Datasets:

alexandrainst

/

lexdk-open

like 2

Follow

Alexandra Institute 27

https://denstoredanske.lex.dk/Kj%C3%A6rg%C3%A5rd

Kjærgård

2009-01-31T18:01:53+01:00

fri anvendelse

Kjærgård, herregård ved Ribe, se Kærgård.

https://denstoredanske.lex.dk/Kj%C3%A6rsg%C3%A5rd

Kjærsgård

2009-01-31T18:01:59+01:00

fri anvendelse

Kjærsgård, herregård ved Middelfart, se Kærsgård.

https://denstoredanske.lex.dk/Kj%C3%A6rstrup

Kjærstrup

2023-05-15T09:48:42+02:00

fri anvendelse

Kjærstrup, (1383 Kærstorp, af kær og -torp 'udflytterby'), Kærstrup, hovedgård (sædegård) på Lolland 9 km øst for Rødby. Gården er nævnt 1368 som tilhørende slægten Mule, ca. 1410-1617 slægten Gøye. Hovedbygningen, som er omgivet af voldgrave fra første halvdel af 1500-t., er i to etager over en høj kælder, opført 1765 i bindingsværk og skalmuret 1836. Den høje kælder dateres til ca. 1540; gårdfacadens tårn opførtes 1868 ved arkitekt Ove Petersen. I tiden op til 1. Verdenskrig opførtes avlsbygningerne og broen over den østlige voldgrav. En barokhave fra ca. 1765 blev renoveret omkring 1900.

https://denstoredanske.lex.dk/Kj%C3%B8rup

Kjørup

2021-09-09T13:59:57+02:00

fri anvendelse

Kjørup er en hovedgård ca. 9 km nordvest for Otterup på Nordfyn. Gården er nævnt i 1493 som tilhørende slægten Podebusk/Putbus. Den var i slægtens eje til 1781, som baroniet Kjørup fra 1672, som en del af baroniet Einsidelsborg/Egebjerggård 1716-1810 og grevskabet Roepstorff 1810-1929. På et stensat voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger det hvidkalkede, trefløjede anlæg i to etager. Vestfløjen fra 1582 er søgt tilskrevet bygmester Domenicus Badiaz, sydfløjen er fra 1750-1780. Den fritliggende nordfløj i bindingsværk er opført 1800-1820.

https://denstoredanske.lex.dk/Kletkamp

Kletkamp

2009-01-31T18:05:43+01:00

fri anvendelse

Kletkamp, herregård 6 km SØ for Lütjenburg i Holsten, Tyskland. Den tilhørte fra 1300-t. slægten Rantzau, fra 1600-t. Brockdorff. Hovedbygningen i to etager over en høj kælder har rester af en forgænger i bindingsværk fra 1500-t.; det tre etager høje midterparti er opført 1676. På et bjælkeloft i stueetagen er afdækket en velbevaret renæssanceudsmykning fra ca. 1620, der viser scener fra Den Trojanske Krig. Porthuset er opført 1773, og droskestalden 1838.

https://denstoredanske.lex.dk/Klintholm

Klintholm

2010-03-26T18:02:13+01:00

fri anvendelse

Klintholm, (1794 Klint Holm, efter Møns Klint), hovedgård (sædegård) og gods nær Møns Klint. Gården var krongods til 1769 kendes allerede 1776-78 under navnet Klintholm. Den har siden 1798 været i slægten Scavenius' eje. Den gamle hvidkalkede, trefløjede hovedbygning opførtes 1838 af G.F. Hetsch i klassicistisk stil, udsmykket i det indre af Hetsch og Carl Løffler (1810-53) i 1840'erne. En ny hovedbygning med korte endefløje, store gavlkviste og højt trappetårn opførtes 1873-75 af August Klein i Christian 4.s stil (nederlandsk nyrenæssance); hovedbygningen blev revet ned i 2000. I 1980 frasolgtes Møns Klint; parken er offentligt tilgængelig.

https://denstoredanske.lex.dk/Klints%C3%B8_-_herreg%C3%A5rd_p%C3%A5_Sj%C3%A6lland

Klintsø

herregård på Sjælland

2020-04-16T15:27:37+02:00

fri anvendelse

Klintsø, Klintsøgård, herregård opført på den nu tørlagte Klintsø. N.N. Bundgård købte i 1912 området og lod hovedbygningen opføre. Klintsø eller Klintsøgård er i dag idrætsefterskole.

https://denstoredanske.lex.dk/Knuthenborg

Knuthenborg

2020-04-06T11:40:09+02:00

fri anvendelse

Knuthenborg, (navngivet 1714 efter gehejmeråd A.C. Knuth, 1687-1736), til 1714 Årsmarke, hovedgård (sædegård) ved Bandholm 6 km nord for Maribo. Gården er nævnt 1372; den tilhørte 1527-1667 slægten Urne, siden 1681 slægten Knuth, 1714-1926 som grevskab. Den nuværende hovedbygning er opført 1865-66 af arkitekt H.S. Sibbern (1826-1901) og udvidet 1886; et hjørnetårn afsluttes med en franskinspireret tårnhætte. Avlsgården og Flintehuset er opført af Sibbern 1865-72. En 7,2 km lang kampestensmur fra 1860'erne omgiver den store herregårdspark, anlagt af den britiske landskabsgartner H.E. Milner (1846-1906). Knuthenborg Gods omfatter 2082 ha (1998), herunder flere hovedgårde og Bandholm Havn. Se også Knuthenborg Safari Park.

https://denstoredanske.lex.dk/Knuthenlund

Knuthenlund

2020-04-16T13:55:49+02:00

fri anvendelse

Knuthenlund, hovedgård på det nordlige Lolland, 3 km nord for Stokkemarke. Knuthenlund blev oprettet i 1729 af grevskabet Knuthenborg i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Bregerup. Den var avlsgård under Knuthenborg Gods til 1913, da den solgtes til mejeristen og osteproducenten J.P.H. Hansen; den har siden været i familiens eje. Hovedbygningen i røde mursten med tegltag er fra 1880, mens den overvejende del af avlsgården er opført i 1948. Knuthenlund Gods er på næsten 1000 ha, heraf en fjerdedel skov. I 2007 blev driften omlagt til økologi, og Knuthenlund blev dermed en af landets største økologiske brug. En stor besætning af malkefår og malkegeder sørger for mælk, der forarbejdes på eget mejeri, for en stor dels vedkommende til ost. Knuthenlunds hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Kogsb%C3%B8lle

Kogsbølle

2009-01-31T18:19:13+01:00

fri anvendelse

Kogsbølle, (1386 Koxböle, af mandsnavnet eller tilnavnet Kok og -bølle 'bebyggelse'), landsby syd for Nyborg, tidligere også navn på herregården Holckenhavn.

https://denstoredanske.lex.dk/Kokkedal_-_tidligere_hovedg%C3%A5rd_i_Jylland

Kokkedal

tidligere hovedgård i Jylland

2021-07-19T12:19:43+02:00

fri anvendelse

Kokkedal er en tidligere hovedgård (sædegård) 5 km sydvest for Brovst. Fra midten af 1400-tallet tilhørte den slægten Banner og havde senere skiftende ejere. Jorden blev udstykket i 1928, og gården var 1952-88 i statens eje og blev anvendt som bl.a. skolehjem. På et firesidet senmiddelalderligt voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning. Vestfløjen opførtes i 1520'erne, sydfløjen med portgennemkørsel i 1540'erne, mens nordfløjen fra ca. 1550 ombyggedes og tilførtes et højt trappetårn omkring 1600. En østfløj fra slutningen af 1500-t. blev nedrevet ca. 1870. Hovedbygningen benyttes nu – med navnet Kokkedal Slot – til hotel, restaurant og vinkælder.

https://denstoredanske.lex.dk/Kongsdal

Kongsdal

2014-10-19T08:28:21+02:00

fri anvendelse

Kongsdal, til 1670 Tygestrup, hovedgård 15 km sydvest for Holbæk. Gården er nævnt 1180 som tilhørende Hvide-slægten og skænket til Sorø Kloster. Den kom til kronen ved Reformationen og ejedes derefter af bl.a. slægten Reedtz 1587-1669 og Frederik 3. 1669-71, der gav den navnet Kongsdal. Fra 1835 har den været i slægten Estrups besiddelse. På et dobbeltvoldsted omgivet af vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning i to etager opført i kansler Peder Reedtz' ejertid 1587-1607 og gennemgribende restaureret i 1880'erne for J.B.S. Estrup. Kongsdal Gods omfatter 1021 ha (1998).

https://denstoredanske.lex.dk/Kongstedlund

Kongstedlund

2011-11-22T15:55:02+01:00

fri anvendelse

Kongstedlund, (1469 Kongeslevlund, 1. led Kongerslev, 2. led lund 'lille skov'), til ca. 1590 Kong(e)slevlund, hovedgård ved Kongerslev, 25 km sydøst for Aalborg. Gården er nævnt 1469 i slægten Bjørns eje. Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af grave. Hovedfløjen i vest er et grundmuret renæssancehus i to etager over en høj kælder, opført 1592 for Niels Axelsen Juul; den prægtige sandstensportal er dog fra 1640. Den grundmurede sydfløj har en forlængelse i bindingsværk fra ca. 1772. 160 ha omkring Kongstedlund blev fredet i 1961.

https://denstoredanske.lex.dk/Kornerupg%C3%A5rd

Kornerupgård

2020-04-16T13:56:33+02:00

fri anvendelse

Kornerupgård, tidligere herregård ved Kornerup Sø ca. 6 km vest for Roskilde. I 1184 forærede biskop Absalon Kornerup til Roskilde Domkirke. 1745-1926 tilhørte Kornerupgård grevskabet Ledreborg. Efter lensafløsningen udstykkedes 13 statshusmandsbrug fra Kornerupgård. Tilbage af den forhenværende herregård er nu en almindelig gård på 25 ha.

https://denstoredanske.lex.dk/Krageholm

Krageholm

2013-01-19T13:27:27+01:00

fri anvendelse

Krageholm, herregård 10 km nord for Ystad i Skåne. Krageholm hed i middelalderen Krogholm. Det senere slot og ladegård lå oprindeligt på hver sin holm omgivet af voldgrave. Omkring 1670 ejedes Krageholm af Jørgen Krabbe, som blev henrettet i Malmø 1678 anklaget for forrædderi. Hans enke, Jytte Thott, overtog et plydret Krageholm, hvoraf dele var brændt ned. I 1704 overtog Carl Piper Krageholm, men efter hans død i russisk fangeskab i 1716 var det hans hustru, Christina Piper, der lod herregården ombygge. Den nuværende trefløjede hovedbygning er resultatet af ombygningerne i 1720'erne med tilføjelser fra 1757. Krageholm har siden været i slægten Pipers eje. Der er offentlig adgang til Krageholms park; her findes to runesten.

https://denstoredanske.lex.dk/Krogen

Krogen

2009-01-31T19:18:20+01:00

fri anvendelse

Krogen, (1426 Kroken, Ørekrok, af krog 'krumning' og øre 'gruset strandbred'), indtil 1577 navn på Kronborg.

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%A6rstrup

Kærstrup

2009-01-31T19:59:38+01:00

fri anvendelse

Kærstrup, herregård på Lolland, se Kjærstrup.

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%A6rup

Kærup

2020-04-17T15:11:28+02:00

fri anvendelse

Kærup, Kjærup, hovedgård ca. 2 km nordøst for Ringsted. Gården kendes tilbage til 1480, idet Bo Jenssøn i 1481 nævnes til Kjæ­rup; senere kom gården ind under Ringsted Kloster. I 1720 opkøbte viceadmiral Christian Carl Gabel Kærup og der gav den navnet Gabelseje. Allerede i 1724 solgte han stedet, og gården fik nu sit gamle navn Kjærup igen; kort tid efter blev bygningerne revet ned. I 1827 blev Kærup købt af generalkrigskommissær Gustav Grüner (1791-1869), som opførte den nuværende hovedbygning, bygget 1841-42. Kærup ejes i dag af Kærup Erhvervspark A/S.

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%B8geg%C3%A5rd

Køgegård

2014-02-06T09:15:16+01:00

fri anvendelse

Køgegård, herregård ved Køge, se Gammelkjøgegård.

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%B8rup

Kørup

2009-01-31T20:07:11+01:00

fri anvendelse

Kørup, herregård på Fyn, se Kjørup.

https://denstoredanske.lex.dk/Lehn

Lehn

2021-06-23T11:11:28+02:00

fri anvendelse

Lehn er et baroni, der blev oprettet i 1781 af Poul Abraham Lehns (1732-1804) fynske godser Hvidkilde, Nielstrup og Lehnskov til hans ældste datter, Sophie Amalie Rantzau-Lehn (død 1834). Baroniet overgik i 1925 til fri ejendom.

https://denstoredanske.lex.dk/Lekkende

Lekkende

2014-02-06T09:35:50+01:00

fri anvendelse

Lekkende, hovedgård 7 km syd for Præstø, oprettet i 1774 af Vordingborg ryttergods og indtil 1993 i familien Raben/Raben-Levetzaus eje, i perioder s.m. det nærliggende Beldringe. Lekkende tilhørte indtil Reformationen i 1536 Roskildebispen og var derefter indtil 1671 og 1708-74 under kronen. Den nuværende hovedbygning blev opført 1838 for Josias Raben-Levetzau og fremstår som et tofløjet, toetagers V-formet anlæg, hvis fløje mødes i en tårnbygning med kuppel. Forbilledet for det usædvanlige anlæg skulle bygherren have fundet i Ungarn, men plantypen kendes bl.a. fra barokslottet Karlova Koruna i det østlige Bøhmen, opført 1721-23. Vest for hovedbygningen ligger Lekkende Dyrehave (33 ha), der i 1996 blev udlagt som urørt skov.

https://denstoredanske.lex.dk/Lerb%C3%A6k_(Vejle)

Lerbæk (Vejle)

2014-02-06T09:41:31+01:00

fri anvendelse

Lerbæk (Vejle), hovedgård (sædegård) 5 km nordvest for Vejle. Gården ejedes 1478-1664 af slægten Brockenhuus og siden 1925 af slægten Dinesen. Den trefløjede hovedbygning fra 1793, ombygget 1890-91, rummer ældre bygningsdele; den er omgivet af vandfyldte grave.

https://denstoredanske.lex.dk/Lerchesminde

Lerchesminde

2020-12-08T14:06:36+01:00

fri anvendelse

Lerchesminde er et tidligere navn på herregården Smakkerupgård, navngivet i 1797 af lensgreve C.C. Lerche, 1770-1852.

https://denstoredanske.lex.dk/Lerkenfeld

Lerkenfeld

2009-01-31T21:15:51+01:00

fri anvendelse

Lerkenfeld, herregård ved Farsø nord for Viborg, se Lerchenfeldt.

https://denstoredanske.lex.dk/Lids%C3%B8

Lidsø

2020-04-17T17:02:09+02:00

fri anvendelse

Lidsø, herregård 5 km vest for Rødby på Lolland. Lidsø ligger på en ø af samme navn i den tidligere Rødby Fjord. I 1865 blev Lidsø opkøbt af konsul P.A. Hage, der havde fået koncession på inddæmning af dele af Rødby Fjord. Efter Hagens død i 1872 købte etatsråd Laurits Jørgensen gården og fortsatte inddæmningen. I 1875 overdrog han stedet til sin svigersøn G. Krüger, der opførte hovedbygningen i 1876. Han måtte dog i 1893 overlade Lidsø til Østifternes Kreditforening, men allerede i 1896 købte landbrugskandidat C. Moesgaard-Kjeldsen Lidsø. Som følge af landbrugskrise og oversvømmelser måtte Moesgaard-Kjeldsen i 1932 forlade stedet. Lidsø har siden haft mange ejere; den ejes i dag af Anders N. Henriksen. Hovedbygningen brændte nytårsmorgen 1979, men er genopført i samme stil. Lidsø Gods omfatter 705 ha. Lidsø Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Liliendal

Liliendal

2014-02-07T11:29:20+01:00

fri anvendelse

Liliendal, Lilliendal, hovedgård (sædegård) ved Mern 10 km øst for Vordingborg. Skuderupgård blev dannet af Vordingborg Ryttergods og ophøjet til hovedgård 1760 for kommandørkaptajn Hans Gustav Lillienskiold (1727-96) under navnet Lilliendal. Den var i slægten Knuths eje 1802-1994, som fideikommisgods 1821-1922. Den enlængede hovedbygning fra ca. 1765 er senere udvidet. Liliendal Gods omfatter ca. 800 ha (2013). Liliendal Gods' hjemmeside.

https://denstoredanske.lex.dk/Lille_Svenstrup

Lille Svenstrup

2020-04-17T17:02:27+02:00

fri anvendelse

Lille Svenstrup, herregård 4 km nordvest for Ringsted. Som kongeligt ryttergods blev Lille Svenstrup sammen med en del bøndergods i 1722 købt af greve F.A. Danneskiold-Laurvig fra Skjoldenæsholm, og gården hørte indtil 1801 under Skjoldenæs­holm. I 1851 blev Lille Svenstrup købt af kammerherre G.J.R. Grüner til Ravnstrup, hvis slægt (Garth-Grüner) stadig ejer den. Lille Svenstrup Gods omfatter 456 ha (2011). Godsets hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Lilliendal

Lilliendal

2009-01-31T21:41:39+01:00

fri anvendelse

Lilliendal, hovedgård ved Mern i Sydsjælland, se Liliendal.

https://denstoredanske.lex.dk/Lindenborg

Lindenborg

2014-02-12T11:26:27+01:00

fri anvendelse

Lindenborg, hovedgård (sædegård) 17 km sydøst for Aalborg. Gården hed oprindelig Næs eller Næsholm, 1673-81 Daasborg. Den er nævnt 1367 og ejedes fra 1416 af Viborgbispen, 1536-61 af kronen. Sophie Amalie Lindenov fik 1681 ophøjet Daasborg til lensbaroni under navnet Lindenborg, da hun lod Christian 5.s søn Christian Gyldenløve indsætte som arving. Lensbaroniet blev nedlagt 1753, og grev A.G. Moltke overtog Lindenborg, som han i 1762 solgte til H.C. Schimmelmann. Det blev atter baroni 1764 og var 1781-1923 grevskab. Den nuværende trefløjede hovedbygning, der ejes af Det Schimmelmannske Fond, ligger på et voldsted omgivet af åbne grave og består af sydfløjen i to etager med trappetårn og hjørnetårne, opført 1583, samt de lidt yngre fløje mod nord og øst, alle ombygget i 1764 og senere. En omfattende reestaurering afsluttedes i 2013. Bygningerne bruges som slotshotel og til afholdelse af konferencer. Lindenborgs hjemmeside Det store Lindenborg Gods omfatter bl.a. halvdelen af Rold Skov. Lindenborg Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Lundbyg%C3%A5rd

Lundbygård

2014-02-11T21:06:54+01:00

fri anvendelse

Lundbygård, hovedgård (sædegård) 9 km vest for Præstø. Gården, der er kendt fra 1300-t., tilhørte 1661-72 Svend Poulsen Gønge (Gøngehøvdingen); siden 1827 ejes den af slægten Collet. Den trefløjede hovedbygning fra 1806 er senere ombygget, en lade er fra 1775. Lundbygård Gods omfatter 1012 ha (1998).

https://denstoredanske.lex.dk/Lundb%C3%A6k

Lundbæk

2014-02-11T21:11:24+01:00

fri anvendelse

Lundbæk, hovedgård 3 km sydvest for Nibe. Ved Reformationen tilhørte den Vitskøl Kloster; 1604-1917 var den i slægten Juuls eje, og i 1939 solgtes avlsgården, og jorderne udstykkedes. Den nuværende nyklassicistiske hovedbygning i to etager fra 1804 på et voldsted fra 1500-t., omgivet af vandfyldte grave, rummer siden 1948 Nordjyllands Landbrugsskole; mod syd er der siden 1954 opført flere skolebygninger.

https://denstoredanske.lex.dk/Lundeg%C3%A5rd

Lundegård

2014-02-11T21:17:50+01:00

fri anvendelse

Lundegård, hovedgård 16 km sydvest for Odense. Fra 1602 tilhørte gården bl.a. Ellen Marsvin og datteren Kirsten Munk, 1754-1964 Lundegårds Stiftelse for Betrængte Fynboer. Bindingsværkshovedbygningen på et voldsted er antagelig opført i 1770'erne over kældre fra 1602. Den store agerumslade i egebindingsværk fra 1636 bærer Ellen Marsvins navnetræk.

https://denstoredanske.lex.dk/Lunderup

Lunderup

2014-02-11T21:24:41+01:00

fri anvendelse

Lunderup, tidligere hovedgård 3 km nordøst for Varde, antagelig oprettet i 1590'erne; indgik 1790-1922 i stamhuset Nørholm, derefter udstykket. Den nuværende hovedbygning i nyklassicisme med et imposant indgangsparti er opført 1785.

https://denstoredanske.lex.dk/Lyngbyg%C3%A5rd

Lyngbygård

2014-02-12T00:06:58+01:00

fri anvendelse

Lyngbygård, hovedgård (sædegård) 11 km vest for Aarhus, udgået af den nærliggende landsby Lyngby. Den nuværende hovedbygning i bindingsværk er opført 1755 og 1775 oven på de hvælvede kældre fra den tidligere bygning fra 1580'erne.

https://denstoredanske.lex.dk/Lyngbyg%C3%A5rd_(Sk%C3%A6lsk%C3%B8r)

Lyngbygård (Skælskør)

2012-02-13T10:22:33+01:00

fri anvendelse

Lyngbygård (Skælskør), hovedgård (sædegård) 6 km nord for Skælskør. Hovedbygningen fik sit nuværende udseende efter en ombygning 1872-73. Lyngbygård blev fra 1600-t. til 1831 og atter fra 1953 drevet sammen med den nærliggende hovedgård Gjerdrup.

https://denstoredanske.lex.dk/L%C3%B8ndal

Løndal

2014-03-14T14:16:21+01:00

fri anvendelse

Løndal, skovgods 13 km syd for Silkeborg. Stedet tilhørte før reformationen Vissing Kloster. 1840 anlagdes Additskov Teglværk under Bygholm Gods, og efter en omfattende tilplantning af jorderne fik det 1870 navnet Løndal, blev 1898 erhvervet af industrimanden Vilhelm Jørgensen (1844-1925) og udvidet med store skovarealer. 1911-14 lod han arkitekt Gotfred Tvede opføre den store nygotiske hovedbygning i to etager. Løndals hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/L%C3%B8venborg

Løvenborg

2023-01-26T15:52:31+01:00

fri anvendelse

Løvenborg, hovedgård 8 km sydvest for Holbæk. Gården er nævnt i 1331 som Ellinge under Roskilde bispestol. Ved Reformationen kom den til kronen og i 1547 til rigsråd Hans Barnekow (d. 1559), som gav den navnet Birkholm. I 1630 erhvervedes den af Malte Juul (d. 1648), der iværksatte byggeriet af den nuværende hovedbygning og store agerumslade. Den trefløjede rødkalkede hovedbygning med to hjørnetårne ligger på et voldsted, omgivet af vandfyldte grave; sydfløjens afsluttende tilbygning med et tredje hjørnetårn er fra 1835, slotsgårdens trappetårn fra 1890'erne. Den store have er i barok og landskabelig stil. Birkholm kom 1738 i slægten Løvenskiolds eje og var stamhus fra 1766 med navnet Løvenborg, baroni 1773-1921. Fra 1938 ejes den af slægten Ahlefeldt-Laurvig.

https://denstoredanske.lex.dk/L%C3%B8venholm

Løvenholm

2014-03-17T21:29:18+01:00

fri anvendelse

Løvenholm, hovedgård (sædegård) midt mellem Randers og Grenaa; i 1440'erne klostergods med navnet Gjesingholm, ca. 1530 ejet af slægten Banner, 1609-1700 af slægten Rantzau. Løvenholm var grevskab til 1742 (krongods 1700-32). På et voldsted omgivet af vandfyldte grave ligger den tofløjede hovedbygning i to etager. Østfløjen med blændingsgavl og hjørnetårn mod nord opførtes 1576 for Anders Banner, sydfløjen ca. 1620 med hjørnetårn fra 1642 for Christian Rantzau. I begyndelsen af 1950'erne overtog Løvenholm Fonden Løvenholm Gods. Løvenholm Gods omfatter ca. 3260 ha.

https://denstoredanske.lex.dk/Marg%C3%A5rd

Margård

2014-06-16T18:55:59+02:00

fri anvendelse

Margård, hovedgård (sædegård) midt mellem Odense og Bogense. Gården nævnes i 1300-t.s begyndelse og tilhørte i flere senere perioder slægten Bryske, 1725-1982 slægten Grüner/Schöller. Den nuværende hovedbygning, et maison de plaisance efter fransk mønster, har to korte sidefløje og mansardtag og opførtes 1745 efter tegninger af J.G. Rosenberg for regimentschef, senere general Gustav Grüner (1688-1763).

https://denstoredanske.lex.dk/Marienborg

Marienborg

2014-03-18T07:32:59+01:00

fri anvendelse

Marienborg, tidligere landsted nord for København, nu til rådighed for landets statsminister. Landstedet er opført ved Bagsværd Sø og Mølleåen 1745 for kaptajn Olfert Fischer, udvidet til to etager og 1795 købt af kammerherre Johan Frederik Lindencrone (1746-1817), der gav det navn efter sin hustru. Marienborg blev i 1934 købt af højesteretssagføreren og kunstsamleren C.L. David, der i 1960 stillede huset til regeringens rådighed som bolig for landets statsminister og til afholdelse af politiske møder og selskabelige sammenkomster. Marienborg ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune.

https://denstoredanske.lex.dk/Marienborg_(M%C3%B8n)

Marienborg (Møn)

2014-03-17T21:45:36+01:00

fri anvendelse

Marienborg (Møn), hovedgård (sædegård) ved Damsholte 7 km sydvest for Stege på Møn, oprettet 1769 og navngivet i 1773 af ejeren Magnus Beringskjold (1721-1804) efter hans hustru; før da var den under kronen, fra 1888 ejet af slægten Moltke. Hovedbygningen i italiensk stil, opført 1853-54 og udvidet 1893, blev trods protester nedrevet 1984. Stedet blev offentligt kendt 1972-88, da forfatteren Elsa Gress og hendes mand, maleren Clifford Wright, gjorde Marienborg til "decenter" for flere typer kunstnere i praktisk samliv. Marienborg Gods er på 1392 ha (2013). Marienborg Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Marsvinsholm

Marsvinsholm

2020-04-17T15:17:52+02:00

fri anvendelse

Marsvinsholm, hovedgård 10 km vest for Ystad i Skåne. Hovedgården kendes fra 1300-t., hvor den blev omtalt som Borsjö. I slutningen af 1300-t. blev den købt af Valdemar 4. Atterdag og overgik til hans datter dronning Margrete. I 1520’erne blev gården pantsat til Jens Holgersen Ulfstand og gik derefter over på private hænder. Slotsbygningen opførtes 1644-48 på pæle i en sø af Otto Marsvin; gården fik nu navnet Marsvinsholm. Otto Marsvins barnebarn - den danske adelsmand Christian Urne - ejede Marsvinsholm i 1657, men ved Roskildefreden i 1658 konfiskerede svenskerne slottet. Christian Urne fik imidlertid slottet tilbage i 1660, og han boede her til sin død i 1667. Slottet skiftede igen ejer til Holger Thott, som under Den Skånske Krig (1675-79) måtte flygte til Danmark, hvorefter Marsvinsholm overgik til højtstående svenske militærfolk. Omfattende restaureringer og ombygninger af Marsvinsholm i 1700- og 1800-t. forandrede det oprindelige renæssanceslot grundlæggende. Tårnene skiftede udseende, og voldgraven, som tidligere havde omgivet slottet, blev fyldt op. I dag er Marsvinsholm i privateje; der er ikke offentlig adgang til slottet, men slotsparken er åben for offentligheden. Marsvinsholm gods er på 625 ha.

https://denstoredanske.lex.dk/Mattrup

Mattrup

2014-03-19T21:59:33+01:00

fri anvendelse

Mattrup, Matrup, hovedgård (sædegård) i landsbyen Tyrsting 20 km nordvest for Horsens. Gården kendes fra 1418; den ejedes 1724-1851 af slægten Thygesen (de Thygeson, 1759-1828 som stamhus), siden 1853 slægten Westenholz. I den trefløjede hovedbygning fra 1760'erne indgår rester af rigsråd Erik Hardenbergs sengotiske stenhus fra 1578. Avlsgården fra 1764 danner et storslået, aksefast anlæg med hovedbygningen, der blev ombygget i 1850'erne. Mattrup Gods omfatter 2132 ha (1998); hovedparten heraf er skov.

https://denstoredanske.lex.dk/Meilg%C3%A5rd

Meilgård

2013-02-05T08:43:27+01:00

fri anvendelse

Meilgård, Mejlgård, hovedgård (sædegård) 17 km nordvest for Grenaa. Gården kendes fra 1340'erne og var ca. 1370-1560 i slægten Skjernovs eje, siden 1888 i slægten Juel/Iuels eje. På et middelalderligt voldsted omgivet af vandgrave ligger den trefløjede hovedbygning, opført 1573 for Axel Juul og ombygget og forhøjet med en etage 1888-91 ved arkitekten August Klein. Efter en alvorlig brand i 2003 blev hovedbygningen og slotsholmen gennemgribende restaureret 2003-08 og opdelt i fem udlejningslejligheder. Meilgård Gods med blandt andet den nærliggende Østergård i Fjellerup omfatter 2070 ha (2012) med intensiv skovbrug som den dominerende erhvervsaktivitet. Meilgård Gods hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/Mejlg%C3%A5rd

Mejlgård

2009-02-01T01:53:56+01:00

fri anvendelse

Mejlgård, herregård, se Meilgård.

https://denstoredanske.lex.dk/Mostorp%C2%A0

Mostorp

2017-08-22T10:52:21+02:00

fri anvendelse

Mostorp , svensk herregård i Halland mellem Halmstad og Falkenberg. Hovedbygningen er opført 1878–80. Mostorp er ikke nogen gammel herregård. I 1854 købte Ludvig von Segebaden (1823-99) en gård med flere vandmøller i landsbyen Mostorp. I de følgende år udviklede han gården til et lille gods ved køb af nabogårde. Von Segebaden erhvervede også hovedgårdene Steninge og Hjuleberg, der ligger ca. 15 km fra Mostorp. Hovedbygningen på Mostorp er tegnet af den danske arkitekt Thorvald Bindesbøll. Han havde som studerende i begyndelsen af 1870’erne tegnet hovedbygningen på Hjuleberg. Mostorp er som Hjuleberg opført af store granitkvadre. Bindesbøll stod også for husets inventar, som er bevaret. Mostorp er i dag på 500 ha ager- og skovbrug. Gården har en stor kvægbesætning. På Mostorp er et slagteri og en gårdbutik, som sælger stedets produkter.

https://denstoredanske.lex.dk/Muckadell_Gods

Muckadell Gods

2021-06-22T09:55:28+02:00

fri anvendelse

Muckadell Gods omfatter hovedgårdene Arreskov, Brobygård samt Gelskov på Fyn. De udgjorde i perioden 1784-1925 sammen med Ølstedgård (udstykket i 1925) Grevskabet Muckadell, hvorved gehejmeråd Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell (1720-1797) fik grevetitlen.

https://denstoredanske.lex.dk/Mullerup

Mullerup

2014-03-19T22:11:37+01:00

fri anvendelse

Mullerup, hovedgård (sædegård) 13 km nord for Svendborg. Gården er nævnt 1474 som tilhørende slægten Bjørn. Tidligere hovedbygninger fra 1575 og 1710 afløstes af den nuværende i fransk renæssancestil, omgivet af voldgrave, opført 1884-87 ved arkitekt Charles Abrahams (1838-93). Lindealléer fra 1700-t. omkranser en græsplæne på 3 tdr. land.

https://denstoredanske.lex.dk/M%C3%B8llerup

Møllerup

2014-03-19T22:17:09+01:00

fri anvendelse

Møllerup, hovedgård (sædegård) på Djursland 5 km sydøst for Rønde. Gården ejedes til ca. 1285 af slægten Hvide, derefter af kronen og fra ca. 1430 atter af Hvideslægten; senere skiftende ejere, 1863-1915 Ahlefeldt-Laurvig. Efter nedrivning af det middelalderlige stenhus opførtes den nuværende trefløjede hovedbygning 1681 for Knud Gyldenstierne (d. 1682), en 30 fag lang bindingsværksbygning i to stokværk, skalmuret 1751. Østfløjen er fra 1743, vestfløjen fra 1722 er senere helt ombygget.

https://denstoredanske.lex.dk/M%C3%B8rup

Mørup

2020-04-16T15:41:02+02:00

fri anvendelse

Mørup, tidligere hovedgård mellem Sorø og Ringsted, nu forpagtergård under Sorø Akademi. Mørup kendes fra slutningen af 1500-t., hvor den tilhørte kronen. I 1672 overdrog Christian 5. Mørup til sin halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, men allerede i 1678 overgik den til Frederik Gabel. Efter en række ejerskift overgik Mørup i 1772 til Eggert Chistoffer Knuth, der gjorde den til stamhus. I 1825 erhvervedes Mørup af Sorø Akademi, og i 1830 oprettedes der et Institut for Agerdyrkning og Forstkultur med plads til 12 elever på Mørup, men det måtte lukke efter nogle år som følge af mangel på elever.

https://denstoredanske.lex.dk/M%C3%B8stings_Hus

Møstings Hus

2021-11-15T10:19:31+01:00

fri anvendelse

Møstings Hus på Frederiksberg blev opført i ca. 1800 og i 1809 blev det erhvervet som landsted af Johan Sigismund von Møsting, der ejede det til sin død i 1843. Derefter fik det skiftende ejere, herunder Frederiksberg Kommune frem til 2013. Ved udvidelsen af Smallegade blev det fredede hus i 1959 nedrevet for at blive genopført i 1976-77 ved den nærliggende indgang til Frederiksberg Have. Siden har det været anvendt til kunstudstillinger og andre kulturelle aktiviteter. I 2013 blev Møstings Hus en del af den selvejende institution Frederiksbergmuseerne.

https://denstoredanske.lex.dk/Nakkeb%C3%B8lle

Nakkebølle

2013-01-15T15:57:08+01:00

fri anvendelse

Nakkebølle, hovedgård 7 km øst for Faaborg. Nakkebølle tilhørte slægten Bølle fra 1463, hvor det nævnes første gang, og frem til 1547; ejerfællesskab med Holstenshuus 1828-1923. På en oprindelig søholm, delvis omgivet af voldgrave, opførtes i 1559 for admiral Jacob Brockenhuus en toetagers hovedbygning med udkraget vægtergang, to firkantede hjørnetårne, hvis renæssancegavle stammer fra 1870'erne, og trappetårn mod gården. Til hovedhuset slutter sig to mindre sidelænger. Ombygninger blev foretaget i 1700- og 1800-t.

https://denstoredanske.lex.dk/Nederg%C3%A5rd

Nedergård

2014-04-04T12:02:03+02:00

fri anvendelse

Nedergård, (), hovedgård på Langeland, 7 km nord for Tranekær. Nedergård, derkendes fra begyndelsen af 1400-t., var ejet af slægten Kaas 1704-1936, som stamhus 1775-1930. Den nuværende hovedbygning i to etager opførtes 1867 i nygotisk borgstil ved arkitekt Julius Tholle (1831-71); den er senere istandsat og moderniseret.

https://denstoredanske.lex.dk/Nielstrup_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Fyn

Nielstrup

hovedgård på Fyn

2021-06-23T11:10:32+02:00

fri anvendelse

Nielstrup er en hovedgård 6 km nordvest for Svendborg. Den tilhørte i 1300-tallet slægten Brock, blev beslaglagt af kronen i 1502 ved dommen over rigshofmester Poul Laxmand og indgik i baroniet Lehn 1781-1925. Den nuværende hovedbygning i én etage fra 1820 blev udvidet i 1861. Siden 1749 har Nielstrup været administreret fra Hvidkilde Gods, og fra 1910 har den tilhørt slægten Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

https://denstoredanske.lex.dk/Nielstrup_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Lolland

Nielstrup

hovedgård på Lolland

2012-10-04T10:22:51+02:00

fri anvendelse

Nielstrup, hovedgård 4 km vest for Sakskøbing. Gården er nævnt 1309. Den indgik 1815 i grevskabet Hardenberg-Reventlow som forpagtergård og er i dag en del af Krenkerup Gods. Den nuværende hovedbygning fra 1859 i røde tegl afløste en forgænger i bindingsværk.

https://denstoredanske.lex.dk/Noer

Noer

2009-02-01T08:52:00+01:00

fri anvendelse

Noer, Nør, herregård mellem Eckernförde og Kiel i den tyske delstat Schleswig-Holstein. Den er nævnt 1417 som tilhørende slægten Ahlefeldt, senere slægterne Rantzau, Brockdorff og Moltke. Frederik, Prinsen af Nør, oprettede i 1838 et fideikommis af sine godser Noer og Grönwohld. Hovedbygningen i to etager fra ca. 1730 genopførtes efter en brand i 1933 og blev 1957 indrettet til ungdomspension.

https://denstoredanske.lex.dk/Nordborg_Slot

Nordborg Slot

2013-01-10T14:44:31+01:00

fri anvendelse

Nordborg Slot, tidligere slot, nu efterskole i Nordborg på Als. Slottet kendes fra 1100-t. og var skiftevis i konge- og hertugeje, indtil det 1729 blev amtmandsresidens og solgtes på auktion 1766. Jorderne blev udstykket 1772. Den nuværende hovedbygning er opført 1909 over resterne af et slot fra 1680 og anvendes siden 1920 som efterskole. Der er offentlig adgang til slotsparken.

https://denstoredanske.lex.dk/Nordfeld

Nordfeld

2014-04-04T12:55:03+02:00

fri anvendelse

Nordfeld, hovedgård (sædegård) på Møn, 8 km nordøst for Stege, oprettet ved salget i 1769 af det mønske krongods og 1777 skødet til Jørgen Wichfeld (1729-97), der s.å. blev optaget i adelstanden. Den var i slægten Danneskiold-Samsøes eje 1820-1930. Den enlængede hovedbygning, opført 1874 i nygotisk stil ved arkitekt Frederik Wilsbech (1844-1907), og avlsgårdens fire længer, opført 1886 ved Philip Smidth (1855-1938), blev fredet i 1987.

https://denstoredanske.lex.dk/Nordruplund

Nordruplund

2020-04-16T15:44:38+02:00

fri anvendelse

Nordruplund, tidligere hovedgård 11 km nordøst for Slagelse. Nordruplund blev oprettet ved salget af Antvorskov Ryt­terdistrikt i 1774, hvor kammerråd Johan Lange Duus (død 1788) købte en parcel, som han sammenlagde til den nye gård. Nordruplund blev i 1825 erhvervet af Sorø Akademi, hvortil den siden har hørt. De nuværende bygninger er opført efter en brand i 1903.

https://denstoredanske.lex.dk/Nordskov

Nordskov

2021-06-23T10:54:55+02:00

fri anvendelse

Nordskov er en hovedgård og et gods på Fyn, 4 km nordvest for Ringe. Hovedgården, der opstod i 1386 ved en sammenlægning af to bøndergårde, nævnes i 1495 som tilhørende slægten Bast. Den nuværende trefløjede hovedbygning opførtes år 1700 for Frederik Ahlefeldt, men blev stærkt ombygget og restaureret i 1900-tallet.

https://denstoredanske.lex.dk/Ny_Kirstineberg

Ny Kirstineberg

2020-04-16T15:46:09+02:00

fri anvendelse

Ny Kirstineberg, herregård i den nordvestlige udkant af Nykøbing F. Ved auktion i 1766 over kronens gods på Falster var Kirstineberg en del af det gods. som kancelliråd H. Tersling og P. Thestrup købte. Ved Tersling død i 1780 overtog hans enke Kirstine gården. Hun gav gården navnet Kirstineberg. Ved Therman Ø. Hillerups død i 1863 deltes Kirstineberg i Gl. Kirstineberg og Ny Kirstineberg til hans to sønner; S.C. Hillerup fik Ny Kristineberg. Ved hans død i 1908 solgte arvingerne Ny Kirstineberg til A. Tesdorpf, Pandebjerg. Ny Kirstineberg hører fortsat til Pandebjerg Gods. Hovedbygningen med frontispicer og kviste er fra 1876.

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%A4sbyholm

Näsbyholm

2020-04-17T15:21:14+02:00

fri anvendelse

Näsbyholm, hovedgård (sædegård) 25 km øst for Malmø i Skåne. Näsbyholm nævnes i begyndelsen af 1300-t. som sædegård for slægten Galen. I 1409 blev den solgt til ærkebiskop Jakob Gertsen Ulfstand. Den danske kaptajn Christian Henrik von Finecke arvede i 1744 Näsbyholm, som han i 1756 gjorde til fideikommis. Ved ægteskab med von Fineckes datter kom det i Conrad von Blixens eje; Bror von Blixen-Finecke, Karen Blixens mand, er født og opvokset på Näsbyholm. Näsbyholm blev oprindelig opført på en ø i Näsbyholm Sø, men øen blev halvø ved en opdæmning i 1800-t. I 1860'erne blev de gamle bygninger revet ned for at give plads til et støre byggeri. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1955, opført efter en brand.

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%A6s

Næs

2009-02-01T10:21:32+01:00

fri anvendelse

Næs, (1360 Nees 'næs'), oprindeligt navn på herregården Lindenborg.

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%A6sbyholm

Næsbyholm

2014-04-05T09:30:52+02:00

fri anvendelse

Næsbyholm, hovedgård (sædegård) ved landsbyen Næsby 8 km sydøst for Sorø. Gården er nævnt 1388 som Næsbygaard tilhørende slægten Lunge, fra ca. 1585 som Næsbyholm i Brahernes eje. I 1709 blev den erhvervet af Frederik 4., og siden 1710 har den haft ejerfællesskab med Bavelse, fra 1948 under slægten Holck. Den nuværende trefløjede hovedbygning på det gamle, næsten kvadratiske voldsted, omgivet af vandgrave, er genopført efter brande i 1932 og 1947. Den fremtræder i nederlandsk renæssance og rummer dele af et renæssanceslot fra 1585. Bygningen anvendes under navnet Næsbyholm Slot til bryllups- og andre festarrangementer samt som kursus- og konferencecenter. Parken, anlagt i 1700-t., forener sig med det kuperede skovlandskab ved Tystrup-Bavelse Søer til en stor, naturskøn landskabshave. Næsbyholm og Bavelse Godser omfatter 1424 ha (2012), heraf halvdelen skov. Næsbyholms hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8rager_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Sj%C3%A6lland

Nørager

hovedgård på Sjælland

2014-03-07T13:48:56+01:00

fri anvendelse

Nørager, hovedgård (sædegård) og gods nær Tissø, 4 km nordvest for Ruds Vedby. Hovedgården blev oprettet ca. 1630 af Jørgen Grubbe (d. 1640) og var 1837-1938 i slægten Moltkes eje. Den nuværende trefløjede hovedbygning i to etager er opført 1868-73 ved arkitekt Henning Wolff (1828-80) i italiensk villastil. Nørager har fungeret som rekreations- og plejehjem samt nu som herregårdspension.

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8rholm

Nørholm

2014-03-07T13:47:17+01:00

fri anvendelse

Nørholm, hovedgård 11 km nordøst for Varde. Den er nævnt 1395 som tilhørende slægten Lange, 1742-1979 ejet af slægten Rosenørn-Teilmann/Rosenørn-Lehn, som stamhus s.m. Lunderup 1790-1922. Den store hovedbygning i gule sten med en markant frontispice og stort mansardtag er opført 1776-80 for A.C. de Teilmann (1723-90), muligvis efter hans egne tegninger. Trods klassicistiske elementer er bygningen præget af sen rokoko og enestående blandt vestjyske herregårde. Alléen mellem avlsgården (delvis fra 1700-t.) og hovedbygningens gårdsplads flankeres af granitpiller fra 1764. En mølle med stuehus og smedje er fra 1792. Nørholm Gods' hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8rre_Vosborg

Nørre Vosborg

2013-10-20T13:46:48+02:00

fri anvendelse

Nørre Vosborg, Nørre-Wosborg, hovedgård (sædegård) syd for Vemb, 19 km vest for Holstebro. På et stort voldsted omgivet af vandgrave og dobbelte volde ligger den firefløjede, hvidkalkede hovedbygning. Voldanlægget og østfløjen (Gyldenstjernehuset) i to etager stammer fra ca. 1532, den lave nordfløj i bindingsværk (Ide Lange-huset) er opført ca. 1640, vestfløjen (De Linde-huset) og sydfløjen (Tanghuset) hhv. ca. 1750 og 1838-68. Porttårnet og den ældste del af avlsbygningerne er fra ca. 1790. En fløj bag den nordlige avlsbygning blev føjet til i 2008. Fra 1946 blev anlægget restaureret af H.H. Engqvist, og det fik i 1982 Europa Nostra-prisen; restaureringen blev med midler fra Fonden Realdania afsluttet i 2008 med indretning af hotel, konferencelokaler og etablering af alsidige kulturelle aktiviteter. Nørre Vosborg ejedes 1783-1946 af familien Tang, og H.C. Andersen boede hos familien nogle uger på sin Jyllandsrejse 1859. Vest for Nørre Vosborg, nær udløbet af Storåen i Nissum Fjord, ses resterne af det oprindelige voldsted, hvor Niels Bugges Oseborg fra 1300-t. skal have stået frem til stormfloden i 1532. Nørre Vosborgs hjemmeside

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8rre-Wosborg

Nørre-Wosborg

2020-11-30T16:20:45+01:00

fri anvendelse

Nørre-Wosborg er en herregård ved Vemb i Vestjylland.

https://denstoredanske.lex.dk/Oksholm

Oksholm

2009-02-01T11:22:40+01:00

fri anvendelse

Oksholm, herregård, se Oxholm.

https://denstoredanske.lex.dk/Operahuset

Operahuset

2009-02-01T12:17:49+01:00

fri anvendelse

Operahuset, i København, se Østre Landsret.

https://denstoredanske.lex.dk/Orebjerg

Orebjerg

2020-04-17T17:06:32+02:00

fri anvendelse

Orebjerg, tidligere Overbjerg, hovedgård ca. 10 km vest for Frederikssund. Overbjerg nævnes allerede i 1329, da den ejedes af Peder Grubbe. I 1396 købtes den af dronning Margrete 1. I perioden 1609-1821 hørte den under Svanholm. Den nuværende hovedbygning, der opførtes 1780, består af tre fløje med takkede gavle. Det høje gennemgående midterparti er tilføjet omkring 1856 af J.F. Helmers. Orebjerg ejes i dag sammen med Pagterold af Pagterold a/s.

https://denstoredanske.lex.dk/Palsg%C3%A5rd

Palsgård

2014-01-18T11:18:31+01:00

fri anvendelse

Palsgård, hovedgård (sædegård) i Hosby 4 km nord for Juelsminde. Omkring 1500 opførtes på et højt voldsted en hovedbygning på ældre hvælvede kældre. Den ombyggedes 1734 ved J.G. Hödrich og 1803-06 i nyklassicisme af Philip Lange (1756-1805), der tilføjede de to lave sidefløje. Parken er anlagt 1898-1900 af den britiske havearkitekt H.E. Milner (1846-1906). Palsgård blev 1908 erhvervet af fabrikant Einar Schou (d. 1925), der lod et stort fabrikskompleks opføre 1918-20. 1952 blev godset omdannet til et familieejet aktieselskab, hvis aktier siden 1977 tilhører Schou-Fondet. Palsgård Gods A/S omfatter 1012 ha (1998).

https://denstoredanske.lex.dk/Palstrup

Palstrup

2014-01-18T11:26:07+01:00

fri anvendelse

Palstrup, hovedgård 16 km sydøst for Viborg. Palstrup var oprindelig ladegård under Tvis Kloster i 1400-t. På det store voldsted omgivet af dobbelte grave, anlagt i Oluf Parsbergs ejertid (ca. 1640-61), ligger den nuværende hovedbygning i to etager, opført 1722-40 ved J.G. Hödrich og ombygget 1919 ved Hack Kampmann, der tilføjede to sidefløje og to forbindelsesbygninger. En stråtækt ladebygning er fra 1784, stenbroen over den indre voldgrav fra 1656.

https://denstoredanske.lex.dk/Qvitzowsholm

Qvitzowsholm

2009-02-01T18:36:39+01:00

fri anvendelse

Qvitzowsholm, ældre navn på hovedgården Hofmansgave.

https://denstoredanske.lex.dk/Rammeg%C3%A5rd

Rammegård

2014-01-18T11:51:31+01:00

fri anvendelse

Rammegård, tidligere hovedgård vest for Ramme ved Ramme Å, 8 km sydvest for Lemvig. Rammegård nævnes første gang 1479 i et kongebrev om forlig mellem ejeren, Anders Spend, og Ribebispen Peder. Ud over slægten Spend har Rammegård været i slægterne Skram, von Obelitz og Juel af Rysensteens eje. Rammegård har i perioder hørt under den nærliggende hovedgård Rysensteen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1916 for den daværende ejer, J.L. Laursen. Den er i en etage med høj kælder, dobbeltløbet adgangstrappe og tre etagers gennemgående frontispice og har ligesom de to lave sidefløje murværk i røde sten og tag af røde tegl.

https://denstoredanske.lex.dk/Rantzausholm

Rantzausholm

2009-02-01T18:53:46+01:00

fri anvendelse

Rantzausholm, tidligere navn på herregården Brahetrolleborg.

https://denstoredanske.lex.dk/Rathlousdal

Rathlousdal

2014-01-18T12:03:39+01:00

fri anvendelse

Rathlousdal, hovedgård umiddelbart sydvest for Odder, oprettet af krongods 1570 som Loverstrup, atter krongods 1580-1672; fra 1674 kaldet Rathlousdal efter kammerherre Gregorius Rathlou (1636-81), i slægtens eje til 1961, som stamhus 1749-1921 (slægterne Schack, Schack-Rathlou, Holstein/Holstein-Rathlou). Hovedbygningen fra 1769-75 blev nedrevet 1952 bortset fra fire klassicistisk prægede pavilloner, der opførtes 1910. I 1992 opførtes efter brand en ny avlsgård. I parken står en obelisk fra 1783 af J. Wiedewelt. I skovstykket nær haven findes en gammel bjørnegrotte. Rathlousdal Gods omfatter 1220 ha (2013), heraf er hovedparten skov.

https://denstoredanske.lex.dk/Ravnholt

Ravnholt

2014-01-18T12:33:02+01:00

fri anvendelse

Ravnholt, hovedgård 7 km nordøst for Ringe på Fyn. Gården kendes fra 1300-t.; den ejes siden 1701 af slægten Sehestedt Juul og var stamhus 1752-1924 for slægterne Frijs (Juul) og Sehestedt Juul. Den trefløjede hovedbygning har nordfløj i tre etager og østfløj i to etager, opført 1592, samt vestfløj i to etager fra 1846. Et kapel opførtes 1737. Alle fløjene blev stærkt ombygget 1864-70 i nyrenæssance. Der findes rester af en stort anlagt barokhave. Ravnholt Gods omfatter tillige hovedgårdene Hellerup og Lykkesholm, i alt 2603 ha (2013).

https://denstoredanske.lex.dk/Ravnstrup

Ravnstrup

2014-01-18T12:36:38+01:00

fri anvendelse

Ravnstrup, hovedgård 10 km nord for Næstved. Den har været kendt siden 1396, hvor den tilhørte slægten Krumpen. Hovedbygningen, opført for Oluf Daa 1593-95 i to etager over en høj kælder, nedbrændte 1947. Underetagen genopførtes delvist. Jorderne blev delvis udstykket i 1934.

https://denstoredanske.lex.dk/Restrup

Restrup

2009-02-01T19:45:43+01:00

fri anvendelse

Restrup, tidligere hovedgård ved Aalborg, se Store Restrup.

https://denstoredanske.lex.dk/Reventlow_-_lensgrevskab_i_Slesvig

Reventlow

lensgrevskab i Slesvig

2014-01-18T12:38:29+01:00

fri anvendelse

Reventlow, lensgrevskab i hertugdømmet Slesvig, oprettet 1685 for storkansler Conrad Reventlow til Sandbjerg, der blev far til dronning Anna Sophie. Ved hans død i 1708 overgik det til sønnen C.D. Reventlow (1671-1738), der også erhvervede grevskabet Christianssæde og baroniet Brahetrolleborg. Ved Slesvigs indlemmelse i Preussen beholdt slægten grevskabet, men efter Genforeningen overgik det i 1924 til fri ejendom.

https://denstoredanske.lex.dk/Risbyholm

Risbyholm

2020-04-17T15:26:30+02:00

fri anvendelse

Risbyholm, 1722-1903 Benzonseje, hovedgård mellem Roskilde og Køge, 1 km vest for Havdrup. Gården blev oprettet i 1721 af jord fra landsbyerne Risby og Hønske af godssamleren Peder Benzon (1684-1735) og fik navnet Benzonseje. Den har siden haft skiftende ejere.

https://denstoredanske.lex.dk/Roepstorff

Roepstorff

2009-02-01T20:28:43+01:00

fri anvendelse

Roepstorff, grevskab på Fyn, oprettet 1810 for den tidligere generalguvernør i Dansk Vestindien Ulrich Wilhelm de Roepstorff (1729-1821) af hans to baronier Einsidelsborg (Egebjerggård) og Kjørup samt Sukkerhuset, et sukkerraffinaderi i Odense. Grevskabet overgik 1929 til fri ejendom.

https://denstoredanske.lex.dk/Rosenkrantz_-_stamhus

Rosenkrantz

stamhus

2009-02-01T20:43:58+01:00

fri anvendelse

Rosenkrantz, stamhus, oprettet 1804 af N. Rosenkrantz på godserne Ryegård, Barritskov og Trudsholm. Det overgik 1923 til fri ejendom.

https://denstoredanske.lex.dk/Rosenvold

Rosenvold

2014-01-18T14:28:23+01:00

fri anvendelse

Rosenvold, hovedgård (sædegård) ved Vejle Fjord mellem Juelsminde og Vejle, oprettet ca. 1560 af rigsråd Holger Ottesen Rosenkrantz; 1621 købt af Ellen Marsvin og på Christian 4.s bestemmelse overdraget til hendes datter Kirsten Munk 1630. Rosenvold har siden 1660 været i slægten Rantzaus eje, 1765-1921 som Det Grevelige Rantzauske Forlods' hovedsæde. Den enlængede hovedbygning med to runde hjørnetårne fuldførtes 1585 for Holger Ottesen Rosenkrantz' enke, Karen Gyldenstierne (1544-1613). Den blev ombygget 1817 og 1865-66 (ved J.H. Nebelong) og restaureredes 1928-30 ved Jens Ingwersen, der delvis tilbageførte den til sit oprindelige udseende som renæssanceborg. Rosenvold Gods omfatter 800 ha (2013), heraf hovedparten skov.

https://denstoredanske.lex.dk/Roskilde_Kloster

Roskilde Kloster

2014-01-18T14:31:32+01:00

fri anvendelse

Roskilde Kloster, Den Skeel-Iuel-Braheske Stiftelse, oprettet 1974 ved en sammenlægning af Roskilde Adelige Jomfrukloster (stiftet 1699 af Niels Rosenkrantz' enke, Berte Skeel, og Niels Juels enke, Margrethe Ulfeld) og Odense Adelige Jomfrukloster (stiftet 1717 af Karen Brahe). Klostret yder bolig for både kvinder og mænd, enlige og ægtepar, og har til huse i bygninger, der stammer fra 1500-t., opført hvor tidligere Sortebrødreklostret lå.

https://denstoredanske.lex.dk/Rug%C3%A5rd_-_hovedg%C3%A5rd_i_Jylland

Rugård

hovedgård i Jylland

2023-08-10T16:19:46+02:00

fri anvendelse

Rugård er en hovedgård (sædegård) ved Nørresø mellem Ebeltoft og Grenaa. Den er nævnt i 1183, da den blev overdraget til Øm Kloster. I årene 1536-1579 var den krongods, derefter i slægten Arenfeldts besiddelse til 1737. Fra 1857 er Rugård ejet af slægten Mourier-Petersen, nu som Kommanditselskabet Rugård. Hovedbygningen består af en hovedfløj med to ottekantede hjørnetårne, opført ca. 1590-1600, samt en lavere sidefløj fra 1600-1700-tallet. Rugård Gods omfatter 970 ha (2010), heraf næsten halvdelen skov.

https://denstoredanske.lex.dk/Rug%C3%A5rd_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Fyn

Rugård

hovedgård på Fyn

2014-01-18T14:44:23+01:00

fri anvendelse

Rugård, hovedgård 14 km syd for Bogense. Den er nævnt som krongods 1398, 1665 afhændet til Fyns første amtmand, Jørgen Grubbe Kaas (1643-1711); atter i kronens besiddelse og udlagt til ryttergods 1718-64, derefter skiftende ejere. Den nuværende toetagers hovedbygning opførtes 1874 for jægermester Christian Simonsen ved arkitekten Knud Borring (1838-1925), inspireret af den nederlandske renæssancestil, men tidstypisk udsmykket med sandstensimitationer i cementpuds.

https://denstoredanske.lex.dk/Rye_N%C3%B8rskov

Rye Nørskov

2014-01-18T15:07:30+01:00

fri anvendelse

Rye Nørskov, skovgods 3 km vest for Ry ved Silkeborg, oprettet 1856 af brødrene Peter Paul (1825-98) og Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen (1826-1912) og udvidet i begyndelsen af 1900-t. Hovedbygningen opførtes 1904-07 ved Hack Kampmann i to etager med et højt valmtag. Rye Nørskov Gods omfatter ca. 1330 ha (2013), heraf store skovarealer omkring Himmelbjerget og (fra 1915) Ry Mølle ved Gudenåen med hovedbygning fra ca. 1840.

https://denstoredanske.lex.dk/Ryg%C3%A5rd

Rygård

2014-01-18T15:17:24+01:00

fri anvendelse

Rygård, hovedgård (sædegård) ved landsbyen Langå mellem Svendborg og Nyborg. Rygård er nævnt 1372 og var i middelalderen frem til 1582 i slægten Urnes besiddelse. 1675-94 indgik det i stamhuset Lerche, 1793-1916 s.m. Anhof og Glorup i stamhuset Moltkenborg. Siden 1765 har Rygård s.m. Glorup været i slægten Moltke/Moltke-Huitfeldts eje. Efter Grevens Fejde opførtes ca. 1540 det sengotiske stenhus, der udgør nordfløjen i det firefløjede anlæg i to etager, og kort efter portfløjen i syd, begge formentlig ved Martin Bussert; tidligere antog man en opførelse af nordfløjen for Johan Urne før 1534-36. Øst- og vestfløjen er fra Christoffer Urnes (d. 1566) ejertid og dateres til ca. 1550, mens borggårdens trappetårne opførtes ca. 1593. Hovedbygningen fremstår med nordfløjens velbevarede vægtergang stadig med skydeskår og skoldehuller som en af 1500-t.s bedst bevarede danske herreborge.

https://denstoredanske.lex.dk/Salt%C3%B8

Saltø

2014-01-19T14:38:22+01:00

fri anvendelse

Saltø, hovedgård 8 km vest for Næstved. Gården kendes fra ca. 1330, tilhørte dronning Margrete 1. 1386-96, dernæst Roskilde bispestol; atter under kronen 1536-1646 og 1661-68, siden 1725 i slægten von Plessens eje, 1757-1921 som fideikommis. Den tofløjede hovedbygning i to etager er ombygget og restaureret flere gange. Østfløjen og nordfløjens vestlige del er fra anden halvdel af 1500-t., nordfløjens østlige del er senmiddelalderlig. To lave bindingsværkslænger er fra 1700-t. Saltø Gods omfatter ca. 960 ha (2012); landbruget, der omfatter ca. 600 ha, er bortforpagtet til Ødemark Gods. Til Saltø hørte tidligere en del landsbyer, bl.a. Karrebæksminde med havn. Her havde godset et magasin til udskibning af korn. Magasinet anvendes i dag som butik.

https://denstoredanske.lex.dk/Sams%C3%B8e

Samsøe

2009-02-01T22:10:18+01:00

fri anvendelse

Samsøe, grevskab oprettet 1677 med Brattingsborg på Samsø som hovedsæde.

https://denstoredanske.lex.dk/Sandagerg%C3%A5rd_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Fyn

Sandagergård

hovedgård på Fyn

2014-01-19T14:41:38+01:00

fri anvendelse

Sandagergård, hovedgård 5 km øst for Bogense. Gården er nævnt 1385, ejedes af bl.a. slægten Quitzow 1480-1685, indgik i grevskabet Gyldensteen 1834-1922 og er nu en del af Gyldensteen Gods. Den trefløjede hovedbygning, der er omgivet af grave, omfatter en vestfløj med vælske gavle fra begyndelsen af 1600-t. og to fløje fra 1730, da også avlsgården med bl.a. en stor agerumslade blev ombygget.

https://denstoredanske.lex.dk/Scheel_-_grevskab_p%C3%A5_Djursland

Scheel

grevskab på Djursland

2009-02-01T22:50:44+01:00

fri anvendelse

Scheel, grevskab på Djursland, oprettet 1725 af kammerherre Christen Skeel (1695-1731), bl.a. på grundlag af godserne Sostrup, Skærvad, Ørbækgård og Skjern, hvorefter Sostrup kaldtes Scheel. Grevskabet blev ophævet 1807 til fordel for en fideikommiskapital og af statskassen sendt på tvangsauktion 1823.

https://denstoredanske.lex.dk/Schelenborg

Schelenborg

2009-02-01T22:51:36+01:00

fri anvendelse

Schelenborg, se Scheelenborg.

https://denstoredanske.lex.dk/Selchausdal

Selchausdal

2014-01-19T14:58:22+01:00

fri anvendelse

Selchausdal, til 1799 Gundetved, hovedgård ved Tissø 10 km sydvest for Jyderup. Den nævnes 1339 og tilhørte slægten Arenfeldt ca. 1490-1628, Selchau 1791-1914. Hovedbygningen blev 1856 afløst af den nuværende trefløjede hovedbygning i to etager, opført i nyrenæssance ved J.D. Herholdt, havefacaden dog ved Vilhelm Klein i 1857, og omgivet af vandfyldte grave.

https://denstoredanske.lex.dk/Skivehus

Skivehus

2009-02-02T01:29:33+01:00

fri anvendelse

Skivehus, tidligere herregård i Skive, se Gammel Skivehus.

https://denstoredanske.lex.dk/Skovkloster

Skovkloster

2009-02-02T01:43:31+01:00

fri anvendelse

Skovkloster, tidligere benediktinerkloster ved Næstved, se Herlufsholm.

https://denstoredanske.lex.dk/Sk%C3%B8rringe

Skørringe

2014-01-19T20:41:09+01:00

fri anvendelse

Skørringe, Skjørringe, hovedgård (sædegård) på Falster 6 km sydvest for Stubbekøbing. Den kendes fra 1400-t. og var bl.a. i slægten Gøyes eje, før den i 1604 kom til kronen; 1766-1903 var den i slægten Stampes eje. Hovedbygningen fra 1690 i 22 fag bindingsværk, ændret 1816 og forsynet med tårn og kuppelspir 1924, blev nedrevet 1967. Skjørringe Gods omfatter 830 ha (2013).