busia var en ghanesisk politiker og fra 1969 til 1972 premierminister. Busia fik doktorgrad i socialantropologi ved Oxford University og skrev flere bøger om uddannelse, religion og politik.
I 1957 brød han med Kwame Nkrumah og hans Convention People's Party og blev to år efter tvunget i eksil. Da Nkrumah blev styrtet i 1966, vendte Busia tilbage, dannede Progress Party og vandt valget i 1969. Busia magtede dog ikke at løse landets økonomiske problemer, og da militæret i 1972 tog magten, gik han i eksil i Storbritannien. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Lamine_Gu%C3%A8ye | Lamine Guèye | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2021-02-26T13:16:08+01:00 | fri anvendelse | Lamine Guèye var en senegalesisk politiker. Guèye var en af de tidlige nationalistledere i Senegal. Fra 1960 til sin død var han en indflydelsesrig formand for Nationalforsamlingen. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Lu%C3%ADs_Cabral | Luís Cabral | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T17:01:32+02:00 | fri anvendelse | Luís Cabral, 10.4.1931-30.5.2009, Guinea-Bissaus første præsident 1974-80, bror til nationalistlederen Amílcar Cabral. Sammen med sin bror dannede han i 1956 befrielsesbevægelsen PAIGC, som han blev leder af efter den karismatiske brors død i 1973. Cabrals socialistiske økonomiske politik havde ikke større succes; i 1980 blev han styrtet ved et kup og gik i eksil på Cuba. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Milton_Margai | Milton Margai | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-07-24T19:07:44+02:00 | fri anvendelse | Milton Margai, 1895-28.4.1964, sierraleonsk politiker. Margai dannede i 1951 partiet Sierra Leone People's Party (SLPP), som straks blev et dominerende parti, og han var premierminister fra selvstændigheden i 1961 til sin død. Hans halvbror, Albert Margai (1910-80), efterfulgte ham på posten. Milton Margai var en anset politiker og tilhørte mendefolket. Hans politik medførte nederlag for landets tidligere elite i kystområderne. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Nicolas_Grunitzky | Nicolas Grunitzky | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T17:18:45+02:00 | fri anvendelse | Nicolas Grunitzky, 5.4.1913-27.9.1969, togolesisk politiker; premierminister 1956-58, præsident 1963-67. Som præsident manglede Grunitzky folkelig opbakning og blev afsat ved et kup, hvorefter han gik i eksil. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Sani_Abacha | Sani Abacha | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T03:31:26+02:00 | fri anvendelse | Sani Abacha, 20.9.1943-8.6.1998, nigeriansk officer og politiker, præsident fra 1993. Abacha havde bl.a. været forsvarsminister under Babangidas militærdiktatur, og han tog magten, efter at resultatet af et demokratisk valg var blevet annulleret af styret. Han udnævnte sig selv til præsident og lovede at gennemføre demokrati i 1996. Imidlertid fastholdt han en enevældig magtposition og styrede Nigeria med stor brutalitet indtil sin død. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Kenya | Kenya | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2023-05-11T16:52:16+02:00 | fri anvendelse | Kenya er en republik i Østafrika. Landet var tidligere en del af Britisk Østafrika, men opnåede selvstændighed i 1963.
Kenya har meget varierede landskaber og et rigt dyreliv, blandt andet i lettilgængelige naturparker; sammen med ret stabile politiske forhold har det betydet, at landet er et af Afrikas førende turistlande.
Det er fortsat et typisk uland, præget af stor befolkningstilvækst og fattigdom. Kenya har i en årrække været en af hovedmodtagerne af dansk ulandsbistand.
Ved uafhængigheden i 1963 antog Kenya et flag, som byggede på befrielsesorganisationen KANUs flag. I flagets farvesymbolik står den sorte farve for folket... Læs mere om Kenyas nationalflag.
Kenya er i gennemsnit ret tætbefolket efter afrikanske forhold, men der er store regionale forskelle. Læs mere om Kenyas geografiske forhold.
I Kenya tales 60-70 sprog. Mere end halvdelen er bantusprog, fx kikuyu, luhya og kamba. Læs mere om Kenyas sprog.
Siden år 1900, da størstedelen af befolkningen var tilhængere af traditionelle afrikanske religioner, har de kristne kirker haft en stor vækst... Læs mere om religion i Kenya.
Kenyas forfatning er fra uafhængighedsåret 1963 med flere ændringer; bl.a. i 2001. Republikken blev indført i 1964. Læs mere om Kenyas forfatning.
Kenya klassificeres af Verdensbanken som et alvorligt gældsat lavindkomstland. Landet har modtaget betragtelige beløb i udviklingsstøtte, men har traditionelt haft underskud på betalingsbalancen... Læs mere om Kenyas økonomi.
Mere end 55% af Kenyas befolkning (17,1 mio. mennesker) var i 2000 defineret som fattige mod godt 48% i 1990. Læs mere om de sociale forhold i Kenya.
Middellevetiden er 57 år for mænd og 58 år for kvinder; børnedødeligheden er 55 pr. 1000 levendefødte børn (2008). Læs mere om sundhedsforholdene i Kenya.
Retssystemet bærer stadig præg af statens fortid som engelsk koloni. Ifølge kenyansk lovgivning, Judicature Act, er den materielle common law samt dele af... Læs mere om Kenyas retssystem.
Siden landet blev selvstændigt, er der gennemført adskillige reformer inden for det oprindelig engelskprægede uddannelsesvæsen. Læs mere om uddannelse i Kenya.
Kenya har en lang tradition for en temmelig uafhængig presse. De trykte medier spiller en aktiv og kritisk rolle, og Kenya har et rigt debatmiljø. Læs mere om massemedier i Kenya.
I 1700- og 1800-tallet var bystaterne Pate og Lamu og senere Mombasa ved Det Indiske Oceans kyst centrum for en arabisk nedfældet og muslimsk præget episk poesi på swahili. Læs mere om kenyansk litteratur.
Både under og efter kolonitiden understøttedes det britiske verdensbillede igennem vesterlandsk og eskapistisk teater på Little Theatre og National Theatre i Nairobi. Læs mere om teater i Kenya.
Selvom fodbold er den mest populære idrætsgren i Kenya, er det de kenyanske mellem- og langdistanceløbere, som siden 1960'erne har fået verdenssportens opmærksomhed. Læs mere om sport i Kenya.
Det nuværende Kenya var tidligt et centralt indvandringsområde for bl.a. bantufolk, niloter, nilohamitter og kushitter. Før 1800-tallet var landets indre ukendt for omverdenen... Læs mere om Kenyas historie. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Lake_Nakuru_National_Park | Lake Nakuru National Park | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2012-12-05T17:30:40+01:00 | fri anvendelse | Lake Nakuru National Park, 188 km2 stort fredet område, som ligger 140 km nordvest for Kenyas hovedstad Nairobi og omfatter Nakurusøen og dens nærmeste omgivelser. Søen, som er en sodasø med meget svingende vandstand, er verdenskendt for sin bestand på op mod 1 mio. flamingoer, men rummer også mængder af andre vandfugle samt en del storvildt. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Longonot | Longonot | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2015-09-07T13:32:37+02:00 | fri anvendelse | Longonot, vulkan syd for Lake Naivasha i Rift Valley i Kenya, 2777 m. Vulkanen betragtes som inaktiv og er sammen med området omkring den udlagt til nationalpark; undergrunden er fortsat geotermisk aktiv. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Marsabit | Marsabit | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2015-09-07T13:43:19+02:00 | fri anvendelse | Marsabit, hovedbyen i det tyndtbefolkede distrikt af samme navn i det nordlige Kenya; ca. 14.000 indb. (1999). Byen ligger ved den udslukte vulkan Marsabit (1428 m). Den skovklædte vulkankegle rejser sig stejlt og danner en skarp kontrast til det omgivende ørkenlandskab. Området er udlagt som nationalpark. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Masai_Mara_National_Park | Masai Mara National Park | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2015-09-07T13:43:11+02:00 | fri anvendelse | Masai Mara National Park, reservat i det sydvestlige Kenya på grænsen til Tanzania; 1800 km2, hvoraf 500 km2 har status som nationalpark. Parken danner en naturlig forlængelse af Serengetisletten i Tanzania og er sammen med denne kendt for sit utrolig rige dyreliv. Mange af dyrene, bl.a. de enorme flokke af gnuer, foretager årstidsbestemte vandringer.
En stor del af de film, der er lavet om Østafrikas dyreliv, er optaget i Masai Mara. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Mount_Elgon_National_Park | Mount Elgon National Park | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2015-09-09T08:49:47+02:00 | fri anvendelse | Mount Elgon National Park, naturpark i det vestlige Kenya på grænsen til Uganda; 169 km2. Parken ligger omkring vulkankrateret Mt. Elgon (4321 m) og omfatter både bjergskov og åbne alpine områder med bl.a. kæmpeformer af svinemælk (Senecio) og lobelie. Parkens elefanter er kendt for at grave saltholdig jord ud af klippehuler. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Mount_Kenya_National_Park | Mount Kenya National Park | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2022-02-14T16:52:36+01:00 | fri anvendelse | Mount Kenya National Park er en naturpark i det centrale Kenya på 580 km2. Parken, der ligger lige syd for ækvator, omgiver Kenyas højeste og Afrikas næsthøjeste bjerg (efter Kilimanjaro), Mount Kenya (5199 meter).
Nær toppen er landskabet bart, og flere steder er der gletsjere. Længere nede findes åbne alpine landskaber med flere endemiske planter, blandt andet kæmpeformer (op til 8 meter høje) af planteslægterne svinemælk (Senecio) og lobelie. Længst nede findes udstrakte skovområder med elefanter, bøfler og antiloper.
Mount Kenya National Park er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Ngong_Hills | Ngong Hills | [
"https://brugere.lex.dk/6928"
] | 2012-11-30T14:05:17+01:00 | fri anvendelse | Ngong Hills, mindre bjergmassiv i Kenya sydvest for Nairobi. I 1914 slog Karen Blixen og hendes mand sig ned her og grundlagde en kaffefarm. Den afrikanske farm har motiv fra livet på farmen, og boligen, Karen House, er nu museum. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Abdirazak_Haji_Hussein | Abdirazak Haji Hussein | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T12:59:21+02:00 | fri anvendelse | Abdirazak Haji Hussein, 24.12.1924-31.1.2014, somalisk politiker. Hussein blev ved Somalias selvstændighed i 1960 indenrigsminister og var premierminister 1964-67. Efter militærkuppet i 1969 sad han fængslet indtil 1973. 1974-80 var Hussein FN-ambassadør. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Andry_Rajoelina | Andry Rajoelina | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2020-05-07T19:30:37+02:00 | fri anvendelse | Andry Rajoelina, f. 30.5.1974, madagaskisk politiker. Rajoelina blev i 2007 borgmester i Madagaskars hovedstad Antananarivo. Da præsident Marc Ravalomanana efter flere måneders politisk uro og pres fra oppositionen trådte tilbage i marts 2009, tog oppositionslederen Rajoelina magten, støttet af militæret. Han trådte tilbage i 2014. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Anerood_Jugnauth | Anerood Jugnauth | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T02:13:08+02:00 | fri anvendelse | Anerood Jugnauth, f. 29.3.1930, mauritisk politiker. Jugnauth blev uddannet som jurist i Storbritannien. Efter sin hjemkomst var han arbejdsminister 1965-67. I 1971 var Jugnauth medstifter af det venstreorienterede Mouvement Militant Mauricien (MMM) og Mauritius' premierminister 1982-95 og 2000-03 og fra 2014. I 2003-12 var han præsident. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan | Anglo-egyptisk Sudan | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-08-07T09:58:55+02:00 | fri anvendelse | Anglo-egyptisk Sudan, Sudan i perioden 1899-1955 under det anglo-egyptiske condominium (fællesstyre), der blev indført efter den britisk-egyptiske erobring af Sudan i 1898. I praksis dominerede briterne, og fra 1924 var Egypten helt uden indflydelse. Briterne indførte gradvist et indirekte styre med deltagelse af lokale sudanesiske ledere, der i 1930'erne gik over i et mere direkte styre, idet uddannede sudanesere fik adgang til lavere poster i administrationen. Anglo-egyptisk Sudan ophørte ved Sudans uafhængighed 1.1.1956. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Anya_Nya | Anya Nya | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-08-07T10:31:43+02:00 | fri anvendelse | Anya Nya, Anyanya, partisanbevægelse i Sydsudan. Anya Nya opstod i 1963 som modstykke til moderate forsøg på at løse konflikten mellem det arabiske Nordsudan og det afrikanske Sydsudan. Anya Nya erklærede åben krig mod regeringstropperne og kæmpede mod islamisering og arabisering af Sudans sydlige provinser, hvis befolkning fortrinsvis var animister og kristne. Bevægelsens guerillaaktiviteter, der hindrede en politisk løsning af Sudans nord-syd-konflikt, medvirkede til præsident Ibrahim Abbouds tilbagetræden 1964. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Buganda | Buganda | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-08-07T16:51:43+02:00 | fri anvendelse | Buganda, østafrikansk kongedømme NV for Victoriasøen i Uganda, opstået i 1500-t. Buganda havde centrum i Mengo ved det nuværende Kampala og blev ledet af en konge med titlen kabaka. I 1894 blev riget britisk protektorat og i 1900 en del af Ugandaprotektoratet. Under Ugandas selvstændighedsproces i 1950'erne søgte kabaka Mutesa 2. at løsrive Buganda, men i 1953 blev han deporteret. Ved Ugandas selvstændighed i 1962 opnåede Buganda en halvføderal status. Det royalistiske Bugandaparti, Kabaka Yekka, dannede regering med Milton Obotes parti, UPC, og Mutesa 2. blev landets første præsident. I 1966 fordrev Obote Mutesa 2., ophævede Bugandas føderale status og afskaffede året efter formelt kongedømmet. I 1993 genindførtes kongedømmet, dog uden at kabakaen fik politisk betydning. I forbindelse med udformningen af en ny forfatning i Uganda har nationalistiske grupper kæmpet for, at Buganda igen får føderal status og kabakaen atter politisk magt. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Burundi_-_historie | Burundi - historie | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2021-04-21T09:34:09+02:00 | fri anvendelse | Burundis første indbyggere var twa (pygmæer). De blev mellem 300- og 600-tallet efterfulgt af bantufolket hutu. Fra 1300- til 1600-tallet ankom hyrdefolket tutsi til området, og et fælles hutu- og tutsisprog, rundi, opstod. Tutsiklanerne batare og bezi etablerede gennem 1600-tallet en række monarkier, og ved dannelsen af et organiseret fælles kongerige, Banyiginyariget, fik tutsierne en dominerende stilling under kong (mwami) Ntare Rushatsi (ca. 1675-1705).
Tutsimonarkiets blomstringstid fandt sted under kong Ntare 2. Rugaamba (ca. 1795-1852). Under kong Mwezi 2. Kisabo (1852-1908) opstod en vis splittelse, men det var først i 1899, at monarkiets politiske selvstændighed blev brudt. Da blev området sammen med nabostaten Ruanda (nuværende Rwanda) indlemmet i Tysk Østafrika under navnet Ruanda-Urundi.
I 1916 blev Ruanda-Urundi besat af Belgien, og i 1924 blev det mandatområde under Folkenes Forbund. Kong Mwambutsa 2. (regent 1916-1966) samarbejdede med belgierne. Tutsieliten fastholdt magten, men belgiske forsøg på at indføre demokratiske reformer, bl.a. afskaffelse af tributsystemet og tvangsarbejde, skabte grundlag for senere etniske konflikter.
Op til selvstændigheden den 1. juli 1962 var Burundi splittet i to politiske bevægelser; dels det populistiske, bezi-dominerede parti Union pour le progrès national (UPRONA), ledet af prins Louis Rwagasore, dels det belgisk- og batare-støttede Parti démocratique chrétien (PDC). Rwagasore blev myrdet i 1961, men UPRONA vandt alligevel valget samme år. Ved valg i 1965 fik hutuerne en stor majoritet i parlamentet, men kong Mwambutsa udnævnte en tutsi, Léopold Biha, til regeringsleder.
Et hutuoprør tvang derefter Mwambutsa i eksil. I 1966 overtog sønnen prins Charles Ndinzeye (1947-1972) tronen som Ntare 3. og udnævnte tutsiofficeren Michel Micombero til regeringsleder. Kort efter udråbte Micombero Burundi til republik med ham selv som præsident. Et centraliseret militærstyre gav basis for etniske spændinger, og kulminationen kom i 1972, da et mislykket hutukup resulterede i et blodbad; ca. 80.000 hutuer blev dræbt, og mere end 200.000 flygtede.
I 1974 indførtes en ny forfatning, som automatisk gav UPRONA's leder præsidentposten. Efter et ublodigt kup i november 1976 overtog oberst Jean-Baptiste Bagaza magten; trods sin socialistiske indstilling fastholdt han tutsiernes magtmonopol. Et nyt kup i september 1987 bragte major Pierre Buyoya til magten. Han oprettede et militærråd og afskaffede UPRONA-forfatningen. Året efter gennemførte militæret en massakre, hvorunder over 20.000 hutuer blev dræbt, og ca. 60.000 flygtede.
I begyndelsen af 1990'erne genoprettedes UPRONA's centralkomité med såvel hutu- som tutsimedlemmer; i 1992 indførtes efter folkeafstemning en ny demokratisk forfatning, og i juni 1993 vandt hutupartiet Front pour la démocratie au Burundi (FRODEBU) såvel præsident- som parlamentsvalget. Præsident Melchior Ndadaye søgte straks at demokratisere administrationen, men blev dræbt ved et mislykket militærkup den 21. oktober 1993. En ny bølge af etnisk vold skyllede herefter over landet, og 100.000 hutuer menes at have mistet livet.
I februar 1994 blev Cyprien Ntaryamira indsat som ny præsident, men den 6. april 1994 blev også han samt Rwandas præsident, J. Habyarimana, dræbt ved et attentat i Kigali. Volden fortsatte imidlertid, og i midten af 1990'erne udviklede modsætningerne mellem tutsier og hutuer sig til borgerkrigslignende tilstande. I 1996 gennemførte militæret et kup, som afsatte Sylvestre Ntibantunganya og indsatte Pierre Buyoya som præsident. Den tutsidominerede hær gennemførte i den efterfølgende periode flere massakrer på civile hutuer. Samtidig myrdede hutumodstandsgrupper civile tutsier. Det internationale samfund forsøgte i flere omgange uden held at tvinge parterne til forhandlinger.
I 1999 forsøgte OAU at mægle med Tanzanias tidligere præsident Julius Nyerere som forhandlingsleder. Forsøget mislykkedes, hvorefter Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela tog over. Det lykkedes i august 2000 at få de fleste af parterne til at indgå en foreløbig aftale, og i juli 2001 offentliggjorde Mandela en plan for overgang til demokratisk styre, hvor en huturepræsentant, Domitien Ndayizeye (f. 1949), indsattes som vicepræsident.
Overgangsregeringen indsattes i november 2001, samtidig med at FN's Sikkerhedsråd besluttede at sende fredsstyrker til landet. I 2005 vedtoges en ny forfatning ved en folkeafstemning; her knæsattes en magtdeling mellem hutuer og tutsier.
Samme år gennemførtes nye valg, hvor den hutudominerede bevægelse Conseil pour la défense de la démocratie – Force pour la défense de la démocratie, CNDD-FDD, vandt og deres leder Pierre Nkurunziza udnævnt til præsident. CNDD-FDD var oprindeligt en hutumodstandsgruppe, men blev op til valget til et multietnisk parti. Regeringen gik med støtte fra bl.a. FN i gang med at afvæbne de tidligere militser samt genopbygge landet. Den sidste hutumodstandsgruppe, FNL, og Burundis regering indgik en våbenhvile i efteråret 2006. Det anslås, at der under borgerkrigen blev dræbt ca. 300.000 mennesker i landet.
Freden viste sig dog at være skrøbelig. I 2007 kom det til sammenstød mellem forskellige fraktioner og FNL flere steder, og i 2008 bombarderede FNL Bujumbura. Efter at den burundiske hær havde tilføjet FNL store tab blev endnu en våbenhvile underskrevet mellem regeringen og FNL, som året efter nedlagde sine våben og blev et politisk parti. Præsident Nkurunzizas styre er samtidig blevet stadigt mere undertrykkende og autoritært. Hans valgsejr i 2010 udløste beskyldninger om valgsvindel og det kom til omfattende uroligheder. Siden er presse-og ytringsfriheden blevet væsentligt indskrænket. Nkurunziza stillede op for tredje gang i 2015; det udløste voldsomme uroligheder. Efter et mislykket kupforsøg blev adskillige oppositionsledere arresteret, og den usikre situation udløste en ny flygtningekrise, hvorunder omkring 100.000 mennesker forlod landet. Nkurunziza vandt valget, men blev endnu en gang beskyldt for omfattende svindel. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Charles_George_Gordon | Charles George Gordon | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T02:36:30+02:00 | fri anvendelse | Charles George Gordon, 28.1.1833-26.1.1885, britisk officer, deltog i Krimkrigen og i krigen mod Kina i 1860, hvor han brændte det kejserlige sommerpalads i Beijing og senere ledede forsvaret af Shanghai under Taipingoprøret. Pga sine bedrifter i Kina fik han tilnavnet Chinese Gordon. Gordon var 1873-79 i Sudan, fra 1877 som generalguvernør, hvorefter han havde andre stillinger, bl.a. i Indien og Kaplandet, indtil han i 1884 atter blev sendt til Sudan for at bekæmpe al-Mahdis opstand. Det lykkedes ikke, og Gordon og hans tropper blev dræbt i Khartoum. Allerede mens han levede, blev han et symbol på britisk pligtopfyldenhed. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Daniel_arap_Moi | Daniel arap Moi | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2022-04-25T13:02:45+02:00 | fri anvendelse | Daniel arap Moi var en kenyansk politiker. Han var Kenyas præsident fra 1978 til 2002.
Moi, der tilhørte kalenjinstammen, var uddannet lærer. Han blev i 1950'erne involveret i politik og i 1960 formand for oppositionsbevægelsen Kenya African Democratic Union (KADU). Han var undervisningsminister fra 1961 til 1962 og minister for lokalt selvstyre fra 1962 til 1964; medlem af Kenya African National Union (KANU) fra 1964. Moi var dernæst indenrigsminister i årene 1964-1967 og vicepræsident fra 1967 indtil Jomo Kenyattas død i 1978. Herefter blev han valgt til præsident.
I 1990'erne blev Moi kritiseret for sit autoritære styre og for brud på menneskerettighederne, og han blev af oppositionen set som årsag til, at urolighederne i Kenya voksede, på trods af at demokratiseringen i landet blev øget. Ved valget i december 2002 kunne Moi ikke stille op, og han afløstes som præsident af den hidtidige oppositionspolitiker Mwai Kibaki. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Didier_Ratsiraka | Didier Ratsiraka | [
"https://brugere.lex.dk/7421",
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-04-23T02:39:51+02:00 | fri anvendelse | Didier Ratsiraka var en madagaskisk politiker og admiral. Ratsiraka var udenrigsminister 1972-1975 og blev premierminister efter et militærkup i 1975.
Som præsident i perioden 1976-1993 nationaliserede han bl.a. banker og miner og knyttede Madagaskar til den socialistiske verden, men fra 1982 iværksatte han en vestvenlig politik, som siden er ført videre. Han blev genvalgt som præsident i 1996.
Det kom til uroligheder i forbindelse med præsidentvalget i 2002, og Ratsiraka flygtede til Frankrig. Året efter dømtes han til ti års tvangsarbejde in absentia. Ratsikara fik amnesti i 2010 og vendte året efter tilbage til Madagaskar. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Djoloffriget | Djoloffriget | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-29T19:30:42+01:00 | fri anvendelse | Djoloffriget, se Jolofriget. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Ibrahim_Abboud | Ibrahim Abboud | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T16:08:39+02:00 | fri anvendelse | Ibrahim Abboud, 26.10.1900-8.9.1983, sudanesisk general og statsoverhoved. Abboud tog magten ved et kup i november 1958. Sudan opnåede under hans styre en vis økonomisk fremgang, men omfattende studenterdemonstrationer mod hans forsøg på at løse konflikten i det sydlige Sudan samt Anya Nya-oprøret tvang ham til at afgive magten til en civil overgangsregering i 1964. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Idi_Amin | Idi Amin | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-04-23T00:00:57+02:00 | fri anvendelse | Idi Amin, egl. Dada Idi Oumee Amin, ca. 1924-16.8.2003, præsident i Uganda 1971-79. Idi Amins militære karriere begyndte i den britiske koloniale hær, og han deltog bl.a. i nedkæmpelsen af Mau Mau-bevægelsens opstand i Kenya.
Som næstkommanderende for Ugandas hær ledede han angrebet på Bugandakongens residens i 1966, men øget mistillid mellem præsident Milton Obote og hæren kulminerede den 25.1.1971 med, at Idi Amin tog magten ved et kup.
Hermed indledtes et brutalt diktatur, der især gik ud over de nilotiske befolkninger i den nordlige og nordøstlige del af landet samt over de ca. 40.000 asiatiske ugandere, som han i 1972 udviste. Ca. 300.000 mistede livet under hans diktatur.
Et mislykket forsøg på at annektere Kagera-området i det nordlige Tanzania i oktober 1978 førte til hans fald, da en fælles eksilugandisk og tanzanisk armé invaderede Uganda og i april 1979 tvang Amin på flugt. Han opholdt sig først i Libyen og opnåede senere asyl i Saudi-Arabien. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Jakaya_Kikwete | Jakaya Kikwete | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T02:16:53+02:00 | fri anvendelse | Jakaya Kikwete, f. 7.10.1950, tanzanisk politiker, præsident 2005-15. Kikwete er uddannet økonom og blev tidligt medlem af Tanzanias regeringsparti, CCM. Han blev finansminister i 1994; 1995-2005 var han udenrigsminister og virkede bl.a. som mægler i nogle af regionens konflikter, for eksempel i Burundi. I 2005 blev han CCM's kandidat til præsidentvalget, som han vandt med 80 % af stemmerne. Han blev indsat i embedet i december 2005; ved valget i 2010 genvandt han præsidentposten. Som præsident fortsatte han sit virke som mægler, for eksempel i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/James_Augustus_Grant | James Augustus Grant | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T03:00:10+02:00 | fri anvendelse | James Augustus Grant, 11.4.1827-11.2.1892, britisk officer og opdagelsesrejsende. Grant deltog i John Hanning Spekes anden Afrikaekspedition 1860-62, hvorunder det lykkedes at finde Nilens udspring fra Victoriasøen. Han udgav sine iagttagelser i A Walk Across Africa (1864). |
|
https://denstoredanske.lex.dk/James_Samuel_Gichuru | James Samuel Gichuru | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-05-07T16:18:19+02:00 | fri anvendelse | James Samuel Gichuru, 1914-1982, kenyansk politiker. Gichuru var 1943-47 præsident for Kenyan African Union (KAU) og 1960-61 præsident for Kenyan African National Union (KANU), en post, som Jomo Kenyatta overtog. Under både Kenyatta og hans efterfølger, Daniel arap Moi, besatte Gichuru flere ministerposter og var ved sin død forsvarsminister. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Jomo_Kenyatta | Jomo Kenyatta | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2023-04-23T02:15:51+02:00 | fri anvendelse | Jomo Kenyatta, egl. Kamau Ngengi, 1894-22.8.1978, Kenyas første præsident (1964-78). Som leder af Kikuyu Central Association tilbragte Kenyatta 1931-46 i Europa for at agitere for øget indflydelse til bl.a. kikuyuerne og for at tale mod, at de europæiske bosættere i Kenya blev givet selvstyre. Kenyatta var grundlægger af Pan-African Federation i 1945. I Kenya sad han fængslet 1952-61, beskyldt for at have ledet Mau Mau-oprøret.
Kenya African National Union, KANU, valgte i 1960 Kenyatta som leder, og han ledede herefter Kenya frem til selvstændighed i 1963. Kenyatta var premierminister 1963-64. Han blev siden beskyldt for korruption og forsøg på at koncentrere magten hos sin egen kikuyubefolkning, men betragtedes alligevel som landsfader. Politisk var Kenyatta orienteret mod den vestlige verden.
Jomo Kenyatta var far til Uhuru Kenyatta. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Mau_Mau-bev%C3%A6gelsen | Mau Mau-bevægelsen | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-09-07T13:47:40+02:00 | fri anvendelse | Mau Mau-bevægelsen, britisk betegnelse for den guerillabevægelse i det koloniale Kenya, der blev organiseret i 1947 af kikuyubefolkningen, som selv kaldte den The Land and Freedom Army. Kikuyuerne, der var kendt for at være militante og selvbevidste, organiserede bevægelsen med henblik på at generobre de landområder, der var blevet overtaget af de europæiske nybyggere. Ud over at kæmpe mod europæerne kom kikuyuerne også i indbyrdes konflikt, og mange blev ofre for den interne konflikt mellem tilhængerne og dem, der modsatte sig hvervning til bevægelsen. I alt blev ca. 100 europæere og 13.000 kikuyuer dræbt. Kampene nåede deres højdepunkt i 1952, da de koloniale myndigheder erklærede kolonien i undtagelsestilstand og arresterede Jomo Kenyatta og andre kikuyuledere. Briterne holdt ca. 80.000 kikuyuer i såkaldte genopdragelseslejre, og i 1956 var en stor del af bevægelsen nedkæmpet. Resultatet af konflikten blev, at briterne indså behovet for reformer i Kenya, og i 1957 blev de første afrikanere valgt til den lovgivende forsamling. Kenyatta blev dog først løsladt i 1961. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Muhammad_Ahmad_al-Mahdi | Muhammad Ahmad al-Mahdi | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T17:15:43+02:00 | fri anvendelse | Muhammad Ahmad al-Mahdi, 12.8.1844-22.6.1885, sudanesisk religiøs og politisk leder. Da al-Mahdi i 1881 erklærede sig for mahdi, indledte han et oprør mod det egyptiske styre med det mål at oprette en islamisk stat. Ved indtagelsen af hovedstaden Khartoum i 1885 var målet nået. Al-Mahdi døde dog samme år, og det religiøse styre varede kun til 1898, da Sudan blev generobret af egyptiske og britiske tropper. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Muhammad_Farah_Aideed | Muhammad Farah Aideed | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-04-27T15:52:17+02:00 | fri anvendelse | Muhammad Farah Aideed, Maxamed Faarax Caydiid, 15.12.1934-1.8.1996, somalisk militsleder. Efter Muhammad Siyaad Barres magtovertagelse i 1969 blev Aideed udnævnt til hærchef; han deltog som officer i krigen mod Etiopien i 1977-78 og blev i 1984 udnævnt til ambassadør i Indien. I 1989 indledte Aideed et oprør mod præsident Barre og drev ham ud af Mogadishu i begyndelsen af 1991. Aideed tilhørte Hawiye-klanens subklan, Habr Gedir, der støtter Somali National Alliance, en fraktion af United Somali Congress. Aideeds tropper tog i 1993 FN-soldater som gidsler og blev af FN anklaget for at stå bag drab på bl.a. pakistanske og amerikanske FN-soldater. Efter sin død efterfulgtes Aideed som militsleder af sønnen Hussein Aideed (f. 1962). |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Muhammad_Siyaad_Barre | Muhammad Siyaad Barre | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T17:16:01+02:00 | fri anvendelse | Muhammad Siyaad Barre, Maxamed Siyaad Barre, 6.10.1919-2.1.1995, somalisk præsident og hærchef. Efter et kup mod premierminister Igals (1928-2002) civile regering i 1969 indførte Siyaad Barre "den videnskabelige socialisme" i et marxistisk etpartistyre, hvorunder han søgte at opløse det traditionelle klansystem. Indtil 1977 havde Somalia modtaget omfattende sovjetisk hjælp, hvorefter USA overtog rollen som hjælper. Siyaad Barres nepotistiske styre blev kendt som et af kontinentets mest undertrykkende og forarmende. I januar 1991 flygtede han, da oprørere erobrede Mogadishu. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Mwakenya | Mwakenya | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2015-09-09T10:09:23+02:00 | fri anvendelse | Mwakenya, kenyansk undergrundsorganisation, grundlagt ca. 1981. Mwakenya agiterede for guerillakrig mod præsident Daniel arap Moi og for oprettelsen af en socialistisk stat. Efter demokratiseringskampagnerne i begyndelsen af 1990'erne fik Mwakenya mindre betydning og regnes i 2000-t. for inaktiv. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Sayyid_Muhammad_ibn_Abdallah_Hasan | Sayyid Muhammad ibn Abdallah Hasan | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2015-09-11T10:47:39+02:00 | fri anvendelse | Sayyid Muhammad ibn Abdallah Hasan, Sayyid Maxamed Cabdulle Xasan, 7.4.1864-21.12.1920, somalisk religiøs og politisk leder. Muhammad tilsluttede sig som ung den militante sufibevægelse Salihiyah, og i 1899 erklærede han hellig krig mod kolonimagterne. 1900-04 førtes der en række militærekspeditioner mod ham og hans tilhængere, dervisherne. Efter en kort fredsperiode blev krigen genoptaget i 1908, men først i 1920 blev Muhammads styrker nedkæmpet. Han betragtes som en forløber for moderne somalisk nationalisme. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Sayyid_al-Sadiq_al-Mahdi | Sayyid al-Sadiq al-Mahdi | [
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2021-08-24T14:45:28+02:00 | fri anvendelse | Sayyid al-Sadiq al-Mahdi var en sudanesisk politiker. Han var leder af Ummapartiet (UP) og premierminister i årene 1966-1967 og igen fra 1986 til 1989.
Al-Sadiq al-Mahdi havde ikke held til at stoppe borgerkrigen i Sudan. I 1989 blev han styrtet ved et militærkup og fængslet, men det lykkedes ham i 1996 at flygte til Eritrea, hvor han blev leder af den sudanesiske opposition.
Al-Sadiq al-Mahdi var oldebarn af Muhammad Ahmad al-Mahdi. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Umar_Hassan_Ahmad_al-Bashir | Umar Hassan Ahmad al-Bashir | [
"https://brugere.lex.dk/7421",
"https://brugere.lex.dk/8061"
] | 2020-05-07T19:49:36+02:00 | fri anvendelse | Umar Hassan Ahmad al-Bashir, f. 1.1.1944, sudanesisk generalløjtnant og statsoverhoved. Al-Bashir tog magten i Sudan ved et ublodigt militærkup 30.6.1989 og forbød derefter alle partier undtagen det fundamentalistiske National Islamic Front, som militæret siden har delt magten med. Flere kupforsøg mod al-Bashirs fundamentalistiske islamiske militærstyre er blevet slået ned med hård hånd.
Al-Bashir valgtes til præsident i 1996 og blev genvalgt i 2000. Hans styre blev i 1990'erne mistænkt for at have forbindelser til international terrorisme, og Sudan er blevet anklaget for overgreb mod oprørere og befolkningen i Sydsudan og i Darfur. I 2010 blev al-Bashir erklæret som vinder af Sudans første flerpartisvalg i 24 år. Året før var han blevet efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser; i 2010 kom der også arrestordre mod præsidenten for folkedrab.
I 2015 deltog al-Bashir i et AU-møde i Sydafrika; han fiik forbud mod at forlade landet, mens en domstol tog stilling til om han skulle udleveres til retsforfølgelse. Al-Bashir forlod alligevel Sydafrika og vendte hjem til en heltemodtagelse. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Enver_Hodja | Enver Hodja | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-30T22:25:02+01:00 | fri anvendelse | Enver Hodja, se Enver Hoxha. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Enver_Hoxha | Enver Hoxha | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-05-24T15:10:56+02:00 | fri anvendelse | Enver Hoxha, 16.10.1908-11.4.1985, albansk politiker, Albaniens leder 1944-85. Hoxha studerede 1930-36 i Frankrig og Belgien og var 1934-36 sekretær ved Albaniens konsulat i Bruxelles. Han var medstifter af Albaniens kommunistiske parti i 1941 og blev leder af den kommunistiske modstandsbevægelse. I 1944 blev Hoxha leder af den albanske befrielsesregering og var premierminister indtil 1954. Da Den Albanske Folkerepublik blev udråbt i 1946, blev han tillige udenrigsminister og beklædte denne post indtil 1953; i 1954 blev han generalsekretær for Albaniens kommunistparti. I årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig havde Albanien tætte forbindelser til Titos Jugoslavien, men relationerne blev afbrudt i 1948; i stedet knyttede Hoxha, der var en stor beundrer af Stalin, Albanien til Sovjetunionen. I den kinesisk-sovjetiske strid, som indledtes i 1960, støttede han Kina, og året efter brød Albanien med Sovjetunionen. De tætte bånd til Kina blev brudt i 1977, hvorefter landet isolerede sig fra omverdenen.
Hoxhas styre var ofte brutalt. Han opbyggede en personkult omkring sig og styrede Albanien enevældigt; 1981 overlod han dog en stor del af magten til sin efterfølger, Ramiz Alia. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Gjergj_Kastrioti | Gjergj Kastrioti | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-31T17:32:31+01:00 | fri anvendelse | Gjergj Kastrioti, albansk nationalhelt, se Skanderbeg. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Skanderbeg | Skanderbeg | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-02-02T01:13:05+01:00 | fri anvendelse | Skanderbeg, egl. Gjergj Kastrioti, 1405-68, albansk nationalhelt. I sin ungdom var han gidsel hos osmannerne; han konverterede til islam, fik navnet Iskander og titlen bey (heraf navnet Skanderbeg). I 1443 forlod Skanderbeg osmannisk tjeneste, gik over til kristendommen og blev leder af den albanske kamp mod osmannerne. Han afviste en række osmanniske invasionsforsøg og blev en legendarisk helteskikkelse i både Albanien og i Vesten. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Bosnien | Bosnien | [
"https://brugere.lex.dk/9118"
] | 2023-07-08T10:57:39+02:00 | fri anvendelse | Bosnien er den nordlige og centrale historiske region i Bosnien-Hercegovina, der udgør omtrent 80 procent af landet. Den sidste femtedel i syd udgøres af regionen Hercegovina. I daglig tale anvendes betegnelsen Bosnien dog også som en udbredt forkortet form af navnet på hele Bosnien-Hercegovina. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Hercegovina | Hercegovina | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-30T21:18:33+01:00 | fri anvendelse | Hercegovina, se Bosnien-Hercegovina. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Paul_-_jugoslavisk_prinsregent | Paul | jugoslavisk prinsregent | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-02-01T16:21:08+01:00 | fri anvendelse | Paul, jugoslavisk prinsregent, se Pavle. |
https://denstoredanske.lex.dk/Vjosa_Osmani | Vjosa Osmani | [
"https://brugere.lex.dk/9118"
] | 2023-05-17T11:05:11+02:00 | fri anvendelse | Vjosa Osmani er en politiker fra Kosovo, der har været landets præsident siden 2021. Hun er Kosovos femte præsident siden en række landes (herunder Danmarks) anerkendelse af landets selvstændighed fra Serbien i 2008.
Vjosa Osmani er uddannet jurist fra Prishtina og fra Pittsburgh University i Pennsylvania, USA, hvor hun senere har været gæsteprofessor. Som teenager under krigen i Kosovo i 1990'erne blev hun aktiv i partiet Kosovos Demokratiske Liga (LDK) under Kosovo-albanernes leder, forfatteren Ibrahim Rugova. Allerede før selvstændigheden blev hun rådgiver for præsidentskabet, og i 2009 blev hun udnævnt til stabschef for det selvstændige Kosovos første præsident, Fatmir Sejdiu (f. 1951).
Osmani blev valgt til parlamentet i 2011, men ragede i 2014 uklar med sit partis ledelse, idet hun var imod at indgå i en koalitionsregering med den daværende premierminister Hashim Thaçis mere kompromisløse Kosovos Demokratiske Parti (KDP) med forbindelse til undergrundshæren UÇK.
Splittelsen i LDK endte med, at Osmani meldte sig helt ud i 2020, og i 2021 stiftede hun sit eget centrum-højreparti Guxo! ('Vi skal turde'). Som formand for parlamentet blev Osmani udnævnt til fungerende præsident, da Thaçi, som i mellemtiden var blevet præsident fra 2016, samme år gik af efter at være blevet anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af Den Internationale Domstol i Haag. I 2021 valgte parlamentet Osmani til præsident. Eftersom præsidenten ifølge Kosovos forfatning ikke må være medlem af et politisk parti, blev Osmani før sin indsættelse afløst som partileder af Donika Gërvalla-Schwarz (f. 1971), der året efter blev udenrigsminister.
Vjosa Osmani er Kosovos anden kvindelige præsident efter Atifete Jahjaga (f. 1971), der beklædte posten fra 2011 til 2016. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Hrvatska | Hrvatska | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-01-30T23:29:06+01:00 | fri anvendelse | Hrvatska, serbokroatisk for Kroatien. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Nikita_1. | Nikita 1. | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2009-06-03T22:44:21+02:00 | fri anvendelse | Nikita 1., konge af Montenegro, se Nikola 1. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Karlowitz | Karlowitz | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-12-01T16:14:14+01:00 | fri anvendelse | Karlowitz er det tyske navn for byen Sremski Karlovci i det nordlige Serbien. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/antiamerikanisme | antiamerikanisme | [
"https://brugere.lex.dk/2549"
] | 2023-08-23T12:56:28+02:00 | fri anvendelse | Antiamerikanisme er et begreb, der knytter sig til en kritik af USA på flere måder. Der kan være tale om en kritik af det amerikanske samfund set udefra. I takt med amerikaniseringens fremmarch fra begyndelsen af 1900-tallet blev denne kritik ofte knyttet til angsten for, at påvirkning fra USA ville ændre kritikernes hjemland. Sådanne kritikker handler om, hvad USA er. Da USA blev en stormagt, kom en ny kritik til, nemlig kritikken af amerikansk udenrigspolitik, altså hvad USA gør.
Historisk kan antiamerikanisme føres tilbage til de britiske nordamerikanske koloniers oprør mod Storbritannien og deres etablering af en republik i årene 1775-1787. Afvisningen af monarkiet og indførelse af et styre baseret på demokratiske principper blev kritiseret af europæiske konservative intellektuelle.
Den politiske kritik blev ofte knyttet til en kritik af, at det amerikanske samfund var materialistisk. Kritikerne mente, at kvantitet blev sat over kvalitet, og at amerikansk kultur var åndløs, umoden og vulgær. Denne opfattelse hentede nye argumenter i takt med, at USA i anden halvdel af 1800-tallet blev industrialiseret og amerikansk industri udviklede nye metoder for masseproduktion. Nu blev USA forbundet med standardisering og konformisme (modsat mangfoldighed). Det gjaldt ifølge kritikerne ikke blot i produktionen, men også den blomstrende amerikanske populærkultur. Denne kritik blev især formuleret af europæiske intellektuelle, men fandtes også i Latinamerika.
Mens kritikken oprindelig blev formuleret af konservative, blev store dele af den efterhånden delt af venstreorienterede intellektuelle, der så USA som arketypen på et kapitalistisk samfund. Et bærende mønster i antiamerikanismen var frygten for, at ”amerikanske tilstande” ville brede sig til andre lande og føre til kulturel og politisk forfladigelse og til, at politiske, kulturelle og måske også økonomiske eliter ville miste deres magt. Antiamerikanismen vandt for alvor frem i Europa efter 1. verdenskrig, hvor amerikanske varer, produktionsmetoder og populærkultur vandt stadig mere terræn, og strømningen spillede en stor rolle for så forskellige politiske strømninger som kommunismen og nazismen.
USA’s centrale rolle som sejrherre i 2. verdenskrig og som centrum i den vestlige verden under den kolde krig forstærkede antiamerikanismen, især på venstrefløjen. For kommunistiske styrer og partier blev USA og den amerikanske samfundsform det vigtigste fjendebillede, men USA's stærke politiske, økonomiske og kulturelle magt skabte også grobund for antiamerikanisme i demokratiske lande i Vesteuropa. Kritikken af USA fulgte de spor, der allerede var blevet tydelige før 2. verdenskrig, men de blev suppleret med en kritik af USA's globale rolle økonomisk, politisk og militært. Denne kritik var især knyttet til kritik af USA’s krig i Vietnam fra midten af 1960’erne.
Antiamerikanisme i denne betydning – hvad USA gør – vandt først frem i Latinamerika i kølvandet på amerikanske interventioner i Mexico og Cuba i slutningen af 1800-tallet, men blev mere markant efter 1945 – i kølvandet på amerikansk intervention i de politiske forhold i bl.a. Guatemala (1954), Den Dominikanske Republik (1965), Chile (1973) og Nicaragua (fra 1981). Efter 1945 blev denne form for antiamerikanisme efterhånden udbredt i store del af det globale syd, hvor fænomenet tit spillede en vigtig rolle for oppositionskræfter i lande, hvis (ofte ikke-demokratiske) styrer blev støttet af USA (som man også så det i de dele af den vesteuropæiske venstrefløj, der under Den kolde Krig var modstandere af deres landes medlemskab af NATO).
Antiamerikanismen har stået særlig stærkt i store dele af Mellemøsten, dels på grund af den stærke amerikanske støtte til Israel, dels på grund af amerikansk indblanding i regionens indre forhold – fx støtten til det iranske shahstyre frem til 1979 og invasionen i Irak i 2003.
En fundamentalistisk antiamerikanisme, der rettede sig både mod USA som samfundsmodel og USA som politisk-militær supermagt, var (og er) en central del af ideologien i kommunistiske regimer, især tydeligt frem til 1960'erne, og islamistiske stater som det iranske præstestyre fra 1979, men også islamistiske terrorbevægelser som al-Qaeda fra 1990’erne. Anti-amerikanismen har her ofte haft karakter af en mobiliseringsstrategi, der har sine rødder i lokale politiske modsætninger og derfor ikke nødvendigvis kun kan forklares med afstandtagen til, hvad USA er og gør. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Stillehavskrigen_-_krig_1941-45 | Stillehavskrigen | krig 1941-45 | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-12-04T14:08:50+01:00 | fri anvendelse | Stillehavskrigen er den krig, der blev udkæmpet i Stillehavsområdet mellem Japan og de allierede 1941-1945. |
https://denstoredanske.lex.dk/Tremagtspagten | Tremagtspagten | [
"https://brugere.lex.dk/2549"
] | 2009-02-02T10:43:18+01:00 | fri anvendelse | Tremagtspagten, defensiv alliance mellem Tyskland, Italien og Japan, indgået 27.9.1940. Pagten udgjorde det traktatmæssige grundlag for staternes samarbejde under 2. Verdenskrig. I november 1940 tiltrådte Ungarn, Rumænien og Slovakiet pagten; i 1941 Bulgarien og Jugoslavien. I Jugoslavien førte dette til regeringens fald, hvorpå landet forlod alliancen. Senere i 1941 underskrev Kroatien dog pagten. Se også Aksemagterne. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/V-dag | V-dag | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-12-04T14:11:51+01:00 | fri anvendelse | V-dag er dagen for de allieredes sejr i 2. Verdenskrig. Der skelnes mellem VE-dag, sejren i Europa d. 8. maj 1945, og VJ-dag, sejren over Japan 15. august 1945. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Zolt%C3%A1n_Tildy | Zoltán Tildy | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2023-04-23T03:42:32+02:00 | fri anvendelse | Zoltán Tildy, 18.11.1889-4.8.1961, ungarsk politiker. Tildy deltog mod slutningen af 2. Verdenskrig i modstandskampen mod tyskerne og blev regeringsleder 1945. I 1946-48 var han præsident, men afgik pga. den stigende sovjetiske indflydelse. Han deltog 1956 i Imre Nagys regering under Den Ungarske Opstand. Tildy blev idømt seks års fængsel, men løsladt efter at have afsonet de tre. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Cassius_Dio | Cassius Dio | [
"https://brugere.lex.dk/9990"
] | 2023-02-23T14:11:07+01:00 | fri anvendelse | Cassius Dio var en græsk-romersk historieskriver og politiker, der skrev et af de vigtigste værker om romersk historie, et værk der strakte sig fra den romerske kongetid til 229 e.v.t.
Cassius Dio kom fra Nikæa i Bithynien og blev født ind i en senatorisk familie. Han var senator under Commodus og blev tildelt embedet som prætor af Pertinax. Under Septimius Severus oplevede han politisk fremgang og var både en del af kejserens koncil, altså kejserens rådgivere, og han blev tildelt et suffekt konsulat, sandsynligvis i år 205.
Under Caracalla indikerer Cassius Dios tilstedeværelse under kejserens rejse til Nikomedia, at Dio igen var relativt tæt på kejseren. Under Macrinus blev Cassius Dio udnævnt til kurator for Pergamum og Smyrna. I 220’erne var han statholder i Afrika og Pannonien, to af de militært vigtigste provinser i imperiet. I 229 blev han konsul sammen med kejseren, Alexander Severus, hvilket var den ypperste ære, man kunne opnå som senator.
Dio havde dog gjort sig upopulær hos soldaterne via sin strikse disciplin, mens han var statholder i Pannonien, og prætorianerne truede derfor med at dræbe ham, mens han var konsul. Dette resulterede i, at han ikke opholdt sig i Rom under sit konsulat, men i stedet vendte hjem til Nikæa, hvor han senere døde, sandsynligvis i starten af 230’erne. Cassius Dio fik således en strålende karriere og nåede at besidde nogle af de vigtigste embeder i imperiet.
Som historiker skrev Cassius Dio først et værk om de varsler, der vidnede om Septimius Severus’ snarlige magtovertagelse. Derefter skrev han et værk om borgerkrigene, der gav Septimius Severus magten. Begge blev positivt modtaget af kejseren, som Cassius Dio sendte værkerne til, og vi kan derfor antage, at der i nogen grad var tale om smigrende propagandaværker.
Den succes, som Cassius Dio oplevede med sine to mindre værker, motiverede ham til at begynde på sit hovedværk med den græske titel Romaiki Historia, der på dansk omtales som Den romerske historie. Der var tale om et enormt værk i 80 dele, som dækkede romersk historie fra optakten til Roms mytiske grundlæggelse i 753 f.v.t. til Cassius Dios eget konsulat i 229 e.v.t. Det var første gang siden Livius, at en historiker havde dækket hele den romerske historie helt fra Roms grundlæggelse.
Cassius Dio var fra den græske del af Romerriget, og han skrev derfor på græsk med indflydelse fra den klassiske græske historiker Thukydid. Cassius Dio skrev på attisk græsk, altså den type græsk, som de klassiske athenere have talt. På Cassius Dios tid var dette en prestigefuld, litterær form for græsk, der generelt ikke længere taltes i dagligdagen.
Cassius Dio identificerede sig dog samtidig som romersk senator (en stor del af senatorerne var græske i denne periode), og hans værk er også klart blevet påvirket af den latinske historiske tradition. Værket var, for eksempel, organiseret på den såkaldte ”annalistiske” måde, hvilket blandt andet vil sige, at historikeren brugte konsulerne som dateringsværktøj. Dette havde været typisk i latinsk historieskrivning.
De dele af værket, der dækker fra 69 f. kr. til de første år af Claudius’ regeringstid, er overleveret næsten intakte, og Cassius Dio er en helt central kilde til specielt Augustus’ regeringstid. Cassius Dios narrativ før 69 f. kr. er videregivet i komprimeret form af den byzantinske historiker Zonaras, mens Cassius Dios narrativ om kejserne fra Claudius til 229 er videregivet i komprimeret form af Xiphilinus, der ligeledes var byzantinsk historiker.
Cassius Dio var slående negativ overfor Republikken og mente, at den fundamentalt set udgjorde en problematisk styreform. Deling af magt mellem politikere mente han skabte ufred og i værste tilfælde borgerkrig, især i et imperium på størrelse med Roms.
Den eneste løsning var, ifølge Cassius Dio, monarki. Han er derfor generelt positiv over for Augustus, der grundlagde imperiet, men så det som problematisk, at kejserens søn skulle overtage magten, uanset om han var egnet eller ej. I stedet idealiserede Cassius Dio systemet med adoptivkejsere.
Traditionelt var Cassius Dio en højst kritiseret historiker, og forskerne mente, at han var blevet overvældet af størrelsen på sit projekt i en sådan grad, at han fuldstændig undlod at lave historiske eller politiske fortolkninger selv. I stedet anså man ham blot for at have kopieret, hvad han havde fundet i tidligere historikeres værker.
Nyere forskning ser helt anderledes på Cassius Dio. Han bliver nu set som en uafhængig historiker, med egne argumenter, som han dygtigt sammenvævede med sit narrativ således, at hans egne synspunkter blev støttet. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Iguvium | Iguvium | [
"https://brugere.lex.dk/9118"
] | 2023-07-07T14:48:32+02:00 | fri anvendelse | Iguvium er det antikke navn på byen Gubbio i Apenninerne i det nordøstlige Italien. Den var i oldtiden en af umbrernes vigtigste byer, og her fandt man i 1444 de iguvinske tavler, syv bronzetavler med indskrifter, der er et af de vigtigste vidnesbyrd om det umbriske sprog.
Byen kom under Roms herredømme allerede i 100-tallet f.v.t., men bevarede sit umbriske navn Ikuvium i latiniseret udgave. Flere bevarede bygninger i og omkring det moderne Gubbio stammer fra romertiden; bl.a. et et teater fra det første århundrede f.v.t. og et mausolæum. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Xanthippe | Xanthippe | [
"https://brugere.lex.dk/7421"
] | 2020-11-23T13:49:16+01:00 | fri anvendelse | Xanthippe var filosoffen Sokrates' hustru. Hun var ifølge Xenofon fra Athen "en strid kvinde", men reelt vides meget lidt om hende.
Xanthippe fik tre børn med Sokrates. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/agon | agon | [
"https://brugere.lex.dk/546"
] | 2017-03-09T09:31:50+01:00 | fri anvendelse | Agon, (gr. 'kamp'), centralt begreb i oldgræsk mentalitet. Agon angiver alle former for kamp, strid og konkurrence foran et publikum, hvor der — efter fastlagte regler — udråbes en vinder og en taber. Agon blev derfor brugt både om konkurrencer i sport (panhellenske fester) og i recitation og musik (attiske fester), i drama og i retssager. Ære og berømmelse var det egentlige mål for vinderen, og præmierne var som regel symbolske.
Konkurrencementaliteten, som ofte overgik nutidens, stak meget dybt og blev kun yderst sjældent kritiseret (se dog kynikerne).
De ældste litterære eksempler på agon findes i Iliaden (hestevæddeløbet ved Patroklos' begravelse) og i Odysseen, og situationer fra alle former er yndede motiver i græsk kunst.
I romersk kejsertid kunne agon bruges om selve væddeløbsbanen, og Piazza Navona i Rom er en forvanskning af ...in Agone, 'pladsen på væddeløbsbanen'. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/hellenere | hellenere | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2021-01-22T14:58:25+01:00 | fri anvendelse | Hellenere er beboere af Hellas, især i betydningen det antikke Grækenland, og sjældent den nyere stat Grækenland. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/spartiater | spartiater | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2021-01-22T14:56:47+01:00 | fri anvendelse | Spartiater er betegnelse for fuldborgere – dvs. borgere med fulde politiske rettigheder – i oldtidens græske bystat Sparta. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Artemision | Artemision | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2014-03-01T22:52:07+01:00 | fri anvendelse | Artemision, se Kap Artemision (den nordligste spids af den græske ø Evia). |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Hellespont | Hellespont | [
"https://brugere.lex.dk/8772"
] | 2010-11-03T00:03:58+01:00 | fri anvendelse | Hellespont, Hellespont, se Hellespontos. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/Kap_Artemision | Kap Artemision | [
"https://brugere.lex.dk/7065"
] | 2014-03-05T15:46:39+01:00 | fri anvendelse | Kap Artemision, Artemision, den nordligste spids af den græske ø Evia, antikkens Euboia. Her udkæmpedes i 480 f.Kr. under Perserkrigene et søslag mellem grækerne og perserne, der endte uafgjort.
Ved Kap Artemision fandt man i 1926, 1928 og 1937 i et skibsvrag to antikke græske bronzestatuer, Poseidon (eller Zeus) fra Kap Artemision (ca. 460 f.Kr.) og Rytteren fra Kap Artemision (anden halvdel af 100-t. f.Kr.); begge hører i dag til hovedattraktionerne i Nationalmuseet i Athen. |
|
https://denstoredanske.lex.dk/karthaginiensere | karthaginiensere | [
"https://brugere.lex.dk/9118"
] | 2023-07-16T14:49:37+02:00 | fri anvendelse | Karthaginienserne var indbyggerne i den fønikiske koloni Karthago i Nordafrika i antikken.
Karthaginienserne blev af romerne kaldt punere, på latin poeni, et ord, hvis rod er historisk identisk med roden i Fønikien, hvorfor krigene mellem Rom og Karthago hedder de puniske krige. |
Subsets and Splits