df
stringlengths 1
4
| dating_start_year
stringclasses 341
values | dating_end_year
stringclasses 18
values | issuingplace
stringclasses 499
values | issuingplacecountry
stringclasses 16
values | language
stringclasses 15
values | indexterm
stringclasses 75
values | transcript
stringlengths 0
29.5k
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
1302 | 1409 | Viborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Piispat, Kirjeet | Born, mit Godes gnaden bisschop to Aboe. Erwerdighen, heelzamen grut unde wes wii ghudes vormoghen. Leve here, here kumptur, unde gi, erbaren lude. Juwer erwerdicheit si tho weten, dat uns is weerf unde deghedinghe wedervaren van der Narwe, also desse jhegenwardighe breefwiser Cord Limborch juwer erwerdicheit muntelken wol berichten sal. Unde wii bidden juwe erwirdicheit, em to dessen tiden des to belovende, unde wii bidden eyn vruntlik unde eyn leefliik antworde van juwer erwe[r]dicheit weder bi dessem sulven boden. Wii bevelen ju deme almechtighen Gode, unde bedet tho uns also to juwen vrunden. Ghescreven to Wiiborch under unsen ingheseghelen in sancti Olaves daghe. Thurder Bunde Rorikesoen, ridder, Clawe Ludekenssone. Adress: Deme erwerdichghen heren kumptur tho Revel und de erbaren, wiisen, beschedene lude, borghermestere unde ratmanne der sulven stat mit erwerdicheit sael desse breef. |
|
1303 | 1409 | Åbo | Suomi | saksa | Piispat, Kirjeet | ||
1304 | 1409 | Uppsala | Ruotsi | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | ||
1305 | 1409 | Viborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Erwerdighen gruet vnde wes ik ghudes vormach to allen tiden ouer to bedende. Gi erbaren lude, borghermestere vnde ratmanne. Juwer erbaricheit bidde ik ghar vlitliken to wetende, oft mi juwe erbaricheit jenighe schult gheue also van des ghudes weghen, dat ik den Russen halp nemen, dar mi min here her Turder Bunde vmme vte sant hadde, vnde, oft God wolde, dat it siik so velle, dat ik to Reuel queme, wer ik sulle gheledet wesen vor al, dat mi schaden mach oft nicht, wente ik wil dat vp min arme sele nemen, dat ik nv teghen de staet van Reuel oft teghen deme kopmanne weset hebbe, men wes ik en konde to ghude keren, dat hebbe ik ghedan vnde ok so noech alle tiit gherne wil. Wes juwe erbaricheit vnde juwe wisheit hir an menet to donde, des bidde ik eyn ghutlik vnde eyn vruntlik antworde van iv allen. God almechtich beware juwe erbaricheit vnde juwe ghesunt to langher tiit. Vnde wes ik vmme juwen willen mit eren don mach, dar sael juwe erbaricheit alle tiit ouerbodich ouer mi to wesende. Ghescreuen to Wiiborch in sancta Matheus daghe. Cord Limborch. Adress: De erbaren, wiisen, beschedene lude, borghermestere vnde ratmanne der staet tho Reuel mit erwerdicheit sael desse breef. |
|
1306 | 1409 | Stockholm | Ruotsi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Witherlikit wari allom thöm thætta bref see læsa æller höra læsit, at jak Niklis Benktson, Pædhars Tyzskis maagher, kænnis met tæzso mino nærwarandhe vpno brefwe hafwa salt met minna hustrv samtykio ok godhwilia, Elena, forenæmpda Pædhars Tyzskis systher, fraan mik ok minom arfwm biskedhelikom manne Inge Brvn ok hans arfwm min andeel til æwærdeliko ægho, ligiande j Liwskalio by j Wirmo sokn, met allom tillaghom, jngo vndantakno, fore eena mark ok trætighi redha pæninga j swa dana mynt at tighio mark göra eena lödhugha mark, hulka forenæmpda pæninga forenæmpde Inge Brvn mik til takka ok godha noyio betalat hafwer. Til mere witne ok witnisbyrdh hænger iak mit incigle fore thetta bref. Scrifwat j Stokholm aarvm æpther Gudz byrdh m°cd°ix°, wm alla hælghona dagh. |
|
1307 | 1409 | saksa | Kaupungit, Kirjeet | Aller[dor]luchtege vorste, hochgeborne leve, genedige here. Juwen konynliken genaden begere wy dat behegelik sii to wetene, dat zick vor uns unse borgere unde andere coplude swarliken beclaget hebben, wu dat se herynk in vorledenen tiiden ut unser havene to der Narwe wart geschepet hedden. Des qwemen her Turd Bunden denre unde entweldigen en der schepe unde des gudes, also dat se des groffliken beschediget syn, alse se juwen genaden muntliken des wol berichten werden. Hiirumme bidde wi, leve genedige here, yuwe konynclike genade, alse wy otmodelikest mogen, dat gii dussen vorscreven unsen borgeren unde copluden, de aldus beschediget sin, willen helpen umme Godes willen, dat en ere schade belecht werde, unde umme des rechten willen alse wy des to yuwen genaden wol vorhopen. Hiirmede bewaerede almechtige God juwen hochgeloveden erwerdigen stad to langen saligen tiiden. Ghescreven under unser stad secreete, des dynstages na sunte Lucien dage. Borgermeistere unde rat der stad Revalle. |
|||
1308 | 1410 | Loukinainen | Suomi | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | Ffor allom them thetta breff høra eller see skall thet witerligit wara, ath then syn jak Jønis Dienk(!) lagmans tingh hiolt a ærligx manss wegna, her Clauus Flemingx, met almoghan j sancta Katerine sokn ok j Lundh, j Lochanesby, tha vithnade thesse tolff j næmpdene sotho ok æpter swaro, epter thy ath en hærædz syn ok landz syn gildat och sworit haffdo thesse raa fasta, som ær Samnasten tiil Waynahattu, thedhan tiil Lokarawori ok swa tiil Jordzenkalio * mellom Pakula by ok thera kompanom ok Benkt Michelson ok hans kompanom, som ær Peder Sawala, Peder Vincala, Benkt Ræhela, Steffan Kaliyokj, Mikkil j Kar:la, Marti j Lemmo, Henric Makastada, Olaff Kintw, Henric Riddare, Pæder j Huilkis ok Peder Matisson. Epter thenne tolff widhnom ok edh ok thenne tolff synæmen forwithnom, tha dømpde jac forscriffne raa stadug ok fast millan them ohindrat, widh hwars thera vj mark for lagmanss dom ok xl marcher (ok xl marcher) aff Heykj j Pakula for welda. Datum anno Domini mcd decimo, post festum conuers(ac)ionis sancti Pauli, meo sub sigillo dorso presencium expresso. |
|
1309 | 1410 | saksa | Kaupungit, Asiakirjat | Int jaer 1410 jaer, in dem winter vorleden, do dyt jaer anstont, de dachvard ten Walk van den steden gheholden, alse dat reces dar van claerlike utwyset, wes de van Revele tachter weren yn des coepmans werve in eyne summa dat tohope to brencghene, dat solen de van Darpte uns weddersenden van den irsten schotte, dat en van Noworden komet. – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 6. Item hebbe wii utghegheven yn des coepmans werve, den coepman to warene, de Nuwe nicht ut to zeghelne, vor de van Wyborch, dat kostede 5 ½ marc. – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 10. Item Tzories therynge, to Wyborch wart in des copmans werve, 7 ½ mark ryg[es]. – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – |
|||
1310 | 1410 | Säkäjärvi | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Vruntlike grote in unsem heren Gode vorgescreven. Wetet, leven sunderlik vrunde, borgermestere und rad der stad to Revalle, dat ik juwe brefve entfangen und wol vornomen, als umme schipher Klünder, wo dat he vor ju hadde gewest und wolde sik hebben entschuldiget der sake, de em hir vor her Thorder wenner (?) over gesecht. Ik hebbe sine unschult och hir genomen und wil eme gerne dat beste doen und gunstich wesen umme juwer bede willen. Item hebbe ik eme vortan van her Thorders wegen wor umme belovet, alse he ju wol berichten kan; wer it sake, dat he juwer wor to behovet, so doet wol umme her Thorders und miner bede willen und weset eme gunstich und behulplich; des gelikes wille wi ju gerne wedder umme doen. Item als gi scriven umme den kopman tur Ny wort, dat is her Johan Krouwel wol willich, wo he van her Thorder und mi overme jare scheide, so blift dat ok nu. Kan ik anner wat vornemen, dat wil ik ju to beden edder scriven. Ik hebbe Klünder al disse sake berichtet, he kan se ju muntliken bet[er] berichten, wen ik se ju scriven kan. Gebedet to mi als juwen vrunde. Got si mit ju ewichliken. Gescreven to Sekkejerwe des ersten vridages in der vasten, under mine ingesegel, etc. Bi mi Kersten Nicklessone, ridder. Adress: An den erbaren lude borgermestere und rad der stad to Revelle, minen vrunden, sal disse bref. |
|
1311 | 1410 | Åbo | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Thet wari allom mannom witherlikit oc kunnocht, som thettæ breff høræ eller se, ath jak Niclis Kruselok oc min hustrv, Cicelia, Laurens Flæmings dotther, kennomps openbara met thetta wart opit breff, swa fore epterkomandom som nw nærwarandhom, os hafwa salth oc vpantwardat met bæggis warom friom godhom wilia, met frændhæ radh, samtykkio oc kerleek, alla the jordh oc æghadeel, som min hustrv met arff fik epter Jusse Nykomins son i Vialaby i Koskis sokn, biskedelikom manne Niclis Tauist, met hws, jordh, aker, ængh, skogh, fiske watn, nær by oc fiærre, engo vndan takno, som thy godze aff aldher tilligath hafuer ok nw til høræ kan, fore fæmtighi marc peninga, som nw gængth oc gjæfth ær i Abo, hwilka wi fullelika epter warum eghnom vilia hafwm vpburit, anamat oc vntfanget, swat os wel nøghiar. Thy afhændom wi os for:de godz oc æghadeel aff warum arfwm [oc] til eghnom thet oc hemult gørum for:de Niclis Tauest oc hans arfwm til æwerdelika ægho. Oc ware thet swa, som Gudh førbiudhe, at honom thet godz eller æghadeel af ginge nokod eller alt, tha tilbindhom wi os oc wara arfwa honom eller hans arfwm widherlæggia swa goth godz innan siex wikur, widh ware godha troo. Til tesses brefs meræ wisso ok witnisbørdh hængher jac mith incigle, oc bidher jak godha mæn Junckar Jordan ok Hemming Andrisson at the hængiæ thera incigle met mino for thettæ breff. Scriptum Abo anno Domini m°cd°x°, dominica proxima post festum beate Dorathee virginis et martiris. |
|
1312 | 1403 | 1408 | Raseborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Vruntlike grote vorscreven. Leven vrundes. Wetet, dat vor mi heft gewesen de erbare vrouwe, de Jusse Hovedes husfruw war, des sele God genedich si, und heft sik beclaget, wo dat ere perde und dink, dat Jusse Hovet mit sik hadde, dar bekummert si in juwer stat. Darumme so bidde ik ju vruntliken, dat gi wol don und latet dat ere unbekummert, wente ik hope allene, dat he in rechter dorheit sin liif vorwarloset heft, dat desse erbenomde vrouwe und ere kindere dar mede dat ere nicht vorbroken hebben. Item so wetet ok, dat Nilis Bekemester, juwe borger, heft sulverene pande van des ergescreven Jussen wegene, dar desse erbenomde vrouwe ene wedder wichte van heft. Hir umme so bidde ik ju vruntliken, dat gi wol don und willet behulplik wesen Hinrik Kemerere, minem knechte, van erer wegene, wente se heft ene mechtich gemaket, dar bi to donde und to latene liker wiis se sulven dar were, desse vorgescreven dink in to manende und up to borende. Got de baware ju gesunt. Gescreven to Raseborch an unser vrouwen avende annuntiationis. Thomas van Vitzen, ritter. Adress: Honorabilibus ac discretis viris proconsulibus et consulibus civitatis Revaliensis detur. |
1313 | 1412 | Kastelholm | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Vruntliken grot to voren gescreven an de erbaren lude, her borgemester und rad to Revele. Wetet, dat ik juwen vruntliken bref wol vornomen hebbe, den gi mi vor sunte Mertens dag senden bi Henrik Bik. Des bidde ik ju vruntliken, dat gi wol don und weset mi behulplik, dat mi min gelt werde, na dem male dat it is in juweme rechte und in juwer stad, und gi sint mechtich hir to rechtende. Item bidde ik ju, dat gi wol don und loven dessen brefvoerer Peter Niclessone, minem knechte, mine werves, der he ju berichtet mit dem munde to desser tid. Item dot wol und bedenket, dat it vele kostet, boden hir tisken to varende. Hir umme bidde ik ju, dat gi hir bi don, alse ik ju to love, dat ik nicht vele boden dorfte hir tisken senden, und scrivet mi ein antward wedder, ofte mi dat mine wedder werde edder nicht. God si mit ju to ewigen tiden, und beidet to mi wat ju lef is. Scriptum Castnholm in die annunciationis beate Marie virginis, meo sub sigillo. Her Magnus Diekn Advocatus Alandie, vester specialis. Adress: Discretis viris ac honestis proconsulibus ac consulibus in Revalia commorantibus, amicis suis in Christo sinceris, porrigetur hec. |
|
1314 | 1410 | saksa | Yksityiset, Kirjeet | ||||
1315 | 1410 | Lübeck | Saksa | saksa | Kaupungit, Kirjeet | ||
1316 | 1410 | Viborg | Suomi | saksa | Kaupungit, Kirjeet | Erwerdigen heren borgermestere und ratmanne der stat Revele. Wi dun iuwer erwerdicheit to wetende, wo dat iuwe medeborger Jones Kourowe schuldich is unsem medesittere des rades to Wiborch Mangnus Schroder xxiv mark rig., min xvj ore, rechte reddelke schult vor ein schip. Des is em wol wetende geworden, dat he is bekummert, worumme bidde wi iuwe erwerdicheit leefliken, dat gi wol doen und wesen dussem iegenwardigen brefwiser behulplik, Lasse Olovessone, dat em dat gelt werde, wente he heft es em mechtich gemaket. Dat wille wi allewege gerne iegen iu vorschulden und vordenen, wor wi mogen, oft it sik also geville. Blivet deme almechtigen Gode bevolen to ewigen tiden. Gescreven to Wyborch in sunte Wolborghe dage. Wy borgermestere und ratmanne to Wyborch. Adress: Den erwerdigen heren borgermestere und ratmanne der stat Revele etc. |
|
1317 | 1412 | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Vruntlike grote vorscreven met unsen herren Gode und wes ik godes vormach. Wetet, sunderliges gode vrendes, her borgermester und rat der stat to Revel, dat ik juwen vrentliken bref wol vorstan hebbe, den gi mi senden bi Peter Nigelson, minem knechte. Des wetet, dat gi de liggende grunt und upstande erve hebben in juwer stat und in juwen rechte, und gi de huslude wisseden ut den erfven, und de erve worden gekrenket. Dar umme so holde ik mi an ju, und noch bidde ik ju vrentliken, dat gi also vligen, dat mi min gelt werde, dat ik Vulfert hebbe gedan to trower hant up neine rente edder woker. Ok wette gi wol, do ik Henrik Bik to ju ersten sende umme dat sulve werf, wat ju Gerd van der Beke do solves segede. Item ik en begere anders nicht dan min egen; mach mi dat nicht weder varen, so si dat Gode geklaget Item so danke ik ju vrentliken vor juwe gunste, de gi bewisseden Henrik Bik und Peter Nigelson, minen knechten; dat wil ik gerren vor deinen to allen tiden. Gescreven vridages to pinxten, meo sub sigillo. Her Magnus Diekn capitaneus Alandie. Adress: Discretis viris ac honestis proconsulibus et consulibus Revalie, amicis suis in Christo dilectis, porrigetur cedula presens. |
|||
1318 | 1410 | Viborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Erwerdigen grut und wes ik gudes vormach. Leve here, here voget, ju si to wetende also umme den bref, den gi her Turder sanden, den hebbe ik em vort na geschicket, wente he nu to desser tiit nicht to hus en is, und he is getogen to deme koninge, und ik vormode nu siner nicht weder tuschen diit und sancta Johannes dage, men ik hopes to Gode, up de tiit is he jo wiisliken to Wiiborch weder. Item so si ju to wetende, dat her Turder mi to unboden heeft, dat dar volk in der see is van allen landen to hope vorgadert und menen den vrede to breken, den gi und wi mit den Russen bunden hebben. Wes gi dar van vornemen oft vreschen, des bidde ik ju, dat gi mi dat umbeden willen, des geliken wil ik gerne weder. God almechtich beware ju gesunt to langer tiit, und wes ik weit dat ju leef is, dat do ik gerne. Gescreven to Wiiborch des middewekens vor pinxstedage. Cristeyerne Nickelssoen, ridder. Adress: Deme erwerdigen heren vogede to der Narwe mit werdicheit sal dese bref. |
|
1319 | 1403 | 1408 | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Vruntlike grote to vorn vnde wes ik gudes vormach al wege to iuwer behegelicheit. Wetet, leuen vrunde, dat my tidinge quemen van Wiborg in der geuynge dessen breues, dat dar volk in der see is van allen landen to hope vorgaddert vnde menet den vrede to brekene, den de Sweden vnde de meister myt den Russen vorbunden hebben. Hir vme moge gi iuwe vrunde dar vor warnen laten, off se in de Nu eder anders war willen, dat se vnbeschadet bliuen. In Gode bliuet gesund to langer tit. Geschreuen des vridages vor pinkesten. Voget tor Narwe. Adress: Den erwordigen, vorsichtigen mannen borgermeistern vnde rade der stad to Reuele sall desse breff sunder alle sumen. |
||
1320 | 1410 | Novgorod | Venäjä | saksa | Kaupungit, Kirjeet | ||
1321 | 1410 | Runa | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Alla the thettæ breeff høræ ælle see læsæ, helsar jak Laurens Niclisson æwerdelikæ met waro herræ. Gør iak thet allom witherliket oc kwnnokth oc kænnes thet oppennbara met thennæ mina nærwarende opna breffue, thet iac giwit haver mina kæræ hustrv, Jngeborgh, her Clavus Flæmingx dotther, til heder oc hindisdax gawor, som man ath andra nampne kallar marghongawer, thettæ mith goz, som man kallar Wthhamar, swa som nu sætagaardh ær, ther mædh swa myklæ besatta iordh, som iac hænne fyller op x marck landboiordh j korngilla jordh oc godha laghæ. Oc binder jac mic ther til thennæ gozzen op ad fyllæ jnnan dagh oc aar. Oc vaare thet swa, ad hænnæ naghadh aaffginga aff thennæ fornæmpd gozom, tha skal iac oc wil hænnæ thøm opfylla j swa godho laghæ. Thettæ hawer iak gordh met wina oc frændræ raadhe oc samtykkio met swa forskælom oc allom landzlaghom oc fastom, som laghen tilsæghiæ ad an oss Gudh barn oc borne arffwa, tha skal thænnæ fornempd marghong[a]wor æffter oss dödhæ wara barne rættæ mødhernæ oc ey fædhernæ. Kan thet oc swa hændæ ad Gudh wil ad wi barnlös adskilioms oc aaff thennæ werdhenæ lidhom, tha skulu thennæ fornæmpd goz oc marghongawa thøm oc hwilka waaro, som æffterliwer, til høra oc … bliwa wthan alth hindher æller atalan the andra slæktenæ æller inaghar anars mansz, hwo the hælsth kwno wara. [Thetta lowar] iak Laurens Niclisson for wthan alth arkth met mino forlowarom swa som ærw wælbornæ mæn her Boo Diwræ ……. stadøkth oc fasth ad haldha, som forre ær sakth; oc bidher iak thøm ther wm ad the hængiæ theras [ingcigle] met mino fore thettæ breff. Till mera wisso oc fasta withnesbordh, tha wara thennæ fastæ eller marghongowa, swa ….. som hær æffter nämnes, som ære Magnus Diækn, som Kastelholm haffde jnne, oc Twe Niclisson, hærræ[ds]hof[dinge i] Piæk[is hære]dhe, Rodtker Inngasson, Marten Habramsson, Hannus Kopesson, Jones Olafson, Niclis Olafson, Jacop Matisson, Olaff Fløgh …… a i Abo, Mikkæl Martinsson, Anders Skrædær af Kimito. Oc bider iak thennæ ærlika mæn ad hængiæ …… withnesbordh met minom føre thette breff, som giwidh oc scriwidh ær arom æffter Guz bordh fiorthonhundredhe opa …… [aaret], månadaghin æffter hælghiæ likama dagh, j Rwno [gardh?]. |
|
1322 | 1403 | 1408 | Åbo | Suomi | latina | Piispat, Kirjeet | Bero, diuina miseracione episcopus Aboensis, amicabili in Domino salute sinceriter premissa cum nostre recommendacionis caritate. Within, ærlike mæn ok ware godhe winir, ath min herræ konunghen hafwer os vmbudhit ok til scrifwit at nokot folk hafwer sik sampnat aff nokrom landhom ok mena wilia fara in i Nyn ok gøra Rydzomen skada, vm the kunno i thera framfæærdh vpa war skadha, som byggiom i thessom landom ok i thera ather færdh mena tho einghan spara, vm thet kan thøm lykkas, huilkit Gudh forbiudhe. Thetta sama hafwer os ok til scriwit her Tordh Bonde af Stocholme. Ty bidhiom wi idher ok radhum ati lathin her vm taka wara ok gørin her widher thet bætzta. Thet ær eigh langho at een hoop war sedher her i skæren af thøm, ok at godhe mæn thet wiste swa ok Rydzene at thet skeer vtan rikesens manna i Swerike withu ok wilia, os hopas ok at thet ær einghom godhom mannom mædher vtan mothe. Gudh wari meth idher ok biudhin ytherlika til os. Scriptum Abo dominica infra octauam corporis Domini, sub nostro secreto. Adress: Famosis viris ac circumspectis dominis proconsulibus et consulibus ciuitatis Revaliensis, nobis in Cristo sinceris, presens detur. |
1323 | 1410 | Gaeta | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1324 | 1410 | Sund | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Thet scal allom mannom vitherligit wara, som thetta breff høre eller see ath wj Gudløgh Pedersdotter och Olaffuer Eleffson kennomps openbarliga met tesso woro opne breffue oss haffua vnt oc vplathet met wilia och berodhna modhe j rettho køpe alt wort godz j Biornaby, som ær eth halfft bool iordh och nyo markskatta, met aker och ængh oc allom tillaghum, j woto och torro, engo vndan tagno, vtan allo tilskildo, som thy godze aff aller hauer tilligat, ærligom manne her Jønis Anundzson, kanocke j Abo, fore hundradhe marker, fæmtyo marker oc iɉ mark redho peninghe, huilkit godz wj affhendom oss och worom arffuom oc swa worom androm venom oc frendom, huilka helzt the kunno wara, oc hemullom ok tilieghnom thet sama wort godz i Biornaby them fornempda her Jønis Anundzson, canocke j Abo, oc hans arffuom tiil æuerdelige ægho, met rettha oc lagliga skøtningh wiidh Sunda kirkio, met tolff fasta oc trættonde forskælaman, tesse som hær epter nempnas, som ær Oleff Ketilsson j Trænwik. Swen ij Læpwik, Holuidh Mognusson, Mattis Jønisson, Heming Kogh, Peder a Bærgh, Nicles j Bøle, Bent Vigolffson, Staffan Holmasson, Olaff Finwidzson, Thore Hertoghe och Peder Mattis[son]; trættonde forskælaman Larens Olaffson, lansdomare. Tiil mere wisse oc vitnisbyrdh tho bedis jak Oleff Eleffson a myna modhers wegna oc myna hederliga manna jncigle, som ær Magnus Diekn, høuidzman j Alande, och Larens Olaffson, domare ther sama stadz, ath hengia fore thetta breff met myne jncigle. Datum et actum apud ecclesiam Sunda anno Domini millesimo quadringentesimo decimo, dominica 3:a post trinitatis. |
|
1325 | 1410 | saksa | Kaupungit, Kirjeet | ||||
1326 | 1403 | 1408 | Tallinn | Viro | saksa | Kaupungit, Kirjeet | Vnsen vrentliken ghrot tho vorne ghescreuen vnd wat wij gudes vermogen. Erwerdige, leue, besunderge vront, iuwer erbarcheit beghere wij to wetene wu dat vns vnse erwerdige in Gode vader vnd here bysschop to Aeboe vnd ok her Thomas van Vytzen, houetman tho Raesborch, tho ghescreuen vnd ghewarnet hebben, wu dat dar ene rote van volke tho der Nuwe wart henne sij vnd se bevruchten zijk wu dat se vppe der weder reyze nymande sparen ene solen. Hijr vmme so bidde wij iuwe leue mit gantzeme vlyte begherende, dat gij wol don vnd syn dar mit iuwer vorzichticheit vnd macht vore, dat de copman des nicht beschediget ene werde, iw so leyffliken hijr ane to bewysende alse wij des gantze ghetruwe to iv hebben vnd gherne thegen iuwe leue vordenen willen war wij moghen. Hijr mede zijt Gode beuolen. Ghescreuen vnder vnseme secrete des sundages negest vor Johannis baptiste. Borgermester vnd rad der stad Reuale. Adress: Deme erzamen, lovezamen manne houetmanne to Wyborch, vnsem besundergen leuen vronde, kome dusse breff mit werdicheit. |
1327 | 1410 | Åbo | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | For allom them, som thettæ breff höræ eller see, bekennomps wj Walborgh ok Gertrud, systhræ, Olaffs dötthre aff Ethola, met thesso waro öpno brefue swa fore epterkomandom som nw nærwarandhom os hafwa met wilia ok beradhno modhe salth biskedelikom manne Niclis Tauest allan war æghodeel ok rætheet jnnan Parikalaby, liggende i Lampis sokn, swasom wi ærfdhom epter hustrv Lucia i Parikala, met akrom ok ænghiom, skoghom ok fiskewatnom, nær bynom ok fiærre, i wato ok i torro, næmpdo ok onæmpdo, met allom tillaghom, som ther til aff aldher ligath hafwa, enghom vndan taknom, fore twa marker ok tighw epter redha pænniga tholikit mynt, som nw i Abo gaar, huilka pænnigha han hafuer os wel betalat epter warom eghnom wilia til fulle nöghia; ok fore thy afhændom wi alt thet forn:de ærfdha godzet epter hustrv Lucia i Parikala vndan os ok warom arfwm ok eghnom, vplathom ok hemolom vndher forn:de Niclis Tauest ok hans arfwm thil æuerdhelika ægho. Thil thesses brefs mera visso ok witnisbördh bidhiom wi biskedelika mæn Laurens Radh, wan magh, ok Iönis Ingonen, bymæn i Abo, at the hænghia thera jncigle fore thættæ breff, mædhan wi sielff eyg incigle hafwm. Scriptum Abo anno Domini m°cd°decimo, sabbato ante festum natiuitatis beati Iohannis baptiste. |
|
1328 | 1410 | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | Jak Clauus Fleming, lagman j Østerland, gør vitherligit, at arom epter Gudz byrdh mcd pa thet tiende aaret, om sancti Johannis baptiste affthon, komo fore mik hederli(n)gin herre, mester Jønis Ølintw, kir[ke]herre j Abo, Karl j Vermæsmækj, Bent j Paymala, Andris Rodzelaynen, Partha oc Andris Kølenærj oc wore bekende for mik, at woreffrv altare j Abo hauer j Vermesmækj først en tridigung offuer allan Vermesmækiby j then aakren moth aaen ligger, swa som æra viij stenger, och ther til fik woreffrv altare aff Andris Rodzelaynen iij stenger j hwario teegh, vtan two halffua teegha, som æra aff otto stenger, och the andra tegarne the ære alle aff elloffwe stenger; och wore the bekende, at Partha hauer j sama aakren ij stenger, them han fik aff Visthe, och iij stenger, them han fik aff Rodzelaynen; oc sagde the at Karl skulde haffua ther viid viɉ stangh; och kunde the ey wel gøra redha ther fore, om han haffde foeth nogot ther vtøffuer met jordh skipthe, huilkit the her næst ransaka oc bewisa skulde. J then andra, som the moth Kadrial haffua, sagde the sig jngin trætha haffua, vtan wore bekendh, at Woreffrv haffuer ther vij teegha, huar thera vtoff ottho alna, ffor vtan Hammar skipthe, och en deel j eth qwerne rwm. Karl hauer och ther vij teegha, hwar thera aff iiij alna, swa at Woreffrv och Karl haffua tiil samans ij tegha j huario teegh. Och Karl haffuer loffuat syn deel sælia for:de mester Jønis. Oc wore the bekende at skoghen och fæbethet haffua the til samans, Vermesmækj boana och Kadrial boana. Tiil mere wisso etc:a. |
|||
1329 | 1410 | ruotsi | Kirkolliset, yleiset, Asiakirjat | Allom thöm thetta breff höræ see æller læsæ, skal thet witterliighet wara, ath iach Clauus Stephani, kirkioprester i Halko, kænnes mik haffua gjorth et iordhabythe met Andrisæ Hæppenin swa medh skæl, ath iach sæther honon (!) eth godz i Kædrauore, som hawer ligat vnder prestens bordh i Halko, fore eth godz, som hetter Rettesmæki. Thet forscreffne bythe haffuer iak rættelika och lagligha met honom giorth met bæggiæs waræs godhwilia ok samtykkio vppenbarligha a sokna stæmno. Fore thy tha affhændher iak mik ok allom minon (!) æpterkomandom vndan prestens bordh i Halko thet for:da godz Kædrauore met allom til laghom nær ok fiærræ, aker ok ængh, skogh ok hiordha mark, j watho ok j torro, engo vndantakno, och hemuldar jak fornemdo Andresæ Hæppenin hanom ok hans arfuon (!) til æwærdeligha ægho vtan allo atherkallan met rætto ok lagligha skothningh ok forskjælan skiötnighamæn Niclis Potunen, Niclis Domare, Laurens i Kædræuore, Pædher Staffansson, Magnus Paiw, Karl Larensson, Magnus Kaynnonen, Niclis Skalghe, Pæder i Maiala, Olaff Ladhdhonen, Jones Staffansson och Pedher Litthenen, fforskiælamæn Hakin Frille, Oleff Mattesson, Jacob Pædhersson, Clemet i Halko och Jönis Michelsson. Til mera wisso och stadhughana stadhfestilse bedes jak, Clauus Stephani förscreffne, hederligha manna incigla Hakons Frilla, hæridzhöfdingha j Sudherfina Oloff Mattisson i Halko ok Iacob Pædhersson hængiæs fore thetta breff med mino æghno, som scriffuat ær areno epther Gudz byrdh m cd°x°, vppa sancti Johannis baptiste afton. |
|||
1330 | 1410 | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | Thet see allom mannom witterligit, som thetta bref höra eller se, at thå som iag Bength Lydickasson hölth härats tingh i Sagå sochn i Martin Abramson[s], Rotker Jngeson[s] och Jons Diekens närwaro, tå kärdhe Pedher Tilkusson til Peder Grip om Ossmalax näss, så ath Peder Grip hindradhe Peder Tilkusson i thetta for:da näseth, så sedhan åth landssynen hadhe synth näseth thil Peder Tilkusson som förr, hwilket tesse 12 i nämden såto: Åtte Timbersmän, Kauole, Michel Ruskala, Susse Nittmagh, Magug (= Magnus) i Forssen, Anais Wato, Thomas i Thomasböle, Jeppert i Tyngböle, Nils Halstelax, Peder Pihl, Peder Gullesson och Martin Skinnar, wittnade och effter sworo, ath en lands syn hade rätsliga synth thet forb:da Ossmalax näs Pether Tilkasson til frå Pedher Grip och Susse Grip, och xij män hafde förra dömpth Pedher Tilkusson näset til; ty dömde iag aff Pedher Grjp iij march för dombråth och näset Pedher Tilkusson stadugth och fasth til. Datum anno Domini 1410, feria qvarta post apostolorum Petri et Pauli, mäo (!) sub sigillo ad dorsom (!) presentibus impresso. |
|||
1331 | 1403 | 1408 | Ingå | Suomi | ruotsi | Paikallishallinto, Kirjeet | Amicabili in Domino semper salute premissa. Within godhe wener borgamestere och radmæn j Ræffla, ath thenne brefförare, Thomas Marthinson, haffuer warith fore mik met siin withne, som ær Biorn Olafson och Iönis Hakonson, och kendis fore eeth sath tingh, ath Lasse skrædare, som dödher bleff j Reffla, haffde xviij mark Riiska aa hans weghna, som hans pæningha waro, for hwilkit iak bedher alle godhe mæn thet j for Gudz sculdh honom beholpelighe waren, hwar han ær rætther wth jnnan, hwilket iak gærna forsculda wil. Gud ware met idher. Scriptum Ingha tercia feria ante festum beate Marie Magdalene, meo sub sigillo. Her Thomas van Wiitzen, militis (!). Adress: Nobilibus viris ac discretis borgamestere och radmæn jn Ræffla cartula hec presentetur. |
1332 | 1403 | 1408 | Raseborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Vruntlike grote und wes ik gudes vormach to juwer werdicheit vorscreven. Leven heren und sunderliken vrunde. Willet weten, dat to wintere, also nu was, blef hir under Nylande en schip mit heilischem heringe, also gi wol vornomen hebben. Des quam de schipper to mi und beclagede sik sines schaden vor mi und berichte mi umme dat schip. Des vragede ik ene, wer he kunde redden dat gut. Do antworde he mi, he kunde des nene wiis geredden. Des vragede ik ene, wer he vormochte volk dar to hurende, de dat gut mochten redden. Des antworde he mi, he kunde dar nicht mit alle to doen, und gaf dat gut slichtes over. Hiir weren over mines heren hovetlude her Claus Fleming, richter over Oesterland, Waldemar Deken, hovetman to Thovesten, und mer dan xl anderer guden lude. Des leet ik dat gut bergen, also vele also ik des bergen kunde, und sende dat gut an de erbaren lude, den dat to gescreven was, umme guder naburschop willen, wente mit mines heren rechte mochte ik dat gut wol beholden hebben. Nu is mi to wetene geworden, wo dat de ergescreven schipper heft vor ju gewesen und heft gesecht, ik wolde eme nicht gunnen dat erbenomede gut to reddende und hadde den buren vorboden, dat se eme nicht helpen solden dat gut to redden. Dat heft he mi to unrechte over secht, und wil ene des overtugen mit den erbenomden heren Clause Fleming und Woldemare und mit vele andern guden luden, dat desse dink so sin alse ik ju hir in dessem breve schreven, und secht he anders, dat secht unrecht. Anders nicht, sunder Got beware ju gesunt, und bedet to mi alse to juwen vrunde. Gescreven to Rasaborch des donredages na sunte Jacobus dage, under minem ingesegele. Thomas van Vitzen, ritter. Adress: Den erbaren heren borgermestere und rat der stat to Revele sal desse bref. |
1333 | 1410 | Yksityiset, Asiakirjat | |||||
1334 | 1412 | saksa | Kaupungit, Kirjeet | Obsequiosam in singulis beneplacitis voluntatem cum salute premissa. Leven heren und sunderges vrunde. Juwe erbarcheit wil weten, dat wi hemliken van guden vrunden vornomen hebben, dat Magnus Deken, de voget in Alande, was sik hoge beklaget und moget, dat em sin gelt nicht wedder werden kan, dat he bi Wulfart Rosendale, guder dechtnisse, in geset hadde in reden penningen up guden loven, und menet dar wat umme to donde umme sines geldes willen, kan id em vallen, also uns berichtet is van vrunden. Hir umme, leven heren und vrundes, pruvet hir dat beste ud, dat gi edder de juwe dar nicht umme beschadet werden, und nemet dat vor nenen unwillen, dat we ju dit to scriven, went wi dat don umme dat beste, dat wi node juwen schaden wolden weten. Hir mede bedet to uns. Scriptum die beati Augustini. Proconsules Aboenses, vestri humiles. Adress: Prudentibus viris et discretis dominis proconsulibus civitatis Revaliensis, amicis nostris predilectis, hec littera presentetur. |
|||
1335 | 1410 | saksa | Yksityiset, Kirjeet | Salutem in Domino perpetuam et quantum reuerencie est et honoris. Erwerdighen, leuen, besundergen vrunde. Ik bydde iuwe erbarcheyt, dat gy wol willen doen vmme mynes vordenst willen vnde siit my behulpelich, dat my mochte myn ghelt werden, dat my schuldich blef Henrich Seuensterne, also viij marc Rigisk vnde xiiij ore Reuelsk, de ik em mede dede, dat he my solde bringhen j last roggen. Jtem bydde ik besunder her Johan Stoltevot, dat he iw dat werf berichte, wente et em wol witlik is. Doet hiir, leuen heren vnde vrunde, by also myn trost to iw steyt, welt dat vordenen wil thegen iv myt allem ghude. Syt gode beuolen to ewyghen tyden. Gescreven des fridages na sunte Matheus daghe. By my Jones Roed borgher to Abo. Adress: Den ersamen, vorzictighen mannen heren borgermestern vnde ratmannen to Reual littera detur hec humiliter. |
|||
1336 | 1410 | Kuninkaalliset, Asiakirjat | |||||
1337 | 1410 | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Erwerdigen grot to voren geschreven. Willet weten, erbaren lude, borgermeister und rat to Revel, dat desse iegenwardige brefwiser Mangenus Schroder heft mi bericht, dat iuwer medeburger ein em wat schuldich is van redeliker schult. Hir umme bidde ik iu, dat gi wol don und helpen em, dar he recht an is; dat wil ik gerne tegen iu vorschulden. Hir mede blivet in Gode und to mi to bedende. Gescreven des dinxdages na sente Johans evangelisten dach, under minem ingesegel. Bi mi Tordo Bunde Rorikesson, ridder. Adress: An de erbaren lude borgermeister und rat to Revel kome desse bref mit werdicheit. |
|||
1338 | 1410 | saksa | Kaupungit, Asiakirjat | Jtem mcd(c)vii jar, do gegendet umme sunte Jacobes dage ut, dat de Russen to Nouwerden eyns worden, dat se nyn solt kopen en wolden to Nowerden et en wer to Nowerden gewegen. Des wort de Dudesche kopman do weder eyns, dat nyn Dutsche solde solt vorkopen anders dan na older wonheyt, [by] vorluste des gudes und by x marken. Des so quam Berent van Velen und kopslage[de] tegen dyt vorgescreven bot; also nam eme de kopman dat gud. Do bat he den kopman, dat se ene benaden; also gaf eme de kopman de x mark to und gaf eme i quarter trogenisse to syr teringe; also vor he ut unde vor to Wyborch. Darna quam he to Lubeke und drowede dem gemeynen Nowerdeschen kopmanne und segede, se hedden eme sin gud genomen, he wolde en dat er wedernemen. Hirup so drengede ene de kopman in de hechte. Underdes so quam Lambert van Velen vor den raed to Revele unde bat deme rade, dat se wol deden umme Godes willen und umme synes vordenstes willen unde geven eme eynen bedebref an den raed to Lubeke. Dyt schach umme syr bede willen, umme dre guder lude bede willen, de he met syk hadde, dat eme eyn bedebreff wort an den raed to Lubeke. Also sach dat der raed und de kopman to Lubeke over umme bede willen der van Revele, unde he dede der bede und se leten ene ut. Hir enboven quam Lambert und beklage[de] syc hyr vor den kunder to Revele …. |
|||
1339 | 1410 | Siggby | Suomi | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | För allom them dande mannom thetta mitt breff hendher förekomma kennis iagh Bengt Mårthensson, lagman i Suudrafinne lagsagu, anno Domini millesimo quadri[n]gentesimo decimo, tå iag lagmans ting hölt medh allmogen aff Thenala sockn i Siggeby å wälbördig swens närwarandes Ianacke Hampnos, fogde på Rassborg, och Iöns doomare, häredzdom i wärie haffuandes, kom för rätta å satte tinge wälbördig suen Såna Sånassons på Heinelax medh ett gammalt frelssis breff, som konung Birgir hadhe gifwet Wåldemar Ille frelsse opå Kaihesniemiböle, som ligger för tuo skattmarker, och kårdt (= kärde) Såna fult wålle til Melsserboa och Gropböle på sudra sijdhan i Karffusarhe(1), och på Rondboa wålde på nårra sijdon, som honnom skeedt war, medan han öffwermagi och vthlendis warit hadhe; och sköte iag thet till the 12 i nempden såto, som är Iop Dieken, Perr Ribbingh, Gorder Gaffuell, Gunnar i Gunnerby, Perr Witzhaffdom, Stoorbiörn i Högböle, Håkon Höck, Simon Kelska, Gudmundh i Kägra, Vinnunder i Vinnundböle, Staffan i Barka och Erick i Koosijerff, och thesse haffue warit Sånas synemän, som them emillan synt hafua, Iop i Kulla, Iohan ibidem, Erich i Karsby, Sigfredh i Daall, Iöns i Finby, Lasse ibidem, Iöns i Ersby, Peer i Degergården, Hans i Kretarby, Hans i Krokby, Matz i Wijck, Erich i Höltto. Tesse twenne tolffter granneligen ransakadhe, witnade och effter swordh att så i sanning war om Sånas käremåll och bodo sigh så Gudh och alla helga doma och sankte Erik konnungh tillhielpa, som till them frelssis boolet hafuer legat 16 stenger å sudra sijdan Melssarom och Gröpböle tillhopa skatte iord otto stenger å engen in i åkren, och på nårra sijdon hafuer warit af åldrom höffdom till then frelssis boolet 14 stenger, till engen till Martnes ladubacka brincken och samfelt mulabete med Rondeboar in till Lempobärg grindh, så i wassom och werkom och skogen och skiulom, i wåto och torrå, alzinge vndantagno, som til thet frelssis boolet aff åldrom tillegat hafuer, ther alle synemän wåre fasta åth, medh suornom eedom. Och komo fram tuo suorne witne till thenne tuenne tolfter, som är Ingemar i Kegra och Last (!)(2) i Golede, the ther med suorna eedhe witnade och sadhe sig minnas, att ther satt landboar opå förra än Kuorer och Wänder giorde thet i öde, undantagandes thet skogz spieldh emillan strömen och måsan innan fijre råår liggiandes, thet aff åldren häfdom till Hedenkulla legat hafuer. Och effter ingen emot migh eller nempden för konnungz frelssis breffz skuldh wädia wille, ty dömde iagh Såna sitt frelsse quit och frijt niuta, bruka och behålla opå sudra och nårra sijdon och åther allan sijn skada aff Melsarom och Gröpbööle och tuo män i Rondeby saack till 40 mark för wälle. Thes till yttermera wisse att så i sanningen är lather iag witterligen hengit mitt insigle medh Ianacke Hampmos och Ions Domarens här vnder. Datum ut supra. I andra kopian: (1) Karffuesarhe (2) Lasst |
|
1340 | 1410 | Virmo | Suomi | latina | Kirkolliset, yleiset, Muut | Inventarium in parochia Wirmo a:o salutis MCCLX (= mcdx?). In plantationem præposituræ Remari Gislonis præpositus Aboensis primus cum Sigismundo Johannis, canonico ibidem, et Remigius Gislonis, canonicus Holmiensis, ac magister Magnus Woldemari, canonicus Upsalensis, ac magister Nicolaus Carhu, præpositus ruralis in parochia Wirmå, cum tutoribus ecclesiæ, Olof Hansson Parda, Olof Cläwen poica, et assessores similiter indixerunt, Simon Andersson Lemskallio (= Liuskallio), Henrich Jönsson Wallais etc., etc., etc. |
|
1341 | 1410 | venaja | Historiateokset/tapahtumakoosteet/narratiivit | År 1410 … började Novgoroderna nyttja i handel sig emellan Lübska pfennige, Lithaviska groschen och tyska (= svenska) örtugar; men kunerna afskaffades. |
|||
1342 | 1410 | Finström | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Thet skal allom mannom vitherliket vara, som thetta breff see, høra eller læsæ, at jak Olaff Fynuedzson bekænnes vpenbara met tesso myno opno breffue mik haffua solth ok oplathet met willia och beradno modhe i rætto køpe halff fiortondhe alen jord j Parghase soken lighiandes j Michielsholm, met aker ok eengh och allom tillaghum, j votho och i torro, engo vndhan tagno, vthan allo tilskildo, som thy godze aff alder tillighat hawer, hederlikom manne och wælbwrnom Magnus Diækn, fogotha pa Casthalaholm, for sæxtighi marc oc sæx øre redhe pæninghæ oc v marc fore hwsen och iiij mark før redhe pæninghæ, som han mik giffwit haffwer øffwer allan rækenskap. Alin aff the jordene loth jac honom før halff fæmthe marc pæningha; thet gør alth øffwer hwod lx marc oc ix mark ok vj øre pæningha. Thy affhander jak Olaff Fynuidzson mik thet førscreffna godz oc mynom arwom oc mynom androm venom oc frændom, hwilke hælsth the kwnno vara, oc hemmollar oc tiilegnar thet sama mit godz j Michiælsholmæ them fore Magnus Diækn ok hans arffwom tiil æwerdeligho ægho, met rætto ok laglika skø[t]ningh veeder Fynnestrøms kirkio, met xij fæstho ok xiij forskælæman, thesso, som hær æffther næmnæs, som ær Jacop Pæderson, Magnus Torsson, Jønss Torkiillsson, Olaff Olaffson, Olaff Ærlandzson, Olaff Damma, Jøns Stalwægh, Pawal Brwdhamagh, Nicles Torkilsson, Larens Langh, Biørn Stwt ok Pæder j Bøle; trættandhe forskalman Larens Olaffson, landzens domare. Tiill thessens breffs mera visso ok vithnissbyrd tha bedhas (!) jak, for:de Olaff Fynuidzson, ærlix mandz incigle, herre Hinza, kirkioherre j Fynnestrøme, Olaff Andrissons, Jøns Torkilssons och Larens Olaffssons. |
|
1343 | 1403 | 1408 | Raseborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Werdige grote vorscreven. Wetet, leven heren und vrundes, also gi mi to somere to screven umme dat erve, dat Kerstan Panthelitze verpandet hadde her Johanne Lören, des hebbe ik des vorbenomeden Kerstans vrouwe und erven vor mi gehat, und hebbe se de sake vorstan laten, und se hebben mi gesacht, dat se dat gerne seen, dat de erbenomde her Johan dat vorscreven erve vorkope, und soke sine penninge dar ane. Se gunnen des nemande lever danne eme. Anders nicht to desser tiit sunder Got beware ju gesunt. Gescreven to Rasaborch am nienjares dage. Thomas van Vitzen, ritter. Adress: Den erbaren heren borgermestere [und] radlude der stat to Revele sal desse bref*. |
1344 | 1411 | Helsingborg | Ruotsi | ruotsi | Kuninkaalliset, Asiakirjat | Vi Eric, met Gudz nadh Danmarks, Sweriges, Norgis, Vendis ok Gøthe konungh ok hertugh j Pomaren, helsa alla the ther biggia oc boo vnder ten landsræt war naadh haffuer skipat j Abo, ok kungore, at wi haffua fulla makth giffuit war æmbitzman Claws Lydekeson, fogde pa Abo, at giffua, skipa oc skipta war almenninghia, hwar the heltz liggia, ther nytiande ære til ager oc engh the byggien[di]s mæn them vidher tarffwa til kronanne skat, j swa matte, at tesse for:da almen[nin]ghia forornæ (!) æghiande sculu af tessæ almeninghia til fornæ swa mikit beholda, som tolff bolfasta men sægia at the kunno sich aff bierghæ. Oc met thetta wart [breff] stadfæste vi alle the breff ther war æmbetisman Clauus Lydikkesons incigle fore henger vpa alla tessa for:da almeninghia, i hwat læn the helst kunno liggia vnder Abo landzræt. Datum jn castro Helsingborgh anno Dominj mcd vndecimo, die beatj Marcellj pape et martiris, nostro sub secreto. |
|
1345 | 1411 | Åbo | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Thet see allom witerligit etc:a, ath jach Jonis Bleke kennis met thesso myna opno breffue mik haffua wnth och wplatit beskedelighom manne Jnge Hynoson, borgare j Abo, ena engh, ther kallas Litzla Coromækj ængh, min andeell fore x mark peninga, Refflissen fore v peninga, huilkæ peninga summa for:de Jnge mik betalad haffuer, swa ath jak loter honum lydoghan ok losan for the peninga summa j alla motto. Fore then skull tha affhender jach the for:de Litzlæ Coromæki ængh vndhan mik ok mynom arffuom, ok tileghnar jach henne for:de Jnghe Hynæson ok hans arffuom til æwinnelica ægo, met thenne tolff fastom (vtz in littera). Forskælamen war Benkt Michilson, som herædzhøffdinge war aa ærligx manz wegna Benkt Lydiksons. Tiil mere wisso bider jach godæ manna jncigle, Benktz Michilsons ok Gunnarss Trulle, ath hengia for thetta breff. Datum Abo anno Dominj mcdxj, ipso die conuersionis sancti Paulj apostoli, etc:a. |
|
1346 | 1411 | Åbo | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Ffore allom them som thetta breff høre eller see kennomps wj Mattis j Koskenwrme och Jop j Koskenwrme met tesso wore opne breffue, swa fore epterkomandom som nw nærwarandom, at wi haffuom met wilia och berodhno modhe salt beskedeligom manne, Nilis Widzeerinen eth ødhis godz j Patis, som kallas Talola, lighiande j Worffrv soken, met allom tillaghom, som ther tiil lighia, engho vndan taghno, ffore two øre mynne æn vij marker epter redha peninga, huilka peninga han hauer oss bittalat tiil tacka och fulla nøija epter worum eghna wilia. Och fore thy affhændom wi for:de Talola godz vndan oss och worom arffwom och tileghnom Niles Vidzerinen oc hans arffwom tiil æuerdelige æghe, huilkit for:de godz wi haffuom honom skøth oc skælath epter landz laghom met tesse tolff skøtninga mannom, som ærw Niles Kyrwlaynen, Jacop Mæghenpæsca, Peder aff Orela, Henric Waldemari, Mickil Lololaynen, Michil Pijpare, Niles næmpdeman, Mickil Halicko, Mickil Lighonen, Andris aff Kæriala, Magnus Haliis oc Oleff Aroy; forskæla man Peder Tekka. Tiil tesses breffs mere wisso och vitnisbørdh bedhiom wi hederliken man herre Herman Frowinsson, canoch j Abo oc kirkeherre i Woreffrv soken, at han henger syt jncigle fore thetta breff. Scriptum Abo anno mcdxi, dominica Reminiscere. |
|
1347 | 1411 | venaja | Historiateokset/tapahtumakoosteet/narratiivit | År 1411. Kommo Svearne med krig och intogo Novgorodska dotterstaden Tiversk. Och när Novgoroderna fingo höra det, ryckte de oförtöfvadt, endast tre dagar efter erhållen underrättelse, emot Svearne med furst Semeon Olgerdovitsch, och komna till svenska landet härjade de och uppbrände deras byar, nedhöggo många Svear och grepo andra, och vid Viborgs stad intogo och uppbrände de förstaden (utanverket?) den 26 mars på ärkeängeln Gabriels fest, och anlände till Novgorod med många fångar. Och vojevoderna vid Novgorodska trupperna voro (13 namn). Och Tyskarne dödade endast en enda Novgorodsbo vid Viborg, Paul från Nutnaja gatan. |
|||
1348 | 1411 | Tavastehus | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Thet ware allom witherlighit oc kunnokt, som thettæ breff höræ eller se, at jak Marten Diegn oc myn husfrw, Cristin, kennomps met thesso waro opno breffue oss met bæggiæs wara ja oc godhom wilia oc met frændhæ raadh oc sampthykt hafuæ giort mædh beskedelighom manne, warom godha wen, Niclis Tauest eth witherlighit oc skællighit jordha skipthe j swa matho, at wi hafwom honom wnt oc vplatit allan waan æghæ deel j Porkola oc swa allan thæn æghæ deel Olaff Flögh ther athe epther sin fadher, met hws, jordh, aker, ængh, skoghom, fiskewatnom, qwærnom, qwærnastadhom, nær by oc fiærre, j wato oc torro, eingho wndantagno, næmpdo eller onæmpdo, som thy godze oc jordh aff aldher tillighat hafuer oc nw tilhöræ kan. Ther a mooth vppantwardadhe oss Niclis Tauest sith fædherne swa mykit han j Melola by atte, liggiændhe j Hattala sokn, met allo thy the tilhörir nær oc fiærre, eingho vndantagno, oc gaff oss ther til tio marc swenska pæninger swa dana mynt, at vj marc swænske göræ ena lödhogho; hwilkit godz oc pæninger wi hafwm fulleligha vntffangit oc anamat allaledhis epter warom egnom wilia til nöghiæ. Thy affhændom wi oss oc warom arffwom for:da van ægho deel j Porkala, tilegnom honom oc hemult görom Niclis Tauest oc hans arffwm til æwerdheligha ægho, swa at han oc hans arffwa magho thessa godze styra, radha, skipta, gifua oc allom lundhom sik til godho wænda som them bæzst thækkis, ohindhradha oc oqwalde ffor oss oc warom arffwm oc ffor hwariom manne a waro wægnæ epther thenne tiidh, dagh oc stundh. Hændhe thet oc swa, som Gud fforbyudhe, ath thetta godz ffor:da, noghot eller alt, Niclis eller hans arffwm affginghe met lagh eller doom, tilbindhom wi oss oc wara arffwa honom eller hans arffwm swa got godz widherlæggiæ j swa godho læghe oc ssom swa mykit arlighit affgiæld affgaar, jnnan vj vikur næst epter komande æræ, widher wara godha troo oc sannend, vtan alt arght; oc gifwom wi hæredzhöfdhinghenom fulla makt oc waldh thættæ godz for:da fastffara, nar Niclis Tauest eller hans wissa budh ther ffasto a bedhis. Til mero wisso oc witnisbyrdh bedhomps wi ærligx mandz incigle her Niclis Olafsons, oc ther til thesso godho manna Haquon Knutzsons oc Waldemar Diegns met waro egno ffor thætta breff. Scriffuit wppa Tauestahws areno epther Gudz byrdh m°cd°xi°, dominica, qua cantatur Quasi modo geniti. |
|
1349 | 1411 | Tavastehus | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Thet ware allom witherlighit, som thettæ breff höræ eller se, at jak Olaff Flögh kennis met thetta mit opit breff, at thet skipthe oc köp Marten Diegn och myn modher, Cristin Eskils dotter, giort hafua wm mins brodhers fædherne oc mith oc wm thera eghin ægho deel j Porkola, thet wil jak oc skal oc myn brodher met mik fast, stadukt oc obrutzlighit haldha vidher myn tro och sannend, vtan alt arght, swa at hwatzske jak eller myn brodher hafue ther til ythermeer tiltalan vm for:da godz epther thenne thiid, dagh oc stundh; thy at jak hafuer fult a bæggiæs wara wægnæ vntfangit a Marten til nöghia. Til thessins breff mera wisso oc högræ bewaring bedhis jak ærligx mandz jncigle her Niclis Olafsons ok godha manna Haquon Knutzsons oc Waldemar Diegns ffor thettæ breff, thy iak eig siælffuer jncigle ægher. Scriffuit vpa Tauesta hws areno epther Gudz byrd m°cd°xj°, dominica, qua cantatur Quasimodo geniti. |
|
1350 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1351 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1352 | 1411 | saksa | Kaupungit, Kirjeet | Den erzamen, vorzichtyghen, wisen mannen, heren borgermesteren unde radmannen der stad Dantzeke, unsen besundergen leven vronden, do wii borgermestere und rad der stad Revele vrontliken groten mit ewigeme heile in Gode und don juwer vorzichtygen wysheit kunt vormidst dussen openen breve, dat vor uns is gekomen schipper Johan Nyeman, wiiser dusses breves, juwe borgere, uns openbaerende, wu dat eme Tydeman van der Lyppe, ok juwe borgere, 3 leste ghewogens soltes eder vyefftehalve laste by tunnentale eme mit anderen copluden in syn schip inghewunnen und geschepet hadde to Aebo to segelende, und wu dat de sulve vorbenomede schypher Johan in unse deyp mit deme gude beholdener reyse qwam und de copman in deme sulven schepe wesende des van winters unde weders not wegene to rade worden, dat se eren market hir kuren und deden und ere solt hir upschepeden. Und de sulve scheper Johan moste dat vorbenomede solt ok hir van winters und weders not upschepen. Des so wetet, leven heren, dat vor uns sint gekomen Jacob ut der Ouwe und Jons Vriidach, unse medeborgere, und hebbet dat vor [uns] openbar bekant und ghetughet, dat en de vorbenomede schepper Johan dat vorscrevene solt mit deme breve und unghelde darto behorende bevol und hette se, dat solt vordan to sehepende to Aebo an Gotsschalk Vlicken na utwysinge Tydemans vorbenomet juwes borgers breve. Und des gevellet sik, dat de vorscreven Gotschalk here qwam, deme dusse borgere vorscreven dat vorscreven solt boden to entfaende mit deme breve und ghelde darto behorende, dar he to gheantwardet hadde, alze see uns berichtet und ghetughet hebben, dat he des mannes nicht ene kende; hirumme so ene wolde he des soltes nicht entfaen. Also leghet dat solt hiir noch in guder vorwaringe, alse uns de scheppher und ok unse medeborgere berichtet hebben. To merer bekantnisse der warheit dusser vorscreven dinck so hebbe wii unser stad secret to rugge an dussen breff ghedrucket, de ghescreven is int jar unses Heren 1411, an der teyn dusent rydder dage. |
|||
1353 | 1411 | Räpälä | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Ffor allom thøm thetta bref høra eller see bekænner iak Benkt Lydhkason¹ mik haffua vnth ok vplatith beskedelikom² manne Pauale³ Karpaynen ok Katerina Andris dotter, hans husfrw,⁴ mith godz ij Hiruonpæ, lx marka køøp iordh, liggiande j Pemara sokn, j rætthæ skipte, met allum tillaghum, engo vndan taghno, fore eth godz, som kallas Redhuka,⁵ liggiande j Vemo sokn. Thertil gaff iak Pauale⁶ xx mark redhe pæninga, fæm Ræfliska⁷ fore en øre, j thetta for:de skipte. Ok a satto tinghe ij Pemara wore thesse tolff fasthe at thetta skipte: Stighulff Rawaldzson, Rødhkør Ingason,⁸ Matis Ingemarson, Hakon Niclisson,⁹ Benth Olafson, Henric Teppa,¹⁰ Andris Karpaynen, Marthin¹¹ Danis, Jønis Hanijoki,¹² Laurens Ranthala,¹³ Laurens Husoy oc Michel Timber; foreskælæmæn(!) Benkt¹⁴ Micchelson. Till mere¹⁵ withnisbirdh bedhis iak beskedelika manna jncigle Rodhkir Ingasons,¹⁶ Stighulff Rawaldzsons ok Benkt Micchælssons, met myno egno¹⁷ fore thetta breff. Datum Repelæbj jn parrochia Pemara, anno Dominj mºcdxjº,¹⁸ jn vigilia apostolorum Petri et Pauli, jn testimonium premissorum. |
|
1354 | 1411 | Räpälä | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Ffore allom¹ thetta breff høra eller see bekænner iac Peder Nikkarinpoyka mik haffwa vnth ok vplatit beskedelikom manne Benkt Lidkason² siæxtighi³ marka køøp iordh j Hiruonpæ, liggiande j Pemara sokn, epter mina vena, frendæ radhe ok fulbordh, som her epte screffne standæ ij skøthningene,⁴ hwilka pæningha summa⁵ iak aff Benkt Lidkason⁶ vpburit haffwer till fullæ nøghio,⁷ fæm Ræfliska fore⁸ j øre; thy affhender iak thet forn:da siextighi³ marka køøp jordh vndan mik ok mynom arffwom ok tilegnar iak thet ok hemulth gør Benkte⁹ ok hans arffwom till æwerdeligo egho, met tompth, hws, jord, akær ok ængh, j allum vmængiom, engo vndan takno, som the godze tilhørir, hwilkit køp laglika i satto tinghe giort ok stadhfest war met thenne tolff fastom¹⁰: Mattis Ingemarson, Anti Suxenpoyka, Henric Supasta¹¹ Olaf Heykosta, Laurens Ranthala,¹² Jaop Hanhijoki¹³ Micchil Tymber,¹⁴ Jaop¹⁵ Kouala, Thomas Rosa, Martin Vankæ,¹⁶ Olaff Layti oc Henric Skinnare; fforskælaman Benkt¹⁷ Micchelsson, som tha sath j hæredh høffdingx¹⁸ stadh. Till thess mere vithnisbird bider iac beskedelika manna jncigle, som nw nær aræ stadde¹⁹ øffuer thetta køp, Rodkir Ingason,²⁰ Stighulff Raualdzson, Benk[t]¹⁷ Micchelsson ok Andris Rømanens²¹ fore thetta breff, mzdhan(!) iac ey sielffuer jncigle haffuer. Datum Ræpælæ, parrochie²² Pemara, anno Dominj mcdxjº,²³ jn vigilia apostolorum Petri et Pauli, jn testimonium prenominatorum. |
|
1355 | 1411 | Uppsala | Ruotsi | ruotsi | Kirkolliset, yleiset, Yksityiset, Asiakirjat | ||
1356 | 1411 | Viborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Witlik si alle den ghennen, de dessen breef seen vnd horen lesen, dat ik Turder Bunde Rorikessone, ridder, bekenne vnd betughe also vmme den anevank, de ghedan wart also nv kumpt achte daghe na sancta Michele wert iij jaer in der Narwe, dat schach vp der Russen siden vnde vp erem lande vnd nich in des orden lande, ok was dat van minen hete vnde van miner vulbort, wente de daech de tusschen minen heren deme koninghe vnde den Russen was to voren vte ghan to vnser vrouwen daghe natiuitatis vnde de buten daghes stoet. Tho hogher bekentnisse so hebbe ik min jngheseghel vor dessen breef ghehenghet, de ghescreuen is na Ghodes bort to Wiiborch m.cccc.xi jar, in sancta Olaues daghe. |
|
1357 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Asiakirjat | ||
1358 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1359 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1360 | 1411 | Visby | Ruotsi | Kuninkaalliset, Asiakirjat | |||
1361 | 1411 | Visby | Ruotsi | ruotsi | Kuninkaalliset, Asiakirjat | Vy Eric, met Gudhs nadh Danmarks, Swerikis, Norges, Wendes oc Gotæ konung ok hertogh i Pomeren, görom allom kunnocht, at hvem Waldemar Diegn hafver scoghæ oc vtmarka a vara veghnæ i Tauesta land sat oc antvardhat oc sith breff ther vppa medh hæradzhofdinge rättelica gifuit, j swa mato at gamblæ bya, ther jordhin for haffver tilhört, eigh ther fore j ödhe läggias, the breff swa ärv gifven äller hvem the än gifuas, stadhfæstom vi medh vart opit breff, oc forbyvdhe at nokin man them her vti hindræ, svo frampt han vile vara nadh ælska oc fly vara konunglika hämpd. Scriptum Visby anno Domini mcd vndecimo, feria sexta proxima post festum Bartholomæi apostoli, nostro sub secreto. |
|
1362 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1363 | 1411 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1364 | 1411 | Kalundborg | Tanska | ruotsi | Monastiset, Asiakirjat | ||
1365 | 1411 | latina | Kirkolliset, yleiset, Muut | Anno Domini M. C. D. X I., tempore domini Andreæ Beronis, ordine seqventi ut olim revocari memoriæ debent qvarumcumque villarum Nykyrckensium curiæ presbijterij domus et ædificia; quæ ædificanda et renovanda sunt, cum opus fuerit et inveterescunt, juxta receptam consuetudinem ædificationis præfatæ curiæ, ne aliqua controversia fiat, hinc colligere est. Hæ villæ has domos sive hæc ædificia ædificent et renovent, quæ sigillatim assignentur. I. Nocturni ædificia 1. Triclinium 2. Equi stabulum 3. Domus trituratoria Hauttis* Paulechde Sairis Palssa Häihä Kuantaka Putta Wellu Lachdis Petäs Halåila Wachteris Santhia Taipale Kytämäki Pitkäluoto Arfvasalo Palila Wanhakartan Sikaniemi Sundhålm II. Nocturn[i ædificia] 1. Coquina 2. Ptisanarium 3. Bovum domus Lemmittylä Pernis Hauttis Käettij Kalensalmi* Soruackå Ruocklax Mehölä Pietoila Putkisari Lepåis Wåchdensari Oxlanpä Salmis Edhwes Pyrlä Warioranda Tynghis Sarnistå Ruonanperä Siuttula Oriw Alsila Siwoittu Kårfwis Raurio (= Kaurio) Haudansari Mauruma III. Nocturni ædificia. 1. Domus distributoria 2. Promptuarium magnum 3. Domus trituratoria Mennäs Siwåila Kaiwåila Pettais Ridanala Haudoinsari* Kaskis Caukåila Surikala Hakåis Mauruma* Tynghis* Kingho Suontaka Elckis Haukiharia Cammelia Pytorauma Inhamå Willilä Sannais Katina Kainu Rano IV. Nocturni ædificia. 1. Vap[or]arium 2. Vaccarum domus 3. Fænile Hæ villæ subjacent Kylän hidis Kådhiala Hallu Kalleila Warheila Cachlåis Tammistå Pechtå Et tres habitatores ex Palssa, videlicet Barthollus Olaus et Mathias** Sed communia ædificia totius paroeciæ sunt: 1. Lapidea cella cum solio et vestibulo 2. Episcopalis domus 3. Episcopale stabulum 4. Domus sacellanica 5. Domus straminum 6. Domus cubilatoria cum duobus vestibulis, videlicet superius et inferius, una cum frigida subjacenti domo, quam vocant cibariam domum. |
|||
1366 | 1411 | ruotsi | Kuninkaalliset, Asiakirjat | ||||
1367 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1368 | 1412 | latina | Anno Domini MCDXIJ magister Johannes de Wiborgh, curatus in ecclesia cathedrali Aboensi, missus ad dominum regem Ericum pro exequendis negocijs arduis, concernentibus dominum electum Aboensem, videlicet magistrum Magnum, alias archidiaconum ibidem, qui postquam omnia expediuisset ad votum apud regem protunc in Helsingborgh existentem et iam remote recessisset a presencia domini regis et peruenisset ad portum dictum Falsterbodha, cadente pera de cingulo eius perdidit in ea regis litteras domino pape et toti collegio cardinalium directas, pro quibus missus fuit impetrandis, propter quod vltra modum animo perplexus, eo quod ad regem iterato reuerti maximam verecundiam reputabat et ad dominum suum tanquam puerilis nuncius vacuus venire timebat. Diuersis sanctis pro reinuencione earundem uotum faciens multamque pecuniam in missis dicendis consumens et, cum nichil proficeret, conuertit se ad hoc perquirendum per quasdam horrendas coniuraciones, sed nichil sic proficiens dedit se nauigio, apud dominum suum malens indignacionem quam apud regem tantam verecundiam sustinere. Cumque vnam dietam fecisset in mari vna cum abbate Aluastri diocesis Lincopensis et alijs pluribus notabilibus personis suarum tribulacionum omnino insciis, vovit beato episcopo Lincopensi, quem audierat multis miraculis clarere, se visitaturum sepulcrum eius cum oblacionibus et ieiunaturum vigiliam eius cunctis diebus vite sue, si eum in tanta necessitate iuuaret, et licet principaliter prius multa vota emisisset, istud tamen finaliter vouit, et ecce sequenti die de mane venit ventus contrarius et repulit nauem ad portum Falsterbodha, vnde exierat, abbate predicto et omnibus aliis clamantibus publice, qui aderant, 'quoniam propter illas litteras reinveniendas Deus nos redire compellit'. Mox igitur vt nauis ad portum applicuit littere prefate per plebanum ville sunt magistro prefato presentate et in gaudium luctus eius est conuersus, vnde Deo et sancto suo gratiarum actiones ab omnibus referuntur. Hec prefatus uouens iuratus deposuit coram nobis Laurencio Odonis preposito, Martino cantore, Laurencio Gedda, canonicis Lincopensibus, et pluribus alijs die cathedracionis sancti Petri anno Domini predicto. (Den andra berättelsen har följande lydelse:) Anno Domini M°CCCCV° (!) magister Johannes Viborghensis, curatus ecclesie cathedralis Aboensis, amissis literis illustrissimi domini Erici Swecie et Dacie etc. regis missis domino pape et cardinalibus pro confirmatione domini magistri Magni, archidiaconi Aboensis, pro tunc electi, non audens ad regem verecundia ductus reuerti, mari se cum aliis contulit voto facto et inuocato auxilio domini Nycolai, episcopi Lyncopensis; cumque vnam dietam nauis compleuisset, vento contrariante compulsi sunt ad portum vnde exierant redire. Et statim, ut ad terram applicuisset, venit plebanus eiusdem loci et ipsas literas amissas restituit omnibus admirantibus et Deum in sancto suo laudantibus. |
||||
1369 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | ||
1370 | 1412 | Lammais | Suomi | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | Thet see allom vitterlighet, ath thet sin jach Claws Flæmingh, ridder ok laghman j Østerlandum, laghmanstingh holth met Vlsby sokn j Lammasby anno Domini mcdxij, feria 4:ta post dominicam Reminiscere, kerdhe Olaff Nøya a alla Kwmoboanna vegna til Pedher Skinnareson, Jønis Munnipoyca, Hinza j Kukoinharia, Jonis Stenbergh, Jonis Danmark oc Michel Lempanen, ath the hafde fiskath met theris kolkom j Lammass viik och theris kolke vore optakne til vidermælis, och the sielffue vidherkændess, ath the swa giorth haffde, och thesse xij j nempdena saatha, Olaff Langh, Paual Kollanen, Nicles Lislebonde, Laue Tørkilsson, Josse Swarthe, Ville j Mansiom, Eruast Kiuiston, Nisse Ragualsson, Olaff Kwle, Jusse Hannisson, Peder Smidh och Laurens Domsciell, ransakade oc vittnade, ath i fornemde Lammesviik, offuan Kokenharia oc millan kirkioholmen och Anela, och vthen for kirkiæholmen j aamynnet war forbudhet, oc var konungs domber och laghmanss offuirgangen, swa som thet fanss och i doombokena, at anno D[omini] mcdx, sunnedaghen nest epter sancti Henrikte (!) dagh, hioltz repsten j Vlsby stadz, j nerwarw erligs manss herre Jusse Dwa oc flere godhe manna, tha gaff erligen man, her Sten Bosson, riddare, kungsdoom, oc jak laghmansdom Kwmoboamen oppa thesse forscripnæ iij fiskewatn, epter thesse xij manna vithne oc edhe, som i repstine saatha, Jusse Langh, Olaff Swarthe, * Laurens Deghne, Jusse Hannisson, Peder Jonisson, Hørdrenger, Swen Amundhson, Swen Clawsson, Jonti Karlson, Olaff Ragualson och Tienge Jonisson; thy dømdhe jach nw for:de Pedhe[r] Skinnareson, Juti Hinzason, Stenbergh, Jusse oc Mykel, hwan there sakan til xl mark fore kungsdom oc vj mark for laghmansdom, och giffwir jach Kwmoboamen mith breff nw, medhen the ther ey for breff vppa togho. Dato (ͻ: -tum) anno, die et loco ut supra, meo sub sigillo dorsotenus impresso. |
|
1371 | 1412 | ruotsi | Yksityiset, Tili- ja pöytäkirjamerkinnät | Jtem eth Elin Jacobsdotter, Larenss Olafson, hans hwstrv Anna Elinadotter breff, at the salde her Tord Bonde Rörikxson viij stenger jord j Jnnwkabergh i Borgaa sogn for x swara nobla oc viij marc Rigiske. Datum feria 3:a post Gregorii anno etc. xij°. |
|||
1372 | 1412 | Euraåminne | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Allæ the ther thetta breff höra æller see scal thet witterlikit wara, thet jach Jnge Brwn, borgare j Stokholm, bekennis thet met mino nærwarande tæsso opno brefwe mik haffwa saalt ærlikom och beskedelikom manne, swa som ær herra Andris Thome, kirkio herra j Æwrobominne, mit godss liggiande i Liwskallio by i Wirmo sokn, i watho oc i torro, nærby ok fierran, met allom tillaghom, som aff alder warit haffwer, ængho vndan takno, vtan the ænghenar ther samastadss mik pantsatta ærw, fore fyra hundrad mark ok thyo alna yperst cledhe, j hwilko köpe han mik bæreth haffwer siwtighi mark ogh tw hundrad mark. The andra for:da pennigha scal han mik giffwa j thetta aar, som nw ær jnne, j Stokholm i Abooska mynt, swa got mynth at thyo mark göra æna lödhoga mark, wtan alt hielparædhe ok i godho nöghio. Ffor hwan sculd aff hender jach mik ok minom arffwom thetta for:da godss och lather iak thet forsagdha herra Andrisse ok hanss arffwom til æwerdelika ægho. Til witnisbyrdh tha waro tesse bæskedelike mæn ther offwer, tha thetta war gjort: först Olawer Ræye och Olaff Laffela ogh Olaff næmpdeman; sidhan ær thet ok flærom witterlikit ther samastadss. Til mæra wisso ogh höghre forwaringh tha hængher jach mit incigle fore thetta breff. Scriffwat j Æwrobommine arom æpther Gwdss byrdh m° quadringentesimo xij°, dagen fore palm synnodagh. |
|
1373 | 1412 | Lübeck | Saksa | latina | Piispat, Kirjeet | ||
1375 | 1441 | Raseborg | Suomi | saksa | Paikallishallinto, Kirjeet | Minen vruntlyken grot vnde wat ik vmbe juwer aller ersamycheide to allen tijden gudes vormach in ganczer behegelicheit vorgeschreuen. Ersamen, besundirgen, leuen heren vnde vrunde. Ik begher juwer samentlyken vorsychticheit to weten, dat yk dorch angevallener sake wyllen personlyken to Revall werff hebbe; worvmme ik odmodichliken juwer aller acbarheit vlytichliken bidde, dat gy my juwe vrie geleyde in sekerheit lyues vnde gudes vor my vnde myne volgere willen geuen vrij to vnde aff, vnde moge myn redelyke notlike werff schicken, dat ik leffliken vare, wor ik sal vnde mach, wedder juwer allir ersamycheide vnde de juwen vordenen vnde vorschulden wil, offt dat syk wor alzo geborende worde, vnde bidde andechtliken hijr van jw gudlike bescreuene antward by brengere vnde bewysere desses suluen breues. Dar mede so beffele ok juwer allyr ersamemychlike (!) personheide Gade dem heren lange salich gesunt to vorwarende. Gescreuen to Raszeborch am dinxschedage negest na dem sondage Cantate anno Domini etc. xij°. Karl Bunde hovetman to Raszeborgh. Adress: Den ersamen, vorsichtigen, wijsen mannen vnde heren borgermeisteren vnde raetmannen der stat Reuall, mynen bysundergen, leffen vrunden vnde gunneren gescreuen. |
|
1376 | 1412 | Kalmar | Ruotsi | ruotsi | Kuninkaalliset, Asiakirjat | Wij Erich, meth Gudz nadhe Danmarckz, Sweriges, Norges, Wendes oc Godes konung oc hertugh i Pomeren, gör witterligh met thettä wart oppnä breff, at fore thiäniste oc troschap, som (ws) thenne brefforere Olaff Nielsson aff Görmundaby, war elscheligh thiænere, oss oc rikit her til giort hauer oc än här eptir trolicha göra skal swa lenge han leffuer efftir sinne ytterste macht, tha haue wij vnth oc giuith honom och hans affkommandom och rättä arwingiä oppa sik oc sit goes, som han nw rätteliche äghir, i alle mato swodane frijheet oc frälse, som andre ware frälss men i riket rätteliche nytha och haua, met swadane wilkor, at han, hans affkommende oc arwingiä i there liffdaghe ware färdhoghe med harnisch oc wärio til war oc rikesens thienist, äfther thy som rikesens lagbogh wtwiser. Thi forbyudhe wy alla ware fogathä och ämbismen oc alla andrä, eehwa the helzst äre, for:de Olaff Nielson her a mote ath vmacha ällir oförrätte vnder war hempd. Datum Calmare, anno Domini millesimo quadringentesimo duodecimo, dominica prima post crucem, nostro sub secreto presentibus appenso. |
|
1377 | 1412 | Sagu | Suomi | ruotsi | Kirkolliset, yleiset, Asiakirjat | Allom them thetta breff høra eller see skal thet witterligit wara at jach Henric Jonisson, kirckeprester j Saw sochen, Mattis Holuastasson oc Jäppe Mattisson, kirckeuäriande ther sama stadz, kennomps openbara met tesso wåro opne breffue oss haffua [met] alla soken wilia oc samtijckia såltt, wnt oc wplåtitt erliks manne her Andris Erlandsson alla the äng, som Saw kirckiä j Skørbøla åtte, liggiandes j Saw sochen, änkte wndan skiltt aff thij, som ther till aff allder tilligat haffuer, fför xij marc peninge, huilcka peninga han oss redeliga oc till nögia bettalad haffuer. För tij affhendom wij fför:da Skärbägs (= Skörböla) ängh wndan Saw kirckiä, ägnom, wplåtom och hemolom vnder S:ti Sigffridz altara till euerdeliko ägo, huilka fför:da äng wij haffuum skiött och ffastgiordt ffor:de her Andres a S:ti Sigffridz altara wägna met tesso tolff bolffasta mannom: Martin Abrahamsson, Tomas j Thomasböle, Peder Thialffuälsson, Clemet Taijnanen, Laurens Pirke, Olaff Timber, Jonis Ffagote, Jonis j Kirckesalo, Josse Silke, Peder Gudmundzson, Holinger Galne och Niels Kolke, forskälaman Thwue Niclis[son], häratzhöffding. Till tesse breffs mera wisså oc witnisbörd bidiom wij erliken man Thuue Nielsson at sätia sith incigle met wars kirckeherra incigle ffore thetta breff. Scriffuat j Saw anno Domini m°cd°xij, dominica proxima ante festum beati Erici regis et martiris. |
|
1378 | 1412 | Borgholm | Ruotsi | ruotsi | Kuninkaalliset, Asiakirjat | ||
1379 | 1412 | saksa | Kaupungit, Kirjeet | De erzamen, louezamen, vorzichtigen, wijsen manne, heren borgermestere vnd rat der stad Lubike, vnse besundergen leuen vronde, do wij borgermestere vnd rad der stad Reualle ynnychliken groten mit ewigheme heyle in Gode vnd begheren iuwer vorzichtigen wijsheit to wetene, dat hern Jacob Abrahames husurouwe vnd ere sone Jacop mit eren vormundern vnd myt hern Hinrike Rebucke synt gheweset vor vnseme zittenden stole des rades, vnd de vorbenomede vrouwe hauet mit vulbord eres sons vorscreuen vnd erer vormundere darsulues vor vns vullenkomen mechtich gemaket hern Hinrike vorbenomed, wysere dusses breues, de veer duzent mark Lubesch, de her Jacop Abrahamssone vorbenomed vnder iuweme erzamen rade heuet na vtwysinge iuwes breues besegelt mit iuweme ingesegele, van iuwer vorzichticheit to entfangende vnd vpthoborende, off iuwe vorzichticheit des mit eme eens wert, vnd alle dynck darby tho donde vnd tho latende lykeder wijs, off alze hern Jacops husurouwe vorbenomed vnd ere sone mit eren vormunderen don eder laten mochten, off se dar suluen jegenwordich weren. Ok so heuet de vorbenomede vrouwe vnd ere sone mit vulbord erer vormundere den breff sprekende vppe de veer duzent mark Lubesch vorscreuen, besegelt mit iuweme ingesegele, vnder vnsen rad geleget tho truwer hant, tho vorwarende bette tho der tijt, dat gij des mit hern Hinrike erghenomed eens werden vnd gij vns thoschryuen mit vulbord hern Hinrikes. Weme wij den breff dan antworden solen, deme wille wij ene dan gherne antworden. Item so heuet de vorbenomede vrouwe vnd ere sone mit eren vormunderen bekant openbar vor vnseme zittenden stole des rades, dat her Jacop, Abrahams sone, milder dechtnisse, hern Hinrike Rebucke vorbenomed ghegeuen heuet twe duzent mark Lubesch van den veer duzent marken, alse iuwe breff vorscreuen utwyset. Warvmme leuen, louezamen heren, bidde wij iuwe vorzichtigen wijsheit mit gantzeme vlijte begherende, vrontlik vnd vorderlik to wesende hern Hinrike vorbenomed dat eme de vorschreuene veer duzent mark Lubesch ghutliken entlichtet werden mit der renthe vnvorthogert, iw so leffliken hijr ane zijk to bewysende, alse wij des gantze ghetruwe tho iv hebben vnd gherne in eme ghelijken eder in ghroteren zaken thegen iuwe leue vordenen willen, wor wij moghen. Dusser vorscreuenen zake to merer ghetuchnisse der warheit so hebbe wij vnser stad secreet to rugge an dusser breff ghedrucket. Gescreuen int jar vnses Heren syner ghebort xiiij° vnd xij jar, an der x(m) ridder auende. |
|||
1380 | 1412 | saksa | Kaupungit, Kirjeet | Dem ersamen, wysen mannen, heren borgermesteren vnde ratmannen der stat Reuele. Wy borgermestere vnde ratmanne to Abo begeren iuwer beschedenecheit to wetene, wu vor vns is ghewesen Laurens Watmal, vnse borger, vnde heft myt syneme ede beholden, wu he dat gut betalet hedde, dat by Myckel Nøtken is van syner weghen, er dat ut Vlanderen quam, vnde dar viil vordan hedde. Worumme bydde wy iuwe erbare wysheit dat gy wolden vmme vnses vordenstes wyllen vnde syn darvor, dat Laurens vorgescreuen syn gut moghe volghaftigh werden vnde nicht ghetogert werden. Dat wylle wy gerne theghen iv edder theghen de iuwe in gheliken eder in groteren saken vorschulden war wy kunnen vnde moghen. To ener mereren tugnisse so hebbe wy vnses stades inghesegel tho rugge an dussen breiff laten drucken. Datum anno Domini m°cccc°xij°, feria sexta post festum natiuitatis beate Marie virginis. |
|||
1381 | 1412 | Arboga | Ruotsi | latina | Piispat, Kirkolliset, yleiset, Asiakirjat | ||
1382 | 1412 | Arboga | Ruotsi | latina | Piispat, Kirkolliset, yleiset, Kirjeet | ||
1383 | 1412 | Arboga | Ruotsi | latina | Piispat, Kirkolliset, yleiset, Asiakirjat | ||
1384 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Kirjeet | Johannes etc. dilecto filio Magno, electo Aboensi, salutem etc. Diuina disponente clementia, [cuius inscrutabili providentia ordinationem suscipiunt uniuersa, in apostolice sedis specula licet immeriti constituti, ad uniuersas orbis ecclesias aciem nostre considerationis extendimus et pro earum statu salubriter dirigendo apostolici fauoris auxilium adhibemus, sed de illis propensius nos cogitare conuenit, quas proprijs carere pastoribus intuemur, ut eius iuxta cor nostrum pastores preficiantur ydoney et ministri prouidi deputentur, qui commissos sibi populos per suam circumspectionem prouidam salubriter dirigant et informent ac bona ipsarum ecclesiarum non solum gubernent utiliter sed etiam multimodis efferant incrementis]*. Dudum siquidem, bone memorie Berone episcopo Aboensi, regimini Aboensis ecclesie presidente, nos cupientes ipsi ecclesie, cum uacaret, per apostolice sedis prouidentiam utilem et ydoneum presidere personam, prouisionem eiusdem ecclesie ordinationi et dispositioni nostre ea vice specialiter reseruantes decreuimus extunc irritum et inane, si secus super hijs per quoscunque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contingeret attemptari, postmodum vero dicta ecclesia, per obitum ipsius Beronis episcopi, qui extra Romanam curiam diem clausit extremum, pastoris solatio destituta, dilecti filij capitulum dicte ecclesie reseruationis et decreti predictorum forsan ignari te archidiaconum eiusdem ecclesie in sacerdotio constitutum in episcopum Aboensem licet de facto concorditer elegerunt, tuque reseruationis et decreti predictorum similiter inscius electioni huiusmodi illius tibi presentato decreto consensisti etiam de facto et demum reseruatione et decreto predictis ad tuam deductis notitiam, huiusmodi electionis negotium proponi fecisti in consistorio coram nobis. Nos igitur electionem huiusmodi et quecunque inde secuta utpote post et contra reseruationem et decretum predicta reputantes, prout erant, irrita et inania, et ad prouisionem ipsius ecclesie celerem et felicem, de qua nullus preter nos hac uice se intromittere potuit siue potest, reseruatione et decreto obsistentibus supradictis, ne ecclesia ipsa longe uacationis exponeretur incommodis, paternis et solicitis studijs intendentes, post deliberationem, quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem et etiam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem, demum ad te, cui de litterarum scientia, vite mundicia, honestate morum, spiritualium prouidentia et temporalium circumspectione alijsque multiplicium uirtutum donis apud nos fidedigna testimonia perhibentur, direximus oculos nostre mentis, quibus omnibus necnon dictorum capituli te eligentium concordi voluntate debita meditatione pensatis, de persona tua nobis et eisdem fratribus ob dictorum tuorum exigentiam meritorum accepta eidem ecclesie de dictorum fratrum consilio auctoritate apostolica prouidemus, teque illi preficimus in episcopum et pastorem, curam et administrationem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo, in illo, qui dat gratias et largitur premia, confidentes, quod, dirigente Domino actus tuos, prefata ecclesia per tue circumspectionis industriam et circumspectionis studium fructuosum regetur utiliter et prospere dirigetur ac grata in eisdem spiritualibus et temporalibus suscipiet incrementa. Quocirca discretioni tue per apostolica scripta mandamus, quatinus impositum tibi a Domino onus regiminis dicte ecclesie suscipiens reuerenter sic te in eius cura salubriter exercenda diligentem exhibeas et etiam studiosum, quod eadem ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam, tuque preter eterne retributionis premium nostram et dicte sedis benedictionem et gratiam exinde uberius consequi merearis. Datum Rome apud sanctum Petrum duodecimo kalendas nouembris anno tertio. Simili modo: dilectis filijs capitulo ecclesie Aboensis … Simili modo: dilectis filijs clero ciuitatis et diocesis Aboensis … Simiii modo: dilectis filijs populo ciuitatis et diocesis Aboensis … Simili modo: venerabili fratri archiepiscopo Upsalensi … Simili modo: carissimo in Christo filio Erico, regi Swecie illustri … Stephanus. xx. x. x. x. x. x. de Prato. |
|
1385 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Tili- ja pöytäkirjamerkinnät | Die XXVI:a mensis octobris millesimo CCCCXII dominus Magnus, electus Aboensis in regno Swecie, obtulit pro communi seruitio camere et collegio debito florenos auri de camera ducentos, ad quos ecclesia ipsa taxatur, et quinque minuta seruitia consueta pro familiaribus et officialibus domini nostri pape debita. Item pro collegio et familiaribus ac officialibus recognouit in forma, eorundem autem communis et minutorum seruitiorum medietatem in festo resurrexionis domini nostri Iesu Christi proxime venturo et aliam medietatem in festo celebritatis omnium sanctorum ipsum festum resurrexionis Domini immediate secuturo, recognita uero in festo simili omnium sanctorum anno reuoluto soluere promisit [et] conuenit. Submisit*, obligauit, jurauit et renuntiauit in forma, et dominus A. episcopus Senensis etc:a tulit sententias in forma etc:a. |
|
1386 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Asiakirjat | Vniuersis et singulis christifidelibus presentes litteras visuris seu audituris nos miseracione diuina Petrus Sabinensis, dictus wlgariter de Hyspania, Jordanus Albanensis, dictus wlgariter de Vrsinis, episcopi, Oddo, tituli sancti Jeorgij ad velum aureum, dictus wlgariter de Columpna, Johannes, tituli sancti Petri ad vincula, dictus wlgariter Vlixbonensis, et Petrus sancti Angeli, sacrosancte Romane ecclesie cardinales, salutem in Domino sempiternam. Dum precelsa meritorum insignia, quibus regina celorum, virgo Dei genitrix gloriosa, sedibus preclara sidereis quasi stella matutina prerutilat, deuote consideracionis indagine perscrvtamur, dum eciam inter pectoris archana reuoluimus, quod ipsa vtpote mater misericordie et pietatis amica, humani generis consolatrix, pro salute fidelium, qui delictorum onere pregrauantur, sedula exoratrix et peruigil ad regem, quem genuit, intercedit, dignum, quin debitum, arbitramur, vt ecclesias et alia pia loca in honorem sui nominis constrvcta generosis remissionum prosequamur impendiis et indulgenciarum muneribus decoremus. Et si cuncta loca sacra, sub sanctorum vocabulo fundata, digna debeant reuerencia venerari, merito et loca in honorem et sub vocabulo sancti Henrici martiris, qui in vita et morte diuersis fulgebat et fulget miraculis, vt ipsius piis adiutj suffragiis eterne retribucionis premia consequi mereamur. Cupientes igitur vt ecclesia Aboensi, jn honorem et sub vocabulo sanctorum Marie virginis et Henrici martiris dedicata, congrvis honoribus frequentetur et a christifidelibus iugiter veneretur et vt fideles ipsi eo libencius causa deuocionis, oracionis et peregrinacionis confluant ad eandem et ad ipsius conseruacionem et sustentacionem manus prompcius porrigant adiutrices, quo ex hoc ibidem dono celestis gracie vberius conspexerint se refectos, de omnipotentis Dei misericordia et beatorum Petri et Pauli apostolorum auctoritate confici, omnibus vere penitentibus, confessis et contritis, qui in omnibus et singulis ipsorum gloriosissime virginis Marie et Henrici, eius patronorum predictorum, necnon ipsius dedicacionis festis, necnon jn omnibus et singulis aliis festis infrascriptis, videlicet natiuitatis Dominj nostri Ihesu Christi, circumcisionis, epiphanie, cene Dominj, parasceues et singulis diebus quadragesimalibus ac aduentus Dominj, pasce, ascensionis, pentecostes, trinitatis, corporis Christi, jnuencionis et exaltacionis sancte crvcis, jn festis sancte (!) Johannis baptiste et sancti Iohannis ewangeliste, Petri et Paulj et omnium apostolorum et ewangelistarum, sanctorum Stephani, Laurencij, Anthonij et Vincencij, jn ipsius regni patronorum reliquiarum quatuorque doctorum Martini, Nicolaj et Michaelis, necnon sanctarum Anne, eiusdem gloriosissime virginis Marie matris, Marie Magdalene, Margarete et Katherine virginum festis, jn celebritate omnium sanctorum et commemoracione animarum, et per octauas dictarum festiuitatum octauas habencium, singulis eciam diebus dominicis et festiuis, ipsam ecclesiam et ipsius altaria successiue et secundum ordinem singulariter quodlibet deuocionis causa sev peregrinacionis gracia et cum emendacionis proposito accesserint et oracionem dominicam cum salutacione angelica sev aliam oracionem deuotam ante vnumquodque altare orando flexis genibus dixerint, quique matutinis, missis, vesperis, predicacionibus aliisue quibuscunque diuinis officiis ibidem fieri consuetis in dictis festis uel alias quandocunque interfuerint et ad fabricam, conseruacionem et sustentacionem ecclesie et altarium predictorum luminaria, ornamenta uel queuis alia ipsis necessaria eorum pias (elemosinarum) elemosinas, oblaciones uel grata caritatis subsidia dederint sev alias manus porrexerint adiutrices, et qui in ipsa ecclesia uel eius cimiterio eorum sepulturas elegerint, uel qui infra uel extra dictam ecclesiam aut eius cimiterium pia deuocione circuierint ibique pro fidelibus defunctis inibj requiescentibus Deum exorauerint, necnon qui in serotina pulsacione, memoria beate Marie nuncupata, ter Aue Maria, vel ante maiorem ymaginem crvcifixi, supra introitum summi chori positam jn memoriam passionis Dominj nostri Ihesu Christi, oracionem dominicam uel aliam oracionem deuotam benigno corde, genibus flexis dixerint et in eorum testamentis siue vltim[i]s uoluntatibus vel extra ipsis ecclesie uel altaribus pro eorundem conseruacione et sustentacione quidquam donauerint uel legauerint, necnon qui corpus dominicum cum in sollemnibus processibus, uel oleum sacrvm cum ad infirmos deferuntur, secuti cum deuota veneracione fuerint, quocienscunque quecunque premissa vel aliquid premissorum deuote fecerint, singuli nostrum cardinalium centum dies jndulgenciarum de iniunctis eis penitenciis in Domino misericorditer relaxamus, presentibus perpetuis temporibus duraturis. Jn quorum omnium et singulorum fidem et testimonium premissorum presentes nostras litteras propriorum nostrorum sigillorum iussimus et fecimus appensione communiri. Datum Rome sub anno a natiui[ta]te Dominj millesimo quadringentesimo duodecimo, jndiccione quinta, die vero nona mensis Nouembris, pontificatus sanctissimi in Christo patris et dominj, dominj Johannis, diuina prouidencia pape vicesimi tercij, anno tercio. |
|
1387 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Asiakirjat | Vniuersis et singulis sancte matris ecclesie filiis presentes litteras visuris seu audituris nos miseracione diuina Franciscus, tituli sancte crvcis in Jherusalem, dictus Veneciarum (ͻ: -anus), Johannes, tituli sancti Petri ad vincula, dictus Vlixbonensis, presbiteri, Lucidus, sancte Marie in Cosmedin, dictus de Comitibus, et Fransciscus (!), sanctorum Cosme et Damianj, dyaconj, cardinales, salutem jn Domino sempiternus (ͻ: -am.) Dum precelsa meritorum insignia, quibus regina celorum virgo Dej genitrix gloriosa, sedibus preclara sydereis quasi stella matutina prerutilat, deuote consideracionis indagine perscrvtamur, dum eciam inter pectoris archana reuoluimus, quod ipsa, vtpote mater misericordie et pietatis amica, humani generis consolatrix, pro salute fidelium, que delictorum onere pregrauantur, sedula exoratrix et peruigil ad regem, quem genuit, intercedit, d[ig]n[u]m, quin debitum, arbitramur, vt ecclesias et alia pia loca in honorem sui nominis constrvcta generosis remissionum prosequamur impendiis et indulgenciarum muneribus decoremus. Et si cuncta loca sacra sub sanctorum vocabulo fundata digna debeant reuerencia venerarj, merito et loca jn honorem et sub vocabulo sancti Henrici martiris, qui in vita et morte diuersis fulgebat et fulget miraculis, vt ipsius piis adiuti suffragiis eterna retribucionis premia consequi mereamur. Cupientes igitur vt ecclesia Aboensis, in honorem et sub vocabulo sanctorum Marie virginis et Henrici martiris dedicata, congrvis honoribus frequentetur et a christifidelibus iugiter veneretur et vt fideles ipsi eo libencius causa deuocionis, oracionis aut peregrinacionis confluant ad eandem et ad ipsius conseruacionem et sustentacionem manus prompcius [porrigant] adiutrices, quo ex hoc ibidem dono celestis gracie vberius conspexerint se refectos, de omnipotentis Dej misericordia et beatorum apostolorum Petri et Paulj eius confici, omnibus vere penitentibus, confessis et contritis, qui ipsam ecclesiam in omnibus et singulis ipsorum gloriosissime virginis Marie et Henricj, eius patronorum, ac ipsius dedicacionis festiuitatibus, necnon in omnibus et singulis aliis festis infrascriptis, vtpote natiuitatis Dominj nostri Ihesv Christi, circumcisionis, epiphanie, die cene, parasceues, pasce, ascensionis, pentecostes, trinitatis, corporis Christi, jnuencionis et exaltacionis sancte crvcis, in festis sancti Johannis baptiste et Iohannis ewangeliste, Petri et Paulj et omnium apostolorum et ewangelistarum, in festis sancte (!) Stephani, Laurencii, Micaelis, Martini, Nicolaj, jn festis sanctarum Anne, Marie Magdalene, Margarete et Barbare ac Katherine, jn celebritate omnium sanctorum et commemoracione animarum et per octauas dictarum festiuitatum octauas habencium, causa deuocionis, oracionis aut peregrinacionis visitauerint, necnon ad fabricam, luminaria uel queuis alia dicte ecclesie necessaria manus porrexerint adiutrices, sev qui in eorum testamentis uel extra ipsi ecclesie pro eiusdem conseruacione et sustentacione aurum, argentum, vestimentum aut aliquid aliud caritatiuum subsidium donauerint, legauerint uel procurauerint, tociens quociens premissa uel premissorum aliquid deuote egerint, singulj nostrum cardinalium centum dies jndulgenciarum de iniunctis eis penitenciis jn Domino misericorditer relaxamus, presentibus perpetuis temporibus duraturis. Jn quorum omnium et singulorum fidem et testimonium premissorum presentes nostras litteras nostrorum propriorum sigillorum jussimus et fecimus appencione communirj. Datum Rome sub anno a natiuitate Dominj millesimo quadringentesimo duodecimo, jndiccione quinta, die nona mensis Nouembris, pontificatus in Christo patris et domini, domini Johannis, diuina prouidencia pape vicesimi tercij, anno tercio. |
|
1388 | 1412 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Asiakirjat | Vniuersis et singulis presentes litteras inspecturis seu audituris nos miseracione diuina Johannes, tituli Sancti Petri ad vincula, dictus Vlixbonensis, presbiter sacrosancte Romane ecclesie cardinalis, salutem jn Domino sempiternam. Quum, vt ait apostolus, omnes stabimus ante tribunal Christi recepturi prout in corpore gessimus siue bonum siue malum, oportet ergo diem messionis extreme et misericordie operibus preuenire et eternorum intuitu taliter seminare in terris quod reddente Domino cum multiplicato fructu recolligere debeamus in celis, firmam spem fiduciamque tenentes, quod qui parce seminat parce metet et qui seminat in benediccionibus et metet vitam eternam. Cum itaque, sicut accepimus, nonnulli scolares [tam] dyocesis Aboensis quam aliunde [apud] scolas eiusdem dyocesis Aboensis degentes et arcium triuialium exerciciis insistere cupientes, interdum expensarum inopia non modice pregrauantur adeo, vt propter victualium librorumque et aliorum necessariorum carenciam cogantur, licet jnuitj, de dictis inchoatis exerciciis non minus flebiliter quam eciam dampnabiliter sepius resilire, vnde cultum diuinum diminuj non ambigimus et christiane religionis fomentum tepescere proinde verisimiliter formidamus, nisi eisdem scolaribus christifidelium gratuitis elemosinarum suffragiis misericorditer succurratur; cupien[te]s igitur vt scolares in dicte christiane religionis et diuini cultus augmentum de die in diem multiplicentur et requisita ad eorum vsus necessarios prompcius habeantar, vniuersitatem vestram rogamus et in Domino hortamur, quatenus dictos scolares, cum eos ad vos declinare contigerit, pias elemosinas et grata caritatis subsidia petituros, benigne recipiatis et diuine remuneracionis intuitu caritatiue pertractetis ipsis premissorum occasione de bonis vobis a Deo collatis manus porrigendo adiutrices, vt per hec et alia bona opera, que inspirante spiritus sancti gracia feceritis, ad celestia regna mereamini peruenire. Nos n[empe], vt christifideles ipsos per premia ad premia jnuitemus, de omnipotentis Dei misericordia gloriosissimeque virginis Marie, matris eius, et beatorum Petri et Paulj, apostolorum eius, meritis confici, omnibus vere penitentibus et confessis, pro huiusmodi dictorum scolarium necessariis aurum, argentum aut quoad victum uel amictum sev alias quodcumque uel qualecumque caritatiuum subsidium erogantibus et dantibus, darique et erogari ab aliis procurantibus in eorum testamentis uel extra legantibus et legari persuadentibus, tociens quociens premissa uel aliquid permissorum deuote egerint, auctoritate sedis apostolice, qua fungimur in hac parte, centum dies jndulgenciarum de iniunctis eis penitenciis misericorditer in quo [ͻ: Domino] relaxamus, presentibus perpetuis temporibus duraturis. Jn quorum omnium et singulorum fidem et testimonium premissorum presentes nostras litteras proprii nostri sigillj fecimus et jussimus appensione muniri. Datum Rome sub anno a natiuitate Dominj millesimo quadringentesimo duodecimo, jndiccione quinta, die Jouis (ͻ: nona?) * mensis Nouembris, pontificatus sanctissimi in Christo patris et dominj, domini Johannis, diuina prouidencia pape vicesimi tercij, anno tercio. |
|
1389 | 1412 | Marienburg | Puola | saksa | Keskushallinto, Kirjeet | Unsen vruntlichen grus zu vor. Ersamen und vorsichtigen, besundern lieben frunde. Uns hat klegelichen lassen vorbrengen her Heinrich Rebock und her Jakub Dekens wiep und ire kinder us Leifland, wie das sie haben rente in euwer stat Lubek, und wie wol sie dar obir gute briefliche beweisunge haben, mit euwer stat imgesegel vorsegelt, gleichwol heldet man in die rente voer, und sint in etlich vorgangene jaren nicht gefallen, als wir sein davon undirweiset. Hierumb so bitten wir euwer liebe und fruntschaft mit fleissigen beten, das ir von den egenanten wellet ofnemen ire redliche beweisunge, und noch ingehaldunge irer brife in vorderlich und behulfen wellet sein, das in ire rente werde, als sie in vorbriefet sint, sunder eingerlei hinderniss und unbekommert. Wellet euch lieben besundern frunde, ken en in deser sache also beweisen, das sie mogen dirkennen, das in dese unser bete si behulfen gewest und fromlich. Das welle wir mit willen vorschulden, wo wir sollen. Gegeben zu Marienburg, an der mitwochen infra octavam s. Martini episcopi, anno xij. |
|
1390 | 1412 | Marienburg | Puola | Keskushallinto, Kirjeet | |||
1391 | 1412 | Kuninkaalliset, Asiakirjat | |||||
1392 | 1412 | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | ||||
1393 | 1413 | Åbo | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Alle the dannemäne, som thetta breff förekomma kan etc. kennis jagh Jöns Jonsson, kijrchepresth i Pyttis sochn, och myn systher Lucia Jönsdotther medh thetta vorth opne breff medh beggies wore godh willie, samtychie och berodhe mådhe oss haffue vnth och vplatitt wår elschelige siister dotterson Peder Olson ath löse Öffuermelkile godtz ighen i Bierno sochen, liggiandes i Abo lænn, som är vårth rätthe arff och fädherne och ligger för halffdelnn medh Nidhermelchile, i tompt, åker oc ängh, schågh och schiwll, quernestäder, i fijscherijtth, närby och fierre, ingo andre stychen vndantagne vthan thesse two epther:ne wrfielle, som kallas Koyffuoisti korpij och Paha alo wrfielle, Koffuoistokorpij thil Nidhermelkile och Paha alo wrfiell thill Öffuermelkile, som åff allder haffuer legat vnder huar by till nythie jordh, jngo andre stycken vndantagne, vthan medh alle andre tilägur samfelth them emillan vndher bodhe byan, huilchitt för:de godtz wij för:ne sijdzschen vndthe och länthom tilförende wår brodherson her Henrich Benedicti ath setthia wth till panthe för sijn studiums reso Magnus Dechn, lagmann j Alåndh (!), för sex hundrade march gull oc ortuger, so gotth mynthe, som fem march giorde en nobbell i then tijden han peningen vpbar vthan alth afflagh ärffuingen godzsitt till åtherlösen igen, oc för:de Mogns Dechen sidan satthe framdelis godzsett för samme szumma 600 marc peninger oc gull Claes Dechen, Abo slotth i wärie haffuande, oc her Henrich Benedicti förmotte iche at giöra godzset lösth igen vnder ärffuingan, dho haffuom vij för:ne sijdzschien vnth medh sannadh rådh för:de Peder Olson ath löse för:ne Offuermelkile godz igen vnder byrden. Och Peder Olson, hans arffuinge oc eptherkomende bliffua vidh godzsett til euich tijdh, epther thett wij för:ne sydzschenne iche förmotthom sielff lösa godzsett igen, och godzsett haffde sigh förstonditt och ingen aff wore ärffuinge eller eptherkomende for:de Peder Olson hijndra, quelia eller mödha i nogre hande motte epther thenne dagh j thett för:ne godtz. Til tesse breffs mhere wisse, stadfestilse och högre föruarnijng tho bedes jag erlige, welbornom mannom Hokon Frijlle, Peder Flämijngh oc Henrich Biidtz at hengia theris jncigel medh mijnom före thetta breff til vithnesbiird. Schriptum Abo ipso die beati Sigfridi episcopi et confessoris anno etc. mcdxiij°. |
|
1394 | 1413 | saksa | Yksityiset, Asiakirjat | ||||
1395 | 1413 | Valko | Suomi | ruotsi | Paikallishallinto, Asiakirjat | Thet see allom mannom weterligit, som thetta breff höra eller see, ath thet sinne iach Claus Fleming, riddere, lagman i Østerlandom, laghmandz ting hölt met them aff Hallo och Vndamala(1) sochen i Walko by anno Domini(2) mcdxiij, logerdagen nest epter sanctj Mathie dagh, thå kärde Vilielaby(3) til Koukelaby om skogha rå therra mellom, wpå huilka rå heredzhöffdingen heredzsyn syn (!) dömpt hade, ok landzsynemen(4) the rår ther epter gillado, som så kallas Maniko(5) stora rå, ok tädhan til Koukela(6) träsk sunder i tw, och saa til Laukaskallio, och tädan til Kinho rå, tädan til Haukanäs Lylyworj, och så til ända rå i Hedasåya. Tesse äro the godemen offuer the rår wåro(7), forst Nelz Antikason, Lasse Vndamala, Arued Skarimule, Biörn Balk, Oloff Iönson, Olof Ambiörsson, Ante Route, Ante Tyngest, Nelz Kayuola, Lass Kaukola, Nelz Paltila ok Aruo Laytela(8). Epter ty som thenna xij the rå gillad haffua, som nw vptalda äro, thå dömer iach them stadig och fast ath holda vedh huars vj marc for min dom. Olikheter i domboken: (1) Untamala (2) arom efter Gudz byrd (3) Willjala by (4) landzsynen (5) Muniko (6) Koukala (7) godemän ouer the ther waro (8) först Michell Antekall, Pehr Untamala, Arfwed Skormule, Biörn Blak, Olef Ruf, Oleff Ankori, Ante Route, An[ders] Tyngeste, Nils Kaijwolasta, Lars Kaukolasta Michell Påltela och Arno Laytulasta. |
|
1396 | 1413 | Åbo | Suomi | ruotsi | Kirkolliset, yleiset, Asiakirjat | Alla them, som thette breff höra eller see, helsser iagh Heluingh, kyrckeprest j Vfssala (= Töffuesala) sochn, nådeliga medh wår herra. Kennes iagh medh thesso mino närwarandes öpidh breff, thett iagh haffuer medh willia och kärlek vplatitt och vndt mino wän och mågh Oleff Bengttsson j Borgo mit godz, som ligger j Perno sochn i Torsbyn, så mykitt som min egha låtter ther ähr vthj, bodhe j åker och engh, skogom och fiskie wattnom, j wåtho och tårra, närby och fierran, inge vndantagandes aff then tillägun, som thett förschriffuitt godz aff ålder til legatt haffuer eller tilligger; ther till en halffua öö, som kallas Håkåns öö. Thette förskriffuit godz affhender iagh migh och minom arffuom medh allom rett effter landzlagen och tillägnar iagh förbe:de Oleff Bengttsson och hans arffuom till ewerdelige ägho. Till högre wisso och skäll henger iagh mitt jnsegell för thetta breff, och beder iagh hederlige man her Jöns i Pyttis att hengia sitt jnsegel för thetta breff medh mino till wittnesbördh. Scriptum Åbo anno Domini 1513 (= 1413), dominica Jnvocare. |
|
1397 | 1413 | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Vitherlikit wari thet allom dandemannom at iac Tidhika Tidhakason ij Taffwis kænnis iac(!) met tesso mino øpno breff haffwa salth ena mina ængh aff iɉ skatlaass, som liggher wppa Ledzala ii Nurmenranta nær Hæstaængena, her Andris Ærlandzson vndher sancte Sigfridhz altare, fore vii marc swænzka peninga met godhom wilia oc fore mina tarwa skuldh, vndhan mik oc mina arwa, til æwærdelika ægo, huilka for:da peninga Laurens Vatmal vtgaff fore ena tomt owær ana widher Dyngæ høpen oc ena andra tomt ther mædher, som ther nær liggher, som Falka rian wppa fordom stoodh. Taa iac thetta gilth oc fasth giordhe waro owær xii boolfasta dandemæn i Reeso sokn, som tee for:da ængh skøtte vnder for:da altar: Henric Inginpoyka, Innan Nuti,* Laurens Antorasta, Olaff Titiæynen, Henric Nuya, Jaco Waynisari, Micæl Lumpari, Mattis Tulkila, Jaco Kirwila, Olaff Birgila, Henric Pakari, Laurens Pakarinpoyka. Scrifuadh æpter wars Herra bøørdh mºcdºxiijº aar, vm warfrv dagh annunciacionis. Til mero visso oc bewarin bedhæs iac hedherligha manna incighle, her Ragwaldz, kirkiopresth i Reeso, oc Ionis Ingesons, tiænista manz ther sama stadz, hænga fore thetta breff mædhan iak ey siælffwar haffuer. |
|||
1398 | 1413 | Åbo | Suomi | ruotsi | Yksityiset, Asiakirjat | Vitherlegheth wari thet allom dogande mannom, som nw liffwande ærw och swa thøm som æpther koma, ath iac Mattis Tulkyla kænnes met tesso mino øpne breff hedherleghom manne herre Andris Ærlændzson hawa sælth ena ængh, som liggher i Leetzala millan Rouabækkæn oc Kølisnææs aff iɉ skatlaas for viɉ mark peninga ok ena ængh, som liggher i Lampilæ, hwilka for:da ængh iak affhændher mik oc minom arwm, honum ath agha och giffwa hwarth han wil, vtan alth hindher oc æptherklagan. Hæær waro ower hedherleghe mæn, Hannus Røødh, borgaramæsther, Gunnar Yliskyla, raadman, jtem Pæder Pænnonen, Jacob Waynissara, bøndher i Reeso. Til mere visso ok bewarningh bedhes jac forscriffna doghande manna jncighle, Hannus Røødz oc Gunnars, mædhen iak ey siælwer haffuer. Scriffuit i Abo areth æpther wars Herra bøørdh mºcdºxiij, vm varfrv dagh annunciacionis. |
|
1399 | 1413 | Stockholm | Ruotsi | ruotsi | Kuninkaalliset, Kirjeet | ||
1400 | 1413 | Stockholm | Ruotsi | ruotsi | Keskushallinto, Asiakirjat | ||
1401 | 1413 | Stockholm | Ruotsi | ruotsi | Kuninkaalliset, Kirjeet | ||
1402 | 1413 | Rom | Italia | latina | Paavi ja kuuria, Asiakirjat |